{"id":6389,"date":"2015-02-09T07:35:51","date_gmt":"2015-02-09T06:35:51","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6389"},"modified":"2015-02-09T08:05:07","modified_gmt":"2015-02-09T07:05:07","slug":"danmarksbloggens-danmarkshistorie-om-danske-kvinder-dyveke-sigbritt-og-elisabeth","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6389","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: Dyveke, Sigbritt og Elisabeth"},"content":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899<\/a><\/p>\n

Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i \u00e5r 100 \u00e5r siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. S\u00e5 Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni besk\u00e6ftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.<\/p>\n

I dag skal det handle om tre hollandsk-f\u00f8dte kvinder:<\/p>\n

Dyveke, Sigbritt og Elisabeth<\/strong><\/p>\n

De to foreg\u00e5ende mandage har vi besk\u00e6ftiget os med middelalderens markante kvinder. Vi er nu oppe i starten af 1500-tallet \u2013 og middelalderen synger p\u00e5 allersidste vers. Ja, p\u00e5 nogle punkter er ren\u00e6ssancen i fuld gang med at pible frem.<\/p>\n

En af ren\u00e6ssancens h\u00f8jborge l\u00e5 i Holland, der dengang hed Nederlandene, og som var et knudepunkt for ny arkitektur, litteratur, organisation, kunst, kultur, bankv\u00e6sen, handel, s\u00f8fart og meget mere.<\/p>\n

Og netop herfra kom de tre kvinder, der kom til at spille den st\u00f8rste rolle i Christian d. 2.\u00b4 s liv. Kongen, der ville s\u00e5 meget: F\u00f8rst og fremmest f\u00f8re Danmark ind i ren\u00e6ssancen, men som i stedet er mest kendt for det stockholmske blodbad og hans fangenskab p\u00e5 to danske slotte, da f\u00f8rst eventyret var forbi.<\/p>\n

Men det skal det ikke handle om. Det skal handle om de tre kvinder, der spiller en afg\u00f8rende rolle i hans liv.<\/p>\n

De to f\u00f8rste, Dyveke og Sigbritt, var datter og mor \u2013 og Christian, eller Christiern, som han retteligen hed, m\u00f8dte dem i 1507, mens han sad som kronprins i Norge. Historien fort\u00e6ller, at han forelskede sig i den unge, smukke Dyveke n\u00e6rmest \u00f8jeblikkeligt \u2013 og hun i ham. <\/strong><\/p>\n

Som tiden gik, satte den unge kronprins og senere konge, dog ogs\u00e5 st\u00f8rre og st\u00f8rre pris p\u00e5 hendes mor, Sigbritt, der blev betegnet som en kagekone fra Holland.<\/p>\n

Hvem Dyveke og Sigbritt s\u00e5 var helt pr\u00e6cist, ved man ikke. Men Sigbritt har dog n\u00e6ppe v\u00e6ret nogen helt almindelig kagekone. For hun var velbevandret i b\u00e5de \u00f8konomi, politik og organisation \u2013 og hun blev snart en af Christians n\u00e6rmeste r\u00e5dgivere, hvis ikke d\u00e9n t\u00e6tteste. Kongen \u00f8nskede nemlig at g\u00f8re Danmark til en stat \u00e1 la Holland, hvor adelens magt var formindsket og driftige borgeres ditto for\u00f8get \u2013 og i d\u00e9t arbejde var Sigbritt ham en uvurderlig st\u00f8tte.<\/p>\n

Det kunne syntes idyllisk med en konge, der elskede datteren og havde moderen som n\u00e6rmeste r\u00e5dgiver. Men da Dyveke var borgerlig, kunne Christian ikke gifte sig med hende.<\/p>\n

Dengang skulle en konge gifte sig fyrsteligt \u2013 og valget faldt paradoksalt nok p\u00e5 Elisabeth, der var f\u00f8dt og opvokset i Holland, var ud af den habsburgske sl\u00e6gt og s\u00f8ster til den senere kejser Carl den Femte. \u00a0Hun og Christian blev gift ved stedfortr\u00e6der i Holland i 1515.<\/strong><\/p>\n

Nede i Holland kendte man til og var ikke s\u00e6rlig glad for Dyveke, som trods \u00e6gteskabet mellem Christian og Elisabeth stadig var ved hoffet i fuld offentlighed. Man sendte derfor ogs\u00e5 folk herop for at tale med kongen om det. Men de n\u00e5ede ikke s\u00e5 langt. Elisabeth sendte de hollandske udsendinge hjem igen med bem\u00e6rkningen om, at hendes og kongens \u00e6gteskab kunne parret godt selv h\u00e5ndtere uden hj\u00e6lp udefra.<\/p>\n

Det var dog udefra, at \u00e6ndringen kom i form af de forgiftede kirseb\u00e6r, som Dyveke spiste i 1517 \u2013 og som gjorde Christian d. 2. vanvittig af sorg. Ingen ved, hvem der sendte dem \u2013 men en dansk adelsmand fik skylden og blev henrettet.<\/p>\n

Paradoksalt nok bet\u00f8d Dyvekes d\u00f8d, at kongen og Elisabeth kom t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden \u2013 og stod hinanden bi i de frygtelige \u00e5r, der ventede, hvor Christian blev sat fra bestillingen som Danmarks konge – og de m\u00e5tte tage ned til hendes familie i Holland, inden hun d\u00f8de i 1526, og han vendte tilbage til Danmark i et sidste fors\u00f8g p\u00e5 at blive Danmarks konge.<\/p>\n

Det mislykkedes, og som bekendt sad Christian d. 2. f\u00f8rst som fange p\u00e5 S\u00f8nderborg slot og siden Kalundborg Slot, mens hans og Elisabeths b\u00f8rn blev voksne og spredte sig i Europa.<\/p>\n

Men hvad med moder Sigbritt? Ja, hun forsvandt liges\u00e5 g\u00e5defuldt ud af historien, som hun var kommet ind i den. Efter datterens d\u00f8d blev hun ellers ved hoffet som st\u00f8tte for den unge dronning og landsmandsinde Elisabeth \u2013 og for kongen. Men da Christian tog flugten, forsvandt hun ogs\u00e5.<\/p>\n

M\u00e5ske med ham og dronningen til Holland? Legenden siger, at hun blev smuglet ombord p\u00e5 deres skib i en t\u00f8nde. \u00a0Men det er m\u00e5ske blot en skr\u00f8ne?<\/p>\n

Vi ved det ikke \u2013 men vi ved, at Sigbritt og Christian d. 2\u00b4s s tanker om borgerv\u00e6lde og fascination af Holland skulle f\u00e5 et comeback cirka 100 \u00e5r senere hos en af Danmarkshistoriens mest ber\u00f8mte konger, nemlig Christian d. 4.<\/p>\n

Han er ogs\u00e5 s\u00e6rdeles sp\u00e6ndende, men ham skal det heller ikke handle om. Til geng\u00e6ld skal det n\u00e6ste mandag handle om hans mest ber\u00f8mte datter og hendes livsfjende.<\/p>\n

For nu var ren\u00e6ssancen for alvor kommet til Danmark \u2013 og nok var kvinderne stadig underlagt m\u00e6ndene. Men der blev flere og flere undtagelser, som turde og ville noget mere. To af dem var endda hinandens bitre fjender livet igennem.<\/strong><\/p>\n

Disse to markante kvinder skal vi h\u00f8re mere om i n\u00e6ste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.<\/p>\n

Vel m\u00f8dt.<\/p>\n

L\u00e6s tidligere indl\u00e6g her:<\/strong><\/p>\n

Thyra Dannebod: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6275<\/a>
\nDagmar og Bengerd: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6301<\/a>
\nMargrethe Sambiria og
\nMargrethe Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6329<\/a><\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899 Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15,29],"tags":[2349,2347,1336,1337,2350,563,2348],"class_list":["post-6389","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunst-kultur","category-viden-teknologi","tag-christian-d-2","tag-danmarkshistorie-danmarksbloggen","tag-dyveke","tag-elisabeth","tag-holland","tag-kvinder","tag-sigbrit"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6389","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6389"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6389\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6390,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6389\/revisions\/6390"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6389"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6389"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6389"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}