I g\u00e5r spillede Teater Allegro for sidste gang i Huset i Magstr\u00e6de i denne omgang.<\/p>\n
http:\/\/www.facebook.com\/pages\/Teater-Allegro\/424130084343076<\/a><\/p>\n Og lad det v\u00e6re sagt med det samme: Jeg h\u00e5ber, at de unge, talentfulde skuespillere\u00a0 kommer til at\u00a0optr\u00e6de\u00a0andre steder – og gerne med de samme forestillinger. For begge forestillinger er mere end relevante for\u00a0ikke kun de unge og yngre aldersgrupper, som de helt tydeligt henvender sig til – men ogs\u00e5 for alle andre.<\/p>\n Den f\u00f8rste forestilling hedder “Farvel Julie” og som tilskuer spindes man langsomt, men sikkert ind i Julies net, som er spundet af en bizar, men i vor tid meget udbredt blanding af en overdreven\u00a0fokus p\u00e5 sig selv og deraf f\u00f8lgende tro p\u00e5, at man er noget helt specielt. Og s\u00e5 lige ved siden af denne selvforherligelse den afgrundsdybe tvivl og det kolossale behov for hele tiden at f\u00e5 anerkendelse\u00a0og ros\u00a0fra andre. For den umodne egocentrering lever af\u00a0andres ubetingede og konstante likes, b\u00e5de p\u00e5 FB og IRL.<\/p>\n Men\u00a0ingen kan leve s\u00e5dan i det lange l\u00f8b, heller ikke Julie. S\u00e5 i forestillingen\u00a0f\u00f8lger man den unge piges vej mod det uundg\u00e5elige, da den tidligere s\u00e5 gode ven – og til dels k\u00e6reste – lukker op for sluserne og hagler\u00a0Julie igennem ved at fort\u00e6lle hende sandheden om hende og hendes liv – eller s\u00e5dan som han ser det. Uanset hvad kan Julie ikke magte det.<\/p>\n For meget kan\u00a0hun klare. Faderens d\u00f8d, et liv baseret p\u00e5 forstillelse og\u00a0at arrangere sin egen p\u00e5-skr\u00f8mt-begravelse kan Julie sagtens jonglere rundt med. Hun har selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 l\u00e6rt det fra sin mor, der\u00a0er en sand mester i at lade kunstig latter, nybagt kage og r\u00f8dvin komme istedet for \u00e6gthed og f\u00f8lelser, egne tanker og meninger.<\/p>\n Men\u00a0netop \u00e6rlighed og \u00e6gthed er for meget for Julie – og endda s\u00e5 meget for meget, at hun tr\u00e6nges op i en krog som faderen f\u00f8r hende, og som han v\u00e6lger\u00a0hun ogs\u00e5 den vej, hvorfra der ikke er nogen retur-mulighed.<\/p>\n For den anden vej: At forst\u00e5 at livet, verden og menneskene er b\u00e5de gode og onde, at\u00a0vi selv rummmer b\u00e5de lyset og m\u00f8rket, at det er liges\u00e5 okay at v\u00e6re gal, vred, ked af det som at v\u00e6re glad, s\u00f8d og forst\u00e5ende – den vej er altfor sv\u00e6r for Julie at g\u00e5. For den vej kr\u00e6ver en erkendelse af, at man ikke er – og aldrig bliver – perfekt og bedst til alt hele tiden. Og at det er helt i orden.<\/p>\n Ja, at det faktisk er dejligt og n\u00e6rmest en menneskeret at v\u00e6re\u00a0dum, naiv, sk\u00f8r, gal og helt igennem urimelig\u00a0til tider.<\/p>\n Men den vej kan Julie ikke g\u00e5 – og s\u00e5 m\u00e5 hun g\u00e5 den anden, den\u00a0ultimative …<\/p>\n Samme\u00a0steds ender fire ud af fem personer ogs\u00e5 i anden forestilling “Mission D.O.M.M.E.D.A.G.”, der\u00a0dog starter et andet sted.<\/p>\n Nemlig p\u00e5 stole magen til dem, som vi publikummer sidder p\u00e5. De opf\u00f8rer sig ogs\u00e5, som\u00a0publikummer, der venter p\u00e5, at en forestilling starter. Den lurer vi – det andet publikum ovre p\u00e5 den ande side – hurtigt og tror, at s\u00e5 starter de nok snart med at sige noget.<\/p>\n Men nej, der ventes indtil og langt over det punkt, hvor det er pinligt og ukomfortabelt, og imens begynder en ovre p\u00e5 vores side at grine, og snart ler alle mere eller mindre. Fordi det er pinligt? I h\u00e5bet om at s\u00e6tte noget i gang? Bare for at s\u00e5 sker der noget?<\/p>\n Og sker noget g\u00f8r der snart p\u00e5 scenen. De fem mennesker begynder at interagere med hinanden: Manden, der vil have kontrol og ro, den opm\u00e6rksomhedss\u00f8gende kvinde, den indelukkede og observerende kvinde\u00a0samt parret, der best\u00e5r af en meget dominerende og gravid kvinde og hendes tilsvarende underkuede mand.<\/p>\n Og vi regner den igen ud, tror vi. For vi er jo selv dem alle fem, ikke? Har vi ikke alle brug for kontrol, bekr\u00e6ftigelse, at observere, at f\u00e5 at vide, hvad vi skal g\u00f8re og at koste lidt rundt med andre? S\u00e5m\u00e6nd har vi s\u00e5. Det er s\u00e5re menneskeligt.<\/p>\n Og s\u00e5dan er det ogs\u00e5 p\u00e5 scenen, hvor nogen vil\u00a0de andre noget, andre vil derimod ingenting, mens en enkelt\u00a0l\u00e6gger m\u00e6rke til alt.<\/p>\n Men ingen er for alvor engageret i andre end sig selv og deres eget selvbillede –\u00a0og selvf\u00f8lgelig m\u00e5 det ende galt:\u00a0En d\u00f8r af peanuts-allergi, en anden bliver kvalt, mens en tredje bliver skudt\/sl\u00e5et ned,\u00a0og en fjerde skyder sig selv.<\/p>\n Mest uhyggelig er dog den person, der overlever. Vedkommende har ikke smilet een eneste gang i hele forl\u00f8bet, blot betragtet hvordan ligegyldigheden mellem de andre gik over i konflikter for at ende i vold og mord. Og s\u00e5, da det hele er slut, s\u00e5\u00a0endelig smiler hun, mens hun rejser sig og g\u00e5r – up\u00e5virket.<\/p>\n Og det er det v\u00e6rste af alt: For hvad g\u00f8r vi selv andet end\u00a0at rejse os og g\u00e5, n\u00e5r vi m\u00f8der vold og mord? Hvorn\u00e5r har vi sidst grebet ind, n\u00e5r vi har m\u00f8dt uretf\u00e6rdighed, b\u00e5de n\u00e6r p\u00e5 og l\u00e6ngere v\u00e6k?<\/p>\n Er vi ikke allesammen denne sidste femte overlevende, der let smilende m\u00e5 videre med vores eget liv – uanset hvad og hvem vi m\u00f8der? Denne femte kolonne, der med sin ligegyldighed og sin egoisme k\u00e6mper p\u00e5 d\u00f8dens og m\u00f8rkets side mod alt levende, lyst\u00a0og k\u00e6rlighedsfuldt.<\/p>\n Se, d\u00e9t er det\u00a0\u00e6gte skr\u00e6mmende, d\u00e9t som b\u00f8r holde os alle sammen v\u00e5gne resten af natten. Sov godt!!!<\/p>\n Medvirkende: <\/em> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk\u00a0<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I g\u00e5r spillede Teater Allegro for sidste gang i Huset i Magstr\u00e6de i denne omgang. http:\/\/www.facebook.com\/pages\/Teater-Allegro\/424130084343076 Og lad det v\u00e6re sagt med det samme: Jeg h\u00e5ber, at de unge, talentfulde skuespillere\u00a0 kommer til at\u00a0optr\u00e6de\u00a0andre steder – og gerne med de … L\u00e6s resten
\n“Farvel Julie”: Fie Drejer, Anne Brix og Joakim Skovgaard.<\/em>
\nMission D.O.M.M.E.D.A.G.: Lucas Alexander, Jela Natius, Hilal Lama, Linette Lindharth og Anne Brix.<\/em><\/p>\n