{"id":6685,"date":"2015-04-20T06:35:40","date_gmt":"2015-04-20T04:35:40","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6685"},"modified":"2015-04-20T10:09:30","modified_gmt":"2015-04-20T08:09:30","slug":"danmarksbloggens-danmarkshistorie-om-danske-kvinder-1930erne","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6685","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: 1930\u00b4erne"},"content":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899<\/a><\/p>\n

Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i \u00e5r 100 \u00e5r siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. S\u00e5 Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni besk\u00e6ftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.<\/p>\n

I dag skal det handle om 1930\u00b4erne og nogle af de kvinder, som gjorde sig s\u00e6rligt bem\u00e6rkede i netop d\u00e9t \u00e5rti.<\/p>\n

1930\u00b4erne: Krise og seje kvinder<\/strong><\/p>\n

1920\u00b4ernes tema om kvindens ret til at bestemme over sig selv og sin egen krop fortsatte ind i 1930\u00b4erne.<\/p>\n

Kampen var dog lang endnu. I 1930 kom der s\u00e5ledes et forbud mod at reklamere for pr\u00e6vention. P\u00e5 positivsiden (!) blev staffen for at have f\u00e5et foretaget en provokeret abort nedsat til maksimalt 2 \u00e5rs f\u00e6ngsel.<\/p>\n

Men nogle kvinder ville videre, s\u00e5 i 1934 indsamlede Kvindernes Oplysningsforbund 15.000 underskrifter til st\u00f8tte for afskaffelsen af staffen for at have f\u00e5et foretaget en provokeret abort. En gruppe kristne kvinder samlede som et modsvar 173.000 underskrifter for at bevare straffen.<\/p>\n

S\u00e5 der var langt igen. Men kvinderne blev jo \u2013 trods de mange moralpr\u00e6dikener – u\u00f8nskede gravide alligevel. Menneskelige beg\u00e6r og behov kan man ikke lovgive sig ud af. Zahles Svangerskabskommision af 1936 anslog s\u00e5ledes ogs\u00e5, at der \u00e5rligt blev udf\u00f8rt 7.000 illegale aborter i Danmark \u2013 hver og en af dem med fare for liv og helbred for den kvinde, som lagde sig p\u00e5 k\u00f8kkenbordet.<\/p>\n

Et lyspunkt kom i 1939, hvor abort blev tilladt, hvis den gravides liv eller helbred var truet af svangerskabet \u2013 eller graviditeten var resultatet af en voldt\u00e6gt.<\/p>\n

Samme \u00e5r (1939) fik kvinderne ogs\u00e5 ret til barselshvile otte uger f\u00f8r og otte uger efter f\u00f8dslen. Det var tiltr\u00e6ngt for is\u00e6r de mange kvinder, som sled og sl\u00e6bte i byernes fabrikker, som vaske- og reng\u00f8ringskoner og som landarbejdersker.<\/p>\n

For det er en skr\u00f8ne, at kvinden f\u00f8rst kom p\u00e5 arbejdsmarkedet i 1960\u00b4erne. Arbejder- og landarbejderklassernes kvinder \u2013 og det var langt de fleste \u2013 har gennem hele historien knoklet og arbejdet b\u00e5de ude og hjemme \u2013 og n\u00e6sten altid med mange b\u00f8rn omkring sig.<\/p>\n

Som man sagde d\u00e9t dengang: De rige har mange gl\u00e6der, de fattige mange b\u00f8rn.<\/i><\/p>\n

Udsagnet holder. At en arbejderkvinde sled og sl\u00e6bte \u00e5ret rundt og samtidig var gravid stort set non-stop og f\u00f8dte 8-12 b\u00f8rn i l\u00f8bet af sit liv – var slet ikke noget s\u00e6rsyn i 1930\u00b4erne. Det var derfor ikke s\u00e5 underligt, at mange af datidens kvinder var nedslidte, n\u00e5r de rundede de 40 \u00e5r.<\/p>\n

Og det blev ikke bedre i 1930\u00b4erne, som var pr\u00e6get af krise og arbejdsl\u00f8shed i en grad, s\u00e5 nutidens finanskrise er et lille b\u00f8lgeskvulp \u2013 og som altid gik det s\u00e6rlig slemt ud over kvinderne, som var dem, der blev fyret f\u00f8rst \u2013 selvom de ogs\u00e5 dengang tjente markant mindre end m\u00e6ndene. Nogle af de politiske partier etablerede derfor ogs\u00e5 specielle kvindeorganisationer, som dog blev nedlagt igen i 1960\u00b4erne.<\/p>\n

Et lyspunkt i den dybe krise var Steinckes socialreform fra 1936, der reelt var startskuddet til velf\u00e6rdssamfundet. Hj\u00e6lpen var endnu lille, men den var der \u2013 og tingene skulle blive bedre \u2013 efter en verdenskrig, der ventede i n\u00e6ste \u00e5rti.<\/p>\n

Men inden vi kommer dertil, skal vi h\u00f8re om nogle af de kvinder, der tegnede 1930\u00b4erne.<\/p>\n

Det var en broget flok af sv\u00f8mmepiger, en kronprinsesse, en baronesse og en kvinde fra Vesterbro, der blev synonym med en helt genre.<\/p>\n

Sv\u00f8mmepigerne \u2013 alias Inge S\u00f8rensen, Ragnhild Hveger og Jenny Kammersgaard<\/b> \u2013 \u00e6ndrede p\u00e5 mange m\u00e5der opfattelsen af piger, sport og krop. Deres bedrifter i bassinerne, is\u00e6r til OL i Berlin i 1936 og Sv\u00f8mme-EM i London i 1938, gjorde det legalt \u2013 ogs\u00e5 i Danmark \u2013 at kvinder viste deres krop frem og dyrkede sport – og tilmed var s\u00e5 gode til det, at de vandt medaljer.<\/p>\n

Elitesport var dermed \u00a0blevet noget, som det var legalt for kvinder at dyrke.<\/p>\n

Inge S\u00f8rensen<\/strong> \u2013 som Gunnar Nu Hansen d\u00f8bte \u201dLille Henrivende Inge\u201d \u2013 startede en glorv\u00e6rdig karriere med som 12-\u00e5rig at vinde OL-bronze p\u00e5 200 m brystsv\u00f8mning i Berlin i 1936 \u2013 og hun var ganske suver\u00e6n i disciplinen, indtil hun som kun 20-\u00e5rig indstillede karrieren.<\/p>\n

Ragnhild Hveger<\/strong>, der blev kaldt for \u201dDen gyldne torpedo\u201d, var uden sammenligning verdens bedste kvindelige crawler i 1930\u00b4erne og 40\u00b4erne. Hele 44 verdensrekorder satte hun. Det er endnu ikke overg\u00e5et. Ragnhild Hvegers navn str\u00e5ler blot ikke s\u00e5 meget, som det kunne \u2013 da hun ogs\u00e5 var nazi-sympatis\u00f8r og i flere sammenh\u00e6nge optr\u00e5dte som repr\u00e6sentant for Nazi-Tyskland.<\/p>\n

Den sidste Jenny Kammersgaard<\/strong> sv\u00f8mmede ikke hurtigt ifht at deltage i konkurrencer. Men hun kunne blive ved i timevis, og fik hele verdens bev\u00e5genhed, n\u00e5r hun sv\u00f8mmede de lange distancer. Fx 93 km fra Sj\u00e6llands Odde til Djursland \u2013 og 110 km fra Gedser til Warnem\u00fcnde.<\/p>\n

Om Danmarks dav\u00e6rende nye kronprinsesse sv\u00f8mmede meget vides ikke, men i 1935 blev den dav\u00e6rende kronprins Frederik gift med den svenske prinsesse Ingrid<\/strong> i Storkyrkan i Stockholm.<\/p>\n

Parret kom kort efter standsm\u00e6ssigt sejlende til Danmark ombord p\u00e5 kongeskibet, hvor en begejstret folkem\u00e6ngde tog imod den nye kronprinsesse, der senere sagde, at det for hende var afg\u00f8rende at blive dansk \u2013 ogs\u00e5 indeni, n\u00e5r hun skulle v\u00e6re dansk kronprinsesse og senere dansk dronning.<\/p>\n

At det lykkedes for Dronning Ingrid<\/b> har historien bevist. Hun gik med barnevogn og cyklede rundt i K\u00f8benhavn under bes\u00e6ttelsen, hun l\u00e6rte at tale dansk uden antydningen af svensk, hun involverede sig dybt i dansk kultur og danskerne osv, osv. Utr\u00e6tteligt og med stor sans for hvad der skulle g\u00f8res, gjorde Dronning Ingrid sit bedste for Danmark, fra hun kom i 1935 til hun d\u00f8de i 2000.<\/p>\n

Der er dem, der siger, at uden Dronning Ingrid havde Danmark m\u00e5ske ikke haft et monarki i dag. B\u00e5de hendes svigerfar Christian d. 10 og hendes mand Frederik d. 9. var ikke n\u00e6r s\u00e5 gode til at man\u00f8vrere og g\u00f8re kongehuset moderne, som hun gjorde det. S\u00e5 det kan meget vel kan passe, ogs\u00e5 n\u00e5r man bet\u00e6nker Dronning Ingrids takt, klogskab og pligtf\u00f8lelse \u2013 og ikke mindst betydning for ogs\u00e5 de nuv\u00e6rende kongelige.<\/p>\n

Dronning Margrethe d. 2. har l\u00e6rt meget af sin mor. Og ogs\u00e5 kronprins Frederik var meget glad for sin mormor. Tiden fremover vil vise, hvor meget han s\u00e5 har l\u00e6rt.<\/p>\n

N\u00e5r man er baronesse, er man ikke royal \u2013 men adelig, og det var forfatteren og baronessen Karen Blixen. Men det var ikke hendes aner, der gjorde hende ber\u00f8mt \u2013 men hendes person og hendes b\u00f8ger.<\/p>\n

For Karen Blixen <\/strong>(1885-1962) var og er et ikon i Danmark \u2013 og i resten af verden. For hendes ry er internationalt. Alle, der h\u00f8rer hendes navn, ser for sig den \u00e6ldre dame med turban og det skarptsk\u00e5rne ansigt – og kan samtidig h\u00f8re hendes affekterede stemme sige: Jeg havde engang en farm i Afrika. <\/i><\/p>\n

Og det havde hun \u2013 som ung. I 1914 giftede hun sig med sin svenske halvf\u00e6tter og flyttede til Kenya, hvor hun boede i n\u00e6sten 20 \u00e5r og drev en kaffefarm, inden hun gik fallit og m\u00e5tte s\u00e6lge i 1931, og vende hjem til Rungstedlund, hvor hun boede de n\u00e6ste 30 \u00e5r, skrev, tog p\u00e5 foredragsturn\u00e9 og k\u00e6mpede med eftervirkningerne af en syfilis-infektion.<\/p>\n

P\u00e5 det tidspunkt var hun forl\u00e6ngst blevet skilt fra sin svenske mand \u2013 og var ogs\u00e5 begyndt det forfatterskab, der stadig l\u00e6ses af mange i b\u00e5de ind- og udland.<\/p>\n

Mest ber\u00f8mt er hendes store roman fra 1937: \u201dDen afrikanske farm\u201d, der ogs\u00e5 blev filmatiseret i 1985 med Meryl Streep som Karen Blixen og Robert Redford som hendes livs store k\u00e6rlighed Denys Finch Hatton. En film, der i \u00f8vrigt gav penge nok til at indrette Rungstedlund som museum. Det \u00e5bnede i 1991.<\/p>\n

Men ogs\u00e5 andre store b\u00f8ger har Karen Blixen skrevet som fx \u201dSyv fantastiske fort\u00e6llinger\u201d, som udkom i USA i 1935 og \u00e5ret efter i Danmark. For slet ikke at tale om \u201dVinter-Eventyr\u201d fra 1942 og \u201dBabettes G\u00e6stebud\u201d (1950), der indbragte Gabriel Axel en Oscar, da han filmatiserede historien i 1987.<\/p>\n

I hele Karen Blixens forfatterskab kan man \u2013 uanset tid og sted i romanen – se den konstante s\u00f8gen efter den moderne kvindelige identitet. Karen Blixen levede ogs\u00e5 i en tid, der mere end nogen anden var en historisk brydningstid for kvinder med nye muligheder, men ogs\u00e5 med gamle begr\u00e6nsninger \u2013 og med en konflikt mellem p\u00e5 den ene side at ville v\u00e6re fri og uafh\u00e6ngig og samtidig p\u00e5 den anden \u00f8nske at v\u00e6re elsket og beg\u00e6ret.<\/p>\n

D\u00e9n konflikt har vi kvinder stadig i vore dage \u2013 og m\u00e6ndene har den vel i grunden ogs\u00e5 efterh\u00e5nden.<\/p>\n

Den var ihvertfald ogs\u00e5 til stede hos den sidste kvinde, vi skal besk\u00e6ftige os med i dag.<\/p>\n

Hun kommer fra den anden ende af den sociale skala, men var uden sammenligning 1930\u00b4ernes st\u00f8rste danske stjerne. Hendes navn var Liva Weel.<\/p>\n

Liva Weel<\/strong> (1897-1952) var dansk revys ukronede dronning i 1900-tallet. Hun var f\u00f8dt og opvokset i sm\u00e5 k\u00e5r p\u00e5 Vesterbro, s\u00e5 umiddelbart stod det ikke skrevet over hendes vugge, at hun skulle n\u00e5 disse kulturelle h\u00f8jder.<\/p>\n

Men Olivia Olsen, som hun oprindelig hed, ville synge og til teatret – og det kom hun som 20-\u00e5rig, hvor hun debuterede p\u00e5 Odder Sommerteater. Hendes store talent var \u00e5benlyst, og allerede \u00e5ret efter kom gennembruddet p\u00e5 Scala i K\u00f8benhavn, hvor Liva Weel i de n\u00e6ste cirka 10 optr\u00e5dte med diverse viser og skabte mange originale figurer. Det var i samme periode, at hun havde sit korte og intense \u00e6gteskab med teaterdirekt\u00f8r Arne Weel, som dog forblev hende en god ven livet igennem. For liges\u00e5 glorv\u00e6rdig hendes karriere var, liges\u00e5 rodet og forvirrende var hendes privatliv, hvor hun som p\u00e5 scenen var denne helt specielle blanding af b\u00e5de det elskelige og det diabolske.<\/p>\n

Og det var p\u00e5 de skr\u00e5 br\u00e6dder, at hun havde det bedst.<\/p>\n

Liva Weel havde en s\u00e6rlig evne til \u2013 b\u00e5de i sit skuespil, sin mimik og sin m\u00e5de at synge p\u00e5 – at v\u00e6re b\u00e5de komisk og tragisk, dramatisk og blid p\u00e5 samme tid \u2013 eller skifte fra det ene til det andet p\u00e5 et nanosekund. Ingen har vel beskrevet det bedre end P.H., der kort efter hendes d\u00f8d formulerede disse ord: \u201dHvad hun b\u00f8d os af befriende latter, dyb stilhed, menneskeskildring, svigtende hukommelse, be\u00e5ndet sk\u00f8nhed og trist forfald \u2013 kan vi kun s\u00e5 godt som (u)muligt referere.\u201d<\/p>\n

Der var en intensitet over Liva Weel. En evne til at formidle det sentimentale, det satiriske, det dramatiske og alt det andet, som ingen andre revykunstnere har v\u00e6ret i n\u00e6rheden af at kunne. En evne, som is\u00e6r fik lov til at blomstre, da hun i 1929 indledte et samarbejde med netop Poul Henningsen. Det blev et professionelt parl\u00f8b, der l\u00f8b over to \u00e5rtier, og som fornyede og bragte dansk revy op p\u00e5 et niveau, hvor den ikke havde v\u00e6ret f\u00f8r \u2013 og n\u00e6ppe heller siden.<\/p>\n

P.H.\u00b4s tekster, som var b\u00e5de samfundskritiske og favnende i deres gl\u00e6de over livet og menneskene, og s\u00e5 Liva Weels evne til at fortolke dem, st\u00e5r den dag i dag som noget af den bedste \u2013 om end ogs\u00e5 oversete \u2013 kunst fra 1900-tallet, om end mange af viserne synges endnu som fx den muntre \u201dTag og kys fra det hele fra mig\u201d fra 1932, den l\u00e6ngselsfulde \u201dSig de ord, du ved\u201d ogs\u00e5 fra 1932, og den bitters\u00f8de \u201dNaa\u201d fra 1937.<\/p>\n

Og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig evergreenen \u201dGlemmer du\u201d fra filmen Odds 777 fra 1932. Her er ordene dog ikke af PH, men af B\u00f8rge og Arvid M\u00fcller.<\/p>\n

Men den mest ber\u00f8mte vise fra P.H. og Weel er visen fra 1940, der nok handler om k\u00e6rlighed og frihed, men ikke kun det. Det er selvf\u00f8lgelig \u201dMan binder os p\u00e5 mund og h\u00e5nd\u201d, der blev skrevet til revykomedien \u201dDyveke\u201d. En vise, som oprindelig havde en helt anden tekst \u2013 en tekst, som den tyske censur forb\u00f8d dagen inden premieren.<\/p>\n

Men s\u00e5 skrev P.H. visen om i l\u00f8bet af f\u00e5 timer, fik den godkendt af den tyske bes\u00e6ttelsesmagt, gav Liva Weel den i h\u00e5nden kort f\u00f8r hun skulle p\u00e5 scenen og sagde: \u201dG\u00e5 ud og giv dem den her lige i smasken\u201d. Og d\u00e9t gjorde hun \u2013 d\u00e9n aften og mange andre aftner. Og alle, p\u00e5 n\u00e6r tyskerne, forstod meningen, n\u00e5r hun indf\u00f8lende og med stor patos i sidste vers sang: \u201dM\u00f8de hvad der venter os, og ingen ved hvordan det g\u00e5r, b\u00e6re sk\u00e6bnen uden trods, hvad der s\u00e5 end forest\u00e5r, glad for hver en venlighed, men uden tro at det bli\u00b4r ved, s\u00f8ge fred idet vi ved, at vi har intet krav p\u00e5 fred.\u201d<\/i><\/p>\n

Intet krav p\u00e5 fred. En dagsorden, som i d\u00e9n grad pr\u00e6gede kvinderne i 1940\u00b4erne, som vi skal h\u00f8re om i n\u00e6ste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.<\/p>\n

Vel m\u00f8dt.<\/p>\n

L\u00e6s tidligere indl\u00e6g her:<\/strong><\/p>\n

Thyra Dannebod: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6275<\/a>
\nDagmar og Bengerd: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6301<\/a>
\nMargrethe Sambiria og
\nMargrethe Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6329<\/a>
\nDyveke, Sigbritt og Elisabeth: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6389<\/a>
\nLeonora Christine og Sophie Amalie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6392<\/a>
\nMarie Grubbe og Anna Sophie Reventlow: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6462<\/a>
\nCaroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6478<\/a>
\nGuldalderkvinderne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6511<\/a>
\nGrevinde Danner og Europas Svigermor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6547<\/a>
\nSkagenskvinderne – og et selvmord: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6582<\/a>
\nThit Jensen og Agnes Henningsen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6624<\/a>
\n1915: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6638<\/a>
\n1920\u00b4erne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6656<\/a><\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899 Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27,14,15,900,29],"tags":[172,988,2523,2521,2522,2524,563,2525,2486,2520],"class_list":["post-6685","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danske-vaerdier","category-hverdagsliv-i-danmark","category-kunst-kultur","category-politik","category-viden-teknologi","tag-danmarksbloggen","tag-danmarkshistorie","tag-dronning-ingrid","tag-inge-soerensen","tag-jenny-kammersgaard","tag-karen-blixen","tag-kvinder","tag-liva-weel","tag-p-h","tag-ragnhild-hveger"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6685","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6685"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6685\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6689,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6685\/revisions\/6689"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6685"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6685"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6685"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}