{"id":6719,"date":"2015-05-04T14:01:11","date_gmt":"2015-05-04T12:01:11","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6719"},"modified":"2015-05-04T14:09:50","modified_gmt":"2015-05-04T12:09:50","slug":"danmarksbloggens-danmarkshistorie-om-danske-kvinder-1950erne","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6719","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: 1950\u00b4erne"},"content":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899<\/a><\/p>\n

Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i \u00e5r 100 \u00e5r siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. S\u00e5 Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni besk\u00e6ftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.<\/p>\n

I dag skal det handle om 1950\u00b4erne og nogle af de kvinder, som gjorde sig s\u00e6rligt bem\u00e6rkede i netop d\u00e9t \u00e5rti.<\/p>\n

1950\u00b4erne: The New Look<\/strong><\/p>\n

Krop og frig\u00f8relse h\u00e6nger ul\u00f8seligt sammen.<\/p>\n

Men i 1950\u00b4erne var det p\u00e6ne look stadig p\u00e5 mode, endda i en version, som modeskaberen Dior d\u00f8bte \u201dThe New Look\u201d \u2013 som var en stil med en smal talje, der blev markeret med feminine skjorter eller jakker med talje og sk\u00f8d, stor, brusende nederdel, sko med lette h\u00e6le, hat og handsker. Stilen og navnet kom egentlig allerede i 1947, men den p\u00e5virkede modebilledet gennem hele 1950-\u00e5rtiet.<\/p>\n

Det er en meget feminin stil, som mange stadig forbinder med den glamour, som de store Hollywood-film fra perioden ogs\u00e5 repr\u00e6senterer. Og som is\u00e6r eftertiden l\u00e6ser ind i 1950\u00b4erne, fx i alle tiders ungdomsfilm \u201dGrease\u201d, som selvom den er fra 1978, er et portr\u00e6t af 1950\u00b4erne, der stadig ses af unge piger. Men stilen dyrkes ogs\u00e5 i de mange film og tv-serier, som der siden hen er lavet med netop denne tidsepoke som ramme.<\/p>\n

Fortiden er ogs\u00e5 dejlig nem at h\u00e5ndtere, ogs\u00e5 n\u00e5r tesen er, at dengang var m\u00e6nd rigtige m\u00e6nd \u2013 og kvinder var rigtige kvinder \u2013 hvad det s\u00e5 end er. Og vi danskerne kunne skam ogs\u00e5 v\u00e6re med.<\/p>\n

Dansk films formentlig mest romantiske \u00f8jeblik stammer nemlig ogs\u00e5 fra 1950\u00b4erne<\/strong>, hvor Poul Reichhardt og Bodil Kjer i \u201dM\u00f8d mig p\u00e5 Cassiopeia\u201d fra 1951 danser alene rundt i den tomme dansesal til tonerne af sangen \u201dDen allersidste dans\u201d.<\/p>\n

Det er ren 50\u00b4er-nostalgi med ham i uniform og hende i hvid, flot kjole, n\u00e5r de sammen svinger sig i dansen, mens han synger.<\/p>\n

Sangen, der har melodi af Kai Normann Andersen, holder endnu \u2013 ogs\u00e5 fordi Kim Larsen har givet den nyt liv med stor respekt for det vemod, som den mest af alt handler om, n\u00e5r natten er forbi, og det er tid til at dr\u00f8mme og sv\u00e6rme om evig k\u00e6rlighed. Og m\u00e5ske allermest den k\u00e6rlighed, man aldrig fik \u2013 og derfor heller aldrig glemmer.<\/p>\n

Om Georg Jorgensen – eller rettere Christine Jorgensen<\/strong> – ogs\u00e5 kunne lide filmen og melodien, vides ikke. Men her var der i mere end en forstand tale om New Look.<\/p>\n

Christine Jorgensen, der efterf\u00f8lgende fik sig en karriere i Hollywood, og som s\u00e5 str\u00e5lende ud, startede nemlig ud som en mand, men blev som den f\u00f8rste i verden k\u00f8nsskifteopereret om til en kvinde – og det endda i Danmark, inden hun i 1954 rejste hjem til New York igen, hvor den danskf\u00f8dte nu kvinde, havde sin base, som ikke kun blev brugt til glamour, men ogs\u00e5 til at tale transseksuelles sag.<\/p>\n

Virkelighedens verden handlede selvf\u00f8lgelig ikke (kun) om muser, kjoler, k\u00f8n, k\u00e6rlighed og sange.<\/p>\n

Virkelighedens verden var en hel anden i 1950\u00b4erne – omend kvinderne kom endnu mere frem.<\/strong>.<\/p>\n

Reelpolitisk bet\u00f8d det mindre, men symbolsk var betydningen stor, da Grundlovs\u00e6ndringen i 1953 gjorde det muligt for kvinder at arve tronen. Alts\u00e5 et skifte, der gjorde den 13-\u00e5rige prinsesse Margrethe<\/strong> til kronprinsesse og senere regerende dronning af Danmark.<\/p>\n

Danmark fik ogs\u00e5 sin\u00a0f\u00f8rste kvindelige borgmester i \u00e5rtiet, nemlig Eva Madsen<\/strong> i Stege p\u00e5 M\u00f8n, der blev borgmester i 1950. Ikke pga valg, men fordi den forrige borgmester d\u00f8de i et trafikuheld. Dog var det hende, som der blev peget p\u00e5.<\/p>\n

Men for langt de fleste kvinder var det i 1950\u00b4erne \u2013 trods forbedrede arbejds- og barselsforhold \u2013 stadig h\u00e5rdt at v\u00e6re kvinde, is\u00e6r hvis man var en af de mange, der ikke havde en mand, der tjente rimeligt godt. Kvinder med egen uddannelse – og deraf mulighed for et sp\u00e6ndende job – var ogs\u00e5 stadig et f\u00e5tal.<\/p>\n

Op igennem \u00e5rtiet blev det dog muligt for flere og flere kvinder at g\u00e5 hjemme, og det var for mange noget, som de skattede meget h\u00f8jt. S\u00e5 kan nutiden d\u00f8mme de kvinder og kalde dem bagstr\u00e6beriske, men var de nu ogs\u00e5 det?<\/p>\n

Historien skal altid bed\u00f8mmes p\u00e5 samtidens og ikke nutidens pr\u00e6misser \u2013 og hvis valget stod imellem at bo i tredje bagg\u00e5rd p\u00e5 N\u00f8rrebro og knokle p\u00e5 en fabrik \u2013 og lave alt derhjemme – eller bo i Hvidovre i en af de (dengang) moderne lejligheder og kunne g\u00e5 hjemme og \u201dkun\u201d have ansvaret for hus og b\u00f8rn, ja, s\u00e5 tror jeg nok, at de fleste \u2013 ogs\u00e5 nutidskvinder \u2013 ville v\u00e6lge at g\u00e5 hjemme.<\/p>\n

En af dem, som kendte til bagsiden af medaljen, var Tove Ditlevsen<\/strong> (1917-76), dette f\u00f8lsomme og sarte menneske, der skrev s\u00e5 st\u00e6rkt om det at v\u00e6re pige \u2013 og kvinde. Hun debuterede allerede i 1939, og hun breder sig over mange \u00e5rtier i dansk historie.<\/p>\n

Men der skal skrives om hende netop her i 1950\u00b4erne, hvor de p\u00e6ne piger begyndte at g\u00f8re opr\u00f8r p\u00e5 m\u00e5der, som de aldrig havde gjort det f\u00f8r, hvor der blev k\u00e6mpet kampe \u2013 ogs\u00e5 og m\u00e5ske is\u00e6r indeni pigerne og kvinderne selv, som der ikke var blevet f\u00f8r. Kampe, som ogs\u00e5 pr\u00e6gede Tove Ditlevsens liv og digtning hele vejen.<\/p>\n

For b\u00e5de p\u00e5 papiret og i livet k\u00e6mpede hun med sig selv og sit komplicerede sind, som p\u00e5 den ene side gav hende evnen til at udtrykke sig smukt, poetisk og lyrisk som ingen andre i 1900-tallet, men som p\u00e5 den anden ogs\u00e5 bet\u00f8d, at hun til sidst ikke magtede mere og begik selvmord.<\/p>\n

Men inden da havde hun forfattet digte og romaner som \u201dPigesind\u201d (1939), \u201dMan gjorde et barn fortr\u00e6d\u201d (1941), \u201dJeg er din barndoms gade\u201d (1942), \u201dKvindesind\u201d (1955), \u201dTo som elsker hinanden\u201d (1960) og mange andre om s\u00e5 forskellige emner som k\u00e6rlighed, overgreb, misbrug, opv\u00e6ksten p\u00e5 Vesterbro, kvindens k\u00e6rlighedsl\u00f8se liv i middelklassen og meget mere.<\/p>\n

D\u00e9n dag i dag citerer mange unge kvinder Tove Ditlevsens digt fra 1942<\/strong>, hvis de holder en tale til deres mand under bryllupsmiddagen:<\/p>\n

S\u00e5 tag mit hjerte i dine h\u00e6nder
\n<\/i>men tag det varsomt og tag det blidt,
\n<\/i>det r\u00f8de hjerte – nu er det dit.\u00a0<\/i><\/p>\n

Det sl\u00e5r s\u00e5 roligt, det sl\u00e5r s\u00e5 d\u00e6mpet,
\nfor det har elsket og det har lidt,
\nnu er det stille – nu er det dit.<\/i><\/p>\n

Og det kan s\u00e5res, og det kan segne,<\/em>
\n og det kan glemme og glemme tit,<\/em>
\n men glemmer aldrig – at det er dit.<\/em><\/p>\n

Det var saa st\u00e6rkt og saa stolt, mit hjerte,<\/em>
\n det sov og dr\u00f8mte i lyst og leg,<\/em>
\n nu kan det knuses – men kun af dig.<\/em><\/p>\n

Mange kunstnere har ogs\u00e5 brugt hendes ord \u2013 mest kendt er nok Anne Linnets musik til \u201dBarndommens gade\u201d.<\/p>\n

Kunstnerne fyldte meget i 1950\u00b4erne \u2013 og p\u00e5 n\u00e6r dansk films store helt Paul Reichhardt var det kvinderne, der tegnede billedet: De to gange Bodil og en gang Helle, der alle tre stod for den glamour, som b\u00e5de damebladene og filmens verden dyrkede.<\/p>\n

Vi starter med Helle Virkner<\/strong> (1925-2009), der er kendt for et hav af roller p\u00e5 film og teater. Mest kendte p\u00e5 film er hendes roller i \u201dPoeten og Lillemor-filmene\u201d, i \u201dHuset p\u00e5 Christianshavn\u201d og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig rollen som Elisabeth Friis i \u201dMatador\u201d. P\u00e5 teatret var hun b\u00e5de ud\u00f8vende kunstner og direkt\u00f8r p\u00e5 blandt andet ABC-teatret.<\/p>\n

Men ogs\u00e5 Helle Virkners privatliv er kendt. Tre gange var hun gift, mest kendt er \u00e6gteskabet med den danske statsminister Jens Otto-Krag, som hun blev gift med i 1959. Et \u00e6gteskab, der bet\u00f8d, at hun ogs\u00e5 kom p\u00e5 mange rejser og m\u00f8dte mange statsoverhoveder \u2013 og at en del kaldte hende for den danske Jackie Kennedy.<\/p>\n

De mindede ogs\u00e5 lidt om hinanden, den amerikanske pr\u00e6sidentfrue og den danske statsministerfrue. De havde i hvert fald begge en sikker feminin stil \u2013 helt i tro med tiden. Helle Virkner var s\u00e5 modigere, n\u00e5r hun sammen med kollegaen Malene Schwartz spillede Nyhavns-luder i Cirkusrevyen.<\/p>\n

Eller da hun efter skilsmissen fra Krag selv gik ind i politik, og i flere \u00e5r var en del af byr\u00e5det i Frederiksberg kommune for Socialdemokratiet.<\/p>\n

Stil, ynde og sk\u00f8nhed var der ogs\u00e5 over Bodil Kjer, som Helle Virkner i \u00f8vrigt overtog en rolle fra p\u00e5 Det Kgl. Teater, da Bodil Kjer m\u00e5tte flygte til Sverige.<\/p>\n

Bodil Kjer <\/strong>(1917-2003) er en af dansk film og teaters helt store skuespillerinder. Hun var stort set gennem hele karrieren knyttet til Det Kgl. Teater, hvor hun spillede b\u00e5de Holberg-komedier, dramatiske roller som Lady Macbeth og Medea samt mere moderne partier som Maggie i \u201dKat p\u00e5 et varmt bliktag\u201d.<\/p>\n

Men ogs\u00e5 p\u00e5 film sp\u00e6ndte hendes vingefang bredt. Fra titelrollen i \u201dJenny og Soldaten\u201d, som er en ret ukendt filmperle over musen i \u201dM\u00f8d mig p\u00e5 Cassiopeia\u201d til titelrollen i Panduros \u201dBella\u201d samt en rolle i den Oscar-vindende \u201dBabettes g\u00e6stebud\u201d.<\/p>\n

Sidst i karrieren rejste hun i mange \u00e5r rundt med Ebbe Rode og optr\u00e5dte med forestillingen \u201dK\u00e6restebreve\u201d.<\/p>\n

Hun modtog selvsagt ogs\u00e5 et utal af \u00e6resbevisninger, altid med samme gl\u00e6de, kl\u00f8gt og humor, som hun ogs\u00e5 m\u00f8dte sine medmennesker og sin omverden med.<\/p>\n

Det er derfor ogs\u00e5 n\u00e6rliggende at sp\u00f8rge, om hun har lagt navn til Bodil-prisen?<\/p>\n

Og ja, det har hun \u2013 sammen med Bodil Ipsen<\/strong>, der er en generation \u00e6ldre, men som ogs\u00e5 var en grande dame, der ligesom Bodil Kjer spillede b\u00e5de komedier, tragedier og moderne stykker – og b\u00e5de film og teater \u2013 og det i d\u00e9n store stil og format, s\u00e5 vi skal tilbage til en Johanne Luise Heiberg og op til Ghita N\u00f8rby for at finde noget tilsvarende.<\/p>\n

Dansk teaters fire store damer er nemlig (indtil videre) disse fire: Johanne Luise Heiberg, Bodil Ipsen, Bodil Kjer og Ghita N\u00f8rby.<\/b><\/p>\n

Den f\u00f8rste Bodil blev i \u00f8vrigt uddelt i 1948 \u2013 efter sit amerikanske forbillede Oscar\u00b4en.<\/p>\n

Og det var netop Bodil Kjer, der vandt den for bedste kvindelige hovedrolle for indsatsen som Jenny i \u201dJenny og Soldaten\u201d. Poul Reichhardt\u00a0<\/i>vandt den ogs\u00e5 for bedste mandlige hovedrolle i samme film. Og filmen fik ogs\u00e5 en Bodil for bedste film.<\/p>\n

Skuespillerinder var ogs\u00e5 popul\u00e6re i 1960\u00b4erne, men der skete ogs\u00e5 mange andre ting. Det skal vi h\u00f8re om i n\u00e6ste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.<\/p>\n

Vel m\u00f8dt.<\/p>\n

L\u00e6s tidligere indl\u00e6g her:<\/strong><\/p>\n

Thyra Dannebod: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6275<\/a>
\nDagmar og Bengerd: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6301<\/a>
\nMargrethe Sambiria og
\nMargrethe Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6329<\/a>
\nDyveke, Sigbritt og Elisabeth: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6389<\/a>
\nLeonora Christine og Sophie Amalie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6392<\/a>
\nMarie Grubbe og Anna Sophie Reventlow: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6462<\/a>
\nCaroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6478<\/a>
\nGuldalderkvinderne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6511<\/a>
\nGrevinde Danner og Europas Svigermor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6547<\/a>
\nSkagenskvinderne – og et selvmord: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6582<\/a>
\nThit Jensen og Agnes Henningsen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6624<\/a>
\n1915: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6638<\/a>
\n1920\u00b4erne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6656<\/a>
\n1930\u00b4erne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6685<\/a>
\n1940\u00b4erne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6716<\/a><\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899 Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14,15],"tags":[2552,2557,2556,172,988,1999,2558,2555,563,2553,2554],"class_list":["post-6719","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hverdagsliv-i-danmark","category-kunst-kultur","tag-50erne","tag-bodil-ipsen","tag-bodil-kjer","tag-danmarksbloggen","tag-danmarkshistorie","tag-film","tag-glamour","tag-helle-virkner","tag-kvinder","tag-new-look","tag-tove-ditlevsen"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6719","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6719"}],"version-history":[{"count":8,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6719\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6736,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6719\/revisions\/6736"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6719"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6719"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6719"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}