{"id":6392,"date":"2015-02-16T06:24:28","date_gmt":"2015-02-16T05:24:28","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6392"},"modified":"2015-02-07T09:35:22","modified_gmt":"2015-02-07T08:35:22","slug":"danmarksbloggens-danmarkshistorie-om-danske-kvinder-leonora-christine-og-sophie-amalie","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6392","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: Leonora Christine og Sophie Amalie"},"content":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899<\/a><\/p>\n

Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i \u00e5r 100 \u00e5r siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. S\u00e5 Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni besk\u00e6ftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.<\/p>\n

I dag skal det handle om de to bitre fjender:<\/p>\n

Leonora Christine og Sophie Amalie<\/strong><\/p>\n

Reformationen l\u00e5 efterh\u00e5nden n\u00e6sten 100 \u00e5r tilbage, da Leonora Christine og Sophie Amalie blev f\u00f8dt i henholdsvis 1621 og 1628.<\/p>\n

Men s\u00e5 h\u00f8rer alt lighed mellem de to kvinder, der blev hinandens livsfjender, stort set ogs\u00e5 op.<\/p>\n

Leonora Christine var datter af Danmarks store byggekonge Christian d. 4 og hans anden kone, den adelige Kirstine Munk,<\/strong> der p\u00e5 grund af at hun var adelig og ikke fyrstelig, aldrig kunne blive dronning af Danmark. Leonora Christine var derfor heller ikke prinsesse, men kongedatter. Det skulle dog ikke forhindre hende i at spille rollen som Danmarks f\u00f8rstedame i mangel p\u00e5 en dronning i de mange \u00e5r, hvor Christian d. 4. var konge, men ikke var gift med en fyrstelig kvinde.<\/p>\n

Det med at f\u00f8re sig frem havde Leonora Christine heller ikke fra fremmede. Hendes mormor var Ellen Marsvin, der i en mandsdomineret tid blev jordbesidder i den helt store stil \u2013 og som ikke alene forvaltede arven efter sin \u00e6gtemand, men ogs\u00e5 kraftigt \u00f8gede dens v\u00e6rdi.<\/p>\n

Moderen var som sagt Kirstine Munk \u2013 en kvinde, der i mange \u00e5r kunne f\u00e5 Christian d. 4. til at danse efter sin pibe \u2013 lige indtil hun dummede sig og ikke alene var kongen utro med den s\u00e5kaldte Rhingreve, men ogs\u00e5 pr\u00f8vede at forgive Christian d. 4.<\/p>\n

Leonora Christine holdt sig klogeligt ude af balladen mellem for\u00e6ldrene \u2013 og var p\u00e5 mange m\u00e5der et rent ug-barn,<\/strong> som hendes s\u00f8skende ikke br\u00f8d sig meget om, da hun gerne sladrede og gav dem skylden for alt, s\u00e5 hun selv kunne fremst\u00e5 som den perfekte. Og det virkede. Leonora Christine var i stort og sm\u00e5t faderens, Christian d. 4\u00b4s, yndlingsdatter \u2013 og hun blev da ogs\u00e5 gift med den senere rigshovmester Corfitz Ulfeldt, der i mange \u00e5r virkede n\u00e6rmest som en slags statsminister, der dog tilranede sig store summer fra statskassen og i det hele behandlede den aldrende Christian d. 4. s\u00e5re skammeligt.<\/p>\n

Leonora Christine og Corfitz var alts\u00e5 usympatiske, men samtidig ogs\u00e5 datidens powerpar \u2013 og hun holdt fast i ham, hele vejen, b\u00e5de da han blev anklaget for landsforr\u00e6deri, sad i f\u00e6ngsel p\u00e5 Bornholm og lavede maskepi med svenskerne, mens de havde besat Danmark og tog Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge i 1658. Han d\u00f8de senere alene p\u00e5 en b\u00e5d p\u00e5 Rhinen, mens hans kone endnu havde det v\u00e6rste og det st\u00f8rste til gode.<\/p>\n

For selvom det allerede passerede er nok til for evigt at blive husket i Danmarkshistorien, <\/b>s\u00e5 er den fork\u00e6trede kongedatters st\u00f8rste mesterstykke nemlig Danmarks f\u00f8rste selvbiografi: Jammers Minde<\/strong>, som Leonora Christine skrev i de 22 \u00e5r, hvor hun sad som fange i Bl\u00e5t\u00e5rn i K\u00f8benhavn anklaget for landsforr\u00e6deri m.m. <\/b><\/p>\n

Manuskriptet, der ikke m\u00e5 l\u00e6ses som et faktabaseret korrekt vidnesbyrd, men som er s\u00e5re subjektivt, blev f\u00f8rst genfundet i sidste halvdel af 1800-tallet, hvorefter det hurtigt blev kendt og faldt p\u00e5 et t\u00f8rt sted, da Danmark efter 1864 havde desperat brug for netop s\u00e5dan en national tragisk heltinde. Og her var hun s\u00e5: Den smukke kongedatter, og skurken var oven i k\u00f8bet tysk. D\u00e9t kunne ikke v\u00e6re meget bedre. S\u00e5 pyt med fakta.<\/p>\n

For skurken var \u2013 og er stadig for mange danskere \u2013 Sophie Amalie, der blev gift med Danmarks f\u00f8rste enev\u00e6ldskonge Frederik d. 3., der snedigt indf\u00f8rte enev\u00e6lden ved et statskup i 1660.<\/strong><\/p>\n

Sophie Amalie var f\u00f8dt og opvokset ved et lille hertughof i det nordtyske, og havde intet af den intelligens og det vid, som Leonora Christine havde s\u00e5 rigeligt af. Leonora Christine fors\u00f8mte heller ikke en chance for at drille og udstille den unge dronning, da hun kom til K\u00f8benhavn og ingen kendte, mens Leonora Christine derimod var p\u00e5 absolut hjemmebane, i hvert fald til at starte med.<\/p>\n

Helt slemt blev det s\u00e5, da kroningen af det nye kongepar skulle finde sted i 1648. <\/strong><\/p>\n

Kongen blev kronet den f\u00f8rste dag \u2013 og alt gik, som det skulle. Men s\u00e5 dagen efter, hvor dronning Sophie Amalie skulle krones, var K\u00f8benhavn raseret. Leonora Christine og Corfitz Ulfeldts folk havde \u00f8delagt det meste af den pynt og de \u00e6resporte, som dronningen og det kongelige f\u00f8lge skulle ride igennem p\u00e5 vejen fra K\u00f8benhavns Slot til Vor Frue Kirke.<\/p>\n

Og kronen, som Sophie Amalie skulle krones med, var ikke den pr\u00e6gtige dronningekrone, men en erstatningskrone, lavet i al hast og af billige materialer. Den rigtige krone var nemlig g\u00e5et i stykker, da Leonora Christine \u201dhelt tilf\u00e6ldigt\u201d kom forbi guldsmeden og \u201dkom til\u201d at tabe den p\u00e5 den h\u00e5rde stengulv, s\u00e5 den gik i stykker og ikke kunne n\u00e5 at blive repareret.<\/p>\n

D\u00e9t tilgav Sophie Amalie aldrig.<\/p>\n

Og tiden gik, og hjulpet p\u00e5 vej af Ulfeldts landsforr\u00e6deri blev stemningen ved hoffet og i Danmark ogs\u00e5 mere og mere for kongen og hans dronning, selvom hun var rigeligt forlystelsessyg og lavede de mest (ogs\u00e5 for) dyre og spektakul\u00e6re baller og udkl\u00e6dningsfester.<\/p>\n

Det var i \u00f8vrigt ogs\u00e5 Sophie Amalie, der fik opf\u00f8rt Amalienborg \u2013 som jo netop blev opkaldt efter hende selv.<\/p>\n

Men den st\u00f8rste respekt hos danskerne opn\u00e5ede Sophie Amalie, da hun ved kongens side red rundt p\u00e5 voldene, mens svenskerne bombede og sk\u00f8d l\u00f8s mod hovedstaden i dagevis. D\u00e9t havde ingen dronning gjort f\u00f8r.<\/p>\n

Hadet til Leonora Christine slap hende dog aldrig \u2013 og selv da manden, kong Frederik d. 3. d\u00f8de, og hendes svigerdatter, den nye dronning Charlotte Amalie, gik s\u00e5 mindeligt i forb\u00f8n for den aldrende Leonora Christine, var Sophie Amalie stejl og ub\u00f8nh\u00f8rlig.<\/p>\n

Leonora Christine skulle blive i Bl\u00e5t\u00e5rn. <\/strong><\/p>\n

S\u00e5 det blev hun \u2013 indtil Sophie Amalie d\u00f8de i 1685. Samme dag om aftenen blev kongedatteren tilbudt at komme ud i l\u00f8bet af natten, men Leonora Christine var livsskuespiller af det store format.<\/p>\n

Jeg vil ud med man\u00e9r<\/i>, sagde hun \u2013 og det kom hun s\u00e5 n\u00e6ste morgen i fuldt dagslys og med fuld honn\u00f8r.<\/p>\n

Derfra gik turen til Maribo, hvor Leonora Christine levede i yderligere 12 \u00e5r, hvor hun ogs\u00e5 fik bes\u00f8g af sine b\u00f8rn \u2013 og gav en af dem d\u00e9t manuskript, der skulle sikre hendes ber\u00f8mmelse. Dog ikke med et samme som hun havde h\u00e5bet, men 200 \u00e5r senere, da det blev fundet p\u00e5 et loft i \u00d8strig.<\/p>\n

Men det er f\u00f8rst om lang tid. Vi er stadig i 16- og 1700-tallet.<\/p>\n

Enev\u00e6lden var kommet til Danmark \u2013 og kvinderne var stadig underlagt m\u00e6ndene. Men der blev flere og flere undtagelser, som turde og ville noget mere. Nogle af dem var ogs\u00e5 ikke-royale \u2013 og nogle gange kunne det g\u00e5 helt galt som med adelsfr\u00f8kenerne Marie Grubbe og Anna Sophie Reventlow, der n\u00e5ede bunden p\u00e5 to meget forskellige m\u00e5der.<\/strong><\/p>\n

Disse to markante kvinder skal vi h\u00f8re mere om i n\u00e6ste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.<\/p>\n

Vel m\u00f8dt.<\/p>\n

L\u00e6s tidligere indl\u00e6g her:<\/strong><\/p>\n

Thyra Dannebod: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6275<\/a>
\nDagmar og Bengerd: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6301<\/a>
\nMargrethe Sambiria og
\nMargrethe Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6329<\/a>
\nDyveke, Sigbritt og Elisabeth: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6389<\/a><\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899 Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15,29],"tags":[1403,172,988,1447,563,1404,1452],"class_list":["post-6392","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunst-kultur","category-viden-teknologi","tag-christian-d-4","tag-danmarksbloggen","tag-danmarkshistorie","tag-frederik-d-3","tag-kvinder","tag-leonora-christine","tag-sophie-amalie"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6392","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6392"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6392\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6394,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6392\/revisions\/6394"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6392"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6392"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6392"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}