Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
Anden Verdenskrig, bes\u00e6ttelse og befrielse<\/strong><\/p>\n Historien om Danmark under Anden Verdenskrig er historien om et lille land, der slap ualmindeligt n\u00e5digt gennem den v\u00e6rste krig i menneskehedens historie. En verdenskrig, hvis vanvittige og umenneskelige galskab blev sluppet l\u00f8s lige syd for den danske gr\u00e6nse af vores gamle modstander fra 1800-tallet, men ogs\u00e5 igennem \u00e5rhundrederne \u00e5ndelige inspirator Tyskland.<\/p>\n For s\u00e5vel forfattere som kunstnere og erhvervsfolk og mange andre s\u00e5 op til og blev inspireret af tyskerne og tyske tekster, malerier og praksis \u2013 alts\u00e5 indtil 1930\u00b4erne, hvor Hitler og hans nazister kom til magten og ret hurtigt viste deres sande – grumme – ansigt.<\/p>\n En del danskere troede dog stadig, at man kunne leve i fred med Det Tredje Rige.<\/p>\n Det kunne man ikke. Polen blev invaderet i 1939, og 9. april 1940 kom turen til Danmark.<\/p>\n Tyske fly, skibe og mandskabsvogne kom over de danske gr\u00e6nser i den tidlige for\u00e5rsmorgen, og modstanden var lille.<\/p>\n Diskussionen efterf\u00f8lgende har v\u00e6ret massiv. Nogle mener, at vi skulle have gjort modstand \u2013 som Norge gjorde det. Andre at det var lige meget mod en s\u00e5 stor overmagt, som Hitler-Tyskland var det.<\/p>\n Summa summarum var i hvert fald, at Danmark var blevet besat.<\/p>\n I starten bet\u00f8d det mindre for de fleste og deres hverdag. Danmark blev Tysklands spisekammer \u2013 til stor \u00e6rgrelse for dem, der mente, at vi skulle droppe samarbejdspolitikken med Tyskland og i stedet g\u00e5 aktivt til modstand. Men dem, der mente det, var i undertal.<\/p>\n Flertallet var langt mere optaget af rationeringsm\u00e6rkerne p\u00e5 sm\u00f8r og andre varer – og af hvordan erstatningskaffen smagte, end de t\u00e6nkte p\u00e5 at g\u00f8re en forskel. Det skal dog ikke forst\u00e5s s\u00e5ledes, at danskerne elskede tyskerne. For det gjorde kun f\u00e5. Man sang danske sange til alsangs-st\u00e6vner, gik med kongem\u00e6rke og strikket hue i de britiske farver r\u00f8d-hvid-bl\u00e5, og man sluttede op om kong Christian d. 10., n\u00e5r han red sin daglige tur gennem K\u00f8benhavns gader.<\/p>\n Men modstandskampen var endnu i sin vorden. Den tog dog is\u00e6r fart fra 1943, hvor ogs\u00e5 samarbejdspolitikken endelig br\u00f8d sammen med Folkestrejken 29. august, hvor ogs\u00e5 h\u00e6ren blev opl\u00f8st, og fl\u00e5den enten s\u00e6nkede sine skibe eller sejlede dem til England til brug i allieret krigstjeneste.<\/p>\n Ude i verden var det ogs\u00e5 begyndt at g\u00e5 d\u00e5rligt for Hitler og hans allierede, s\u00e5 alle vidste nu, hvad vej vinden bl\u00e6ste.<\/p>\n Alligevel bet\u00f8d det noget, at stemningen var vendt i Danmark. Af reelle modstandsfolk var der kun f\u00e5. Nogle tal siger 5000, andre helt op til 20.000. Men for hver modstandsmand eller modstandskvinde var der en masse danskere, der mere eller mindre indirekte hjalp dem til at leve deres farlige \u2013 og ofte hemmelige – liv.<\/p>\n Som fx undertegnedes morfar, der lod modstandsbev\u00e6gelsen p\u00e5 hans egn bruge hans skure til b\u00e5de hemmelige m\u00f8der og opbevaring af de fra England nedkastede v\u00e5ben. Heldigvis var der ikke nogen v\u00e5ben i skurene den dag det hemmelige tyske politi Gestapo kom p\u00e5 bes\u00f8g, men min morfar blev taget med til forh\u00f8r alligevel. Han kom heldigvis hjem dagen efter til stor lettelse for min mormor, der i mellemtiden var s\u00e5 bange, som min mor aldrig s\u00e5 hende hverken f\u00f8r eller siden.<\/p>\n S\u00e5 heldige var det ikke alle, der var. Mange danske modstandsfolk betalte den dyreste pris, nemlig livet. Navnene huskes endnu: Flammen, Citronen, Kim Malthe Bruun og mange flere.<\/p>\n Mange af de d\u00f8de l\u00e6gger i dag i Mindelunden i Ryvangen i Hellerup, der dengang under bes\u00e6ttelsen blev brugt til henrettelsesplads \u2013 men som idag er en smuk minde- og begravelsesplads for nogle af Danmarks sande helte, hvad enten de var involveret i jernbanesabotage, fabrikssabotage, likvidering af tyskere og stikkere \u2013 og hvad enten de tilh\u00f8rte BOPA, Holger Danske eller nogen af de andre modstandsgrupper.<\/p>\n Under alle omst\u00e6ndigheder: Mange var modstandsfolkene ikke, men de var modige \u2013 og det er i h\u00f8j grad takket v\u00e6re dem, at Danmark efter krigen kunne regne sig p\u00e5 de allieredes side.<\/p>\n En anden bedrift, som vi kan v\u00e6re stolte af her i Danmark, er den m\u00e5de, hvorp\u00e5 vi hjalp j\u00f8derne i oktober 1943. Som dansk j\u00f8de havde man ellers kunne v\u00e6re i fred, men nu kom ordren: Alle danske j\u00f8der skulle interneres og sendes til kz-lejre.<\/p>\n Tyskerne fik heldigvis kun fat p\u00e5 meget f\u00e5 j\u00f8der. Dels fordi tyske kilder havde ladet det sive, og dels fordi danskerne kollektivt hjalp j\u00f8derne med at komme i sikkerhed i Sverige. Enkelte dog for en absurd overpris, men langt de fleste gratis eller for en lille sum penge.<\/p>\n Og d\u00e9t er som sagt noget, som vi med rette kan v\u00e6re stolte over.<\/p>\n Vi kan til geng\u00e6ld ikke v\u00e6re stolte over alt, hvad der skete ifbm befrielsen. Danske piger, der havde forelsket sig i tyske soldater, blev klippet skaldet og jaget n\u00f8gne gennem byerne, v\u00e6rnemagere og andre der havde samarbejdet med tyskerne blev ydmyget og nedgjort osv.<\/p>\n Ophavsm\u00e6ndene til disse overgreb var sj\u00e6ldent modstandsfolk, men den almindelige dansker, der fejt havde hyttet sig selv, mens det gjaldt – men som nu hvor det var overst\u00e5et, kunne kan\u00f8fle dem, der havde v\u00e6ret\u00a0p\u00e5 den forkerte side.<\/p>\n Der var ogs\u00e5 mange, som blev modstandsfolk \u2013 eller sagde de var det \u2013 i de allersidste dage omkring befrielsen 4. maj 1945.<\/p>\n Det var ikke k\u00f8nt.<\/p>\n Det m\u00e5 det til geng\u00e6ld havde v\u00e6ret at sidde og lytte til BBC d\u00e9n for\u00e5rsaften 4. maj 1945 og s\u00e5 h\u00f8re de i dag s\u00e5 ber\u00f8mte ord:<\/p>\n I dette \u00d8jeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette \u00d8jeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig<\/em><\/p>\n Danmark eksploderede i jubel. De sorte m\u00f8rkl\u00e6gningsgardiner blev revet ned og smidt ud p\u00e5 gaden. Der blev sat levende lys i vinduerne \u2013 en skik som stadig holdes i h\u00e6vd. Folk str\u00f8mmede ud p\u00e5 gaderne og faldt jublende hinanden i armene.<\/p>\n Og jublen og euforien fortsatte hele natten og dagen efter d. 5. maj 1945, som er den officielle befrielsesdag …\u00a0og i dagene bagefter. Dog ikke p\u00e5 Bornholm, som blev besat af russerne \u2013 og som f\u00f8rst blev frie igen i\u00a01946.<\/p>\n Men resten af Danmark blev ikl\u00e6dt r\u00f8dt og hvidt i de mindev\u00e6rdige maj-dage, der stadig huskes s\u00e5 levende af alle, der oplevede dem. Det er efterh\u00e5nden kun den \u00e6ldste generation, s\u00e5 det g\u00e6lder om at f\u00e5 de \u00e6ldste i familien til at fort\u00e6lle, mens tid er.<\/p>\n Hverdagen vendte p\u00e5 nogle m\u00e5der dog hurtigt tilbage.<\/p>\n Allerede d. 9. maj 1945 \u00e5bnede en sv\u00e6kket kong Christian d. 10 Rigsdagen med Grundtvigs ord: “Guds fred med vore d\u00f8de i Danmarks roseng\u00e5rd! Guds fred med dem, som bl\u00f8de af dybe hjertes\u00e5r.\u201d<\/em><\/p>\n Mere indf\u00f8lt, d\u00e6mpet og respektfuldt kunne de fem forbandede \u00e5r og deres konsekvenser ikke udtrykkes.<\/p>\n Efterspillet p\u00e5 den tyske bes\u00e6ttelse blev ogs\u00e5 kort og ikke altid k\u00f8nt med en masse love med tilbagevirkende kraft. Men det skete hurtigt, og der var en enighed om \u2013 b\u00e5de hos de gamle politikere og i Frihedsraadet – at samle op og komme videre.<\/p>\n Men selvom krigshandlingerne verden over sluttede i august 1945, da amerikanerne kastede de to atombomber over Japan, s\u00e5 var krigen p\u00e5 en m\u00e5de\u00a0langtfra slut.<\/p>\n En kold krig mellem de to nye stormagter, USA og Sovjetunionen, var en realitet \u2013 og v\u00e5benkapl\u00f8bet blev skudt i gang over hovedet p\u00e5 et Europa, der nu m\u00e5tte l\u00e6re ikke l\u00e6ngere at v\u00e6re det toneangivende kontinent.<\/p>\n Og netop kold krig og velf\u00e6rdssamfund skal det handle om n\u00e6ste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.<\/b><\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: Anden Verdenskrig, bes\u00e6ttelse og befrielse Historien om Danmark under Anden Verdenskrig er historien om et lille land, der slap ualmindeligt n\u00e5digt gennem den v\u00e6rste krig … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri
\nog konger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a>
\nValdemar Atterdag: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3773<\/a>
\nMargrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3956<\/a>
\nUnionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4019<\/a>
\nGrevens Fejde og Reformationen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4129<\/a>
\nChristian d. 4 og K\u00f8benhavn g\u00f8res stor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4142<\/a>
\nFrederik d. 3, Enev\u00e6lden, Kvindefejden
\nog Tabet af Sk\u00e5ne-landene: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4363<\/a>
\nOplysningstid, Det Florissante Eventyr
\nog Store Nordiske Krig:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4457<\/a>
\nChristian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4512<\/a>
\nFrederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4588<\/a>
\nGuldalderen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4653<\/a>
\nNye tanker op mod 1849: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4717<\/a>
\nFrederik d. 7., Grundlov og Tre\u00e5rskrig: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4790<\/a>
\nDet unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5395<\/a>
\nIndustrialisering, arbejderbev\u00e6gelse
\nog andelsbev\u00e6gelse: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5434<\/a>
\nParlamentarisme og kvindernes stemmeret: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5476<\/a>
\nF\u00f8rste Verdenskrig, Genforeningen
\nog P\u00e5skekrisen: <\/b>http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5518<\/a>
\nBr\u00f8lende 20\u00b4ere og kriseramte 30\u00b4ere: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5548<\/a><\/p>\n