Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
Parlamentarismen og kvindernes stemmeret<\/strong><\/p>\n Danmark havde udviklet sig enormt gennem 1800-tallet. Ja, det var n\u00e6rmest et helt nyt land, som stod p\u00e5 t\u00e6rsklen til det nye \u00e5rhundrede.<\/p>\n Men Danmark var stadig et land, hvor der var store skel mellem mennesker og store problemer, hvad ogs\u00e5 litteraturforskeren og kritikeren Georg Brandes s\u00e5 helt tydeligt og beskrev b\u00e5de p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet og i dagbladet Politiken, som broderen Evald Brandes grundlagde sammen med den radikale Viggo H\u00f8rup.<\/p>\n 1900-tallet skulle s\u00e5 vise sig at blive endnu mere hektisk end 1800-tallet. Men det vidste man ikke ved \u00e5rhundredets start. Man var derimod helt klar over, at det politiske system i Danmark tr\u00e6ngte til en opdatering. I sidste instans kunne det v\u00e6re et sp\u00f8rgsm\u00e5l om demokratiets overlevelse.<\/p>\n \u00c6ndringerne kom s\u00e5 ogs\u00e5 med parlamentarismens indf\u00f8rsel i 1901, hvor magten skiftede fra nogle f\u00e5 hundrede godsejere til mere end 60.000 b\u00f8nder \u2013 eller sagt kort: Danmarks f\u00f8rste Venstre-regering.<\/p>\n Der var ogs\u00e5 noget at g\u00e5 i gang med for den nye regering. Beskatningen, som stadig hvilede p\u00e5 de gamle jordskatter, blev \u00e6ndret til indkomstskat, og folk fik deres f\u00f8rste selvangivelse. Straffeloven blev mere human. Og der skete en demokratisering af b\u00e5de amts-, sogne- og byr\u00e5d, s\u00e5ledes s\u00e5 ingen \u2013 som fx godsejere \u2013 l\u00e6ngere automatisk var medlemmer.<\/p>\n Venstre opfattede dog ikke l\u00e6nge godsejerpartiet H\u00f8jre som hovedmodstander. Og i dag har de to partier endda ofte siddet i regering sammen. H\u00f8jre blev nemlig til Det Konservative Folkeparti.<\/p>\n Nej, hovedmodstanderen for Venstre var \u2013 og er stadig \u2013 Socialdemokratiet, der i starten af 1900-tallet stormede frem \u2013 og som hurtigt fik magten i K\u00f8benhavn sammen med de radikale, som har deres r\u00f8dder hos husm\u00e6nd, l\u00e6rere, intellektuelle og kunstnere.<\/p>\n For dengang stemte man \u2013 i reglen – efter hvilken klasse, som man tilh\u00f8ret i samfundet.<\/p>\n Danmark i starten af 1900-tallet var nemlig et Danmark med store sociale forskelle, hvor en lille overklasse levede et dejligt liv med gode, store boliger, masser af n\u00e6rende mad og mulighed for at udfordre og realisere sig selv, mens langt de fleste danskere arbejdede h\u00e5rdt \u00e5ret rundt, levede i elendige boliger \u2013 men hverken havde tid eller penge til at nyde livet \u2013 eller blot holde sig sund og rask.<\/p>\n For nu kom der fokus p\u00e5 sundhed \u2013 ogs\u00e5 selvom Venstre ikke ville bruge penge p\u00e5 det. Dengang som nu mente de, at pengene l\u00e5 bedst i folks egen lomme. Men med tiden kom der flere penge til sundhed, b\u00e5de den helbredende og den forebyggende.<\/p>\n Idr\u00e6tten begyndte at vokse frem, ogs\u00e5 for arbejderklassen, hvis medlemmer begyndte at g\u00e5 til fodbold og andre holdsportsgrene, der i mods\u00e6tning til overklassens sportsgrene som fx ridning var billige at dyrke. Man begyndte ogs\u00e5 at bade fra stranden.<\/p>\n At samfundet har et ansvar overfor sin befolkning var ved at blive en udbredt antagelse i et Danmark, der begyndte at ligne det samfund, som vi har idag.<\/p>\n En ting manglede dog for alvor: Nemlig kvindernes stemmeret og deltagelse i det politiske liv.<\/p>\n Kvinderne selv havde op gennem 1800-tallet protesteret og kr\u00e6vet ret til at v\u00e6re med i samfundet p\u00e5 lige fod med m\u00e6ndene. Og ogs\u00e5 mandlige politikere fra b\u00e5de Venstre og Socialdemokratiet havde siden 1886 fors\u00f8gt at give kvinderne stemmeret. Men hver gang blev forslaget afvist af det H\u00f8jre-dominerende Landsting.<\/p>\n Men nu kunne det ikke l\u00e6ngere holdes tilbage. I 1908 fik kvinderne stemmeret og blev valgbare til de kommunale r\u00e5d, og pr. d. 5. juni 1915 fik kvinderne ret til at stemme og opstille til Rigsdagen.<\/p>\n De moderne tider var for alvor begyndt, og alt kunne s\u00e5ledes have v\u00e6ret godt og lyst, men ude i verden var der sket ting og sager: \u00c5ret forinden var 1. verdenskrig startet i 1914.<\/p>\n Og netop 1. Verdenskrig, Genforeningen og P\u00e5skekrisen skal det handle om n\u00e6ste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/b><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: Parlamentarismen og kvindernes stemmeret Danmark havde udviklet sig enormt gennem 1800-tallet. Ja, det var n\u00e6rmest et helt nyt land, som stod p\u00e5 t\u00e6rsklen til det … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri
\nog konger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a>
\nValdemar Atterdag: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3773<\/a>
\nMargrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3956<\/a>
\nUnionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4019<\/a>
\nGrevens Fejde og Reformationen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4129<\/a>
\nChristian d. 4 og K\u00f8benhavn g\u00f8res stor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4142<\/a>
\nFrederik d. 3, Enev\u00e6lden, Kvindefejden
\nog Tabet af Sk\u00e5ne-landene: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4363<\/a>
\nOplysningstid, Det Florissante Eventyr
\nog Store Nordiske Krig:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4457<\/a>
\nChristian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4512<\/a>
\nFrederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4588<\/a>
\nGuldalderen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4653<\/a>
\nNye tanker op mod 1849: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4717<\/a>
\nFrederik d. 7., Grundlov og Tre\u00e5rskrig: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4790<\/a>
\nDet unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5395<\/a>
\nIndustrialisering, arbejderbev\u00e6gelse
\nog andelsbev\u00e6gelse: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5434<\/a><\/p>\n