S\u00e5 starter \u00e5rets st\u00f8rste drama – og nej, jeg t\u00e6nker ikke p\u00e5 hverken skoler, lokcouter, v\u00e6kstplaner, landets \u00f8konomi\u00a0eller noget andet af det, der tr\u00e6kker overskrifter i \u00f8jeblikket.<\/p>\n
Jeg t\u00e6nker p\u00e5 p\u00e5sken, p\u00e5 den stille uge, som man kalder denne sidste uge inden p\u00e5skemiraklet sker. Fordi nu er det ved at v\u00e6re nu. Nu bliver det alvor. Nu skal Han, der kom ned p\u00e5 Jorden for at frelse os alle sammen, forr\u00e5des, svigtes, forlades, pines, piskes, d\u00f8mmes, lide og til sidst d\u00f8 p\u00e5 korset for vores skyld.<\/p>\n
Og fordi Han elsker os s\u00e5 meget, har d\u00f8den og alt det m\u00f8rke og sorte ikke en chance. Fordi Han er s\u00e5 fuld af lys og k\u00e6rlighed, vil det onde ikke kunne triumfere.<\/p>\n
For lyset skinner i m\u00f8rket – og m\u00f8rket kan aldrig, aldrig f\u00e5 bugt med det – hvor meget det end pr\u00f8ver. Og det onde pr\u00f8ver hele tiden og uden nogen bet\u00e6nkeligheder at s\u00f8ge sit eget, t\u00e6nke p\u00e5 sig selv og kun sig selv.<\/p>\n
Og det kan virke, som om det onde vinder, men det g\u00f8r det ikke. Det g\u00f8r det aldrig. Ikke for alvor, ikke p\u00e5 den lange bane. N\u00e5de g\u00e5r altid for ret i den himmelske retssal.<\/p>\n
For nok skal vi igennem et langfredagsm\u00f8rke lige om lidt, men bag ved det – som den gyldne sol frembryder af den kulsorte sky – kommer lyset og k\u00e6rligheden. Den k\u00e6rlighed, der giver og giver det hele. D\u00e9n k\u00e6rlighed\u00a0bare v\u00e6lder frem, lysv\u00e6ld efter lysv\u00e6ld. For den kan slet ikke lade v\u00e6re. D\u00e9n k\u00e6rlighed m\u00e5 bare give og give det hele …<\/p>\n
Som Han gjorde det,\u00a0da Han d\u00f8de p\u00e5 korset for vores skyld –\u00a0og genopstod p\u00e5 og af den samme k\u00e6rlighed.<\/p>\n
Det er jordens st\u00f8rste og bedste historie til evig tid – og nu er det tid til at fort\u00e6lle den igen. Og s\u00e5 bliver det for\u00e5r – ogs\u00e5 i sindet.<\/p>\n
Og det starter altsammen i morgen, n\u00e5r Han rider ind i Jerusalem p\u00e5 et \u00e6sel og hyldes af de samme menneskem\u00e6ngder, som vil kr\u00e6ve\u00a0Ham henrettet og massemorderen frigivet p\u00e5 fredag. For s\u00e5 flygtig er den popularitet, som s\u00e5 mange anser som livets mening.<\/p>\n
Men popularitet og penge og anseelse\u00a0er ikke livets mening. Livets mening er den k\u00e6rlighed, som findes p\u00e5 korset og som Jesus genopstod p\u00e5 og af. Den k\u00e6rlighed, hvor vi giver og giver det hele – og allermest til dem, som ikke har fortjent det.<\/p>\n
Til dem, der\u00a0ligesom dig, mig og os alle sammen ogs\u00e5 forr\u00e5der, svigter og forlader … men\u00a0vi er elskede og tilgivede alligevel … fordi Han d\u00f8de og genopstod for vores skyld den allerf\u00f8rste p\u00e5skemorgen for snart 2000 \u00e5r siden.<\/p>\n
Og derfor er der grund til at kippe med palmebladet idag og synge: Hosianna i det h\u00f8je, Himlens Konges\u00f8n er her.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" S\u00e5 starter \u00e5rets st\u00f8rste drama – og nej, jeg t\u00e6nker ikke p\u00e5 hverken skoler, lokcouter, v\u00e6kstplaner, landets \u00f8konomi\u00a0eller noget andet af det, der tr\u00e6kker overskrifter i \u00f8jeblikket. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 p\u00e5sken, p\u00e5 den stille uge, som man kalder denne sidste … L\u00e6s resten