{"id":6786,"date":"2015-05-11T09:36:19","date_gmt":"2015-05-11T07:36:19","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6786"},"modified":"2015-05-11T09:41:57","modified_gmt":"2015-05-11T07:41:57","slug":"danmarksbloggens-danmarkshistorie-om-danske-kvinder-1960erne","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6786","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: 1960\u00b4erne"},"content":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899<\/a><\/p>\n

Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i \u00e5r 100 \u00e5r siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. S\u00e5 Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni besk\u00e6ftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.<\/p>\n

I dag skal det handle om 1960\u00b4erne og nogle af de kvinder, som gjorde sig s\u00e6rligt bem\u00e6rkede i netop d\u00e9t \u00e5rti.<\/p>\n

1960\u00b4erne: Frig\u00f8relser<\/strong><\/p>\n

1960\u00b4erne handlede om frig\u00f8relse, b\u00e5de \u00f8konomisk og fysisk. To markante \u00e6ndringer skete f\u00f8rst i \u00e5rtiet.<\/p>\n

I 1960 blev der s\u00e5ledes indf\u00f8rt 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede samt to uger for selvst\u00e6ndigt erhvervsdrivende, der var dagpengeforsikrede.<\/p>\n

Og i 1961 oprettede M\u00f8drehj\u00e6lpen pr\u00e6ventionsklinikker samt at de fik tilladelse til at informere ALLE om pr\u00e6vention, ogs\u00e5 de ugifte og barnl\u00f8se. Der var alts\u00e5 tale om et gigant-hop frem, om end at abort stadig var forbudt.<\/p>\n

Unge piger risikerede nemlig stadig liv og helbred, n\u00e5r de lagde sig p\u00e5 k\u00f8kkenbordet hos en kvaksalver, der var mere eller mindre ferm med de strikkepinde, der blev stukket op og brugt til at starte en bl\u00f8dning, s\u00e5 den ulykkelige kunne tage p\u00e5 hospitalet og f\u00e5 en udskrabning. Noget, som er beskrevet pr\u00e6cis s\u00e5 barskt som det var i Bjarne Reuters bog \u201dN\u00e5r snerlen blomstrer\u201d, der som film kom til at hedde \u201dTro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed\u201d.<\/p>\n

Men det var ikke kun de unge piger, som oplevede drastiske forandringer i 1960\u00b4erne. Det var hele det danske samfund, der buldrede frem med en \u00f8konomisk v\u00e6kst st\u00f8rre end nogensinde tidligere. Der var ogs\u00e5 brug for alle h\u00e6nder p\u00e5 arbejdsmarkedet, s\u00e5 nu kom ogs\u00e5 middelklassens og overklassens kvinder i stor stil ud p\u00e5 arbejdsmarkedet. Arbejderklassens kvinder har jo som bekendt altid v\u00e6ret d\u00e9r.<\/p>\n

Men nu var der brug for alle \u2013 og kvinderne fik i stigende grad uddannelse, ogs\u00e5 lange uddannelser. Det var et helt andet samfund, og det var ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt, at det skabte uro, b\u00e5de strukturelt, men ogs\u00e5 i den enkelte familie. Det helt store kvindeopr\u00f8r ventede dog til 1970\u00b4erne, men kvinden fandt sig i mindre og mindre op gennem 1960\u00b4erne.<\/p>\n

Hun kunne ogs\u00e5 tillade sig det. For nu tjente hun sine egne penge og var dermed \u00f8konomisk uafh\u00e6ngig af sin mand. Hun havde ogs\u00e5 f\u00e5 \u00e5r tidligere f\u00e5et de samme rettigheder ifht b\u00f8rnene. Ja, det var f\u00f8rst i 1957, at kvinder fik lov til at v\u00e6re v\u00e6rger p\u00e5 lige fod med m\u00e6ndene ifht deres egne b\u00f8rn. Man tror n\u00e6sten, at det er l\u00f8gn \u2013 men det er det ikke.<\/p>\n

Men alts\u00e5 i 1960\u00b4erne blev kvinden et langt stykke hen af vejen fri \u2013 for frihed h\u00e6nger ul\u00f8seligt sammen med retten til at bestemme over egen krop og det at tjene sine egne penge. Det var en sejr \u2013 men ogs\u00e5 stadig en kamp, som blev k\u00e6mpet af mange kvinder.<\/p>\n

En af de kvinder, der siden 1960\u00b4erne og frem utr\u00e6tteligt har arbejdet for kvinders \u2013 og is\u00e6r udsatte kvinders og b\u00f8rns vilk\u00e5r \u2013 er socialr\u00e5dgiver og forfatter Hanne Reintoft<\/strong>, f\u00f8dt 1934.<\/p>\n

Hun kom i Folketinget i 1966 efter i flere \u00e5r at have arbejdet med b\u00e5de alkoholikere, udsatte, sindslidende m.fl. Hanne Reintoft var aktiv i politik i 10 \u00e5r for SF, VS og DKP, inden hun i 1976 blev redakt\u00f8r for DR\u00b4s sociale brevkasse. Det var hun frem til 2004.<\/p>\n

I 1983 var hun ogs\u00e5 med til at stifte \u201dM\u00f8drehj\u00e6lpen af 1983\u201d, som udfyldte det tomrum, som nedl\u00e6ggelsen af den gamle M\u00f8drehj\u00e6lpen havde skabt i 1976. Senere blev hun ogs\u00e5 direkt\u00f8r d\u00e9r.<\/p>\n

I dag skriver Hanne Reintoft historiske b\u00f8ger, fordi hun mener, at den socialrealisme, som det ellers ville v\u00e6re n\u00e6rliggende for hende fortsat at skrive i, \u201ch\u00e6nger folk ud af halsen\u201d. Men at hun kan fange interessen for det socialrealistiske ved istedet at g\u00e5 tilbage i historien. Tidligere skrev hun ellers socialrealistiske debatb\u00f8ger – og en enkelt erindringsbog \u201dEt liv \u2013 manges liv\u201d fra 1996.<\/p>\n

Hanne Reintoft har modtaget flere priser.<\/p>\n

En anden kvindelig forfatter, der ogs\u00e5 startede i 1960\u00b4erne, og som ogs\u00e5 skiftede genre flere gange, er den nyligt afd\u00f8de Helle Stangerup<\/strong>, der blev f\u00f8dt i 1939, og som d\u00f8de i marts 2015. Udover at v\u00e6re forfatter var hun ogs\u00e5 skolekammerat med Dronning Margrethe \u2013 og derfor en af de eneste, der ved, hvad det vil sige at v\u00e6re dus med regenten.<\/p>\n

Helle Stangerups forfatterskab handlede ikke om socialrealisme, men om en blanding af rejseskildringer, kriminalromaner og historiske romaner, hvor hun is\u00e6r er kendt for \u201dChristine\u201d fra 1985 og \u201dSpardame\u201d fra 1989. Hendes romaner er oversat til flere sprog, og selv modtog hun ogs\u00e5 flere h\u00e6dersbevisninger.<\/p>\n

Helle Stangerup er ogs\u00e5 kendt for sit \u00e6gteskab med godsejer Adam Knuth, som hun sammen med opbyggede Knuthenborg Dyrepark i perioden 1972-80. En park, som mange danskere kender fra udflugter i sommer og sol.<\/p>\n

Sommer og sol var der ogs\u00e5 over filmens verden i 1960\u00b4erne \u2013 det gyldne \u00e5rti, som frembragte mange skuespillerinder, der stadig her i deres karrieres efter\u00e5r er blandt de fremmeste i Danmark.<\/p>\n

Mest str\u00e5ler Ghita N\u00f8rby,<\/strong> f\u00f8dt 1935, der startede som dansk films s\u00f8de, k\u00f8nne og uskyldige pige, naboens datter \u2013 men som i dag er blandt de helt store danske karakterskuespillerinder til alle tider.<\/p>\n

Hendes repertoire er imponerende og t\u00e6ller p\u00e5 scenen stort set, hvad der findes af store roller som rollen som Johanne Luise Heiberg i \u201dRegnormenes liv\u201d, dronning Elizabeth i \u201dMaria Stuart\u201d, fru Levin i \u201dIndenfor murene\u201d og mange-mange andre af store forfattere som Strindberg, Ibsen og mange andre.<\/p>\n

P\u00e5 tv og i film d\u00e6kker hun ogs\u00e5 alt fra rollen som opr\u00f8rsk arving i komedien \u201dBaronessen fra benzintanken\u201d over den alvorlige rolle i \u201dDansen med Regitze\u201d til glansrollen som Ingeborg Skjern i \u201dMatador\u201d, hvor ikke kun teaterpublikummet, men ogs\u00e5 alle andre danskere fik \u00f8jnene op for, at Ghita N\u00f8rby rummede mere end et k\u00f8nt ansigt og en perlende latter.<\/p>\n

Ghita N\u00f8rby har \u2013 selvf\u00f8lgelig \u2013 ogs\u00e5 modtaget et v\u00e6ld af priser gennem hele karrieren, der stadig k\u00f8rer for fuld kraft.<\/p>\n

Men ogs\u00e5 Malene Schwartz<\/strong>, f\u00f8dt 1936 slog igennem i 1960\u00b4erne, hvor hun ofte spillede den modige og ret sexede unge pige \u2013 meget modsat den forsigtige Maude Varn\u00e6s i \u201dMatador\u201d, der blev hendes livs rolle.<\/p>\n

Efter Matador helligede Malene Schwartz sig teateret og var i mange \u00e5r direkt\u00f8r for blandt andet Aalborg Teater, inden hun vendte tilbage til K\u00f8benhavn – og p\u00e5 sigt ogs\u00e5 arbejdet som skuespillerinde.<\/p>\n

Malene Schwartz er ogs\u00e5 forfatter \u2013 bl.a. til en meget rost bog \u201dAlba\u201d fra 2012 om farmoderen Alba Schwartz, der i sine to b\u00f8ger \u201dSkagen f\u00f8r og nu\u201d som den eneste har beskrevet, hvordan det \u201dvirkelig\u201d var, dengang Kr\u00f8yer, Ancher og de andre levede og virkede p\u00e5 Skagen.<\/p>\n

Endelig skal n\u00e6vnes Susse Wold<\/strong>, f\u00f8dt 1938, der ikke havde det med film og teater fra fremmede. Hendes mor var Marguerite Viby, der var en stor stjerne is\u00e6r i 40\u00b4erne og 50\u00b4erne.<\/p>\n

Susse Wold selv huskes for sine roller i Sommer i Tyrol, som Gitte Graa i \u201dMatador\u201d, som moderen i \u201dDen kroniske uskyld\u201d og senest i Vinterbergs \u201dJagten\u201d.<\/p>\n

Derudover har hun spillet mange markante roller p\u00e5 teatret, fx som Ophelia i \u201dHamlet\u201d – og i samspillet i b\u00e5de \u201dPrivatliv\u201d og \u201dK\u00e6restebreve\u201d med Bent Mejding, som hun ogs\u00e5 privat er gift med.<\/p>\n

Susse Wold er ogs\u00e5 kendt som forfatter, som foredragsholder – og som fortolker og opl\u00e6ser af H. C. Andersens Eventyr \u2013 b\u00e5de i Danmark, men is\u00e6r i udlandet, hvor hendes engelske versioner v\u00e6kker stor begejstring.<\/p>\n

Derudover har Susse Wold i mange \u00e5r v\u00e6ret st\u00e6rkt engageret i AIDS-sagen, hvor hun siden 1986 har v\u00e6ret pr\u00e6sident for AIDS-fondet \u2013 og hvor hun p\u00e5 hjemmesiden er citeret for: Jeg \u00f8nsker mig en fremtid uden hiv og aids \u2013 og jeg ved, at den bedste m\u00e5de at forudsige fremtiden p\u00e5 er \u2013 at g\u00f8re noget ved den.<\/em><\/p>\n

Ord der ogs\u00e5 kunne g\u00e6lde for kvinderne i 1960\u00b4erne. For ogs\u00e5 her var kamp og engagement kodeord for \u00e5rtiet.<\/p>\n

En af de forfattere, som har tegnet det bedst, er Martha Christensen.<\/p>\n

Martha Christensen,<\/strong> 1926-1995, skrev en r\u00e6kke socialrealistiske romaner, hvor hun med sikker sans for virkeligheden og psykologien tegnede det ene knugende kvindeportr\u00e6t efter det andet i fx \u201dVores egen Irene\u201d fra 1976 og \u201dEn fridag til fru Larsen\u201d fra 1977.<\/p>\n

Men ogs\u00e5 den posthume \u201dN\u00e5r mor kommer hjem\u201d, der handler om den 11-\u00e5rige Ronnie, der st\u00e5r med hele familieansvaret, mens mor afsoner en kortere f\u00e6ngselsstraf, er st\u00e6rk i sin skildring af de oversete og de udsattes forhold.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 Martha Christensen, der har skrevet \u201dDansen med Regitze\u201d, der blev en af Ghita N\u00f8rbys helt store filmroller.<\/p>\n

Hun var selv uddannet fritidsp\u00e6dagog, og var hele livet optaget af de s\u00e5kaldt stille eksistenser, dem som ikke finder vej til de bonede gulve eller avisernes overskrifter \u2013 medmindre selvf\u00f8lgelig der er sket noget dramatisk.<\/p>\n

Man kunne godt \u00f8nske sig, at der var en Martha Christensen i Danmark i dag!!!<\/p>\n

Den sidste forfatter fra 1960\u00b4erne, som vi skal have med, er Inger Christensen<\/strong>, 1935-2009, der ikke besk\u00e6ftigede sig med hverken socialrealisme, rejser eller historie \u2013 men som i sit poetiske hovedv\u00e6rk \u201dDet\u201d fra 1969 st\u00e5r for en sproglig nyt\u00e6nkning, der stadigv\u00e6k p\u00e5virker dansk og international litteratur.<\/p>\n

Der er ogs\u00e5 mange, der mener, at Inger Christensen med sit banebrydende sproglige arbejde burde have haft Nobelprisen i litteratur.<\/p>\n

Arbejdet stod p\u00e5 gennem hele \u00e5rtiet med b\u00e5de debutdigte og romaner, hvor man kan l\u00e6se hendes tanker om ordene, som det der holder verden oppe – ligesom at cellerne holder kroppen sammen.<\/p>\n

Senere fulgte andre b\u00f8ger \u2013 og ny udvikling, som da hun i 1991 opdaterede den gamle verseform sonetkransen til nutiden i \u201dSommerfugledalen\u201d.<\/p>\n

Inger Christensens mission var nemlig at give modernismens splittelser en mulighed for at blive til poetiske helheder. Noget, der m\u00e5ske ikke direkte havde s\u00e5 meget med frihed at g\u00f8re \u2013 men kvinderne l\u00e6ste hende i stor stil i 1960\u00b4erne og i 1970\u00b4erne.<\/p>\n

For frig\u00f8relsen var sat p\u00e5 skinner, men i n\u00e6ste \u00e5rti 1970\u00b4erne blev den kronet p\u00e5 mere end \u00e9n m\u00e5de. Det skal vi h\u00f8re om i n\u00e6ste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.<\/p>\n

Vel m\u00f8dt.<\/p>\n

L\u00e6s tidligere indl\u00e6g her:<\/strong><\/p>\n

Thyra Dannebod: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6275<\/a>
\nDagmar og Bengerd: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6301<\/a>
\nMargrethe Sambiria og
\nMargrethe Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6329<\/a>
\nDyveke, Sigbritt og Elisabeth: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6389<\/a>
\nLeonora Christine og Sophie Amalie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6392<\/a>
\nMarie Grubbe og Anna Sophie Reventlow: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6462<\/a>
\nCaroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6478<\/a>
\nGuldalderkvinderne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6511<\/a>
\nGrevinde Danner og Europas Svigermor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6547<\/a>
\nSkagenskvinderne – og et selvmord: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6582<\/a>
\nThit Jensen og Agnes Henningsen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6624<\/a>
\n1915: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6638<\/a>
\n1920\u00b4erne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6656<\/a>
\n1930\u00b4erne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6685<\/a>
\n1940\u00b4erne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6716<\/a>
\n1950\u00b4erne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6719<\/a><\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899 Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[24,14,15,900,29],"tags":[2572,260,2068,172,988,1999,2573,2359,2574,2575,2579,563,2576,2578,802,2580,337,2577],"class_list":["post-6786","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-etik-filosofi","category-hverdagsliv-i-danmark","category-kunst-kultur","category-politik","category-viden-teknologi","tag-1960erne","tag-arbejde","tag-bog","tag-danmarksbloggen","tag-danmarkshistorie","tag-film","tag-frigoerelse","tag-ghita-noerby","tag-hanne-reintoft","tag-helle-stangerup","tag-inger-christensen","tag-kvinder","tag-malene-schwartz","tag-martha-christensen","tag-penge","tag-skuespil","tag-sociale","tag-susse-wold"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6786","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6786"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6786\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6791,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6786\/revisions\/6791"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6786"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6786"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6786"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}