{"id":6716,"date":"2015-04-27T17:20:22","date_gmt":"2015-04-27T15:20:22","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6716"},"modified":"2015-04-27T17:22:15","modified_gmt":"2015-04-27T15:22:15","slug":"danmarksbloggens-danmarkshistorie-om-danske-kvinder-1940erne","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6716","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: 1940\u00b4erne"},"content":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899<\/a><\/p>\n

Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i \u00e5r 100 \u00e5r siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. S\u00e5 Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni besk\u00e6ftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.<\/p>\n

I dag skal det handle om 1940\u00b4erne og nogle af de kvinder, som gjorde sig s\u00e6rligt bem\u00e6rkede i netop d\u00e9t \u00e5rti.<\/p>\n

1940\u00b4erne: Frihedskamp<\/strong><\/p>\n

1920\u00b4ernes og 1930\u00b4ernes tema om kvindens ret til at bestemme over sig selv og sin egen krop fortsatte ind i 1940\u00b4erne. Ja, faktisk var dette tema synonym med kvindekampen i st\u00f8rstedelen af 1900-tallet.<\/p>\n

I 1940\u00b4erne skete der s\u00e5 \u2013 ogs\u00e5 pga 2. Verdenskrig \u2013 mindre end man m\u00e5ske kunne have forventet og h\u00e5bet. Men i 1949 fik M\u00f8drehj\u00e6lpen dog lov til at informere gravide \u2013 og kun gravide (!) \u2013 om pr\u00e6vention. S\u00e5 fik de da ogs\u00e5 at vide, hvad de skulle have gjort!!!<\/p>\n

Ellers var 1940\u00b4erne et \u00e5rti, hvor kvinderne kunne fejre, at der nu var g\u00e5et et kvart \u00e5rhundrede siden valg- og stemmeretten i 1915. Det var dog sv\u00e6rt at afl\u00e6se b\u00e5de i landspolitik og i kommunalpolitik.<\/p>\n

I 1943 var der s\u00e5ledes to kvinder i Folketinget. Og ved kommunalvalget i 1946 satte m\u00e6ndene sig p\u00e5 97% af taburetterne. 22 byr\u00e5d og 1.117 sogner\u00e5d var helt uden kvinder. Og endnu var der ingen kvindelige borgmestre i Danmark.<\/p>\n

I de offentlige embeder var der dog for\u00e5r p\u00e5 vej.<\/p>\n

Danmark fik sin f\u00f8rste kvindelige professor i 1946. Hun hed Astrid Friis<\/strong> og var professor i historie ved K\u00f8benhavns Universitet og havde speciale i 1500-tallets historie og var anerkendt som forsker i b\u00e5de ind- og udland, is\u00e6r for den forst\u00e5else for samspillet mellem politisk, finansiel og \u00f8konomisk historie, som hun p\u00e5viste i sin mange\u00e5rige forskning.<\/p>\n

Og i 1947 blev de tre f\u00f8rste kvindelige pr\u00e6ster ordineret \u2013 ikke kun i Danmark, men i hele verden. Dette skete under stor international bev\u00e5genhed, men biskop \u00d8llegaard fra Fyns Stift rystede ikke p\u00e5 h\u00e5nden, da han gik i gang i Odense Domkirke med at ordinere \u00a0Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche-Petersen.<\/strong><\/p>\n

I stedet henviste han til Galaterbrevets ord om at: \u201dHer kommer det ikke an p\u00e5 at v\u00e6re j\u00f8de eller gr\u00e6ker, p\u00e5 at v\u00e6re tr\u00e6l eller fri, p\u00e5 at v\u00e6re mand eller kvinde, for I er alle \u00e9n i Kristus Jesus\u201d<\/em>. Han \u2013 og en masse andre \u2013 kunne nemlig ikke se, hvorfor ikke kvinder kunne v\u00e6re liges\u00e5 gode til at forkynde evangeliet som m\u00e6nd.<\/p>\n

Men den dag i dag er der stadig dem, der mener, at kvinder ikke skal v\u00e6re pr\u00e6ster.<\/p>\n

I s\u00e5 fald de \u2013 skal vi kalde dem gammeldags – fik deres vilje igennem, ville der komme en voldsom pr\u00e6stemangel i Danmark. Der har nemlig i flere \u00e5r v\u00e6ret en overv\u00e6gt af kvindelige studerende p\u00e5 teologi-studierne i K\u00f8benhavn og Aarhus, og danskerne har for l\u00e6ngst taget kvindelige pr\u00e6ster \u2013 og biskopper \u2013 til sig.<\/p>\n

Endelig er der <\/b>Bodil Begtrup<\/strong>, <\/b>som blev den f\u00f8rste danske kvindelige ambassad\u00f8r. Det skete i Island, hvor hun startede som gesandt i 1949, og i 1955 blev ambassad\u00f8r. Senere blev hun ogs\u00e5 ambassad\u00f8r i b\u00e5de Bern og Lissabon. Hun var cand.polit og havde inden ambassad\u00f8r-posterne v\u00e6ret udpeget af Danske Kvinders Nationalr\u00e5d som medlem af delegationen til Folkenes Forbund i 1938, og som medlem af delegationerne til FN\u00b4s plenarforsamlinger i 1946-48. Her blev hun i 1946 valgt til formand for FN\u00b4s Kvindekommision, og i 1948 til n\u00e6stformand for udvalget om menneskerettighedsdeklarationen. Bodil Begtrup opn\u00e5ede alts\u00e5 poster som f\u00e5 danskere b\u00e5de f\u00f8r og siden hen har gjort det. Og hendes navn burde v\u00e6re kendt af alle \u2013 ogs\u00e5 for hendes store indsats for kvinders og b\u00f8rns vilk\u00e5r i samfundet. Men hun er formentlig ret ukendt for langt de fleste danskere.<\/p>\n

Ellers var \u00e5rtiet pr\u00e6get af 2. Verdenskrig, hvor Danmark sammenlignet med mange andre lande slap let.<\/strong> Vi blev ikke s\u00f8nderbombet \u2013 og modstandsbev\u00e6gelsens aktiviteter sikrede sammen med redningen af j\u00f8derne vores ry og gjorde, at vi kunne betragtes som en af de allierede mod Nazi-Tyskland.<\/p>\n

Kvinderne spillede ogs\u00e5 her en stor rolle, selvom de ikke er liges\u00e5 kendte som fx Flammen og Citronen og alle de andre store navne fra modstandskampen. Men kvinderne var der \u2013 og de gjorde en forskel, uanset om de k\u00e6mpede med i forreste linie eller om de sad derhjemme og s\u00f8rgede for, at maden og t\u00f8jet var i orden.<\/p>\n

En, som man kender, er Kirstine Fiil<\/strong> fra den ber\u00f8mte Hvidstens-gruppe. Hun blev i mods\u00e6tning til m\u00e6ndene ikke d\u00f8mt til d\u00f8den og henrettet, men hun sad i f\u00e6ngsel, indtil hun kom hjem til datteren, der var blevet passet af moderen Gudrun Fiil,<\/strong> en meget st\u00e6rk kvinde, der mistede b\u00e5de mand, s\u00f8n og svigers\u00f8n.<\/p>\n

Historien er velkendt \u2013 ogs\u00e5 pga Anne-Grethe Bjarups film \u201dHvidsten gruppen\u201d \u2013 en film, som dem, der selv oplevede den tid, siger p\u00e5 fineste vis formidler, hvordan det var p\u00e5 Hvidsten Kro og egnen dengang. Og en film som undertegnede – helt undtagelsesvis p\u00e5 s\u00e5dan en faktuel side – vil anbefale alle at se. Jeg skammer mig ihvertfald ikke over at sige, at jeg gr\u00e6d som pisket, da rulleteksterne gled over l\u00e6rredet.<\/p>\n

Af andre navne kan n\u00e6vnes:<\/p>\n

Ulla Marie Kun\u00f8e<\/strong>, uddannet sygeplejerske, der blev b\u00e5de kurer og lavede efterretninger og transporter \u2013 og som endte som chef i Region 3, dvs. S\u00f8nderjylland.<\/p>\n

Rita Lauridsen<\/strong>, der gik ind i modstandsarbejdet sammen med sin k\u00e6reste, og som skrev illegale blade samt gemte og transporterede v\u00e5ben i det vestjyske.<\/p>\n

Esther Frederiksen<\/strong>, der sammen med sin mor og s\u00f8ster gav logi til mange modstandsfolk i hjemmet i Esbjerg, og som endte i Fr\u00f8slevlejren, hvor hun sad til Befrielsen.<\/p>\n

Ellen Wilhelmine Nielsen<\/strong>, der skjulte mange j\u00f8der i hjemmet i Drag\u00f8r, og som ogs\u00e5 lavede andet illegalt arbejde. Endte i kz-lejren Ravensbr\u00fcck, men overlevede og kom hjem med de hvide busser.<\/p>\n

Johanne Hansen<\/strong>, husholdningsforstanderinden, der var med til at stifte partiet Dansk Samling, og som ogs\u00e5 var med til at etablere den lokale modstandsbev\u00e6gelse p\u00e5 Als. Hun skjulte ogs\u00e5 modstandsfolk \u2013 og endte i kz-lejren Ravensbr\u00fcck, selvom b\u00e5de hun og Ellen Nielsen (se ovenfor) var udtaget til at blive gasset. Men ogs\u00e5 hun kom hjem med de hvide busser.<\/p>\n

Karen Jensen<\/strong>, der skjulte illegale p\u00e5 g\u00e5rden ved Aalborg \u2013 og som siden hen udvandrede til Canada.<\/p>\n

Kamma Klitg\u00e5rd<\/strong>, der i \u00c5rhus blev illegal logiv\u00e6rt, taget af Gestapo og endte i kz-lejren Ravensbr\u00fcck. Ogs\u00e5 hun kom hjem med de hvide busser \u2013 men dybt traumatiseret.<\/p>\n

Navnene er kendt af de f\u00e6rreste \u2013 men vi burde kende dem.<\/p>\n

Og s\u00e5 var der selvf\u00f8lgelig Liva Weel, som vi allerede skrev om i sidste uge. L\u00e6s mere her: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6685<\/a><\/p>\n

Liva Weel<\/strong>, som under hele bes\u00e6ttelsen sang P.H.\u00b4s vise \u201dMan binder os p\u00e5 mund og h\u00e5nd\u201d- den vise, der som ingen anden vise i en m\u00f8rk tid formidler troen p\u00e5 det humanistiske, p\u00e5 at vi igen en dag skal v\u00e6re mennesker med liv og frihed. M\u00e5ske ogs\u00e5 derfor at den langt senere blev sunget til mindeh\u00f8jtideligheden efter terrorangrebet i K\u00f8benhavn i februar i \u00e5r. For det er en sang, der til alle tider handler om \u201dDr\u00f8mmen om frihed bli\u00b4r aldrig forbi\u201d.<\/p>\n

Heldigvis blev Danmark og danskerne frie igen den fantastiske maj-aften i 1945, hvor vi med Palle Laurings ord fik et land i gave.<\/i><\/p>\n

Og med friheden fortsatte ogs\u00e5 kampen for kvindernes rettigheder \u2013 og fx balladen om Inger Merete Nordentoft,<\/strong> der var skolel\u00e6rer og skoleinspekt\u00f8r i Vanl\u00f8se \u2013 og faglig aktiv og folketingsmedlem for DKP, Danmarks Kommunistiske Parti \u2013 og som i 1946 f\u00f8dte datteren Kirsten, uden at v\u00e6re gift og uden at have i sinde at gifte sig. D\u00e9t vakte et enormt r\u00f8re. En ugift mor p\u00e5 en ledende post. Flere kr\u00e6vede hendes afskedigelse, men den smidige l\u00f8sning blev, at for\u00e6ldrene selv valgte, hvem der skulle v\u00e6re skoleinspekt\u00f8r.<\/p>\n

Resultatet blev, at en fjerdedel af skolens elever kom i en s\u00e5kaldt \u201dvestlig afdeling\u201d under en anden ledelse, mens de resterende tre fjerdedele af for\u00e6ldre valgte at forts\u00e6tte med frk. Nordentoft som skoleleder.<\/p>\n

Ogs\u00e5 selvom hun bestemt ikke var en p\u00e6n pige i den g\u00e6ngse forstand i en tid, hvor kvindeidealet var den s\u00f8de, smukke og f\u00f8jelige kone, der glattede ud og s\u00f8rgede for, at mand, hjem og b\u00f8rn i n\u00e6vnte r\u00e6kkef\u00f8lge pr\u00e6senterede sig fint og rigtigt overfor omverdenen.<\/p>\n

Men m\u00e5ske var tiden ved at l\u00f8be fra de p\u00e6ne piger? En ny t\u00f8jmode \u201dThe New Look\u201d og en ny tid \u2013 ogs\u00e5 for kvinderne \u2013 ventede i 1950\u00b4erne, som vi skal h\u00f8re om i n\u00e6ste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.<\/p>\n

Vel m\u00f8dt.<\/p>\n

L\u00e6s tidligere indl\u00e6g her:<\/strong><\/p>\n

Thyra Dannebod: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6275<\/a>
\nDagmar og Bengerd: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6301<\/a>
\nMargrethe Sambiria og
\nMargrethe Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6329<\/a>
\nDyveke, Sigbritt og Elisabeth: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6389<\/a>
\nLeonora Christine og Sophie Amalie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6392<\/a>
\nMarie Grubbe og Anna Sophie Reventlow: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6462<\/a>
\nCaroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6478<\/a>
\nGuldalderkvinderne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6511<\/a>
\nGrevinde Danner og Europas Svigermor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6547<\/a>
\nSkagenskvinderne – og et selvmord: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6582<\/a>
\nThit Jensen og Agnes Henningsen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6624<\/a>
\n1915: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6638<\/a>
\n1920\u00b4erne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6656<\/a>
\n1930\u00b4erne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6685<\/a><\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899 Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27,24,14,15,900],"tags":[2538,2540,312,314,2541,172,988,2544,2549,2539,2546,2551,2542,2550,2545,563,2525,2548,2543,2547],"class_list":["post-6716","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danske-vaerdier","category-etik-filosofi","category-hverdagsliv-i-danmark","category-kunst-kultur","category-politik","tag-40erne","tag-astrid-friis","tag-befrielse","tag-besaettelse","tag-bodil-begtrup","tag-danmarksbloggen","tag-danmarkshistorie","tag-edith-brenneche-petersen","tag-ellen-wilhelmine-nielsen","tag-frihedskamp","tag-gudrun-fiil","tag-inger-merete-nordentoft","tag-johanne-andersen","tag-johanne-hansen","tag-kirstine-fiil","tag-kvinder","tag-liva-weel","tag-rita-lauridsen","tag-ruth-vermehren","tag-ulla-marie-kunoee"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6716","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6716"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6716\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6718,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6716\/revisions\/6718"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6716"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6716"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6716"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}