Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie.I dag handler det om:<\/p>\n
F\u00f8rste Verdenskrig, Genforeningen og P\u00e5skekrisen<\/strong><\/p>\n Nederlaget i 1864 sad stadig dybt i danskerne, da skuddene faldt i Sarajevo og F\u00f8rste Verdenskrig begyndte i sommeren 1914. S\u00e5vel den danske befolkning som den danske regering var derfor ogs\u00e5 fast besluttet p\u00e5 at holde Danmark ude af krigen, og det lykkedes.<\/p>\n S\u00e5 mens unge m\u00e6nd – fra p\u00e5 den ene side Tyskland og \u00d8strig-Ungarn og p\u00e5 den anden Frankrig, England, Rusland og senere ogs\u00e5 Italien og USA \u2013 d\u00f8de i millionantal i skyttegravene overalt i Europa, s\u00e5 skete der intet i Danmark udover at de s\u00e5kaldte gullasch-baroner tjente tykt p\u00e5 krigen.<\/p>\n For h\u00e6rene skulle jo have mad, og der var en del foretagsomme danskere, der blev rige p\u00e5 at s\u00e6lge mere – eller ofte mindre – god mad til de krigsf\u00f8rende landes h\u00e6re.<\/p>\n Det var tit folk, der ikke havde hverken penge eller uddannelse \u2013 og mange af dem kunne ikke finde ud af at beg\u00e5 sig i en tid, hvor de fleste danskere havde meget lidt. De smed om sig med penge og opf\u00f8rte sig p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 udtrykket gullash-baroner blev opfundet og udtrykte det rusk-om-snusk-mad, som de var blevet rige p\u00e5 \u2013 og at de optr\u00e5dte som adelige af den v\u00e6rste slags.<\/p>\n N\u00e5r skidt kommer til \u00e6re, ved det ikke, hvordan det skal v\u00e6re, som man sagde \u2013 og til dels stadig siger.<\/p>\n Indt\u00e6gtsmulighederne for gullasch-baronerne blev imidlertid drastisk mindre, da krigen sluttede i 1918 med Tysklands absolutte nederlag, der blev understreget kraftigt ved fredsslutningen p\u00e5 Versailles-slottet udenfor Paris, hvor Tyskland blev s\u00e5 jordet, at man reelt lagde i kakkelovnen til det mareridt, der startede 21 \u00e5r senere.<\/p>\n Men det vidste man ikke i Versailles-dagene i 1918. Her var man blot glad for, at Tyskland havde tabt.<\/p>\n Ogs\u00e5 i Danmark var man glad. For nu blev der \u00e5bnet op for, at vi kunne f\u00e5 en del af det tabte land fra 1864 tilbage. Man besluttede nemlig at opdele de tidligere hertugd\u00f8mmer i tre omr\u00e5der, der s\u00e5 skulle stemme, om de ville v\u00e6re tyske eller danske.<\/p>\n Det var s\u00e5ledes f\u00f8rste gang nogensinde i verdenshistorien, at folkene selv fik lov til at bestemme \u2013 og den dag i dag, hvor vi n\u00e6rmer os 100-\u00e5ret for Genforeningen, er det tydeligt, at ideen var rigtig god.<\/p>\n For ser man bort fra 1940-45, s\u00e5 har gr\u00e6nsen mellem Tyskland og Danmark v\u00e6ret en af de mest klare og uden konflikter. Der er mindretal p\u00e5 begge sider, javist. Men i hverdagen lever og arbejder og handler man p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs af hinanden i noget, der generelt er fredelig og god sameksistens.<\/p>\n Selve Genforeningen, der fandt sted d. 10. juli 1920, var selvf\u00f8lgelig en f\u00f8lelsesladet aff\u00e6re med den danske Kong Christian d. 10, der red over gr\u00e6nsen p\u00e5 en hvid hest med Dannebrog vejrende alle steder fra.<\/p>\n Christian d. 10. var selvsagt ogs\u00e5 en af Danmarks popul\u00e6reste m\u00e6nd d\u00e9n dag \u2013 i hvert fald i d\u00e9t S\u00f8nderjylland, der nu var blevet dansk igen.<\/p>\n For i resten af Danmark havde det et par m\u00e5neder forinden v\u00e6ret lige ved, at Danmark var blevet et monarki fattigere.<\/p>\n Kongens rolle som monark var jo netop ikke at blande sig politisk. Men det havde Christian d. 10 gjort alligevel, da han ved p\u00e5sketide i 1920 afskedigede Zahle-ministeriet.<\/p>\n I et demokrati med parlamentarisme, alts\u00e5 flertalsstyre, kan en monark ikke tillade sig at g\u00f8re det, som Christian d. 10. gjorde.<\/p>\n Reaktionen kom ogs\u00e5 prompte. Arbejderne demonstrerede \u00f8jeblikkeligt p\u00e5 Amalienborg Slotsplads med krav om, at Danmark skulle v\u00e6re en republik samt og at det nye \u2013 meget h\u00f8jreorienterede og kongevenlige ministerium, som Kongen selv havde sat ind, skulle v\u00e6k.<\/p>\n Situationen var ladet \u2013 og gnisterne fra den kommunistiske revolution i Rusland var ved at n\u00e5 Danmark.<\/p>\n Men s\u00e5 kom socialdemokraternes leder Thorvald Stauning, der sad i K\u00f8benhavns Borgerrepr\u00e6sentation, til Amalienborg \u2013 og resultatet blev et nyt forretningsministerium, som kunne godkendes af alle, inden der kom et nyvalg.<\/p>\n Det blev alts\u00e5 en arbejder, der reddede monarkiet kun godt 70 \u00e5r efter Grundlovens indf\u00f8relse \u2026<\/p>\n P\u00e5skekrisen 1920 var l\u00f8st \u2013 og siden har ingen monark i Danmark blandet sig i det politiske liv, om end monarken stadig deltager i statsr\u00e5d, underskriver love og er med, n\u00e5r regeringer og ministre skal udn\u00e6vnes og skal g\u00e5 af.<\/p>\n Men betydningen i dag er noget mere formel end dengang i 1920, hvor endnu en ny tid var p\u00e5 vej.<\/p>\n Og netop de br\u00f8lende 20\u00b4ere, b\u00f8rskrakket og de kriseramte 30\u00b4ere skal det handle om n\u00e6ste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie.I dag handler det om: F\u00f8rste Verdenskrig, Genforeningen og P\u00e5skekrisen Nederlaget i 1864 sad stadig dybt i danskerne, da skuddene faldt i Sarajevo og F\u00f8rste Verdenskrig begyndte i sommeren 1914. S\u00e5vel … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri
\nog konger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a>
\nValdemar Atterdag: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3773<\/a>
\nMargrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3956<\/a>
\nUnionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4019<\/a>
\nGrevens Fejde og Reformationen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4129<\/a>
\nChristian d. 4 og K\u00f8benhavn g\u00f8res stor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4142<\/a>
\nFrederik d. 3, Enev\u00e6lden, Kvindefejden
\nog Tabet af Sk\u00e5ne-landene: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4363<\/a>
\nOplysningstid, Det Florissante Eventyr
\nog Store Nordiske Krig:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4457<\/a>
\nChristian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4512<\/a> Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4588<\/a>
\nGuldalderen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4653<\/a>
\nNye tanker op mod 1849: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4717<\/a>
\nFrederik d. 7., Grundlov og Tre\u00e5rskrig: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4790<\/a>
\nDet unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5395<\/a>
\nIndustrialisering, arbejderbev\u00e6gelse
\nog andelsbev\u00e6gelse: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5434<\/a>
\nParlamentarisme og kvindernes stemmeret: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5476<\/a><\/p>\n