{"id":6511,"date":"2015-03-09T17:06:59","date_gmt":"2015-03-09T16:06:59","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6511"},"modified":"2015-03-09T17:15:43","modified_gmt":"2015-03-09T16:15:43","slug":"danmarksbloggens-danmarkshistorie-om-danske-kvinder-guldalderkvinderne","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6511","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: Guldalderkvinderne"},"content":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899<\/a><\/p>\n

Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i \u00e5r 100 \u00e5r siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. S\u00e5 Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni besk\u00e6ftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.<\/p>\n

I dag skal det handle om de f\u00f8rste almindelige kvinder, der blev ber\u00f8mte for deres kunnen, is\u00e6r p\u00e5 det kunstneriske omr\u00e5de:<\/p>\n

Guldalderkvinderne<\/strong><\/p>\n

Den danske guldalder er en samlet betegnelse for de \u00e5rtier i 1800-tallet, hvor Danmark i h\u00f8jere grad end nogensinde f\u00f8r \u2013 og senere \u2013 var beriget med store \u00e5nder. Nogle af dem var kvinder, selvom de ofte levede i skyggen af deres ber\u00f8mte m\u00e6nd.<\/p>\n

Ude i Danmark skete der ogs\u00e5 noget. Skoleloven kom i 1814, og den bet\u00f8d, at alle \u2013 ogs\u00e5 pigerne \u2013 skulle i skole. I l\u00f8bet af \u00e5rhundredet blev det ogs\u00e5 muligt for kvinder selv at eje fx en butik eller en bev\u00e6rtning.<\/p>\n

Men det hele startede i 1784 \u2013 12 \u00e5r efter Struenses henrettelse og Caroline Mathildes forvisning til Celle i Tyskland.<\/p>\n

Hendes s\u00f8n med Christian d. 7 var efterh\u00e5nden blevet 16 \u00e5r og er en kvik ung mand, der \u00f8nskede reformer og fremgang i Danmark, som blev styret benh\u00e5rdt og reaktion\u00e6rt af stedmoderen Juliane Marie, hendes s\u00f8n og Guldberg . P\u00e5 papiret var faderen \u2013 Christian d. 7. \u2013 stadig konge, men kun p\u00e5 papiret.<\/p>\n

Men nu skulle det \u00e6ndres \u2013 og den kommende Frederik d. 6. handlede lynhurtigt. Foran sin far \u2013 kongen \u2013 lagde han et papir, der afskedigede den gamle regering, alts\u00e5 stedmoderen og de andre, og i stedet gjorde ham og hans v\u00e6rger til en ny regering. Kuppet lykkedes p\u00e5 et h\u00e6ngende h\u00e5r \u2013 og hermed var vejen banet for Frederik d. 6., der f\u00f8rst blev konge af navn flere \u00e5r senere.\u00a0 Men som af gavn var konge meget tidligt og med en stor ansvarsf\u00f8lelse, der aldrig forlod ham, og som gjorde, at man sagde, at kongen sov med n\u00f8glerne til byens volde p\u00e5 sit natbord.<\/p>\n

Det har han selvf\u00f8lgelig ikke gjort. Men Frederik d. 6 var en arbejdsom mand, der ville sit folk det godt. Og i dette lilleput-K\u00f8benhavn, stadig omgivet og defineret af Christian d. 4\u00b4s gamle volde, levede og virkede s\u00e5 de fleste af den danske guldalders store \u00e5nder, hvoraf mange var m\u00e6nd.<\/p>\n

Men der var i h\u00f8j grad ogs\u00e5 kvinder.<\/strong><\/p>\n

En af de mest lysende guldalderkvinder er Kamma Rahbek,<\/strong> der egentlig hed Karen Margrethe, men som aldrig blev kaldt andet end Kamma. Hun levede fra 1775 til 1829 og var det m\u00e5ske st\u00f8rste centrum i den danske guldalder.<\/p>\n

Hun var levende, interesseret i det meste og havde altid en b\u00e5de kvik og tankev\u00e6kkende bem\u00e6rkning til det emne, som der blev diskuteret – eller det digt eller den passage, der blev l\u00e6st op. For mange litter\u00e6re og kunstneriske ideer og v\u00e6rker er blevet f\u00f8dt \u2013 og slebet til \u2013 i hendes saloner.<\/p>\n

Kamma var gift med forfatteren Knud Lyhne Rahbek, og de boede lidt udenfor voldene, ude p\u00e5 landet p\u00e5 Frederiksberg. I dag kan man stadig se deres hus, der allerede dengang hed Bakkehuset. Nu t\u00e6t omgivet af andre huse lige i n\u00e6rheden af S\u00f8ndermarken \u2013 men dengang var det langt v\u00e6k fra byen og voldene. Kamma havde derfor ogs\u00e5 en stor have, som hun holdt meget af, og som gik helt ned til den nuv\u00e6rende Vesterbrogade.<\/p>\n

S\u00e5 her mellem stokroser og b\u00f8ger levede Kamma Rahbek og hendes mand \u2013 og hertil kom de alle sammen, alle forfatterne, digterne, videnskabsm\u00e6ndene, teaterfolkene og flere endnu for at sidde og snakke og diskutere, is\u00e6r med Kamma, som er ber\u00f8mt for sine i hundredvis af breve – og for kun at ville skrive med ravnefjer.<\/p>\n

Kamma lavede ogs\u00e5 \u00e6sker, som man stadig kan se. Men det vigtigste var og blev samtalerne med tidens store \u00e5nder, som alle kom derude \u2013 nogle gange til middag, men altid til the.<\/p>\n

En af dem var H.C. Andersen, som godt kunne v\u00e6re b\u00e5de selvh\u00f8jtidelig og selvoptaget. S\u00e5 historien g\u00e5r, at de af og til \u2013 Kamma og de andre digtere osv \u2013 godt kunne finde p\u00e5 at slukke lyset og lade som om der ikke var nogen hjemme, hvis de n\u00e5ede at se, at eventyrdigteren var p\u00e5 vej over markerne inde fra Vesterport.<\/p>\n

N\u00e6ste aften b\u00f8d de ham s\u00e5 velkommen igen \u2013 og alt var som det skulle v\u00e6re i Bakkehuset, der ogs\u00e5 var bolig for Johan Ludvig Heiberg en tid. Men mere om den del senere.<\/p>\n

Magien slukkes, da Kamma d\u00f8de af sygdom kun 53 \u00e5r gammel. Hendes mand kunne slet ikke skabe samme atmosf\u00e6re \u2013 og s\u00e5 savnede han Kamma. Han d\u00f8de \u00e5ret efter hende.<\/p>\n

En anden guldalderkvinde er Johanne Luise Heiberg,<\/strong> en af dansk teaters st\u00f8rste skuespillerinder nogensinde, hvis ikke den st\u00f8rste. Hun levede fra 1812 til 1890 og var halvt j\u00f8de \u2013 noget som p\u00e5virkede hende i en tid, hvor der ogs\u00e5 i Danmark var j\u00f8deforf\u00f8lgelser. Dog noget mindre end i resten af Europa, blandt andet pga kong Frederik d. 6, der s\u00f8rgede for, at j\u00f8derne b\u00e5de juridisk og p\u00e5 alle andre omr\u00e5der blev ligev\u00e6rdige borgere i Danmark.<\/p>\n

Johanne Luise kom fra fattige k\u00e5r og startede som balletbarn \u2013 og med at danse p\u00e5 bordene p\u00e5 moderens bev\u00e6rtninger. Dansen blev dog snart afl\u00f8st af skuespillet. Hendes talent var \u00e5benbart, og Johan Ludvig Heiberg skrev p\u00e5 stedet vaudevillen \u201dAprilsnarrene\u201d til hende. Det er ogs\u00e5 ham, der har skrevet vores nationalskuespil \u201dEleverh\u00f8i\u201d. Og i 1831 blev de to gift. Mange havde v\u00e6ret forelsket i Johanne Luise, men det var den n\u00e6sten 20 \u00e5r \u00e6ldre Johan Ludvig Heiberg, der l\u00f8b med hende \u2013 godt hjulpet p\u00e5 vej af hans dominerende mor Thomasine, som vi skal h\u00f8re mere om senere i dag.<\/p>\n

Og s\u00e5 startede en lang og glorv\u00e6rdig teaterkarriere, hvor Johanne Luise Heiberg var den absolutte primadonna, men hvor det ikke altid har v\u00e6ret let, da hendes mand s\u00f8rgede for, at hun skulle tituleres FRU Heiberg og ikke madam Heiberg, som det ellers var norm, at man gjorde med gifte koner. De ugifte kaldte man jomfru \u2013 uanset hvad de var. At denne forskelsbehandling har stillet hende d\u00e5rligt overfor kollegaerne, t\u00e6nkte hendes mand ikke p\u00e5.<\/p>\n

Johanne Luise fandt sig i det \u2013 og i at mandens s\u00f8n med en anden kvinde delvist voksede op hos dem \u2013 og i at have svigermor boende i 25 \u00e5r. Hun m\u00e5 have v\u00e6ret et meget rummeligt menneske, selvom hun ogs\u00e5 kunne g\u00e5 i st\u00e5, som da den verdenskendte svenske sangerinde Jenny Lind kom til K\u00f8benhavn, og Johanne Luise n\u00e6sten ikke kunne f\u00e5 sig selv til at hilse p\u00e5 den ellers meget venlige superstjerne, da de m\u00f8dtes p\u00e5 Christianshavn, hvor Heiberg-parret boede i en \u00e5rr\u00e6kke. D\u00e9r blev det for meget.<\/p>\n

Hun s\u00f8rgede ogs\u00e5 livet igennem over de b\u00f8rn, som hun ikke fik \u2013 og som hun k\u00f8bte s\u00f8lvskeer til og gemte i skufferne.<\/p>\n

Heldigvis kan vi l\u00e6se om det hele selv i hendes erindringer \u201dEt liv genoplevet i erindringen\u201d, som sammen med Leonora Christines \u201dJammersminde\u201d st\u00e5r som det bedste og det st\u00e6rkeste erindringsv\u00e6rk skrevet af en dansk kvinde.<\/p>\n

Johanne Luises svigermor Thomasine Gyllembourg skal sammen med Charlotte Dorothea Biehl ogs\u00e5 n\u00e6vnes. <\/b>Is\u00e6r den sidste er lidt for tidlig til at kunne kaldes en decideret guldalder-kvinde. Men uden de to kvinder her ingen kvindelig guldalder i Danmark. De banede simpelthen vejen for de andre kvinder ved at skrive i en tid, hvor borgerskabets kvinder ellers kun broderede og sang og s\u00e5 yndige ud p\u00e5 portr\u00e6tter og til selskabelighed.<\/p>\n

Charlotte Dorothea Biehl <\/strong>levede fra 1732 til 1788 og var blandt andet var gode venner med en af Fredrik d. 6\u00b4s betroede m\u00e6nd, som var venner med siden hun l\u00e6rte ham at kende p\u00e5 sine daglige spadsereture i Kgs. Have. K\u00e6rester var de ikke, men rigtig gode venner.<\/p>\n

Charlotte Dorothea vidste tidligt, at hun gerne ville l\u00e6re alt, som hun selv sagde det. Hun havde ogs\u00e5 en fantastisk morfar, der l\u00e6rte hende at l\u00e6se, og som opfordrede hende til at s\u00f8ge viden og dygtigg\u00f8re sig.<\/p>\n

Det var hendes far mildt sagt ikke glad for, s\u00e5 da morfaderen d\u00f8de, mens Charlotte Dorothea endnu var et lille barn, m\u00e5tte hun l\u00e6se og skrive i smug.<\/p>\n

Det gjorde hun s\u00e5 meget og s\u00e5 godt, at hun som voksen oversatte fx teaterstykker og ogs\u00e5 selv skrev komedier. Mest kendt er hun dog nok for at have oversat Cervantes satiriske ridderroman \u201dDon Quixote\u201d.<\/p>\n

Thomasine Gyllembourg,<\/strong> der levede fra 1773 til 1856, var f\u00f8rst gift med P.A. Heiberg, manden der blev landsforvist for at have skrevet \u201dordner, b\u00e5nd og stjerner h\u00e6nger man p\u00e5 idioter\u201d, og fordi han efterf\u00f8lgende ikke ville sige undskyld til kongen.<\/p>\n

P.A. Heiberg var nemlig oplysningsmand og en ivrig fortaler for ytringsfriheden, og ingen ved rigtig, hvorfor denne intellektuelle og meget akademiske mand i en alder af 32 giftede sig med et romantisk pigebarn p\u00e5 17 \u00e5r. Men s\u00e5dan var situationen, og \u00e6gteskabet havde n\u00e6ppe holdt \u2013 uanset hvad. Thomasine havde ogs\u00e5 for l\u00e6ngst forelsket sig i den j\u00e6vnaldrende og langt mere dramatiske svenske adelsmand Carl Frederik Gyllemborug-Ehrensv\u00e4rd, der i \u00f8vrigt kom hjemme hos dem, endnu mens P.A. Heibeg boede i Danmark.<\/p>\n

Men nu gik forholdet fra platonisk til erotisk \u2013 og parret Heiberg blev skilt, og s\u00f8nnen Johan Ludvig sat i pleje hos Rahbekkerne i Bakkehuset. Thomasine m\u00e5tte nemlig ikke have sin s\u00f8n boende hos sig, l\u00f8d dommen ved skilsmissen. Men drengen skulle alts\u00e5 heller ikke sendes til Paris, hvor faderen boede. S\u00e5 Johan Ludvig voksede op hos vennerne i Bakkehuset. Senere kom han som bekendt til at leve under tag med moderen, nemlig da hun blev gammel og flyttede ind hos ham og hans kone Johanne Luise Heiberg.<\/p>\n

P\u00e5 det tidspunkt var hun for l\u00e6ngst begyndt at skrive som fx romanen \u201dEn hverdagshistorie\u201d, og nok er hendes romaner i dag for\u00e6ldede og l\u00e6ses meget lidt. Men dengang roste S\u00f8ren Kierkegaard hendes v\u00e6rker \u2013 og samtiden kaldte hendes roman \u201dSl\u00e6gtskab og Dj\u00e6velskab\u201d for den mest betydelige nutidsroman i nordisk litteratur. I mange \u00e5r var hun dog anonym \u2013 ogs\u00e5 fordi hun udviste et for tiden meget us\u00e6dvanligt frisind, n\u00e5r det kom til k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Endelig er der ogs\u00e5 baronesse Christine Stampe,<\/strong> der levede fra 1797 til 1868. Allerede som 15-\u00e5rig kom Christine fra Fredericia til Italien, hvor hun skulle bo hos sine br\u00f8dre, da for\u00e6ldrene var d\u00f8de. Her m\u00f8dte hun de danske guldalder-\u00e5nder, som tog til Italien p\u00e5 lange dannelsesrejser. Og det gjorde de stort set alle sammen fra H. C. Andersen over Eckersberg til is\u00e6r Bertel Thorvaldsen, som i mange \u00e5r boede og arbejdede i Rom.<\/p>\n

En af de mere ukendte Italiensfarere var baron Henrik Stampe, som Christine blev gift med. Han var venlig, men ikke helt rigtig i hovedet. S\u00e5 det blev hurtigt Christine, der styrede godset Nys\u00f8 ved Pr\u00e6st\u00f8, hvor folk som Grundtvig, Ingemann, Marstrand, \u00d8rsted, H. C. Andersen, Oehlenschl\u00e6ger og flere endnu kom forbi og boede og diskuterede \u2013 meget \u00e1 la den m\u00e5de, som det foregik p\u00e5 i Bakkehuset hos Kamma Rahbek. Bortset fra at p\u00e5 Nys\u00f8 blev man boende i dage, ja nogle gange ligefrem i uger. Det l\u00e5 jo langt fra K\u00f8benhavn \u2026<\/p>\n

Men Christines st\u00f8rste bedrift handler om Thorvaldsen, Danmarks st\u00f8rste billedhugger nogensinde. Han havde i mange \u00e5r boet i Rom, men nu skulle han hjem. Udover p\u00e5 alle m\u00e5der at st\u00f8tte etableringen af Thorvaldsens Museum hjalp Christine Stampe ogs\u00e5 den store billedhugger med alt det praktiske fra at f\u00e5 pakket nede i Rom og sendt statuer m.m. til at lave et hjem for ham p\u00e5 Charlottenborg.<\/p>\n

Endelig gav Christine ogs\u00e5 Thorvaldsen et atelier p\u00e5 Nys\u00f8, og hun s\u00f8rgede for, at han bestilte noget. Han kaldte ogs\u00e5 hende for Mutter og hun ham den store dreng, og bortset fra d\u00e5bsattesterne har det ogs\u00e5 passet meget godt p\u00e5 deres indbyrdes forhold.<\/p>\n

Udviklingen var alts\u00e5 i gang. Kvinderne markerede sig b\u00e5de som forfattere, m\u00e6cener og kunstnere \u2013 samt p\u00e5 de royale gulve, der ogs\u00e5 b\u00f8d p\u00e5 flere markante kvindeskikkelser med dansk blod i \u00e5rene i 1800-tallet. Den mest sp\u00e6ndende af dem endda f\u00f8dt uden \u00e9n eneste dr\u00e5be bl\u00e5t blod i \u00e5rene.<\/b><\/p>\n

Disse markante kvinder skal vi h\u00f8re mere om i n\u00e6ste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.<\/p>\n

Vel m\u00f8dt.<\/p>\n

L\u00e6s tidligere indl\u00e6g her:<\/strong><\/p>\n

Thyra Dannebod: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6275<\/a>
\nDagmar og Bengerd: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6301<\/a>
\nMargrethe Sambiria og
\nMargrethe Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6329<\/a>
\nDyveke, Sigbritt og Elisabeth: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6389<\/a>
\nLeonora Christine og Sophie Amalie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6392<\/a>
\nMarie Grubbe og Anna Sophie Reventlow: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6462<\/a>
\nCaroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6478<\/a><\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899 Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[24,14,15,29],"tags":[2426,2425,988,2421,1527,1528,2423,2422,1529,2424],"class_list":["post-6511","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-etik-filosofi","category-hverdagsliv-i-danmark","category-kunst-kultur","category-viden-teknologi","tag-charlotte-dorothea-biehl","tag-christine-stampe","tag-danmarkshistorie","tag-danske-kvinder","tag-guldalder","tag-guldalderen","tag-johanne-luise-heiberg","tag-kamma-rahbek","tag-skoenaander","tag-thomasine-gyllembourg"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6511","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6511"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6511\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6515,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6511\/revisions\/6515"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6511"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6511"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6511"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}