{"id":6638,"date":"2015-04-06T14:07:06","date_gmt":"2015-04-06T12:07:06","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6638"},"modified":"2015-04-06T14:07:06","modified_gmt":"2015-04-06T12:07:06","slug":"danmarksbloggens-danmarkshistorie-om-danske-kvinder-1915","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6638","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: 1915"},"content":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899<\/a><\/p>\n

Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i \u00e5r 100 \u00e5r siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. S\u00e5 Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni besk\u00e6ftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.<\/p>\n

I dag skal det handle om 1915 og kampen for den kvindelige stemmeret.<\/p>\n

1915<\/strong><\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig startede kampen for kvindelig valg- og stemmeret ikke i 1915. Den begyndte langt tidligere. P\u00e5 organisatorisk plan helt tilbage i 1871, hvor \u201dDansk Kvindesamfund\u201d blev stiftet som den f\u00f8rste danske kvindesagsbev\u00e6gelse.\u00a0 Der skulle dog g\u00e5 yderligere 13 f\u00f8r \u2013 i 1884 \u2013 kravet om stemmeret for kvinder blev en del af foreningens form\u00e5lsparagraf. Alle forbehold og alle meninger skulle h\u00f8res. \u201dDansk Kvindesamfund\u201d definerede ogs\u00e5 sig selv som en bred og tv\u00e6rpolitisk organisation, hvilket var et problem for nogle.<\/p>\n

Derfor blev \u201dKvindelig Fremskridtsforening\u201d ogs\u00e5 oprettet i 1886. M\u00e5let var det samme som hos \u201dDansk Kvindesamfund\u201d, nemlig kvindelig valgret og stemmeret til b\u00e5de Folketing og Landsting. Men en del kvinder \u2013 deriblandt Mathilde Bajer og Johanne Meyer \u2013 mente, at \u201dDansk Kvindesamfund\u201d var for moderate og kompromiss\u00f8gende, og at der skulle mere kant p\u00e5. \u201dKvindelig Fremskridtsforening\u201d optog ogs\u00e5 kun kvinder som medlemmer.<\/p>\n

S\u00e5 fulgte nogle \u00e5r, hvor fx Mathilde Bajers mand, der var venstrepolitiker, stillede forslag om kommunal valgret til kvinder. Endnu uden et politisk resultat. I f\u00f8rste omgang blev det mest til underskrifter, artikler, m\u00f8der og andre manifestationer som fx \u201dKvindernes Folkefest\u201d i Dyrehaven i juni 1891, hvor cirka 10.000 deltog.<\/p>\n

Men noget var alligevel p\u00e5 vej trods modstanden. Folketinget havde allerede set lyset og gentagne gange i perioden 1890 til 1908 vedtaget det nu meget ber\u00f8mte lovforslag om kvindelig kommunal valgret, men det blev hver gang nedstemt i det H\u00f8jre-dominerede (dvs. Konservative) Landsting, og s\u00e5 var man lige vidt.<\/p>\n

Det var alts\u00e5 h\u00e5rdt at k\u00e6mpe kvindernes kamp i de \u00e5r, og s\u00e5vel \u201dKvindelig Fremskridtsforening\u201d som to andre kvindeforeninger \u201dKvindevalgretsforeningen\u201d og \u201dDe samlede Kvindeforeninger\u201d klarede ikke presset og blev opl\u00f8st.<\/p>\n

\u201dDansk Kvindesamfund\u201d var dermed en tid den eneste kvindesagsforening. Der var dog det problem, at man her ikke entydigt gik ind for den politiske valgret til kvinder. S\u00e5 i 1898 blev en ny forening \u2013 \u201dValgretsforbundet\u201d \u2013 stiftet. En forening, der havde kvinders valgret som eneste form\u00e5l.<\/p>\n

Fra 1904 stiftedes lignende foreninger over hele Danmark. Alle sluttede de sig i 1907 sammen i paraplyorganisationen \u201dLandsforbundet for Kvinders Valgret\u201d, der hurtigt omfattede 160 lokalforeninger med over 12.000 medlemmer.<\/p>\n

Og s\u00e5 endelig i 1908 \u2013 efter at have v\u00e6ret fremsat 11 gange gennem i alt 22 \u00e5r \u2013 blev forslaget om den kommunale valgret for kvinder vedtaget.<\/p>\n

Kvinder kunne dog stadig ikke stemme til hverken Folketing eller Landsting, s\u00e5 arbejdet fortsatte \u2013 og fra 1913 fik kvinderne hj\u00e6lp fra \u201dForeningen af M\u00e6nd for Kvinders Valgret\u201d.<\/p>\n

Og s\u00e5 endelig i 1915 \u2013 d. 5. juni \u2013 blev en ny Grundlov underskrevet. En Grundlov, der gav fuld valgret til kvinder. Kvinderne gik ogs\u00e5 i optog til Kongen for at vise deres p\u00e5sk\u00f8nnelse. En historisk march, som i \u00e5r skal gentages af blandt andet en gruppe kvinder, der nu i m\u00e5neder har arbejdet ih\u00e6rdigt p\u00e5 at kunne ligne meds\u00f8strene fra for 100 \u00e5r siden.<\/p>\n

En vigtig pointe i forbindelse med optoget dengang er, at kvinderne tilbage i 1915 ikke brugte ordene tak og taknemmelighed. For den valgret, som blev os kvinder til del for nu snart 100 \u00e5r siden, var kun en naturlighed, som vi i virkeligheden hele tiden havde haft ret til.<\/p>\n

En ret, som vi heldigvis lige siden har gjort flittigt brug af \u2013 og fortsat skal g\u00f8re brug af. For rettigheder kan kun bibeholdes, hvis de bliver brugt.<\/p>\n

Vi er dermed ogs\u00e5 n\u00e5et til nutiden. S\u00e5 herfra og indtil 5. juni vil vi hver mandag h\u00f8re om et bestemt \u00e5rti \u2013 og udvalgte kvinder, som gjorde sig bem\u00e6rkede netop i d\u00e9t tidsrum. Vi starter med 1920\u00b4erne i n\u00e6ste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.<\/p>\n

Vel m\u00f8dt.<\/p>\n

L\u00e6s tidligere indl\u00e6g her:<\/strong><\/p>\n

Thyra Dannebod: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6275<\/a>
\nDagmar og Bengerd: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6301<\/a>
\nMargrethe Sambiria og
\nMargrethe Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6329<\/a>
\nDyveke, Sigbritt og Elisabeth: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6389<\/a>
\nLeonora Christine og Sophie Amalie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6392<\/a>
\nMarie Grubbe og Anna Sophie Reventlow: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6462<\/a>
\nCaroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6478<\/a>
\nGuldalderkvinderne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6511<\/a>
\nGrevinde Danner og Europas Svigermor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6547<\/a>
\nSkagenskvinderne – og et selvmord: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6582<\/a>
\nThit Jensen og Agnes Henningsen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6624<\/a><\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899 Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27,26,14,900,29],"tags":[2487,172,1453,2489,769,1612,2488,563,2490],"class_list":["post-6638","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danske-vaerdier","category-demokrati-debat","category-hverdagsliv-i-danmark","category-politik","category-viden-teknologi","tag-2487","tag-danmarksbloggen","tag-danmarkshistorien","tag-dansk-kvindesamfund","tag-folketing","tag-grundlov","tag-kvindelige-stemmeret","tag-kvinder","tag-landsting"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6638","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6638"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6638\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6639,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6638\/revisions\/6639"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6638"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6638"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6638"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}