{"id":6624,"date":"2015-03-30T11:50:40","date_gmt":"2015-03-30T09:50:40","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6624"},"modified":"2015-03-30T11:51:53","modified_gmt":"2015-03-30T09:51:53","slug":"danmarksbloggens-danmarkshistorie-om-danske-kvinder-thit-jensen-og-agnes-henningsen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6624","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: Thit Jensen og Agnes Henningsen"},"content":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899<\/a><\/p>\n

Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i \u00e5r 100 \u00e5r siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. S\u00e5 Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni besk\u00e6ftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.<\/p>\n

I dag skal det handle om to meget markante danske kvindelige forfattere, der virkede i tiden op til og efter med en b\u00e5de politisk og frig\u00f8rende dagsorden.<\/p>\n

Thit Jensen og Agnes Henningsen<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r man siger dansk kvindekamp, er der is\u00e6r et navn, som man ikke kommer udenom, nemlig <\/b>Thit Jensen. \u00a0<\/b>Men ogs\u00e5 Agnes Henningsen spiller en stor rolle \u2013 og ikke fordi hun var mor til arkitekten og lysmageren P.H., men pga hende selv og den m\u00e5de, som hun valgte at leve sit liv p\u00e5. Vi starter derfor med hende.<\/p>\n

Agnes Henningsen <\/strong>(1868- 1962) <\/b>blev f\u00f8dt p\u00e5 godset Skovsbo p\u00e5 Fyn. Hendes mor d\u00f8de, da hun kun var otte \u00e5r gammel, og resten af opv\u00e6ksten var kaotisk med en far, der dels giftede sig igen \u2013 uden at det var lykken for nogen, og dels d\u00f8de tidligt, s\u00e5 hun og hendes to s\u00f8stre kom p\u00e5 Antvorskov pige-kostskole.<\/p>\n

Alt sammen forhold, der bevirkede, at Agnes vendte sig v\u00e6k fra kristendommen og blev ateist, hvad hun var resten af livet.<\/p>\n

Agnes giftede sig ogs\u00e5 tidligt med en gymnasiel\u00e6rer. Parret fik flere b\u00f8rn, men fors\u00f8gte ogs\u00e5 at leve i det, som de og andre progressive p\u00e5 den tid kaldte \u201ddet sande \u00e6gteskab\u201d \u2013 alts\u00e5 et \u00e6gteskab med frihed og begges selvrealisering. Virkeligheden var dog slid, sl\u00e6b, fattigdom – og for Agnes ogs\u00e5 en uforl\u00f8st seksualitet.<\/p>\n

Hun fik dog kontakt med forfatteren Herman Bang og fik med hans hj\u00e6lp trykt flere noveller i avisen \u201dK\u00f8benhavn\u201d. P\u00e5 redaktionen m\u00f8dte Agnes forfatteren Carl Ewald \u2013 og de forelskede sig i hinanden, til trods for at de begge var gifte. Agnes \u00e6gteskab var ogs\u00e5 rimeligt tyndslidt. Manden have sv\u00e6rt ved at rumme hendes nye litter\u00e6re venskaber og det at hun reelt brugte den frihed, som de havde aftalt, at de begge skulle have.<\/p>\n

Skilsmissen var derfor uundg\u00e5elig, og manden rejste til USA og dermed langt v\u00e6k fra Agnes og b\u00f8rnene, der nu ogs\u00e5 talte P.H. (Poul Henningsen), som Agnes havde f\u00e5et med Carl Ewald. Selv h\u00e5bede P.H. i lang tid, at Georg Brandes var hans far \u2013 men det var alts\u00e5 forfatteren Carl Ewald.<\/p>\n

Agnes Henningsen etablerede sig derefter som fris\u00f8r p\u00e5 Str\u00f8get, og nok havde hun talent, men hendes forfatter- og journalistvenner ville ikke omg\u00e5s en fris\u00f8r, s\u00e5 hun droppede butikken \u2013 og slog sig ned p\u00e5 Vesterbro og i Roskilde. Og s\u00e5 kom hendes debutroman \u201dGlansbilledet\u201d i 1899 og samme \u00e5r ogs\u00e5 romanen \u201dStr\u00f8mmen\u201d.<\/p>\n

Begge romaner har kvindelige hovedpersoner, hvor depressionen lurer under overfladen pga deres manglende arbejde og forstenede selvopfattelse. Det var nemlig en kongstanke for Agnes Henningsen, at skal en kvinde realisere sig selv og blive lykkelig, s\u00e5 m\u00e5 hun v\u00e6re fri og selvst\u00e6ndig \u2013 og d\u00e9t kr\u00e6ver et arbejde.<\/p>\n

Agnes Henningsens tese var, at kvinder kunne forene det at v\u00e6re mor og hustru med at v\u00e6re erotisk og eksperimenterende. Men at mange kvinder \u2013 ofte i kampen om en mands gunst \u2013 svigter sig selv, og s\u00e5 g\u00e5r de til grunde, som man kan l\u00e6se det i romanen \u201dPolens D\u00f8tre\u201d fra 1900.<\/p>\n

Senere kom der flere romaner og skuespil, blandt andet \u201dElskerinden\u201d fra 1906, hvor datidens helt store skuespillerinde Betty Nansen n\u00e6gtede at spillede hovedrollen som elskerinden. Teatret dengang var ikke altid til den krasse realisme, som Agnes Henningsen lagde for dagen i sit stykke, hvor elskerinden blev skildret som en kvinde, hvor hvem manden var alt, mens han kun brugte hende til underholdning og lyst.<\/p>\n

Ikke at Agnes Henningsen havde et problem med kvindelig erotisk lyst. Snarere tv\u00e6rtimod s\u00e5 mente hun, at kvinder var n\u00f8dt til at kende sig selv og deres egen lyst \u2013 og ogs\u00e5 eksperimentere med deres seksualitet \u2013 hvis de skulle v\u00e6re lykkelige. Men det skulle ske p\u00e5 lige vilk\u00e5r med m\u00e6ndene. Noget, som i d\u00e9n grad manglede i datiden, hvor Agnes derimod mente, at frigiditeten trivedes i et samfund behersket udelukkende af m\u00e6nd.<\/p>\n

Agnes Henningsens romaner blev ikke desto mindre l\u00e6st, og hendes litter\u00e6re succes voksede \u2013 men ogs\u00e5 hetzen imod hende, og is\u00e6r efter romanen \u201dDen store k\u00e6rlighed\u201d fra 1917 stod barometret p\u00e5 storm.<\/p>\n

I en puritansk og dobbeltmoralsk tid havde Agnes Henningsens frisind vakt s\u00e5 stor bestyrtelse og forargelse, at hun blev anset for us\u00e6delig og derfor ikke kunne komme p\u00e5 Finansloven trods det \u00e5benlyse talent som forfatterinde. Kun \u00e9n mand stemte for: Edward Brandes.<\/p>\n

Agnes Henningsen giftede sig \u2013 lidt derfor – i 1919 med juristen Simon Koch. Det blev et lykkeligt \u00e6gteskab, og manden st\u00f8ttede hende i den sv\u00e6re tid ligesom mange andre forfattere gjorde. Paradoksalt nok udelukkende mandlige forfattere, som i et offentligt brev i pressen bekendtgjorde, at de stod bag Agnes Henningsen og hendes ret til at ytre sig, som hun \u00f8nskede.<\/p>\n

Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt \u2013 og trist \u2013 at ingen af de andre toneangivende kvinder p\u00e5 d\u00e9n tid eller Dansk Kvindesamfund var med til at st\u00f8tte Agnes Henningsen. Tv\u00e6rtimod s\u00e5 svigtede Agnes Henningsens k\u00f8nsf\u00e6ller hende p\u00e5 det groveste \u2013 ogs\u00e5 Thit Jensen.<\/strong><\/p>\n

Agnes skulle dog senere f\u00e5 oprejsning. Men inden skrev hun i 1921 romanen \u201dDen Guderne elsker\u201d som et forsvar mod de mange beskyldninger for us\u00e6delighed og moralsk ford\u00e6rv, som hun m\u00e5tte l\u00e6gge ryg til.<\/p>\n

I 1935 d\u00f8de hendes mand, og Agnes Henningsen, der n\u00e6rmede sig de 60, reflekterede over livet og udgav fra 1941 til 1955 otte bind med erindringer. B\u00f8ger, der den dag i dag kan anbefales at l\u00e6ses. For de er skrevet af den m\u00e5ske f\u00f8rste danske kvinde, der \u00e5bent turde tale om kvindens seksualitet og ret til at leve \u2013 ogs\u00e5 erotisk \u2013 som hun \u00f8nsker med den s\u00f8gen og de eksperimenter, som d\u00e9t indeholder.<\/p>\n

S\u00f8nnen P.H. er kendt for at v\u00e6re samfundskritisk, for den konstante afsl\u00f8ring af borgerskabets hykleri og dobbeltmoral – og for sin ukonventionelle holdning til \u00e6gteskab og k\u00e6rlighed. Men det var ikke noget, som han fandt p\u00e5 selv. D\u00e9t var alt sammen noget, som han havde arvet fra sin mor Agnes Henningsen, hvis ideal alts\u00e5 var den st\u00e6rke kvinde, der t\u00f8r st\u00e5 ved sit beg\u00e6r og leve det ud \u2013 et ideal og et krav, som ogs\u00e5 gjaldt hende selv.<\/p>\n

Og tilmed et krav, som hun levede ud – og som gjorde, at hun tog sidste stik, da hun og Karen Blixen som de eneste to kvinder blev medlem af Det Danske Akademi, da det blev stiftet i 1960. P\u00e5 det tidspunkt havde en ny \u2013 og mere frisindet \u2013 generation ogs\u00e5 for l\u00e6ngst taget hendes b\u00f8ger og tanker til sig. S\u00e5 det endte med fuld anerkendelse til Agnes Henningsen.<\/p>\n

Fuld anerkendelse s\u00f8gte ogs\u00e5 Thit Jensen <\/strong>(1876 \u2013 1957) \u2013 og hun fik det ogs\u00e5, trods modstand fra hendes Nobelprisvindende bror.<\/p>\n

Thit Jensen hed egentlig Maria Kirstine Dorothea Jensen Fenger, men alts\u00e5 i daglig tale Thit Jensen. Hun stammede fra et dyrl\u00e6gehjem i Fars\u00f8 i Himmerland. Familien var fast samment\u00f8mret, og det var en god barndom med et t\u00e6t forhold til b\u00e5de for\u00e6ldrene og de mange s\u00f8skende \u2013 og is\u00e6r broderen og den nobelprisvindende forfatter Johannes V. Jensen, som dog senere blev hendes bitre rival.<\/p>\n

Moderen var en st\u00e6rk kvinde med sine meningers mod, og faderen var levende optaget af dels spiritismen og dels det uh\u00f8rte p\u00e5 d\u00e9n tid, at han behandlede sine s\u00f8nner og d\u00f8tre lige, dvs. han l\u00e6rte dem alle fremmedsprog og at deltage i en debat.<\/p>\n

I mods\u00e6tning til sine br\u00f8dre kom Thit dog ikke til at l\u00e6se videre efter konfirmationen, men m\u00e5tte i stedet blive hjemme og hj\u00e6lpe med husholdningen. Men som 22-\u00e5rig kom hun hjemmefra – som l\u00e6rerinde og husbestyrerinde.<\/p>\n

Hun begyndte ogs\u00e5 at skrive (selvom is\u00e6r hendes bror gjorde modstand mod dette), og efter flere fors\u00f8g blev romanen \u201dTo s\u00f8stre\u201d endelig antaget i 1903. Thit fortsatte dog med at arbejde som husassistent \u2013 i K\u00f8benhavn \u2013 og udgav i perioden 1903-28 stort set \u00e9n roman om \u00e5ret. Nogle af dem med kvindepolitiske emner og andre med de historiske fort\u00e6llinger, der skulle blive hendes s\u00e6rkende \u2013 og hendes platform for at f\u00e5 fortalt, hvad hun ville.<\/p>\n

Thit Jensen var nemlig meget bevidst om, hvordan hun virkede i medierne \u2013 og hvordan hun skulle bruge medierne. Kritikkerne var heller ikke altid begejstrede for hendes b\u00f8ger, men danskerne kunne lide den iltre dame, der ikke var bange for at provokere og sige sin mening. En omfattende foredragsvirksomhed blev derfor ogs\u00e5 hurtigt en del af Thit Jensens liv \u2013 en del, der varede livet ud sammen med b\u00f8ger om hjemstavnen, kvinderne og den danske historie.<\/p>\n

I 1923 bes\u00f8gte Thit Jensen den hollandske l\u00e6ge Alette Jacobs, hvorfra hun kom opildnet hjem og i november stiftede foreningen \u201dFrivilligt Moderskab\u201d. Det handlede nemlig om b\u00f8rnebegr\u00e6nsning og pr\u00e6vention \u2013 og abort, noget som man ellers ikke talte \u00e5bent om p\u00e5 den tid. Men det gjorde Thit Jensen og sammen med l\u00e6gen J. H. Leunbach stiftede hun \u201dForeningen for Sexuel Oplysning\u201d.<\/p>\n

Thit var p\u00e5 det tidspunkt kommet p\u00e5 Finansloven \u2013 i mods\u00e6tning til Agnes Henningsen, men st\u00e6rke kr\u00e6fter pr\u00f8vede at f\u00e5 hende af igen. Det lykkedes dog ikke. Men satiren og karikaturtegningerne m\u00e5tte hun l\u00e6gge ryg til. D\u00e9t gjorde hun s\u00e5 \u2013 n\u00e5r hun var hjemme. Thit Jensen var nemlig b\u00e5de i USA, Australien og New Zealand i de \u00e5r.<\/p>\n

Efter 1925 skriver Thit Jensen udelukkende historiske romaner, hvoraf is\u00e6r \u201dJ\u00f8rgen Lykke\u201d fra 1931 og \u201dStygge Krumpen\u201d fra 1936 er kendte \u2013 og selvom de foreg\u00e5r flere \u00e5rhundreder f\u00f8r, s\u00e6tter b\u00f8gerne stadig k\u00f8nnenes indbyrdes forhold til debat. Kendt er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 mammut-v\u00e6rket \u201dKong Valdemar Atterdag og Dronning Helvig\u201d fra 1940-53.<\/p>\n

Som faderen var Thit Jensen ogs\u00e5 spiritistisk interesseret og hun h\u00e6vdede selv, at hendes historiske romaner til dels er bygget p\u00e5 spiritistiske kontakter med de personer, som hun portr\u00e6tterede. \u00a0Det tog hendes samtid med oprejst pande, selvom det nok var de f\u00e6rreste, der troede p\u00e5 den slags. Danskerne kunne lide Thit \u2013 og s\u00e5 m\u00e5tte hun selv om d\u00e9n sag.<\/p>\n

Privat var Thit i f\u00e5 \u00e5r gift med en 11 \u00e5r yngre kunstmaler, der forlod hende til fordel for en yngre kvinde. Det tilgav Thit Jensen ham aldrig \u2013 og hun giftede sig heller aldrig igen.<\/p>\n

Vi er efterh\u00e5nden n\u00e5et til nutiden og det skels\u00e6ttende \u00e5r 1915. <\/b>Og det skal vi h\u00f8re mere om i n\u00e6ste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.<\/p>\n

Vel m\u00f8dt.<\/p>\n

L\u00e6s tidligere indl\u00e6g her:<\/strong><\/p>\n

Thyra Dannebod: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6275<\/a>
\nDagmar og Bengerd: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6301<\/a>
\nMargrethe Sambiria og
\nMargrethe Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6329<\/a>
\nDyveke, Sigbritt og Elisabeth: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6389<\/a>
\nLeonora Christine og Sophie Amalie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6392<\/a>
\nMarie Grubbe og Anna Sophie Reventlow: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6462<\/a>
\nCaroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6478<\/a>
\nGuldalderkvinderne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6511<\/a>
\nGrevinde Danner og Europas Svigermor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6547<\/a>
\nSkagenskvinderne – og et selvmord: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6582<\/a><\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899 Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27,24,15],"tags":[2480,172,988,2482,2484,10,1894,563,2486,2483,2485,2481],"class_list":["post-6624","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danske-vaerdier","category-etik-filosofi","category-kunst-kultur","tag-agnes-henningsen","tag-danmarksbloggen","tag-danmarkshistorie","tag-erotik","tag-frigjorthed","tag-frisind","tag-georg-brandes","tag-kvinder","tag-p-h","tag-sex","tag-spiritisme","tag-thit-jensen"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6624","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6624"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6624\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6625,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6624\/revisions\/6625"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6624"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6624"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6624"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}