Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
FREDERIK\u00a0D. 6., STATSBANKEROT\u00a0OG TABET AF NORGE <\/strong><\/p>\n Frederik d. 6. blev f\u00f8rst officielt Danmarks og Norges konge i 1808, men i realiteten havde han v\u00e6ret\u00a0regent siden 1784, hvor han snedigt og dristigt foretog d\u00e9n paladsrevolution, der skaffede Danmark af med enkedronning Juliane Marie, Arveprinsen og Guldberg – og istedet satte ham selv og hans kreds af gode m\u00e6nd i spidsen for Danmark.<\/p>\n Der var ogs\u00e5 nok at lave, og i det meste af hans regeringstid\u00a0en del\u00a0f\u00e6rre \u00f8konomiske midler at g\u00f8re godt med sammenlignet med 1700-tallets gode indtjening. Men heldigvis var Frederik d. 6. af s\u00e5vel natur som\u00a0vane b\u00e5de n\u00f8jsom og arbejdsom.<\/p>\n F\u00e5 \u00e5r efter Frederik d. 6. havde overtaget magten fra sin endnu levende far, kong Christian d. 7., udbr\u00f8d den franske revolution i 1789. En begivenhed, der ogs\u00e5 satte sine spor i Danmark, hvor man var bange for, at noget lignende skulle ske, selvom danskerne som bekendt aldrig laver revolution i regnvejr.<\/p>\n Der skete heller ikke andet end at cirka 10 \u00e5r efter blodbadet i Frankrig, blev Johan Ludvig Heibergs far d\u00f8mt til eksil for sit digt: Ordner h\u00e6nger man p\u00e5 idioter.<\/em> Dybt besk\u00e6mmet rejste Heiberg senior til Paris, hvor han var resten af livet.<\/p>\n Til historien h\u00f8rer dog, at han bare skulle have sagt undskyld, s\u00e5 havde han v\u00e6ret tilgivet. Men Heiberg senior ville hellere v\u00e6re martyr for ytrings- og meningsfriheden end bo i Danmark hos sin kone og sin s\u00f8n, Johan Ludvig Heiberg, der senere skrev vores nationalskuespil “Elverh\u00f8i”.<\/p>\n Danskerne glemte hurtigt Heiberg senior. Men desv\u00e6rre bet\u00f8d ikke Heibergs digt, men de blodige begivenheder i Frankrig, at mange reformer blev stoppet i Danmark. Man var simpelthen bange for, hvad der ville ske, hvis almenheden fik for meget magt.<\/p>\n Danmark og Frederik d. 6. fik snart ogs\u00e5 andet at t\u00e6nke p\u00e5. Danmark holdt med Napoleon, der som enev\u00e6ldig kejser styrede Frankrig efter reformationen havde \u00e6dt sig selv og sine egne b\u00f8rn.<\/p>\n Det skulle vi komme til at fortryde. I 1801 kom engl\u00e6nderne nemlig, og Slaget p\u00e5 Rheden var en realitet. Vi kunne have undg\u00e5et det hele, hvis vi havde ladet vores handelsfl\u00e5de blive hjemme istedet for fr\u00e6kt at sejle rundt mellem de krigende lande i Europa og p\u00e5 de lange ruter ud i verden –\u00a0bare for at vi kunne tjene kassen.<\/p>\n Fl\u00e5den var nemlig p\u00e5 det tidspunkt verdens andenst\u00f8rste fl\u00e5de, kun overg\u00e5et af netop den britiske – og nu blev fl\u00e5den med bombardementet af K\u00f8benhavn i 1807 til dels smadret og til dels\u00a0taget af engl\u00e6nderne.<\/p>\n Konsekvensen var klar: Tvillingerigerne Danmark-Norge, som\u00a0 p\u00e5 mange m\u00e5der var to selvst\u00e6ndige lande, blot med den samme konge gik fra at tjene styrtende med penge til ikke at tjene noget n\u00e6vnev\u00e6rdigt. F\u00e5 \u00e5r efter i 1813 gik Danmark statsbankerot – og i 1814 mistede vi som en direkte konsekvens deraf og pga forhandlingerne i Kiel ogs\u00e5 Norge.<\/p>\n 400 \u00e5rs parl\u00f8b med Norge var slut.<\/p>\n Det at miste Norge var en stor og personlig sorg for Frederik d. 6., som i sit hus havde en ung mand g\u00e5ende. En mand, der senere blev konge under navnet Christian d. 9., en mand der stadig var i live i 1905, da Norge sendte bud til Danmark om det nyligt selvst\u00e6ndige land\u00a0m\u00e5tte f\u00e5 en af\u00a0Christian d. 9.\u00b4s \u00a0mange s\u00f8nner som norsk konge.<\/p>\n Svaret var ja, og i tilgift sagde den gamle konge med t\u00e5rer i \u00f8jnene: Om\u00a0De havde kendt Frederik d. 6. som jeg, der var en s\u00f8n i hans\u00a0hus, og havde kendt den sorg, som han f\u00f8lte over at have mistet Norge, s\u00e5 ville\u00a0De forst\u00e5, hvad jeg gamle mand f\u00f8ler i dag, da\u00a0Norge vender tilbage til sin gamle kongesl\u00e6gt.<\/em><\/p>\n T\u00e6nk engang at kunne sige det i 1905!!!<\/p>\n D\u00e9t kunne selv romantikkerne ikke have skrevet bedre. For i det nu s\u00e5 lille land skete der noget efter 1813 og 1814. Danmark samledes om kong Frederik d. 6., der if\u00f8lge myten ogs\u00e5 havde n\u00f8glerne til byportene liggende p\u00e5 sit natbord. S\u00e5 kunne han – og alle k\u00f8benhavnerne – nemlig sove trygt.<\/p>\n Han blev landsfaderen, der gik i Frederiksberg have med dronningen og de to d\u00f8tre, men som ogs\u00e5\u00a0havde en elskerinde. En elskerinde som ved hans d\u00f8d i 1839 m\u00f8dtes med dronningen for at snakke om den mand, som de begge havde elsket gennem et langt liv –\u00a0og som elskede dem begge to.<\/p>\n Frederik d. 6. var ogs\u00e5 konge, da danskerne omkring 1819 begyndte at forf\u00f8lge j\u00f8derne.\u00a0Men modsat mange af sine europ\u00e6iske kollegaer s\u00e5 s\u00f8rgede Frederik d. 6. for, at de forf\u00f8lgelser blev stoppet.<\/p>\n Han var en h\u00e6derlig og retlinet mand, og at kalde ham bagstr\u00e6berisk, fordi han – i en tid hvor reformerne begyndte at spire – holdt fast p\u00e5 enev\u00e6lden, er ikke fair. Han oplevede trods alt at miste sin mor som kun 4-\u00e5rig, fordi hun blev sendt v\u00e6k\u00a0–\u00a0og\u00a0at faderen var styret af andre (som ogs\u00e5 ville have\u00a0Frederik d. 6.\u00a0af banen), indtil han selv kunne tage over ved kuppet som 16-\u00e5rig.<\/p>\n Og han ville ikke andet end godt for sit folk – hele folket i en tid, hvor vi var blevet et lille og fattigt land og ikke den rige og blomstrende stormagt, som vi trods alt var det i 1700-tallet.<\/p>\n S\u00e5 det er faktisk psykologisk set godt klaret, at\u00a0Frederik d. 6.\u00a0blev, som han blev – og d\u00e9t vidste guldalder-tidens store s\u00f8nner ogs\u00e5 godt.<\/p>\n For Frederik d. 6.\u00b4s tid var guldalderen – den del af 1800-tallet, hvor romantikken blomstrede i den lille Tornerose-s\u00f8vnige hovedstad K\u00f8benhavn. Hvor\u00a0Danmark var beriget med folk som H. C. Andersen, Grundtvig, Kierkegaard, Ingemann, Oehlenschl\u00e4ger,\u00a0Thorvaldsen, K\u00f8bke\u00a0og alle de andre, der stadig spiller en stor rolle for Danmark og danskernes selvforst\u00e5else.<\/p>\n Og netop\u00a0guldalderen og alle dens sk\u00f8n\u00e5nder skal vi h\u00f8re om n\u00e6ste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: FREDERIK\u00a0D. 6., STATSBANKEROT\u00a0OG TABET AF NORGE Frederik d. 6. blev f\u00f8rst officielt Danmarks og Norges konge i 1808, men i realiteten havde han v\u00e6ret\u00a0regent siden … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri
\nog konger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a>
\nValdemar Atterdag: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3773<\/a>
\nMargrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3956<\/a>
\nUnionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4019<\/a>
\nGrevens Fejde og Reformationen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4129<\/a>
\nChristian d. 4 og K\u00f8benhavn g\u00f8res stor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4142<\/a>
\nFrederik d. 3, Enev\u00e6lden, Kvindefejden
\nog Tabet af Sk\u00e5ne-landene: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4363<\/a>
\nOplysningstid, Det Florissante Eventyr
\nog Store Nordiske Krig:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4457<\/a>
\nChristian d. 7., Struense
\nog Caroline Mathilde: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4512<\/a><\/p>\n