Hvor gik Nora hen, da hun gik ud,? sp\u00f8rger man altid om, n\u00e5r man har set Ibsens \u201dEt dukkehjem\u201d.<\/p>\n
P\u00e5 vej hjem efter at have set nationalklassikeren \u201dIndenfor murene\u201d p\u00e5 Folketeatret er det derimod liges\u00e5 naturligt at sp\u00f8rge om, hvor den j\u00f8diske datter Esther og hendes kristne forlovede J\u00f8rgen gik hen, mens den j\u00f8diske patriark Adolf Levin gik i seng – og den j\u00f8diske moder Sara gr\u00e6dende bad om lykke til sit barn. <\/strong><\/p>\n Man kan selvf\u00f8lgelig g\u00e5 til Bent Fabricius-Bjerres musical Esther. Men man kan ogs\u00e5 s\u00f8ge svaret andetsteds, s\u00f8ge det udenfor teatermurene, udenfor synagogens, kirkens \u2013 og i vor tid mosk\u00e9ens mure.<\/p>\n For nok gik det unge par, der spilles overbevisende af Sofia Nols\u00f8e og Jesper Dupont, ud for at s\u00f8ge k\u00e6rlighedens lykke langt v\u00e6k fra religionen. Men hvor langt v\u00e6k kunne de g\u00e5 en tid, hvor de begge var mere end p\u00e5 forkant med deres opr\u00f8r mod for\u00e6ldrene og religionen?<\/p>\n Og kan man nogensinde \u2013 ogs\u00e5 i 2015 – for alvor flygte fra sine r\u00f8dder og sin barndom? For er der ikke indeni os alle tykke, mentale mure? Mure, der aldrig rigtig kan rives ned \u2013 men kun sl\u00e5s hul i?<\/p>\n Men m\u00e5ske kan vi ogs\u00e5 n\u00f8jes med hullerne \u2013 p\u00e5 scenen og i det virkelige liv?<\/p>\n For \u201dIndenfor murene\u201d handler om det virkelige liv i 1912 – og i 2015. Det handler om mennesker. Det handler om k\u00e6rlighed. Det handler om r\u00f8dder. Det handler om fortid, nutid og fremtid. Det handler om konflikter mellem mennesker \u2013 og m\u00e5ske allermest om vigtigheden af evnen til at r\u00e6kke ud, is\u00e6r udover sig selv. <\/strong><\/p>\n Det handler om dig og mig \u2013 og alle andre, uanset om vi er j\u00f8der, kristne, muslimer eller ateister. For vi har alle r\u00f8dder og alle for\u00e6ldre \u2013 og mange af os har ogs\u00e5 b\u00f8rn og nogle endda ogs\u00e5 b\u00f8rneb\u00f8rn. Vi har alle de samme grundvilk\u00e5r som mennesker \u2013 og derfor mere der samler end skiller os. <\/b><\/p>\n Vi kan alle spejle os i hinanden, uanset om vi kommer i kirken, synagogen, mosk\u00e9en \u2013 eller sidder under et gr\u00f8nt tr\u00e6.<\/p>\n Det ser man for alvor, n\u00e5r der sl\u00e5s hul p\u00e5 murene \u2013 og man i stedet for fordomme og stereotyper ser hinanden som de forskellige mennesker af k\u00f8d og blod, som vi er f\u00f8rst, sidst og indimellem. N\u00e5r man s\u00f8ger forst\u00e5elsen og forklaringen som den j\u00f8diske s\u00f8n Hugo g\u00f8r det s\u00e5 glimrende, selvom de andre i familien Levin slet ikke lytter til hans visdomsord.<\/p>\n I en senere tid \u2013 skuespillet er skrevet i 1912 \u2013 burde Hugo ogs\u00e5 v\u00e6re blevet fredsforhandler i Mellem\u00f8sten. Men i den velhavende j\u00f8diske Levin-familie i tiden op til 1. verdenskrig er han l\u00e6ge og hans bror forretningsmand ligesom faderen, der spilles med en fantastisk autoritet og nerve af Waage Sand\u00f8 fra han tr\u00e6der ind til sabbatten til han sidst i stykket g\u00e5r i seng.<\/p>\n Men i enhver j\u00f8disk familie er moderen omdrejningspunktet, b\u00e5de n\u00e5r hun t\u00e6nder lysene til sabbatten og ellers. Og det er dansk teaters st\u00f8rste skuespillerinde Ghita N\u00f8rby ogs\u00e5 i Folketeatrets \u201dIndenfor murene\u201d.<\/strong><\/p>\n I hver en bev\u00e6gelse, hver en tone, hver en mimik ER hun Sara Levin, den j\u00f8diske mor, der elsker sin familie overalt p\u00e5 jorden og g\u00f8r alt, hvad hun kan for at sikre alle lykken \u2013 og freden indenfor murene.<\/p>\n Men freden brydes og livet laves om. F\u00f8rst da datteren tro mod tidens stigende bevidsthed og kamp for kvindens rettigheder kommer for sent hjem til middagen \u2013 og endnu mere, da det n\u00f8dvendige opg\u00f8r med etatsr\u00e5den, mesterligt spillet af Preben Christensen, finder sted.<\/p>\n Der sl\u00e5s hul p\u00e5 murene, og det g\u00f8res s\u00e5 eftertrykkeligt, at forestillingen sidder i \u00e9n l\u00e6nge efter, at man har forladt teatret og er g\u00e5et hjem i en nutidig vinteraften i endnu en tid, hvor mennesker bygger mure og ser religioner og fordomme, f\u00f8r de ser mennesker.<\/p>\n Og i \u00f8jeblikket desv\u00e6rre mere end i mange \u00e5rtier.<\/p>\n Henri Nathansens stykke er med andre ord mere aktuelt end det har v\u00e6ret l\u00e6nge \u2013 og Danmarksbloggen giver det i Folketeatrets sprudlende og st\u00e6rkt bev\u00e6gende version fem store stjerner ud af fem mulige.<\/strong><\/p>\n Endelig skal n\u00e6vnes forestillingens program. Normalt er et program ikke noget, som der er grund til at n\u00e6vne i en anmeldelse. Men her er der. Endda stor grund.<\/p>\n For programmet til Folketeatrets \u201dIndenfor murene\u201d er mere end blot flotte billeder og baggrundsinformation. Det er en guldgrube af substans, af tanker og betragtninger over stykket og dets mening og morale – leveret af b\u00e5de Ghita N\u00f8rby, Herbert Pundik og Thomas Bendixen.<\/p>\n Danmarksbloggen anbefaler derfor ikke kun p\u00e5 det varmeste at se stykket, men ogs\u00e5 at k\u00f8be programmet, gemme det og finde det frem igen og igen – is\u00e6r n\u00e5r man f\u00f8ler behov for at blive husket p\u00e5, at livet f\u00f8rst og fremmest handler om mennesker, samv\u00e6r og mangfoldighed – og ikke om religioner og ideologier.<\/p>\n \u201dIndenfor murene\u201d spiller frem til 11. april p\u00e5 Folketeatret. Det er Thomas Bendixen, der har instrueret, og Maja Ravn, der har st\u00e5et for scenografien. Steen Larsen er manden bag lyddesignet, mens Lars Schou har st\u00e5et for lysdesignet.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvor gik Nora hen, da hun gik ud,? sp\u00f8rger man altid om, n\u00e5r man har set Ibsens \u201dEt dukkehjem\u201d. P\u00e5 vej hjem efter at have set nationalklassikeren \u201dIndenfor murene\u201d p\u00e5 Folketeatret er det derimod liges\u00e5 naturligt at sp\u00f8rge om, hvor … L\u00e6s resten