{"id":6582,"date":"2015-03-23T06:25:47","date_gmt":"2015-03-23T05:25:47","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6582"},"modified":"2015-03-22T18:12:26","modified_gmt":"2015-03-22T17:12:26","slug":"danmarksbloggens-danmarkshistorie-om-danske-kvinder-skagenskvinderne-og-et-selvmord","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6582","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: Skagenskvinderne \u2013 og et selvmord"},"content":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899<\/a><\/p>\n

Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i \u00e5r 100 \u00e5r siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. S\u00e5 Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni besk\u00e6ftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.<\/p>\n

I dag skal det handle om tre kvinder, der kunstnerisk \u2013 men uden at v\u00e6re s\u00e6rligt politiske eller kvindefrig\u00f8rende – markerede sig ved 1900-tallets start:<\/p>\n

Anna Ancher, Marie Kr\u00f8yer og Ingeborg Stuckenberg<\/strong><\/p>\n

N\u00e5r man siger Skagensmalerne, siger de fleste automatisk Ancher og Kr\u00f8yer. Mange t\u00e6nker ogs\u00e5 f\u00f8rst \u2013 og m\u00e5ske endda kun \u2013 p\u00e5 Michael Ancher og P.S. Kr\u00f8yer. Og nok er de to herrer nogle af Danmarks bedste malere nogensinde, men is\u00e6r Anna Ancher, Michaels hustru, malede p\u00e5 et niveau, der var fuldt sammenligneligt med de to m\u00e6nd.<\/p>\n

Ja, p\u00e5 nogle m\u00e5der overgik Anna Ancher de to m\u00e6nd. Hun var s\u00e5ledes den mest moderne af alle Skagensmalerne p\u00e5 grund af hendes optagenhed af lyset og farverne fremfor fort\u00e6llingen i billedet. Hendes mand anerkendte det ogs\u00e5 \u2013 og var stolt af sin dygtige hustru, som han ogs\u00e5 sparrede flittigt med. Sammen tog parret ogs\u00e5 p\u00e5 flere studierejser til udlandet.<\/p>\n

Anna Ancher<\/strong> (1859-1935) var f\u00f8dt i Skagen og var datter af parret Br\u00f8ndum, der havde b\u00e5de byens k\u00f8bmandshandel og g\u00e6stgiveri \u2013 det som i dag er det velkendte Br\u00f8ndums hotel, hvor ogs\u00e5 Ancher, Drachmann, Kr\u00f8yer og alle de andre slog sig ned, da de kom til byen.<\/p>\n

Anna Ancher, der var en b\u00e5de kvik og s\u00f8d ung pige, begyndte derp\u00e5 ogs\u00e5 selv at male og tegne \u2013 og havde et stort talent.<\/p>\n

Faktisk s\u00e5 meget at det lykkedes hende at blive optaget p\u00e5 Vilhelm Kyhns malerskole for kvinder i K\u00f8benhavn i en tid, hvor det ikke var almindeligt, at kvinder fik en kunstnerisk uddannelse. Ja, hvor kvinder slet ikke havde adgang til Kunstakademiet.<\/p>\n

Men p\u00e5 Kyhns malerskole for kvinder m\u00e5tte de godt komme, s\u00e5 her gik Anna i tre vintre, og hun blev ved med at male, ogs\u00e5 selvom Vilhelm Kyhn mente, at hun burde s\u00f8s\u00e6tte sin malerkasse, da hun blev f\u00f8rst gift og siden mor.<\/p>\n

Men det gjorde Anna Ancher alts\u00e5 heldigvis ikke. Hun fortsatte med at male og udstillede mange gange i sit liv. Hun modtog ogs\u00e5 adskillige priser for hendes malerier, der i valg af motiv var \u201dtypisk kvindelige\u201d, idet hun prim\u00e6rt malede hjemmet, kvinders og b\u00f8rns verden.<\/p>\n

Det var der heller ikke rigtig nogen, der havde gjort f\u00f8r \u2013 og det er til dels takket v\u00e6re hendes stadig s\u00e5 levende malerier, at vi let kan s\u00e6tte os ind i, hvordan det var at v\u00e6re kvinde for lidt over 100 \u00e5r siden.<\/p>\n

Anna Ancher var en ener, b\u00e5de i hendes st\u00e6rke og koloristiske malestil, men ogs\u00e5 fordi hun som en af de f\u00e5 kvindelige kunstnere i hendes generation fik anerkendelse og respekt \u2013 b\u00e5de i ind- og udland, b\u00e5de fra m\u00e6nd og kvinder.<\/p>\n

P.S. Kr\u00f8yer skal s\u00e5ledes have sagt, at Anna Ancher var den f\u00f8rste i Danmark, som det lykkedes at male solskinnet. Han var dog ikke liges\u00e5 rummelig overfor hans egen hustru.<\/p>\n

Marie Kr\u00f8yer<\/strong> (1867-1940), f\u00f8dt Triepcke, blev derfor p\u00e5 mange m\u00e5der Anna Anchers mods\u00e6tning, selvom udgangspunktet var det samme: To unge piger med kunstneriske evner, der modtog undervisning i at male og tegne.<\/p>\n

Men hvor Anna Ancher fik et lykkeligt liv fuld af kunst \u2013 ogs\u00e5 den som hun selv ud\u00f8vede – sammen med en mand, der elskede hende, blev Marie Kr\u00f8yers liv langt mere dramatisk og ulykkeligt.<\/p>\n

Marie bes\u00f8gte Skagen f\u00f8rste gang i 1887, men det var f\u00f8rst i vinteren 1988-89, at hun blev en del af den skandinaviske kunstnerkreds. Det skete under et ophold i Paris, hvor blandt andet Anna Ancher ogs\u00e5 var \u2013 og en vis P.S. Kr\u00f8yer, der nok var genial som maler, men som menneske s\u00e6rdeles psykisk ustabil.<\/p>\n

P.S. og Marie forelskede sig alligevel \u2013 og blev ogs\u00e5 gift f\u00e5 \u00e5r efter, og s\u00e5 stoppede Maries malerier stort set. Hun tegnede og malede lidt, men ikke meget \u2013 og slet ikke som veninden Anna Ancher. Kr\u00f8yer, som nok kunne rose Anna Ancher, br\u00f8d sig nemlig ikke om, at hans egen kone malede. Hun skulle v\u00e6re hustru og mor.<\/p>\n

S\u00e5 i stedet kastede Marie sig over indretning og design af hjemmet \u2013 noget som hun fik megen anerkendelse for indenfor kredsen, men aldrig udenfor, selvom hendes stil og kreationer stod m\u00e5l med det bedste, som der blev udstillet.<\/p>\n

\u00c6gteskabet med P.S. Kr\u00f8yer var som sagt fuld af op- og m\u00e5ske is\u00e6r nedture, ogs\u00e5 fordi han ofte var indlagt pga psykiske problemer. Og det var under en af disse indl\u00e6ggelser, at Marie i 1902 tog til Italien p\u00e5 egen h\u00e5nd. Her m\u00f8dte hun den svenske komponist Hugo Alfv\u00e9n, og de to startede et romantisk forhold.<\/p>\n

P.S. Kr\u00f8yer ville dog ikke lade sig skille \u2013 ikke f\u00f8r i 1905, hvor Marie var blevet gravid med Hugos barn. P\u00e5 Kr\u00f8yers ber\u00f8mte Skt. Hans-aften maleri med Drachmann i midten kan man ogs\u00e5 se Marie og Hugo st\u00e5 v\u00e6k fra de andre, i skyggen ovre ved b\u00e5den. Det var den bedragne eks-mands m\u00e5de at h\u00e6vne sig p\u00e5.<\/p>\n

Under alle omst\u00e6ndigheder, s\u00e5 flyttede Marie med Hugo til Sverige, hvor hun boede resten af sit liv, ogs\u00e5 selvom hun og Hugo Alfv\u00e9n blev skilt f\u00e5 \u00e5r, f\u00f8r hun d\u00f8de.<\/p>\n

For nok var Maries \u00e6gteskab med Hugo Alfv\u00e9n lykkeligere end det, som hun havde med P.S. Kr\u00f8yer \u2013 men det var ikke lykkeligt. Hugo var sammen med andre kvinder p\u00e5 stribe \u2013 og til sidst ville han skilles og giftes med en anden.<\/p>\n

S\u00e5 Marie d\u00f8de ensom og syg i Stockholm kort efter Anden Verdenskrigs udbrud.<\/p>\n

Langt senere \u2013 i 1980\u00b4erne og igen i 2002 \u2013 har offentligheden f\u00e5et kendskab til flere af hendes v\u00e6rker samt tegninger og skitser. Fine sager, der viser, at nok var Marie ikke p\u00e5 niveau med Anna Ancher, men hun var rigtig god \u2013 ogs\u00e5 sammenlignet med de fleste andre Skagensmalere. Og var hun fortsat med at male og tegne, m\u00e5 man formode, at hun nok ogs\u00e5 havde udviklet sig.<\/p>\n

Ingeborg Stuckenberg <\/strong>(1866-1904) fik et meget kort liv. Hun kom fra et velhavende hjem og blev i 1887 gift med digteren Viggo Stuckenberg. Deres hjem blev n\u00e6rmest et nyt Bakkehus, hvor 1890\u00b4ernes kunstnere og forfattere som fx Sophus Claussen samledes og diskuterede deres v\u00e6rker og ideer.<\/p>\n

Selv skrev Ingeborg Stuckenberg ogs\u00e5, men kun en enkelt novelle (Badeg\u00e6ster fra 1889) blev trykt. Det er dog en kendt sag, at hun fx ogs\u00e5 har skrevet store dele af Viggo Stuckenbergs roman \u201dFagre ord\u201d fra 1895.<\/p>\n

Ingeborgs \u00e6gteskab med Viggo var mere end stormfuldt. \u00c6gtef\u00e6llerne elskede hinanden, men deres heftige temperamenter skabte store problemer, som man ogs\u00e5 kan l\u00e6se det i Viggo Stuckenbergs m\u00e5ske mest r\u00f8rende digt, tilegnet netop Ingeborg:<\/p>\n

Nu brister i alle de Kl\u00f8fter,
\nsom fured\u00b4 og spr\u00e6ngte mit Sind,
\nalverdens fagreste Blomster,
\nfor Sommerens sagte Vind<\/i><\/p>\n

Thi to, som elsker hinanden,
\nkan volde hinanden mer\u00b4 ondt,
\nend alle de argeste Fjender,
\nsom h\u00e6vner sig Jorden rundt<\/i><\/p>\n

Og to, som elsker hinanden,
\nkan l\u00e6ge de ondeste Saar,
\nblot ved at se paa hinanden
\nog glatte hinandens Haar<\/i><\/p>\n

Desv\u00e6rre kunne Ingeborg og Viggo ikke n\u00f8jes med at se p\u00e5 hinanden og glatte hinandens h\u00e5r, selvom de elskede hinanden inderligt.<\/p>\n

I stedet gik \u00e6gteskabet i stykker, og Ingeborg tog n\u00e6rmest i desperation til New Zealand sammen med sin nye elsker, en gartner. D\u00e9t fortr\u00f8d hun bitterligt, da hun kort efter ankomsten sad derude en halv jordklode v\u00e6k. Gartneren var smuttet. Hun var helt alene og uden penge eller anden mulighed for at komme hjem til Danmark. For Ingeborg m\u00e5 det have f\u00f8ltes som om alt h\u00f8rte op. Hendes liv endte ogs\u00e5 p\u00e5 den mest tragiske m\u00e5de med hendes selvmord.<\/p>\n

Ingeborgs sidste ord gjaldt – selvf\u00f8lgelig \u2013 Viggo Stuckenberg. Inden hun sk\u00f8d sig, skrev hun nemlig med adresse til sin tidligere mand: \u201dHvor har jeg elsket dig med al mit Livs forspildte Varme.\u201d <\/i><\/p>\n

Mere hjertesk\u00e6rende bliver det ikke \u2013 og bedst sammenfattes hele hendes liv og v\u00e6ren med vennens Sophus Claussens ord: \u201dDer bliver s\u00e5 fortvivlende lidt af saa meget: Kun Aandemusik.\u201d<\/em> <\/b><\/p>\n

Nutiden og det skels\u00e6ttende \u00e5r 1915 n\u00e6rmer sig. <\/b>Men inden skal vi h\u00f8re om to meget markante danske kvindelige forfattere, der virkede i tiden op til og efter med en b\u00e5de politisk og frig\u00f8rende dagsorden.<\/p>\n

Disse markante kvinder skal vi h\u00f8re mere om i n\u00e6ste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.<\/p>\n

Vel m\u00f8dt.<\/p>\n

L\u00e6s tidligere indl\u00e6g her:<\/strong><\/p>\n

Thyra Dannebod: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6275<\/a>
\nDagmar og Bengerd: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6301<\/a>
\nMargrethe Sambiria og
\nMargrethe Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6329<\/a>
\nDyveke, Sigbritt og Elisabeth: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6389<\/a>
\nLeonora Christine og Sophie Amalie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6392<\/a>
\nMarie Grubbe og Anna Sophie Reventlow: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6462<\/a>
\nCaroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6478<\/a>
\nGuldalderkvinderne: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6511<\/a>
\nGrevinde Danner og Europas Svigermor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6547<\/a><\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899 Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27,14,15,29],"tags":[2455,2460,172,988,1398,2465,2457,719,2459,563,2458,2466,2456],"class_list":["post-6582","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danske-vaerdier","category-hverdagsliv-i-danmark","category-kunst-kultur","category-viden-teknologi","tag-anna-ancher","tag-billeder","tag-danmarksbloggen","tag-danmarkshistorie","tag-digt","tag-digter","tag-ingenborg-stuckenberg","tag-kunst","tag-kunstere","tag-kvinder","tag-malere","tag-maleri","tag-marie-kroeyer"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6582","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6582"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6582\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6598,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6582\/revisions\/6598"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6582"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6582"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6582"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}