Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
DET UNGE DEMOKRATI, 1864 OG EUROPAS SVIGERFAR<\/strong><\/p>\n Da vi vandt Tre\u00e5rskrigen i 1850, ville jublen ingen ende tage. De danske soldater gik triumferende sejrsmarcher, og der blev sunget h\u00f8jt om den tapre landssoldat. Ingen \u2013 eller i hvert fald meget f\u00e5 \u2013 var i stand til at se gennem sejrsrusen og f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den store trussel, som l\u00e5 fra vores store nabo mod syd: Et forenet Tyskland under jernkansleren Bismarck \u2013 og et Tyskland, hvor alle nu mente, at Danmark undertrykte alle tyskere i hertugd\u00f8mmerne.<\/p>\n Det spritnye danske demokrati (Grundloven er som bekendt fra 1849) var nemlig i d\u00e9n grad overbevist om sin egen fantastiske styrke, selvom vi i tiden mellem Tre\u00e5rskrigen og 1864 havde ikke f\u00e6rre end elleve forskellige regeringer. Demokratiet var nyt og spinkelt, og alt skulle afpr\u00f8ves samtidig med at landet gennemgik store forvandlinger.<\/p>\n I K\u00f8benhavn forsvandt voldene efter den store kolera-epidemi \u2013 og byen kunne begynde sin udvikling mod at blive den moderne storby, som K\u00f8benhavn er i dag.<\/p>\n Industrialisering, urbanisering og meget andet, der blev betragtet som et stort fremskridt tog fart. Jernbane, dampskibe og en generel \u00f8get trafik var b\u00e5de midlet og billedet p\u00e5 den nye tid. Og Danmark var \u2013 til trods for tabet at Norge i 1813 og statsbankeroten i 1814 \u2013 igen p\u00e5 vej frem.<\/p>\n Men s\u00e5 ramte ulykken. Den danske grundlov gjaldt ikke nede i hertugd\u00f8mmerne Slesvig-Holstein. Men nu lavede politikerne en f\u00e6llesforfatning, der gjaldt for Danmark og S\u00f8nderjylland, men ikke for Holsten. Forfatningen var i d\u00e9n grad i strid med de gamle regler, der stillede hele omr\u00e5det frit. Men man h\u00e5bede, at s\u00e5vel Sverige-Norge, England og Rusland ville komme Danmark til hj\u00e6lp, hvis det endte med krig.<\/p>\n Det gjorde d\u00e9t \u2013 men ingen kom Danmark til unds\u00e6tning.<\/p>\n Tyskerne havde derimod ikke glemt Tre\u00e5rskrigen og det de mente var dansk undertrykkelse af alt tysk, og da Tyskland samtidig havde brug for en pr\u00f8veklud, inden det store angreb mod Frankrig, s\u00e5 var det ligefor med en krig. Valget faldt p\u00e5 Danmark, der s\u00e5 uklogt f\u00e6gtede med den nye forfatning, som kongen Frederik d. 7. ikke engang havde n\u00e5et at underskrive, inden han pludselig d\u00f8de 15. november 1863.<\/p>\n Den nye konge \u2013 Christian d. 9. \u2013 ville f\u00f8rst ikke skrive novemberforfatningen under, da han vidste, at den bet\u00f8d krig. Men d. 18. november 1863 gjorde han det \u2013 st\u00e6rkt presset – alligevel. Den gjaldt fra 1. januar 1864.<\/p>\n Angrebet fra Tyskland m\u00e5tte komme \u2013 og det kom midt i januar 1864 mod et Danmark, som ikke havde holdt h\u00e6ren og forsvarsv\u00e6rkerne ved lige, men hvor soldaterne stadig var udrustede med de gammeldags forladede gev\u00e6rer, mens tyskerne var professionelle soldater med moderne v\u00e5ben, bla bagladede gev\u00e6rer.<\/p>\n Krigen blev kort, men ubarmhjertig og h\u00e5rd. I den kolde vinter og det tidlige for\u00e5r m\u00f8dtes de to h\u00e6re: Den danske p\u00e5 cirka 40.000 m\u00e6nd, de fleste ganske uerfarne, og den tysk-\u00f8strigske p\u00e5 57.000 m\u00e6nd med tre \u00e5rs milit\u00e6ruddannelse bag sig.<\/p>\n Det m\u00e5tte g\u00e5 galt, og det gjorde det ogs\u00e5. Vi vandt dog \u2013 pga t\u00e5gen og tysk fejlvurdering \u2013 slaget ved Mysunde 2. februar, men s\u00e5 kom nederlagene ved Dannevirke og Sankelmark. D. 6. februar var krigen reelt afgjort og kunne v\u00e6re sluttet med et tilbud om forhandlinger under international m\u00e6gling.<\/p>\n Men nej, det danske folk blev grebet af panik og nationalf\u00f8lelse \u2013 og de nye politikere fulgte folkestemningen. S\u00e5 krigen varede 2\u00bd meningsl\u00f8se m\u00e5neder mere \u2013 helt indtil det sidste slag 18. april ved Dybb\u00f8l M\u00f8lle.<\/p>\n S\u00e5 var det hele afgjort \u2013 og ved de efterf\u00f8lgende fredsforhandlinger bed Tyskland sig fast. Gr\u00e6nsen kom til at ligge ved Konge\u00e5en \u2013 og mere end 200.000 danskere var nu tyske og skulle v\u00e6re s\u00e5 i sm\u00e5 60 \u00e5r<\/p>\n Hvad udad tabes, m\u00e5 indad vindes, blev der sagt \u2013 og Danmark har lige siden det sk\u00e6bnesvangre \u00e5r 1864 opfattet sig selv som et lille stat og ikke som en stormagt. Ja, selvopfattelsen som lille og ubetydelig i kombination med andedamsmentaliteten om at have nok i os selv er f\u00f8rst nu 150 \u00e5r ved at vende, bla pga den danske deltagelse i b\u00e5de Irak og Afghanistan \u2013 men ogs\u00e5 via den rolle, som Danmark pr\u00f8ver at spile i EU \u2013 trods de danske forbehold \u2013 og i FN.<\/p>\n I kongehuset har man dog hele tiden set udad, netop p\u00e5 d\u00e9n tid, hvor Danmark blev lille, fik man placeret s\u00f8nner og d\u00f8tre overalt p\u00e5 tronen i Europa. Frederik d. 7. d\u00f8de i 1863 \u2013 og dermed udd\u00f8de ogs\u00e5 den oprindelige gren af den danske kongesl\u00e6gt, den oldenborgske. Men en anden gren \u2013 den gl\u00fcckborgske \u2013 tog over med Christian d. 9. og hans dronning Louise.<\/p>\n Og deres b\u00f8rn blev n\u00e6sten alle kronede hoveder: Den \u00e6ldste s\u00f8n, Frederik d. 8, blev selvsagt konge af Danmark, datteren Alexandra blev dronning af England, datteren Dagmar blev zarina i Rusland, og s\u00f8nnen Vilhelm blev konge af Gr\u00e6kenland under navnet Georg d. 1. Derudover blev datteren Thyra hertuginde af Cumberland, og s\u00f8nnen Valdemar blev valgt som konge af Bulgarien, men valgte dog at takke nej og blive i Danmark.<\/p>\n Christian d. 9. har derfor ogs\u00e5 siden v\u00e6ret kendt som Europas svigerfar, og hver sommer m\u00f8dtes den store familie p\u00e5 slottet Fredensborg i Nordsj\u00e6lland, hvor de holdt sommerferie og talte sammen \u2013 noget som kansleren nede i Tyskland ikke br\u00f8d sig om. Han mente, at de smedede r\u00e6nker mod ham, og m\u00e5ske er der ogs\u00e5 blevet snakket politik.<\/p>\n Men somrene p\u00e5 Fredensborg var f\u00f8rst og fremmest en familiesammenkomst, hvor travle kongelige fra mange lande, der ofte ikke s\u00e5s ellers i l\u00f8bet af \u00e5ret, kunne v\u00e6re sammen et par uger og holde ferie og nyde livet<\/p>\n For nu var det at holde ferie og slappe af blevet moderne hos de kongelige og en lille privilegeret overklasse.<\/p>\n For langt de fleste danskere drejede livet sig dog ikke om, hvorvidt man skulle spille kroket eller i stedet spadsere en tur i en blomstrende park. Nej, de fleste danskere k\u00e6mpede simpelthen for at overleve i et samfund, hvor skellene mellem rig og fattig var enorme, og hvor livet \u00e5ret rundt var et slid for det daglige br\u00f8d.<\/p>\n Og netop forskellen mellem rig og fattig, industrialisering, vandring fra land til by og urbanisering skal det handle om n\u00e6ste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: DET UNGE DEMOKRATI, 1864 OG EUROPAS SVIGERFAR Da vi vandt Tre\u00e5rskrigen i 1850, ville jublen ingen ende tage. De danske soldater gik triumferende sejrsmarcher, og … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri
\nog konger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a>
\nValdemar Atterdag: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3773<\/a>
\nMargrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3956<\/a>
\nUnionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4019<\/a>
\nGrevens Fejde og Reformationen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4129<\/a>
\nChristian d. 4 og K\u00f8benhavn g\u00f8res stor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4142<\/a>
\nFrederik d. 3, Enev\u00e6lden, Kvindefejden
\nog Tabet af Sk\u00e5ne-landene: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4363<\/a>
\nOplysningstid, Det Florissante Eventyr
\nog Store Nordiske Krig:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4457<\/a>
\nChristian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4512<\/a>
\nFrederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4588<\/a>
\nGuldalderen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4653<\/a>
\nNye tanker op mod 1849: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4717<\/a>
\nFrederik d. 7., Grundlov og Tre\u00e5rskrig: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4790<\/a><\/p>\n