Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
FREDERIK D. 7. GRUNDLOV OG TRE\u00c5RSKRIG<\/strong><\/p>\n P\u00e5 torsdag d. 5. juni er det Grundlovsdag. Dagen hvor vi fejrer, at Danmark i 1849 blev et demokrati efter at Monrad, Clausen, Moltke og de andre Grundlovsf\u00e6dre var f\u00e6rdige med deres arbejde: Nemlig at forfatte den Grundlov, der blev underskrevet af Frederik d. 7.<\/p>\n Men i virkeligheden var arbejdet g\u00e5et i gang lang tid f\u00f8r.<\/p>\n Allerede i 1830\u00b4erne nedsatte den gamle enev\u00e6ldskonge Frederik d. 6. nemlig de st\u00e6nderforsamlinger, der skulle danne overgangen til det demokrati, som blev f\u00f8dt i 1848 og gennemf\u00f8rt i 1849. Den gamle konge s\u00e5 nemlig klart, hvad vej det gik og mente, at det var en god ide at lade overgangen komme stille og roligt fremfor hurtigt og brat.<\/p>\n Frederik d. 7.\u00b4s far Christian d. 8. var enig og satte yderligere gang i arbejdet kort f\u00f8r sin d\u00f8d i vinteren 1848.<\/p>\n Det var dog ikke alle, der var enige i den langsomme overgang. En af dem var den national-liberale Orla Lehmann, der holdt br\u00e6ndende taler om det folkestyre og de frihedsrettigheder, som hellere skulle komme i dag end i morgen: Menings-, trykke- og ytringsfriheden. Is\u00e6r de unge og yngre var helt enige med ham \u2013 og der blev flere steder talt begejstret om det folkestyre, som m\u00e5tte v\u00e6re p\u00e5 vej.<\/p>\n Der var med andre ord uro og revolution i luften over Europa \u2013 og ogs\u00e5 i Danmark.<\/p>\n Og her is\u00e6r i S\u00f8nderjylland og hertugd\u00f8mmerne, hvor der ellers havde v\u00e6ret roligt i flere \u00e5rhundreder. Men i takt med den stigende nationalf\u00f8lelse i b\u00e5de Danmark og det nu forenede Stor-Tyskland blev det pludselig vigtigt, om man var tysker eller dansker. Det havde det ellers aldrig v\u00e6ret f\u00f8r, hvor man i stedet havde opfattet sig selv som slesviger, holstener eller slet og ret som en person fra hertugd\u00f8mmerne.<\/p>\n Men nu blev det essentielt, om man var det ene eller andet, talte dansk eller tysk. Og at sige at man ikke var nogen af delene, men i stedet var tilh\u00e6nger af hertugd\u00f8mmerne og blot opfattede sig selv som hertugd\u00f8mmer duede ikke.<\/p>\n Det kunne n\u00e6sten kun ende med konfrontation.<\/p>\n En situation som prinserne fra Augustenborg, der var s\u00f8nner af Struenses og Caroline Mathildes datter, pr\u00f8vede at udnytte til egen fordel for derigennem at kunne f\u00e5 magten over hertugd\u00f8mmerne.<\/p>\n Det hele endte galt. Det endte med Tre\u00e5rskrigen, som varede fra 1848 til 1850, og som Danmark, der i mellemtiden var blevet et spritnyt demokrati, vandt.<\/p>\n Jublen ville ingen ende tage \u2013 og ingen t\u00e6nkte p\u00e5, at man havde tr\u00e5dt et nyt, samlet og meget st\u00e6rkt Tyskland over t\u00e6erne. Det skulle vi imidlertid f\u00e5 at m\u00e6rke 14 \u00e5r senere i 1864. Men det vender vi her i Danmarksbloggens Danmarkshistorie tilbage til efter sommerpausen.<\/p>\n For det store skifte var nu sket. Danmark var blevet et demokrati. Uden revolution, uden ballade \u2013 men ikke uden teatralske ord og fagter.<\/p>\n Tilbage i de urolige martsdage i 1848 var en gruppe k\u00f8benhavnere \u2013 blandt andet Orla Lehmann, der sagde de ber\u00f8mte om ikke at drive nationen til fortvivlelsens selvhj\u00e6lp<\/i> – forsamlede p\u00e5 teatret og vintertivoliet Casino og r\u00e5dhuset til m\u00f8de. Et m\u00f8de, der endte med at m\u00e6ndene gik i fakkeltog til Christiansborg og Frederik d. 7.<\/p>\n For NU skulle det v\u00e6re. NU skulle Danmark af med den gamle enev\u00e6lde, og demokratiet skulle indf\u00f8res. Men de kunne godt g\u00e5 hjem igen.<\/p>\n For Frederik d. 7., der n\u00e6rmest lige var blevet konge, havde nemlig lugtet lunten og liges\u00e5 stille tidligere p\u00e5 dagen afskediget det gamle ministerium og dermed afskaffet enev\u00e6lden.<\/p>\n S\u00e5 da deputationen \u2013 ret ophidsede – n\u00e5ede frem til slottet, kunne Frederik Folkek\u00e6r, som han siden blev kaldt, sl\u00e5 ud med h\u00e5nden og flot sige. Det, som De kommer for at anmode Deres Konge om, det er allerede udf\u00f8rt. \u00a0<\/i><\/p>\n Og s\u00e5 kunne Grundlovsf\u00e6drene g\u00e5 i gang med arbejdet \u2013 og kun lidt over et \u00e5r senere, midt i Tre\u00e5rskrigen \u2013 underskrev Frederik d. 7. Grundloven, der var den tids mest demokratiske i hele verden.<\/p>\n S\u00e5 let, s\u00e5 elegant har meget f\u00e5 andre \u2013 om nogen overhovedet \u2013 lande g\u00e5et over til folkestyret.<\/p>\n Det er derfor ogs\u00e5 helt fortjent, at det netop er ham \u2013 Frederik d. 7. \u2013 der m\u00f8der os h\u00f8jt til hest, n\u00e5r vi er p\u00e5 Christiansborg Slotsplads i dag,\u00a0hvad enten vi s\u00e5 er der for at se Christiansborg, g\u00e5 ned i ruinerne, bes\u00f8ge folketinget, demonstrere eller m\u00e5ske bare skifte bus.<\/p>\n Frederik d. 7. var i det hele taget kendt for sine rammende replikker, one-liners som de ville hedde i dag, som n\u00e5r han p\u00e5 sine rejser rundt om i landet altid sluttede af med at stille sig op p\u00e5 en stol i forsamlingen, sl\u00e5 ud med armene og landsfaderligt sige: Hils Eders koner og b\u00f8rn.<\/i><\/p>\n Danskerne elskede ham for det, og for at han absolut ikke var fejlfri. Ikke alene drak Frederik d. 7. en hel del. Men han havde ogs\u00e5 v\u00e6ret gift ikke mindre end to gange \u2013 blandt med selveste Frederik d. 6.\u00b4s datter- f\u00f8r han endelig fandt sammen med Louise Rasmussen. En pige af folket med en tjenestepige til mor, en gift og velhavende mand som far – og en avisforl\u00e6gger, der ogs\u00e5 blev kongens gode ven, som elsker.<\/p>\n De to \u2013 Frederik og Louise \u2013 havde l\u00e6rt at kende, dengang han var kronprins, og hun var balletpige p\u00e5 Det Kgl. Teater, hvilket dengang n\u00e6rmest var niveauet lige over prostitueret. En umulig alliance, som alligevel blev mulig \u2013 ogs\u00e5 selvom hun fik et barn med hendes avis-mand, et barn der blev bortadopteret.<\/p>\n Hoffet og andre med status i samfundet br\u00f8d sig heller ikke meget om hverken Frederik d. 7. eller Grevinde Danner (som Louise Rasmussen nu hed), som de ans\u00e5 for primitive og simple. Antipatien\u00a0var geng\u00e6ldt hos Danmarks kongepar, der ans\u00e5 hoffolk og andre med gl\u00e6de for titler og magt for snobbede og kedelige.<\/p>\n Parret opholdt sig derfor ogs\u00e5 meget p\u00e5 Frederiksborg Slot og J\u00e6gerspris Slot i stedet for i hovedstaden. Her kunne Frederik d. 7. ogs\u00e5 b\u00e5de fiske og grave efter de oldtidsminder, som han interesserede sig dybt for. B\u00f8rn fik parret dog aldrig, s\u00e5 igen skulle man til at se sig om for at finde den n\u00e6ste konge i Danmark.<\/p>\n Valget faldt p\u00e5 ham, der kendes som Christian d. 9., Europas svigerfar, hvis s\u00f8nner og d\u00f8tre blev konge af Danmark, konge af Gr\u00e6kenland, konge af Norge, dronning af England, zarina i Rusland og de sidste gift ind i tyske og franske adelige og fyrstelige kredse. Han, som er den f\u00f8rste af de Gl\u00fcckborgske konger, men dog stadig af den samme kongesl\u00e6gt som de gamle Oldenborgere, hvilket er enest\u00e5ende i Europa.<\/p>\n Og netop Europas svigerfar, det unge demokrati og det sk\u00e6bnesvangre \u00e5r 1864 skal vi h\u00f8re mere om, n\u00e5r Danmarksbloggens Danmarkshistorie vender tilbage efter sin sommerpause. Det bliver mandag 1. september. Vel m\u00f8dt.<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: FREDERIK D. 7. GRUNDLOV OG TRE\u00c5RSKRIG P\u00e5 torsdag d. 5. juni er det Grundlovsdag. Dagen hvor vi fejrer, at Danmark i 1849 blev et demokrati … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri
\nog konger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a>
\nValdemar Atterdag: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3773<\/a>
\nMargrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3956<\/a>
\nUnionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4019<\/a>
\nGrevens Fejde og Reformationen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4129<\/a>
\nChristian d. 4 og K\u00f8benhavn g\u00f8res stor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4142<\/a>
\nFrederik d. 3, Enev\u00e6lden, Kvindefejden
\nog Tabet af Sk\u00e5ne-landene: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4363<\/a>
\nOplysningstid, Det Florissante Eventyr
\nog Store Nordiske Krig:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4457<\/a>
\nChristian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4512<\/a>
\nFrederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4588<\/a>
\nGuldalderen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4653<\/a>
\nNye tanker op mod 1849: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4717<\/a><\/p>\n