{"id":6478,"date":"2015-03-02T07:23:56","date_gmt":"2015-03-02T06:23:56","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6478"},"modified":"2015-02-26T14:28:27","modified_gmt":"2015-02-26T13:28:27","slug":"danmarksbloggens-danmarkshistorie-om-danske-kvinder-caroline-mathilde","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6478","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: Caroline Mathilde"},"content":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899<\/a><\/p>\n

Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i \u00e5r 100 \u00e5r siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. S\u00e5 Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni besk\u00e6ftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.<\/p>\n

I dag skal det handle om en kvinde, der er vidt ber\u00f8mt i Danmark for sin dramatiske og tragiske sk\u00e6bne:<\/p>\n

Caroline Mathilde<\/strong><\/p>\n

Oplysningstidens 1700-tal var godt i gang. Der blev sat sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved alt, b\u00e5de religion og samfundsorden \u2013 og for de mest frisindede ogs\u00e5 kvindens rolle i samfundet. S\u00e5 ja, spirerne til kvindernes frig\u00f8relse kunne s\u00e5 sm\u00e5t anes, i hvert fald ude i Europa. I Danmark gik det lidt langsommere.<\/p>\n

Vi var ogs\u00e5 midt i den florissante tid. En tid med handel, velstand og fremgang, prim\u00e6rt pga kolonierne og den begyndende industri . Men ogs\u00e5 videnskabens indtog gjorde meget. I Danmark havde vi i 1700-tallet s\u00e5kaldt oplyst enev\u00e6lde, hvilket betyder, at kongen bestemte alt \u2013 p\u00e5 papiret.<\/p>\n

For i virkeligheden var administrationen af landet for l\u00e6ngst blevet s\u00e5 kompleks, at ingen mand l\u00e6ngere kunne overkomme det hele, hvorfor embedsm\u00e6ndene ogs\u00e5 fik mere og mere magt. Dog havde kongen det sidste ord, og det fordrede selvf\u00f8lgelig en mand, der var i stand til at bevare overblikket og t\u00e6nke klart. Noget, som man ved enev\u00e6ldens indf\u00f8relse midt i 1600-tallet, ans\u00e5 for en selvf\u00f8lgelighed, at kongen kunne.<\/p>\n

Men s\u00e5dan skulle det ikke g\u00e5, da Christian d. 7. kom p\u00e5 tronen i 1766 som kun 17-\u00e5rig.<\/p>\n

Hans far var levemanden og drukkenbolten Frederik d. 5, der d\u00f8de midt i livet – og hans mor den elskelige dronning Louise, der kom fra England og medbragte en arvelig sindslidelse, hvad man ikke vidste, men som fik afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 Danmarkshistorien. Hun d\u00f8de endnu, mens Christian var en lille dreng, og hans far giftede sig igen, denne gang med Juliane Marie, der ogs\u00e5 fik en s\u00f8n. Hun blev Christian d. 7\u00b4s onde \u00e5nd.<\/p>\n

Christian d. 7. var nemlig et meget f\u00f8lsomt og skr\u00f8beligt barn, og i stedet for at st\u00f8tte og hj\u00e6lpe ham, mente man, at han skulle h\u00e6rdes. Resultatet var selvf\u00f8lgelig, at Christian d. 7. blev et frygtsomt og usikkert menneske, som af samtiden blev anset for sindssyg, fordi han kunne sige og reagere h\u00f8jst m\u00e6rkv\u00e6rdigt i stort set alle situationer. Det blev heller ikke bedre af, at omgivelserne \u2013 fra stedmoderen til kammertjeneren \u2013 behandlede ham s\u00e5re d\u00e5rligt, og som om han ikke var rigtig klog.<\/p>\n

Og ja, der var noget galt med ham, men havde han f\u00e5et den rigtige hj\u00e6lp og st\u00f8tte, kunne meget sikkert v\u00e6re blevet anderledes. Men alts\u00e5 nu rendte den danske konge rundt i natskjorte og r\u00e5bte og skreg p\u00e5 gader og str\u00e6der sammen med sine drukbr\u00f8dre og den horde af prostituerede, som altid var sammen med dem.<\/p>\n

Til dette kongehus kom s\u00e5 den purunge engelske prinsesse Caroline Mathilde i 1766 og skulle v\u00e6re dansk dronning. <\/strong><\/p>\n

Hun var f\u00f8dt i 1751 \u2013 og hun d\u00f8de i 1775.<\/p>\n

Det kan ikke have v\u00e6ret let for hende at skulle rejse hjemmefra og over Nords\u00f8en til dette cirkus. Alligevel er der meget, der tyder p\u00e5, at hun og kongen i starten pr\u00f8vede at n\u00e6rme sig hinanden \u2013 og at det m\u00e5ske kunne v\u00e6re lykkedes. Men de var begge unge og usikre mennesker, s\u00e5 det var sv\u00e6rt.<\/p>\n

Og helt \u00f8delagt blev det, da den ledende hofdame Louise von Plessen opfordrede Caroline Mathilde til at lukke sovekammerd\u00f8ren for kongen og kun lade ham komme ind ved s\u00e6rlige lejligheder. Det blev nemlig anset for fint dengang, at kvinder ikke interesserede sig for eller viste interesse for erotik, og desv\u00e6rre lyttede den ellers ret varmblodige Caroline Mathilde til sin \u00e6ldre hofdame. Resultatet var selvf\u00f8lgelig, at kongeparret gled totalt fra hinanden.<\/p>\n

I Arcels film \u201dEn kongelig aff\u00e6re\u201d er von Plessen skildre som heltinden, men i virkelighedens verden var det hende, der \u00f8delagde det spirende k\u00e6rlighedsforhold mellem Christian d. 7 og Caroline Mathilde \u2013 og som dermed lagde grunden for den tragedie, der fulgte. <\/strong><\/p>\n

For Christian d. 7 tog p\u00e5 rejse i Europa i 1768, hvor alle sp\u00e6ndt ventede p\u00e5 at m\u00f8de den sindssyge danske konge. Men fra alle hoffer indl\u00f8b rapporter om en kultiveret og dannet mand, der var behagelig at v\u00e6re sammen med. Noget, der bestyrker tanken om, at han ikke var sindssyg \u2013 blot mobbet udi det ekstreme her i Danmark. For i udlandet blev kongen behandlet med respekt \u2013 og s\u00e5 blomstrede han op.<\/p>\n

P\u00e5 denne rejse m\u00f8dte han ogs\u00e5 Struense, den unge l\u00e6ge, der var optaget af oplysningstiden og dens tanker om frihed og rettigheder. En mand, som kongen fik s\u00e5 stor tillid til, at Struense hurtigt blev hans n\u00e6rmeste r\u00e5dgiver \u2013 og herfra er historien velkendt.<\/p>\n

Kongen og Struense kom hjem, og Struense blev reel regent i Danmark og satte gang i en lavine af reformer. Det alene var nok til at g\u00f8re ham upopul\u00e6r, og allermest hos enkedronningen og hendes s\u00f8n, der gerne ville v\u00e6re konge i stedet for Christian d. 7.<\/p>\n

Og helt slemt blev det, da Struense og Caroline Mathilde forelskede sig i hinanden og indledte et forhold. K\u00e6rligheden mellem den unge l\u00e6ge og den danske dronning var s\u00e5 ogs\u00e5 modpartens v\u00e5ben, is\u00e6r fordi de to turtelduer var meget uforsigtige og \u00e5benlyst l\u00f8b ind og ud af hinandens v\u00e6relser p\u00e5 slottet. For nok var det ikke noget s\u00e6rsyn, at en dronning havde en elsker, men det skulle ske diskret.<\/p>\n

For Caroline Mathilde m\u00e5 det have v\u00e6ret fantastisk \u2013 efter \u00e5rs ensomhed – endelig at f\u00e5 en at tale og v\u00e6re sammen med, som hun kunne stole p\u00e5. Men lykken varede kort.<\/p>\n

Enkedronningen slog til i 1772. Struense og hans ven Brandt blev henrettet. Dronningen og kongen skilt \u2013 og Caroline Mathilde blev sejlet til byen Celle i Tyskland.<\/p>\n

Det siges, at kongen ikke vidste, hvad der skete \u2013 og at han slet ikke \u00f8nskede hverken Struense henrettet eller Caroline Mathilde sendt v\u00e6k. Det skal nok passe. Christian d. 7. var alle dage let at skr\u00e6mme, let at f\u00e5 til at makke ret.<\/p>\n

Og s\u00e5 sad den danske konge ellers i saksen hos fjenden i de n\u00e6ste 12 \u00e5r, inden hans s\u00f8n \u2013 den kommende Frederik d. 6. \u2013 n\u00e5ede til skels\u00e5r og alder.<\/p>\n

S\u00e5 lang tid fik Caroline Mathilde ikke. Kun f\u00e5 \u00e5r efter hun blev sendt bort, d\u00f8de hun \u2013 helt alene \u2013 nede i Celle i Tyskland, hvor hun stadig ligger begravet.<\/p>\n

Men fremskridtet kunne ikke holdes tilbage. Et statskup var under opsejling \u2013 og med det indvarsles den danske guldalder og en perler\u00e6kke af markante danske kvindeskikkelser indenfor kunst og kultur. <\/strong><\/p>\n

Disse markante kvinder skal vi h\u00f8re mere om i n\u00e6ste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.<\/p>\n

Vel m\u00f8dt.<\/p>\n

L\u00e6s tidligere indl\u00e6g her:<\/strong><\/p>\n

Thyra Dannebod: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6275<\/a>
\nDagmar og Bengerd: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6301<\/a>
\nMargrethe Sambiria og
\nMargrethe Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6329<\/a>
\nDyveke, Sigbritt og Elisabeth: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6389<\/a>
\nLeonora Christine og Sophie Amalie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6392<\/a>
\nMarie Grubbe og Anna Sophie Reventlow: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6462<\/a><\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899 Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15,29],"tags":[1492,172,988,563],"class_list":["post-6478","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunst-kultur","category-viden-teknologi","tag-caroline-mathilde","tag-danmarksbloggen","tag-danmarkshistorie","tag-kvinder"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6478","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6478"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6478\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6479,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6478\/revisions\/6479"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6478"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6478"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6478"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}