Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
Ungdomsopr\u00f8r, Dronning Margrethe d. 2. og EF<\/strong><\/p>\n Verden blev stadig mindre op igennem 1960-tallet, og ungdomsopr\u00f8ret er da heller ikke opfundet i Danmark.<\/p>\n Det kom fra USA, hvor en kritisk ungdom var tr\u00e6t af de voksne og deres prioriteter \u2013 og is\u00e6r det at s\u00e5 mange unge d\u00f8de i en krig i Vietnam, som de unge intet form\u00e5l kunne se med. Borgerrettighedsbev\u00e6gelser, kvindebev\u00e6gelsen og mange andre forlangte derfor indflydelse p\u00e5 deres eget liv og muligheder.<\/p>\n Danmark var ikke med i Vietnam, men foragten for autoriteterne og \u00f8nsket om en ny og bedre verden havde de danske unge i slutningen af 1960\u00b4erne tilf\u00e6lles med deres ligesindede over hele den vestlige verden.<\/p>\n Et opr\u00f8r, der stadig har konsekvenser i vor tid, var derfor p\u00e5 vej.<\/p>\n Nu skulle de gamle magtstrukturer styrtes, og en ny og bedre verden med frihed og lighed for alle skulle tr\u00e6de i stedet. Det var de unge \u2013 og nogle af de \u00e6ldre – enige om. Hvad det s\u00e5 helt konkret bet\u00f8d, var der ikke altid klarhed over. Men der skete alligevel store forandringer, som gjorde at samfundet blev mindre autorit\u00e6rt.<\/p>\n Og som en konsekvens deraf begyndte vi at tale om, forhandle om og aftale os frem til tingene \u2026 p\u00e5 tv\u00e6rs af alle de gr\u00e6nser og skel, som tidligere l\u00e5 som uovervindelige barrierer mellem de forskellige sociale klasser, generationer og k\u00f8n.<\/p>\n S\u00e5dan har vi det stadigv\u00e6k \u2013 til dels, for i vor tid bygges barriererne desv\u00e6rre op igen \u2013 ivrigt tilskyndet af nogle magt- og mediestrukturer, der tjener egne interesser mere end de tjener folkets.<\/p>\n I Danmark startede ungdomsopr\u00f8ret med at nogle psykologistuderede i 1968 besatte deres institut, fordi de ville have indflydelse p\u00e5 ledelsen og indholdet af deres studie. Professorv\u00e6ldet skulle styrtes fra deres magtposition.<\/p>\n Det samme skulle m\u00e6ndene, s\u00e5 kvindelejre blev ogs\u00e5 et hit. En af de mest popul\u00e6re var den p\u00e5 Fem\u00f8, der stadig afholdes flere uger hver sommer. For nu ville kvinderne v\u00e6re frie og lige \u2013 og et afg\u00f8rende gennembrud her var loven om fri abort fra 1973.<\/p>\n Milit\u00e6ret stod ogs\u00e5 for skud \u2013 og i efter\u00e5ret 1971 blev Fristaden Christiania etableret, da unge br\u00f8d igennem plankev\u00e6rkerne omkring B\u00e5dsmandsstr\u00e6de. Et samfund i samfundet med ultimativt demokrati og frihed blev skabt. En Fristad, som stadig er en torn i \u00f8jet p\u00e5 mange danskere \u2013 men ikke hos Christianias naboer p\u00e5 Christianshavn, der nu i mere end 40 \u00e5r har levet i et smukt papirl\u00f8st forhold med Fristaden.<\/p>\n Og midt i al denne frig\u00f8relse skulle vi stemme om dansk optagelse i EF.<\/p>\n Meningerne var meget delte. Landbrug og industri pressede p\u00e5 for et ja. S\u00e5vel Konservative, Venstre, Radikale og Socialdemokratiet anbefalede et ja under henvisning til dansk landbrug og eksport til is\u00e6r England, der ogs\u00e5 var blevet medlemmer. Kun det nye parti \u2013 udbryderne fra kommunisterne \u2013 SF anbefalede et nej \u2013 sammen med Folkebev\u00e6gelsen mod EF.<\/p>\n Afstemningen fandt sted 2. oktober 1972 \u2013 og\u00a0danskerne stemte ja.<\/p>\n Ingen havde dog forudset, at Danmarks statsminister Jens Otto Krag indleverede sin afskedsbeg\u00e6ring dagen efter afstemningen i direkte forl\u00e6ngelse af hans sidste tale som statsminister ved Folketingets \u00e5bning. Men hans parti var splittet i EF-sp\u00f8rgsm\u00e5let og han var om noget personificeringen af EF-afstemningen.<\/p>\n S\u00e5 Jens Otto Krag gav magten videre til Anker J\u00f8rgensen, der var b\u00f8rnehjemsdreng og arbejder \u2013 og den sidste af sin slags i spidsen for Danmark \u2013 om ikke altid, s\u00e5 dog i mange \u00e5r.<\/p>\n For siden Anker og indtil i dag har det nemlig udelukkende v\u00e6ret akademikere, der har v\u00e6ret statsministre i Danmark: Fra cand. jur. Poul Schl\u00fcter, cand. polit. Poul Nyrup Rasmussen, cand. oecon. Anders Fogh Rasmussen, cand. jur. Lars L\u00f8kke Rasmussen og endelig cand. scient. pol. Helle Thorning-Schmidt.<\/p>\n Og s\u00e5 fik Danmark \u2013 blot tidligere i 1972 – sin f\u00f8rste regerende (ogs\u00e5 officielt) dronning, nemlig Margrethe d. 2. For nok kaldes hun Margrethe d. 2. Men hende som vi kalder Margrethe d. 1. var aldrig dronning af Danmark, og der var faktisk ogs\u00e5 en anden Margrete, der regerede p\u00e5 sin s\u00f8ns vegne. L\u00e6s mere om det her: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3956<\/a><\/p>\n Men naturligvis gav det historisk og PR-m\u00e6ssigt god mening for den kun 32-\u00e5rige dronning at antage navnet Margrethe d. 2.<\/p>\n S\u00e5 det gjorde hun, og dagen efter faderens d\u00f8d, en iskold vinterdag i januar 1972 tr\u00e5dte Margrethe d. 2. \u2013 sortkl\u00e6dt og fattet \u2013 ud p\u00e5 balkonen og modtog folkets hyldest og sympati.<\/p>\n En ny monark og et nyt \u00e5rti havde for alvor taget sin begyndelse. Det skulle vise sig at blive et noget mere problematisk \u00e5rti end det foreg\u00e5ende.<\/i><\/p>\n Og netop 70\u00b4ernes kriser – og 80\u00b4ernes kartoffelkure – skal det handle om n\u00e6ste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie<\/b><\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: Ungdomsopr\u00f8r, Dronning Margrethe d. 2. og EF Verden blev stadig mindre op igennem 1960-tallet, og ungdomsopr\u00f8ret er da heller ikke opfundet i Danmark. Det kom … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri
\nog konger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a>
\nValdemar Atterdag: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3773<\/a>
\nMargrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3956<\/a>
\nUnionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4019<\/a>
\nGrevens Fejde og Reformationen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4129<\/a>
\nChristian d. 4 og K\u00f8benhavn g\u00f8res stor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4142<\/a>
\nFrederik d. 3, Enev\u00e6lden, Kvindefejden
\nog Tabet af Sk\u00e5ne-landene: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4363<\/a>
\nOplysningstid, Det Florissante Eventyr
\nog Store Nordiske Krig:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4457<\/a>
\nChristian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4512<\/a>
\nFrederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4588<\/a>
\nGuldalderen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4653<\/a>
\nNye tanker op mod 1849: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4717<\/a>
\nFrederik d. 7., Grundlov og Tre\u00e5rskrig: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4790<\/a>
\nDet unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5395<\/a>
\nIndustrialisering, arbejderbev\u00e6gelse
\nog andelsbev\u00e6gelse: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5434<\/a>
\nParlamentarisme og kvindernes stemmeret: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5476<\/a>
\nF\u00f8rste Verdenskrig, Genforeningen
\nog P\u00e5skekrisen: <\/b>http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5518<\/a>
\nBr\u00f8lende 20\u00b4ere og kriseramte 30\u00b4ere: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5548<\/a>
\nAnden Verdenskrig, bes\u00e6ttelse
\nog befrielse: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5589<\/a>
\nKold krig og velf\u00e6rdssamfund: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5611<\/a><\/p>\n