{"id":5759,"date":"2014-11-04T10:00:44","date_gmt":"2014-11-04T09:00:44","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5759"},"modified":"2014-11-04T10:05:49","modified_gmt":"2014-11-04T09:05:49","slug":"anmeldelse-klassekamp-fra-oven","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5759","title":{"rendered":"Anmeldelse: \u201dKlassekamp fra oven.\u201d"},"content":{"rendered":"

\u00c5RETS BOG simpelthen. S\u00e5 kort vil Danmarksbloggen karakterisere fagbogen \u201dKlassekamp fra oven. Den danske samfundsmodel under pres.\u201d<\/strong><\/p>\n

Bogen, der er skrevet af Lars Olsen, Niels Ploug, Lars Andersen, Sune Enevoldsen Sabiers og J\u00f8rgen Goul Andersen, burde v\u00e6re obligatorisk l\u00e6sning for alle med interesse i og \u2013 ikke mindst \u2013 ansvar for og magt i samfundet og samfundets styre. Ja, den kunne med fordel ogs\u00e5 v\u00e6re en del af pensum p\u00e5 diverse uddannelser.<\/p>\n

Bogen, der er skrevet i et letl\u00e6seligt og flydende sprog, g\u00f8r med sin velunderbyggede kombination af tal, statistik og beretninger klart og pr\u00e6cist rede for, hvordan den danske samfundsmodel \u2013 den hvor f\u00e5 har for meget og f\u00e6rre for lidt<\/i> – er truet fra flere sider.<\/p>\n

Dog m\u00e5ske allermest fra toppen af samfundet, der i stadig st\u00f8rre grad skiller sig ud og danner velhaverghettoer, hvor livet leves liges\u00e5 afsondret fra resten af samfundet, som det g\u00f8res i den danske underklasse, der bare vokser og vokser \u2013 og hvor den enkelte f\u00e5r stadig d\u00e5rligere betingelser og muligheder for at bryde ud. Sv\u00e6rest er det dog for kvinder, indvandrere eller efterkommere.<\/p>\n

Mulighedskl\u00f8ften i Danmark vokser simpelthen med enorm fart i disse \u00e5r \u00a0<\/strong><\/p>\n

Interessant er det derfor ogs\u00e5 at l\u00e6se om, hvordan overklassens formuer er vokset eksplosivt, ogs\u00e5 gennem krise\u00e5rene, mens det i den anden ende af samfundet er g\u00e5et den modsatte vej. Underklassen marginaliseres mere og mere. Underklassen bliver ogs\u00e5 st\u00f8rre, og danner flere og mere hardcore subkulturer. Men ogs\u00e5 middelklassen fik det d\u00e5rligere i krise\u00e5rene, men alts\u00e5 ikke overklassen, som stak af \u2013 godt hjulpet p\u00e5 vej af de galopperende huspriser.<\/p>\n

Et eksempel p\u00e5 overklassens nye status er den disponible indkomst. Her var overklassens 2\u00bd gang h\u00f8jere end en arbejders i 1985. Dette tal var i 2012 vokset til, at den disponible indkomst for en person fra overklassen var 4\u00bd gang h\u00f8jere end en arbejders. Alts\u00e5 n\u00e6sten en fordobling af forskellen \u2013 og i det en tid, hvor der tales alvorligt om det gode i at indf\u00f8re lavere sociale ydelser og lavere l\u00f8nninger til de svageste.<\/p>\n

Det giver ikke mening \u2013 og slet ikke n\u00e5r man bet\u00e6nker, at overklassens \u00f8gede indt\u00e6gter ikke bruges til at skabe arbejdspladser, som kan komme arbejderne til gavn og gl\u00e6de. De brancher, som oplevede fremgang, var nemlig: Finansiering, godsejerdrift, erhvervsservice og ejendomshandel. Alts\u00e5 de s\u00e5kaldte boble\u00f8konomier, mens de arbejdsskabende brancher som industri, byggeri og handel slet ikke havde samme indtjening.<\/p>\n

Gini-koefficienten, der popul\u00e6rt sagt er et m\u00e5l for ulighed, er s\u00e5ledes ogs\u00e5 p\u00e5 vej i gal retning. I 2001 havde Danmark den laveste Gini-koefficient i hele Europa, mens den i 2012 var st\u00f8rre i Danmark end i alle de nordiske lande samt b\u00e5de Holland, Belgien og \u00d8strig. En forskel skabt af de politiske beslutninger.<\/p>\n

For ulighed er som bekendt ikke en naturlov \u2013 men et politisk valg<\/strong><\/p>\n

Bogen \u201dKlassekamp fra oven\u201d dokumenterer derfor ogs\u00e5, hvordan det danske samfund i stadig stigende grad sk\u00e6vvrides i disse \u00e5r, b\u00e5de p\u00e5 skole-, bolig- og arbejdsmarkedsomr\u00e5derne.<\/p>\n

Privatskolerne vokser frem i hidtil uset omfang, der dannes ghettoer (is\u00e6r over- og underklasseghettoer \u2013 og is\u00e6r p\u00e5 Sj\u00e6lland og i K\u00f8benhavn og de andre store byer), og arbejdsmarkedet oplever en utryghed og en social dumping som aldrig f\u00f8r.<\/p>\n

Der hamres alts\u00e5 godt og grundigt en p\u00e6l igennem myten om Danmark som det klassel\u00f8se samfund, hvor enhver kan skrive sin egen historie. For faktum er, at det stadig spiller en rolle, hvem dine for\u00e6ldre er, hvor du bor, og hvor du g\u00e5r i skole. De forskellige sociale grupper har stadig forskellige livsformer, erfaringer og ikke mindst muligheder.<\/p>\n

Bogen \u201dKlassekamp fra oven\u201d konkluderer derfor ogs\u00e5, at det er selve sammenh\u00e6ngskraften i det danske samfund, der er p\u00e5 spil, n\u00e5r vi ikke l\u00e6ngere bor sammen, g\u00e5r i folkeskolen sammen og gifter os med hinanden. <\/strong><\/p>\n

For n\u00e5r ikke vi kender vi hinanden, forst\u00e5r vi heller ikke hinanden \u2013 og s\u00e5 kerer os heller ikke om hinanden.<\/p>\n

Interessant at det derfor ogs\u00e5 at l\u00e6se, at i Jylland, (minus Aarhus) som af den k\u00f8benhavnske elite – ogs\u00e5 den p\u00e5 Slotsholmen – ellers omtales som et kulturl\u00f8st og farligt sted med diverse overgreb m.m., er den sociale sammenh\u00e6ngskraft st\u00e6rkere. D\u00e9r g\u00e5r b\u00f8rnene stadig i skole sammen, der er flere faglige arbejdspladser, og man bor socialt blandet.<\/p>\n

S\u00e5 det kunne m\u00e5ske svare sig, hvis man p\u00e5 Slotsholmen (som bogen mener lever afsondret fra virkeligheden ude i landet) stoppede med at s\u00f8ge efter enkle l\u00f8sninger p\u00e5 komplicerede problemer, og i stedet tog fat p\u00e5 at g\u00f8re Danmark til d\u00e9t samfund, som andre lande altid har misundt Danmark for at v\u00e6re: Et land med mindre ulighed, blandede boligomr\u00e5der, f\u00e6lles folkeskole, relativ h\u00f8j social mobilitet og st\u00e6rk social sammenh\u00e6ngskraften.<\/p>\n

Bogen slutter derfor med fem punkter, der ogs\u00e5 kan beskrives som guidelines til handling, hvis vi stadig \u00f8nsker Danmark som et samfund, hvor f\u00e5 har for meget og f\u00e6rre for lidt.<\/em> De fem punkter er:<\/strong><\/p>\n

Fordelingspolitik er vigtigere end i mange \u00e5rtier: <\/strong>Klassekampen er langtfra d\u00f8d. Tv\u00e6rtimod s\u00e5 tr\u00e6kkes det danske samfund sk\u00e6vt. Og det g\u00e5r st\u00e6rkt, fordi overklassen stikker af i h\u00f8j fart og med proppede penges\u00e6kke. Sammenh\u00e6ngskraften og den sociale mobilitet er derfor truet, og kan kun sikres ved en mere retf\u00e6rdig omfordeling.<\/p>\n

G\u00f8r op med segregeringen af boligomr\u00e5der og skoler:<\/strong> Socialt blandede skoler skaber en \u201dklassekammerateffekt\u201d, hvor man l\u00e6rer hinanden at kende og kan hj\u00e6lpe hinanden. Det samme med socialt blandede boligomr\u00e5der. Folkeskolen skal derfor fortsat v\u00e6re en samlende skole, og der skal igangs\u00e6ttes en by- og boligpolitik, som sikrer en social blandet by.<\/p>\n

Uddannelsesinvesteringerne skal gavne de mange: <\/strong>Uddannelse skal v\u00e6re for alle og v\u00e6re de byggeklodser, som livet igennem kan stables ovenp\u00e5 hinanden. Det er derfor vigtigt at sikre, at uddannelsesmidlerne bruges til alle og ikke kun akademiske fag, men ogs\u00e5 til faglige uddannelser og til uddannelser, som kan tages midt i livet.<\/p>\n

Husk skellene i arbejdslivet:<\/strong> Arbejdslivet er meget forskelligt – afh\u00e6ngigt af om du er ufagl\u00e6rt eller har en lang uddannelse. Vi skal derfor bevare fokus p\u00e5 emner som nedslidning, working poor og social dumping, der skaber utryghed hos de svageste p\u00e5 arbejdsmarkedet. For det er vigtigt \u2013 b\u00e5de for den enkelte og for samfundet \u2013 med et velfungerende og velorganiseret arbejdsmarked med st\u00e6rke fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.<\/p>\n

Skab job, invest\u00e9r i mennesker og g\u00f8r op med subkulturer:<\/strong> <\/b>Overf\u00f8rselsindkomster er et varmt politisk emne, hvor liberalister fokuserer p\u00e5, at lavere sociale ydelser vil give incitament til at f\u00e5 et job.\u00a0Det overses imidlertid, at det store flertal p\u00e5 overf\u00f8rselsindkomst er d\u00e9r helt ufrivilligt. Det anbefales i stedet at indf\u00f8re en \u201dret-og-pligt\u201d, hvis ikke en stor m\u00e6ngde mennesker risikerer at blive presset ud i en subkultur, der ikke anerkender samfundets normer. Der skal ogs\u00e5 skabes arbejdspladser \u2013 fx via en \u201dgenindustrialisering\u201d af Sj\u00e6lland.<\/p>\n

Bogen er p\u00e5 200 sider og er udgivet af Gyldendal. Vejledende pris: 199,95<\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00c5RETS BOG simpelthen. S\u00e5 kort vil Danmarksbloggen karakterisere fagbogen \u201dKlassekamp fra oven. Den danske samfundsmodel under pres.\u201d Bogen, der er skrevet af Lars Olsen, Niels Ploug, Lars Andersen, Sune Enevoldsen Sabiers og J\u00f8rgen Goul Andersen, burde v\u00e6re obligatorisk l\u00e6sning for … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-5759","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-alle"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5759","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5759"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5759\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5762,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5759\/revisions\/5762"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5759"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5759"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5759"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}