Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
GULDALDEREN<\/strong><\/p>\n Guldalderen er en betegnelse, som\u00a0bruges om de f\u00f8rste cirka fem \u00e5rtier i 1800-tallet. Og nok var b\u00e5de Christian d. 8. og Frederik d. 7.\u00a0ogs\u00e5 konger i denne periode, men alligevel er det Frederik d. 6., som\u00a0der t\u00e6nkes p\u00e5, n\u00e5r der tales om guldaldertidens konge.<\/p>\n Som beskrevet i sidste uge var\u00a0Frederik d. 6.\u00a0ogs\u00e5\u00a0Danmarks reelle regent i n\u00e6sten seks\u00a0\u00e5rtier fra paladsrevolutionen i 1784 til han d\u00f8de i 1839.\u00a0Og historierne om den samvittighedsfulde og arbejdsomme monark, der passede s\u00e5 godt p\u00e5 sit folk og rige, at n\u00f8glerne til byens porte l\u00e5 p\u00e5 hans natbord, var ogs\u00e5\u00a0lige til h\u00f8jrebenet for den danske guldalder, der byggede p\u00e5 romantikken som kunstperiode og inspiration.<\/p>\n I Danmark blev romantikken derfor ogs\u00e5 stort set uden det voldsomme drama og den d\u00f8dsl\u00e6ngsel, som fx den tyske romantik havde. Den danske romantik blev langt mere en inderlig og f\u00f8lelsesladet nationalromantik, der\u00a0fokuserede p\u00e5\u00a0naturen, det \u00e6gte i mennesket\u00a0og kunsten.<\/p>\n En romantik, hvor man i lyset af statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge\u00a0i 1814, solede sig i tidligere tiders store bedrifter af konger og andet godtfolk. Hvor man dyrkede det specielt danske – der vel egentlig ret beset aldrig rigtig var blevet dyrket f\u00f8r, hvor\u00a0den\u00a0enkelte\u00a0snarere opfattede sig selv som kommende fra en stand eller et laug, fra en by eller en egn. Men nu – ogs\u00e5 i lyset af den nationalisme, der kom fra den franske revolution – blev vi alle meget danske.<\/p>\n Og forfattere og malere og andre kunstnere stod i k\u00f8 for at gribe de nye tanker – og der var mange af dem,\u00a0og de var gode. Aldrig, hverken f\u00f8r eller siden, har der v\u00e6ret s\u00e5 stor en talentmasse indenfor de kreative fag i Danmark som netop i guldalderen. Nutidens store globale succes indenfor dansk film og tv\u00a0er vand ved siden af.<\/p>\n Mest kendt er selvf\u00f8lgelig H. C. Andersen, vores store eventyrdigter, der er kendt og elsket over hele verden, og som \u00e5rligt er \u00e5rsag til at flere v\u00e6lger at l\u00e6re dansk, blot for at kunne l\u00e6se H. C. Andersen p\u00e5 nationalsproget. Der er ogs\u00e5 noget at l\u00e6se. Udover eventyrene skrev han romaner, rejseberetninger, dagb\u00f8ger, breve og meget andet.<\/p>\n Kun \u00e9n mere kan\u00a0H. C. Andersen kunststykket med at f\u00e5 folk til at\u00a0l\u00e6re\u00a0dansk efter\u00a0– og det er selvf\u00f8lgelig filosoffen S\u00f8ren Kierkegaard, der med sine skrifter skabte en helt ny retning: Eksistentialismen, der\u00a0stadig inspirerer, foruroliger og g\u00f8r, at der t\u00e6nkes nye tanker.<\/p>\n Et andet stort internationalt navn er Bertel Thorvaldsen, som i mange \u00e5r boede i Rom, hvor han lavede de fleste af hans skulpturer – og hvor han samlede hans nordiske kunstnervenner, n\u00e5r de p\u00e5 deres kultur- og dannelsesrejser kom til Italien for i m\u00e5nedsvis at bo, skrive, male og inspireres af og i Den Evige Stad.<\/p>\n Hjemme i K\u00f8benhavn var Bakkehuset samlingsstedet. Det l\u00e5\u00a0udenfor voldene\u00a0p\u00e5 landet ved S\u00f8ndermarken, hvor man stadig kan se det – nu blot som en del af den pulserende storby K\u00f8benhavn med Frederiksberg som en lille enklave.<\/p>\n I Bakkehuset boede forfatter Knud Lyhne og hans kone Kamma Rahbek. Og\u00a0det var dertil, at de alle kom: Knud Lyhnes ven P. A. Heiberg, inden han blev landsforvist, digteren Adam Oehlenschl\u00e4ger (det er ham med de higer og s\u00f8ger<\/em> om guldhornene), salmedigteren og forfatteren af historiske romaner B. S. Ingemann og mange flere.<\/p>\n Der blev talt og diskuteret\u00a0og l\u00e6st op og snakket – og b\u00f8lgerne kunne g\u00e5 s\u00e5 h\u00f8jt, at de implicerede gik i indbyrdes fejder, som kunne\u00a0k\u00f8re i diverse dagblade og aviser i m\u00e5nedsvis.<\/p>\n Andre guldalder-forfattere og -digtere var: Christian Winther, Henrik Steffens, Steen Steensen Blicher, Emil Aarestrup og Schack von Staffeldt for bare at n\u00e6vne nogle f\u00e5.<\/p>\n Og s\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig dansk \u00e5ndslivs k\u00e6mpe: N.F.S. Grundtvig, pr\u00e6st, salmedigter, forfatter og grundl\u00e6gger af h\u00f8jskolebev\u00e6gelsen. Hans betydning for dansk selvopfattelse og kristendom som en glad, lys\u00a0og personlig kristendom kan simpelthen ikke overvurderes. Selv i 2014 betyder hans tanker meget for os og vores m\u00e5de at t\u00e6nke og tale om os selv p\u00e5 – ogs\u00e5 selvom vi ikke altid selv ved, at det kommer fra Grundtvig.<\/p>\n Men ogs\u00e5 p\u00e5 Det Kgl. Teater i K\u00f8benhavn foregik der en masse i dansk guldalder. Det var her, at den franske balletmester Bournonville skabte den danske ballet, der stadig i dag er verdensber\u00f8mt. Mest vigtigt p\u00e5 skuespilsscenen var en af vores st\u00f8rste skuespillerinder Johanne Luise Heiberg, der var gift med Johan Ludvig Heiberg, der skrev nationalskuespillet Elverh\u00f8i til Frederik d. 6\u00b4s datters\u00a0bryllup med den senere Frederik d. 7.<\/p>\n Endelig er der malerkunsten med navne som Lundbye, Skovg\u00e5rd, K\u00f8bke, Eckersberg og andre, der maler romantiske landskaber, mennesker og andet, som fort\u00e6ller historien om et Danmark, der er blevet sm\u00e5t og fattigt, men som stadig er smukt. Og musikken med navne som Weyse, Kuhlau,\u00a0Gade, Lumbye\u00a0og Hartmann.<\/p>\n Og der er mange flere endnu. En sand vrimmel af m\u00e6nd\u00a0– og f\u00e5 kvinder, der ogs\u00e5 fik eller tog sig lov som forfatterne Thomasine Gyllembourg og\u00a0Mathilde Fibiger –\u00a0og s\u00e5 de allerede n\u00e6vnte kunstneren Kamma Rahbek og skuespillerinden Johanne Luise Heiberg.<\/p>\n Alle guldaldertidens sk\u00f8n\u00e5nder kunne dog ikke skjule den store n\u00f8d og elendighed, som der var i Danmark – og enev\u00e6lden var ejheller l\u00e6ngere oplyst og nyt\u00e6nkende. Tingene k\u00f8rte p\u00e5 rutinen. Noget nyt skulle til – og gerne noget med demokrati og muligheden for social mobilitet, ogs\u00e5 selvom det ulmede sydp\u00e5 i Tyskland.<\/p>\n Og netop Tre\u00e5rskrigen og de nye tanker op mod 1849 skal vi h\u00f8re om n\u00e6ste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: GULDALDEREN Guldalderen er en betegnelse, som\u00a0bruges om de f\u00f8rste cirka fem \u00e5rtier i 1800-tallet. Og nok var b\u00e5de Christian d. 8. og Frederik d. 7.\u00a0ogs\u00e5 … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri
\nog konger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a>
\nValdemar Atterdag: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3773<\/a>
\nMargrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3956<\/a>
\nUnionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4019<\/a>
\nGrevens Fejde og Reformationen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4129<\/a>
\nChristian d. 4 og K\u00f8benhavn g\u00f8res stor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4142<\/a>
\nFrederik d. 3, Enev\u00e6lden, Kvindefejden
\nog Tabet af Sk\u00e5ne-landene: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4363<\/a>
\nOplysningstid, Det Florissante Eventyr
\nog Store Nordiske Krig:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4457<\/a>
\nChristian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4512<\/a>
\nFrederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4588<\/a><\/p>\n