{"id":6301,"date":"2015-01-26T00:11:50","date_gmt":"2015-01-25T23:11:50","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6301"},"modified":"2015-01-26T00:21:49","modified_gmt":"2015-01-25T23:21:49","slug":"danmarksbloggens-danmarkshistorie-om-danske-kvinder-dagmar-og-bengerd","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6301","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: Dagmar og Bengerd"},"content":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899<\/a><\/p>\n

Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i \u00e5r 100 \u00e5r siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. S\u00e5 Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni besk\u00e6ftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.<\/p>\n

I dag skal det handle om Valdemar Sejr\u00b4s to dronninger:<\/p>\n

Dagmar og Bengerd<\/strong><\/p>\n

Der er langt imellem de markante kvinder i middelalderens Danmark. Noget, der formentlig skyldes, at kvinderne og deres udfoldelsesmuligheder som alt andet i datidens samfund var n\u00e6rmest totalt kontrolleret af m\u00e6ndene omkring dem, hvad enten det var f\u00e6dre, \u00e6gtem\u00e6nd, s\u00f8nner eller s\u00e5gar svigers\u00f8nner.<\/p>\n

For i mods\u00e6tning til vikingetiden, hvor kvinden havde stor magt i de enkelte hjem, b\u00e5de n\u00e5r manden var i viking og n\u00e5r han ikke var, s\u00e5 var hun i stort og sm\u00e5t underlagt manden i middelalderen.<\/p>\n

Det gjaldt b\u00e5de verdslige og religi\u00f8st. I middelalderens katolske kirke var der \u2013 p\u00e5 n\u00e6r i de lukkede nonneklostre \u2013 derfor kun plads til m\u00e6nd som pr\u00e6ster, biskopper og s\u00e5 videre, mens vikingetidens kvinder uden problemer kunne v\u00e6lge at v\u00e6re en af de gydjer, som var det feminine modstykke til de mandlige goder.\u00a0 For b\u00e5de en gode og en gydje kunne st\u00e5 i spidsen for s\u00e5vel ofringer som alt andet, der h\u00f8rte til vikingetidens asatro.<\/p>\n

Men nu var det alts\u00e5 middelalder, og kvinden skulle med apostlen Paulus\u00b4s ord tie i forsamlinger, f\u00f8de b\u00f8rn og arbejde, mens manden tog alle beslutningerne og havde alle kompetencerne. Ja, kvinderne havde end ikke bestemmelsesret over de penge, som de bragte med sig ind i \u00e6gteskabet, eller over den arv, som de fik fra deres familie.<\/p>\n

Den optimale kvinde var derfor ogs\u00e5 i middelalderen en kvinde, som var s\u00f8d, smuk og f\u00f8jelig, og som kunne f\u00f8de b\u00f8rn, helst drenge. For drenge var mere v\u00e6rd end piger. Drenge skulle nemlig arve titel og gods – og kunne f\u00f8re sl\u00e6gten og sl\u00e6gtsnavnet videre. Piger skulle bare f\u00f8de b\u00f8rn i en anden sl\u00e6gt, og det var efter datidens normer ikke liges\u00e5 fint.<\/p>\n

Valdemar Sejrs f\u00f8rste dronning Dagmar, der i 1205 kom til Danmark fra B\u00f8hmen, som svarer nogenlunde til det nuv\u00e6rende Tjekkiet, var en efter datidens normer perfekt kvinde. <\/strong><\/p>\n

Hun var efter sigende lys, mild og god af sind og hjerte \u2013 og danskerne elskede hende.<\/strong> Hun var n\u00e6rmest datidens prinsesse Diana, bare med den forskel at hun ogs\u00e5 var dybt elsket af sin mand, kong Valdemar Sejr, der if\u00f8lge folkevisen \u201dDronning Dagmar ligger udi Ribe syg\u201d i eet eneste str\u00e6k red fra Ringsted til Ribe for at n\u00e5 at sige farvel til sin hustru, da hun stadig ung og smuk l\u00e5 for d\u00f8den i Danmarks \u00e6ldste by.<\/p>\n

Om legenden holder, og hvem den historiske Dagmar i virkeligheden var, f\u00e5r vi aldrig at vide. Men hun var i hvert fald elsket, og hun ligger nu begravet i Sct. Bendts Kirke i Ringsted sammen med sin mand Valdemar Sejr, der i \u00f8vrigt er kendt for at v\u00e6re ham, der modtog Dannebrog fra himlen, da det faldt ned i Estland.<\/p>\n

P\u00e5 den anden side af kongen i kirken ligger s\u00e5 endnu en kvinde, nemlig hans anden dronning, som han giftede sig med i 1214 kort efter Dagmars d\u00f8d. Hun hed Berengaria og kom fra Portugal. Det blev p\u00e5 dansk til Bengerd, og hun var liges\u00e5 m\u00f8rk som Dagmar havde v\u00e6ret lys.<\/strong><\/p>\n

Hende kunne danskerne ikke lide. Der er dog ikke noget historisk bel\u00e6g for, at Bengerd skulle have v\u00e6ret s\u00e5 forf\u00e6rdelig, gr\u00e5dig og ondskabsfuld, som rygterne om hende har g\u00e5et gennem tiderne. Men efterm\u00e6let st\u00e5r tilbage, kort og godt: <\/b>Bengerd, den beske blomme<\/i>,<\/strong> som det hedder i folkevisen. <\/b><\/p>\n

Det eneste vi for alvor ved om den portugisiske prinsesse er, at alle hendes tre s\u00f8nner blev konger efter faderen Valdemar Sejr, og at der med dem startede en ny urolig tid i Danmark.<\/p>\n

Dagmar havde ellers ogs\u00e5 f\u00f8dt en s\u00f8n nogle \u00e5r, inden hun d\u00f8de. Men han d\u00f8de ung, s\u00e5 derfor blev det Bengerds s\u00f8nner, der kom til at f\u00f8re den danske kongesl\u00e6gt videre frem gennem middelalderen.<\/p>\n

Kvinderne begyndte dog at r\u00f8re p\u00e5 sig, inden middelalderen var forbi \u2013 og is\u00e6r to kvinder ved navn Margrethe valgte at se stort p\u00e5, at datidens kvinder skulle ses og ikke h\u00f8res.<\/strong><\/p>\n

Disse to markante kvinder skal vi h\u00f8re mere om i n\u00e6ste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.<\/p>\n

Vel m\u00f8dt.<\/p>\n

L\u00e6s tidligere indl\u00e6g her:<\/strong><\/p>\n

Thyra Dannebod: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=6275<\/a><\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste \u00e5r var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de \u00f8vrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5899 Og nu er vi s\u00e5 i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27,15,25,29],"tags":[2297,2296,172,988,1645,563,1148,2298,444],"class_list":["post-6301","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danske-vaerdier","category-kunst-kultur","category-tro-hojtider","category-viden-teknologi","tag-bengerd","tag-dagmar","tag-danmarksbloggen","tag-danmarkshistorie","tag-katolske-kirke","tag-kvinder","tag-middelalder","tag-ringsted","tag-valdemar-sejr"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6301","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6301"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6301\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6303,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6301\/revisions\/6303"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6301"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6301"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6301"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}