Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
Industrialisering, arbejderbev\u00e6gelse og andelsbev\u00e6gelse<\/strong><\/p>\n Danmark i anden del af 1800-tallet var p\u00e5 mange m\u00e5der et helt andet Danmark end Danmark i f\u00f8rste del af 1800-tallet.<\/p>\n Danmark i f\u00f8rste del af 1800-tallet var et statisk landbrugsland med et enev\u00e6ldigt konged\u00f8mme \u2013 et land, hvor der var langt imellem noget, der bare mindede om nyt\u00e6nkning og bev\u00e6gelse i samfundet.<\/p>\n Danmark i anden del af 1800-tallet var derimod et demokrati i sin vorden med de begynder-besv\u00e6rligheder, som det medf\u00f8rte \u2013 blandt andet et par un\u00f8dvendige krige (1848-50 og 1864), og en konge (Christian d. 9.), der holdt p\u00e5 sin ret til at udn\u00e6vne sine ministre, hvilket bet\u00f8d, at H\u00f8jres kandidat Estrup i 1872 blev statsminister, selvom Venstre havde vundet folketingsvalget.<\/p>\n Men Danmark i anden del af 1800-tallet var alligevel et demokrati \u2013 og et landbrugsland, der var i gang med at udvikle sig henimod at blive mere moderne, b\u00e5de indenfor landbruget og indenfor den industri, der kraftigt voksede frem i disse \u00e5r.<\/p>\n Danmark sydede simpelthen af ideer, opfindelser og opbrud: Byerne voksede \u2013 og den almindelige dansker begyndte at kr\u00e6ve \u2013 og f\u00e5 \u2013 rettigheder, som havde v\u00e6ret ut\u00e6nkelige i f\u00f8rste halvdel af 1800-tallet.<\/p>\n Centralt her st\u00e5r N\u00e6ringsfrihedsloven fra 1857, der med \u00e9et eneste slag oph\u00e6vede k\u00f8bst\u00e6dernes monopol p\u00e5 handel og h\u00e5ndv\u00e6rk. Nu kunne alle \u2013 ogs\u00e5 dem der boede p\u00e5 landet eller som ikke var medlem af et lav \u2013 neds\u00e6tte sig som h\u00e5ndv\u00e6rkere og producenter af alle slags.<\/p>\n Og det gjorde danskerne. Virksomheder \u2013 som De Forenede Danske Sukkerfabrikker, B&W, Otto M\u00f8nsted \u2013 og mange flere blev enten grundlagt eller gik fra lille til stor i \u00e5rtierne derefter. Ofte med C.F. Tietgen i en helt central rolle.<\/p>\n Tietgen var handelsuddannet og bankdirekt\u00f8r,\u00a0og han havde en evne som f\u00e5 danskere til at f\u00e5 tingene til at vokse. Hver gang vi h\u00f8rer ordet forende \u2013 fx forenede spritfabrikker, dampskibsselskaber, sukkerfabrikker osv \u2013 kan man roligt g\u00e5 ud fra, at Tietgen har spillet en hovedrolle.<\/p>\n Samtidig at Tietgen i det store format (og alle de andre i det noget mindre format) udviklede dansk erhvervsliv, blev voldene og byportene revet ned i K\u00f8benhavn, der nu begyndte at sprede sig for alvor ud i de brokvarterer, som vi kender i dag: N\u00f8rrebro, \u00d8sterbro, Vesterbro og Amagerbro.<\/p>\n Jernbanen kom ogs\u00e5 (vores nuv\u00e6rende skinnenet stammer s\u00e5ledes fra 1860) \u2013 og dampskibene, telegrafen og meget mere. Varer og nyheder kunne nu transporteres i store m\u00e6ngder og over enorme afstande i flyvende fart. Det var voldsomt, og det kunne v\u00e6re sv\u00e6rt at f\u00f8lge med for den enkelte.<\/p>\n Heldigvis beh\u00f8vede den enkelte heller ikke at st\u00e5 alene. Ude p\u00e5 landet slog b\u00f8nderne sig nemlig sammen i andelsforeninger. Det startede i 1882 p\u00e5 Varde-egnen, og kun 13 \u00e5r senere var der over 800 andelsmejerier i Danmark samt et stort antal andelsslagterier. Andelstanken havde sl\u00e5et rod \u2013 og den \u00e6ndrede dansk landbrug. Fra at vi producerede korn til eget forbrug til at vi producerede sm\u00f8r, fl\u00e6sk og andre gode k\u00f8dvarer, som kunne s\u00e6lges til fx England \u2013 og transporteres med de dengang hurtige dampskibe.<\/p>\n I det nye demokrati var tyngdepunktet p\u00e5 en m\u00e5de ogs\u00e5 flyttet mod vest, nemlig til Jylland, hvor lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs havde sine godser, som han elskede at v\u00e6re p\u00e5, n\u00e5r han ikke var n\u00f8dt til at opholde sig i K\u00f8benhavn, hvor han stod for den reviderede grundlov fra 1866. En grundlov, der s\u00f8rgede for, at de nationalliberale med base i K\u00f8benhavn blev sat helt udenfor indflydelse, mens lensgreven selv og hans godsejervenner samt de almindelige b\u00f8nder fik magten. En magt, som de havde indtil systemskiftet i 1901, som vi skal h\u00f8re mere om i n\u00e6ste uges Danmarkshistorie.<\/p>\n For der skete meget mere i sidste del af 1800-tallet, som vi m\u00e5 have med.<\/p>\n For nok havde jordbesidderne magten \u2013 men det ulmede i den voksende danske arbejderskare, der i takt med den stigende industrialisering blev flere og flere.<\/p>\n Ude p\u00e5 landet boede der nemlig mange jordl\u00f8se landarbejdere, som ikke havde mange rettigheder, men som til geng\u00e6ld m\u00e5tte knokle h\u00e5rdt og stadig leve et kummerligt liv. For dem bet\u00f8d Grundloven ikke ret meget, og deres liv var stort set det samme som f\u00f8r 1849.<\/p>\n Mange af dem valgte derfor at tage til byen i h\u00e5bet om at et job i den nye industri ville give dem et bedre liv. Det skete desv\u00e6rre sj\u00e6ldent. Arbejdet var stadig h\u00e5rdt og nedslidende \u2013 og familierne blev stuvet sammen i sm\u00e5, d\u00e5rlige lejligheder.<\/p>\n Det kunne ikke forts\u00e6tte \u2013 og den voksende arbejderbev\u00e6gelse dannede da ogs\u00e5 sit eget parti, Socialdemokratiet i 1871.<\/p>\n Det var dengang begrebet arbejdskamp skulle tages helt alvorligt. En af partiets stiftere Louis Pio blev s\u00e5ledes id\u00f8mt en lang f\u00e6ngselsstraf for h\u00f8jforr\u00e6deri. For at sl\u00e5 arbejderbev\u00e6gelsen ned sendte man ham ogs\u00e5 til Amerika. Men han kom tilbage \u2013 og der var ogs\u00e5 andre dygtige mennesker i arbejderbev\u00e6gelsen, fx en Peter Knudsen, der dygtigt opbyggede partiet op gennem 1880\u00b4erne.<\/p>\n Det stod ogs\u00e5 hurtigt klart at skulle arbejderne have succes med at skaffe sig gode levevilk\u00e5r, s\u00e5 skulle der fagforeninger til. S\u00e5 i 1898 var der etableret fagforeninger for hvert fag i alle danske byer.<\/p>\n Konflikten med arbejdsgiverne – i tidens sprog kapitalisterne \u2013 var uundg\u00e5elig, og i 1899 efter talrige strejker og lockouter blev arbejderne lockoutet i hele fem m\u00e5neder. Resultatet blev den samarbejdsaftale, som vi stadig har p\u00e5 det danske arbejdsmarked, med varslinger, forligsinstitution osv. En aftale, der kaldes Den Danske Model, og som mange lande stadig misunder os.<\/p>\n Tilbage i\u00a0Danmark\u00a0i tiden\u00a0omkring 1900 stod det derfor ogs\u00e5 alle klart, at samfundet havde \u00e6ndret sig. At noget nyt skulle til at ske. Det gamle system med p\u00e5 den ene side godsejerne, de adelige og milit\u00e6ret i H\u00f8jre og b\u00f8nderne i Venstre havde spillet fallit. Arbejderne, husm\u00e6ndene og de intellektuelle \u2013 og p\u00e5 sigt kvinderne – ville ogs\u00e5 v\u00e6re med til at bestemme. Et systemskifte var p\u00e5 vej.<\/p>\n Og netop systemskiftet til parlamentarismen \u2013 og kvindernes stemmeret – skal det handle om n\u00e6ste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/b><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: Industrialisering, arbejderbev\u00e6gelse og andelsbev\u00e6gelse Danmark i anden del af 1800-tallet var p\u00e5 mange m\u00e5der et helt andet Danmark end Danmark i f\u00f8rste del af 1800-tallet. … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri
\nog konger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a>
\nValdemar Atterdag: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3773<\/a>
\nMargrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3956<\/a>
\nUnionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4019<\/a>
\nGrevens Fejde og Reformationen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4129<\/a>
\nChristian d. 4 og K\u00f8benhavn g\u00f8res stor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4142<\/a>
\nFrederik d. 3, Enev\u00e6lden, Kvindefejden
\nog Tabet af Sk\u00e5ne-landene: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4363<\/a>
\nOplysningstid, Det Florissante Eventyr
\nog Store Nordiske Krig:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4457<\/a>
\nChristian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4512<\/a>
\nFrederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4588<\/a>
\nGuldalderen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4653<\/a>
\nNye tanker op mod 1849: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4717<\/a>
\nFrederik d. 7., Grundlov og Tre\u00e5rskrig: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4790<\/a>
\nDet unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=5395<\/a><\/p>\n