Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
CHRISTIAN D. 7., STRUENSE OG CAROLINE MATHILDE <\/strong><\/p>\n Da Frederik d. 5. d\u00f8de i 1766, var Danmark stadig midt i oplysningstiden, selvom det af og til kunne v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5 i det p\u00e5 mange m\u00e5der lille land – og den endnu mindre hovedstad, der endnu i n\u00e6sten et \u00e5rhundrede skulle leve bag de volde, som Christian d. 4. havde lavet i 1600-tallet. Men det gjorde man – endda i flere generationer endnu …<\/p>\n Ogs\u00e5 inde i folks hoveder var der bygget volde og skel – og netop derfor var Struenses mission d\u00f8mt til at mislykkes. Men nu forgriber vi begivenhedernes gang …<\/p>\n Da Frederik d. 5. d\u00f8de, blev hans s\u00f8n i enev\u00e6ldens \u00e5nd og efter enev\u00e6ldens ceremonier salvet i Frederiksborg Slotskirke. De n\u00e6rmeste m\u00e5 have vidst, at det her kunne ende helt galt. For den unge mand var ikke\u00a0blot i n\u00e6rheden af de egenskaber, som man kunne forvente, at en enev\u00e6ldig konge skulle v\u00e6re i besiddelse af: Klog, analytisk, med overblik og indlevelse for b\u00e5de n\u00f8dvendigheder og sit folk.<\/p>\n Snarere tv\u00e6rtimod var den unge konge Christian d. 7. umoden og\u00a0barnlig, men han var ogs\u00e5 begavet. Senere tiders dom over ham som den sindssyge konge er langtfra\u00a0hele billedet, selvom der VAR noget. Men havde\u00a0Christian d. 7.\u00a0v\u00e6ret omgivet af k\u00e6rlige og gode mennesker istedet for h\u00e5rde l\u00e6rere, en far der drak og en stedmor, der \u00e5benlyst foretrak sin egen s\u00f8n Arveprinsen, s\u00e5 kunne det hele m\u00e5ske v\u00e6re g\u00e5et anderledes.<\/p>\n I hans voksne liv gik det ikke bedre. Stort set alle – fra hans n\u00e6rmeste medarbejdere til tjenestepigerne – gjorde grin med ham og behandlede ham som et lille, uartigt barn, som man kunne beordre til b\u00e5de det ene og andet. Der var derfor ikke noget at sige til, at Christian d. 7. p\u00e5 en udenlandsrejse – hvor han i\u00f8vrigt gjorde en god figur som b\u00e5de vittig og begavet ved flere hoffer, hvor man ogs\u00e5 i mods\u00e6tning til i Danmark behandlede ham med respekt – fattede sympati for den unge l\u00e6ge Struense, der behandlede ham ordentligt.<\/p>\n Aff\u00e6ren med Struense er en af de mest kendte i Danmarkshistorien. Den unge l\u00e6ge, der ville s\u00e5 meget, indf\u00f8rte s\u00e5 mange (ogs\u00e5 for mange) reformer,\u00a0og som i d\u00e9n grad var en oplysningstidens mand, steg hurtigt i graderne og blev i realiteten n\u00e6rmest Danmarks regent i et par \u00e5r.<\/p>\n En af de reformer, som Struense lavede, var afskaffelsen af 11 ud af 22 helligdage som fx 3. juledag, 3. p\u00e5skedag og Vor Frue Dag. Dage, som nu skulle bruges til arbejde.<\/p>\n Struense fattede s\u00e5 ogs\u00e5 sympati for Christian d. 7.\u00b4s dronning Caroline Mathilde, som p\u00e5 det tidspunkt ikke havde noget n\u00e6vnev\u00e6rdigt samliv l\u00e6ngere med kongen. Og hun forelskede sig ogs\u00e5 i den unge l\u00e6ge.<\/p>\n At det til at begynde med\u00a0var g\u00e5et s\u00e5 galt med samlivet for det unge kongepar, der var blevet gift som kun 15- og 17-\u00e5rig, skyldtes for en stor del Caroline Mathildes snerpede hofdame fru von Plessen, der havde kvalt den nysgerrighed og den sympati, som de to unge rent faktisk havde\u00a0for hinanden, da Caroline Mathilde kom til\u00a0Danmark fra England.<\/p>\n S\u00e5 igen var det ydre omst\u00e6ndigheder, der \u00f8delagde det for Christian d. 7. – og for Caroline Mathilde. De n\u00e5ede dog at f\u00e5 et barn sammen – den senere Frederik d. 6. Dronningen fik s\u00e5 ogs\u00e5 en\u00a0pige, men det var af gavn med\u00a0Struense, af navn var den lille pige dog kongens.<\/p>\n Lykken for nogen af dem varede ikke l\u00e6nge.<\/p>\n Det lykkedes nemlig for enkedronning Juliane Marie og hendes h\u00f8jre h\u00e5nd Guldberg\u00a0i 1772 at f\u00e5 kongen til at tro p\u00e5, at Struense og dronningen var i ledtog imod ham – og ville dr\u00e6be ham. Christian d. 7. skrev\u00a0derfor under p\u00e5 det papir, der f\u00e6ngslede Struense og hans ven og h\u00f8jre h\u00e5nd Brandt – og de to blev\u00a0senere henrettet ved at blive lagt p\u00e5 hjul og stejle. S\u00e5 slemt gik det ikke for Caroline Mathilde, der blev sendt til Celle i Tyskland, hvor hun d\u00f8de f\u00e5 \u00e5r efter.<\/p>\n I de n\u00e6ste 12 \u00e5r regerede enkedronningen og Guldberg – bist\u00e5et af arveprinsen. Men s\u00e5 skete der noget. S\u00e5 handlede den purunge kronprins.<\/p>\n \u00c5ret var 1784, og han skulle have s\u00e6de i statsr\u00e5det. P\u00e5 det f\u00f8rste m\u00f8de l\u00e6ste kronprins Frederik et dokument op, der afskedigede det gamle ministerium med enkedronningen, arveprinsen og Guldberg – og i stedet\u00a0tiltr\u00e5dte\u00a0et nyt med kronprinsen selv og hans betroede m\u00e6nd med Bernstorff i spidsen.<\/p>\n Kong Christian d. 7.\u00a0skrev under – ganske kvikt og velvidende, hvad han gjorde\u00a0– og kronprinsen tog dokumentet og l\u00f8b ud med det, inden arveprinsen kunne n\u00e5 at snuppe det, hvad denne ellers pr\u00f8vede p\u00e5.<\/p>\n Det var ogs\u00e5 enten-eller i de sekunder, og heldigvis blev det den senere Frederik d. 6. og hans m\u00e6nd, der l\u00f8b af med sejren. Og s\u00e5 var vejen banet for bla de landbo-reformer, der afskaffede stavnsb\u00e5ndet, men ogs\u00e5 bondelandsbyen og trevangs-bruget. Nu flyttede bonden\u00a0istedet ud p\u00e5 sin egen mark, og der bor han endnu i vore dage, omend antallet af landbrug er faldet st\u00f8t og m\u00e6ngden af jord tilh\u00f8rende det enkelte landbrug steget.<\/p>\n En ny tid var p\u00e5 vej – ogs\u00e5 i Danmark. Kongen hed stadig\u00a0Christian d. 7., men i realiteten regerede s\u00f8nnen.<\/p>\n Og netop s\u00f8nnen Frederik d. 6., de sidste 15 \u00e5r i 1700-tallet, slaget p\u00e5 Rheden, skovens genindf\u00f8relse i Danmark, statsbankeroten og tabet af Norge\u00a0skal vi h\u00f8re om n\u00e6ste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: CHRISTIAN D. 7., STRUENSE OG CAROLINE MATHILDE Da Frederik d. 5. d\u00f8de i 1766, var Danmark stadig midt i oplysningstiden, selvom det af og til … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri
\nog konger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a>
\nValdemar Atterdag: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3773<\/a>
\nMargrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3956<\/a>
\nUnionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4019<\/a>
\nGrevens Fejde og Reformationen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4129<\/a>
\nChristian d. 4 og K\u00f8benhavn g\u00f8res stor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4142<\/a>
\nFrederik d. 3, Enev\u00e6lden, Kvindefejden
\nog Tabet af Sk\u00e5ne-landene: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4363<\/a>
\nOplysningstid, Det Florissante Eventyr
\nog Store Nordiske Krig:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4457<\/a><\/p>\n