Er det en naturlov, at\u00a0empati og magt\u00a0er hinandens modstandere?<\/p>\n
P\u00e5 den ene side er der de mennesker, der er\u00a0empatiske, rummelige og med forst\u00e5else for andre end dem selv og det, som\u00a0de selv mener. De mennesker er varme, sk\u00f8nne mennesker\u00a0at v\u00e6re sammen med, men de har sj\u00e6ldent nogen magt.<\/p>\n
P\u00e5 den anden siden er der s\u00e5 dem, der s\u00f8ger – og ofte ogs\u00e5 tilriver sig magten. For magt er ikke noget, som man f\u00e5r. Det er noget, som man tager – og tit b\u00e5de voldsomt og brutalt, og m\u00e5ske er det derfor, at magtens mennesker\u00a0i reglen\u00a0er dem, der ser verden fra \u00e9t synspunkt og med \u00e9n kode: Deres egen!!!<\/p>\n
S\u00e5 det er n\u00e6rliggende at konkludere, at magt og empati er naturlige mods\u00e6tninger – og ogs\u00e5 modstandere i valget af livsfilosofi og m\u00e5de at v\u00e6re menneske p\u00e5,\u00a0m\u00e5ske is\u00e6r i forhold til ens medmennesker.<\/p>\n
MEN skal verden og samfundet have en chance, s\u00e5 m\u00e5 de empatiske til at komme op p\u00e5 hesten og f\u00e5 lidt af det killerinstinkt, som magtmenneskene har i overflod. For ellers s\u00e5 ender det med, at de endimensionelle magtmennesker styrer samfundet – og d\u00e9t vil v\u00e6re til skade for os alle sammen.<\/p>\n
For den anden mulighed eksisterer ikke: Nemlig troen p\u00e5 at\u00a0magtmenneskene kan g\u00f8res mere empatiske. Den id\u00e9\u00a0er liges\u00e5 naiv som at tro, at man kan stole p\u00e5, at den gale hund ikke lukker de skarpe t\u00e6nder sammen og bider. Men den bider – hver gang, og det samme g\u00f8r magtmenneskene, n\u00e5r de f\u00e5r lov.<\/p>\n
Og det er s\u00e5 d\u00e9r, hvor samfundet er idag. S\u00e5 der kaldes nu – kaldes for alvor p\u00e5 de empatiske mennesker, der vil mere end egen magt og vinding. De mennesker, der vil det gode og livsbekr\u00e6ftende og givende – ikke kun for dem selv, men for hele samfundet.<\/p>\n
Nogle kalder dem dr\u00f8mmere og fantaster, andre kalder dem nedladende og grimme ting, men de fleste ryster bare lidt p\u00e5 hovedet og g\u00e5r videre opslugt af sig selv og deres egen verden\u00a0– og ensomhed – skildret pr\u00e6cist\u00a0p\u00e5 det maleri af Edvard Munch, der hedder “Aften p\u00e5 Karl Johan”.<\/p>\n
Jeg kalder de empatiske for\u00a0de eneste rigtige realister. For skal samfundet best\u00e5 som \u00e9t sammenh\u00e6ngende samfund, hvor vi er der for hinanden, s\u00e5 skal vi hj\u00e6lpe, st\u00f8tte og berige hinanden. Og det g\u00f8r de empatiske s\u00e5 langt bedre og s\u00e5 meget mere end noget egocentreret magtmenneske nogensinde kunne v\u00e6re i stand til.<\/p>\n
S\u00e5 der kaldes nu – kaldes p\u00e5 alle, der lytter med \u00f8rene, ser med \u00f8jnene, t\u00e6nker med hjertet\u00a0 og efterlever i hverdagen og overfor b\u00e5de ven og fremmed. Og en af de stemmer er Danmarksbloggens.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Er det en naturlov, at\u00a0empati og magt\u00a0er hinandens modstandere? P\u00e5 den ene side er der de mennesker, der er\u00a0empatiske, rummelige og med forst\u00e5else for andre end dem selv og det, som\u00a0de selv mener. De mennesker er varme, sk\u00f8nne mennesker\u00a0at v\u00e6re … L\u00e6s resten