Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
FREDERIK D. 3, ENEV\u00c6LDEN, KVINDEFEJDEN OG TABET AF SK\u00c5NE-LANDENE<\/strong><\/p>\n Allerede i Christian d. 4.\u00b4s sidste tid var meget af magten gledet den aldrende konge af h\u00e6nde og istedet over til svigers\u00f8nnerne, vel at m\u00e6rke de svigers\u00f8nner, der var gift med\u00a0Christian d. 4.\u00b4s forst\u00f8dte hustru Kirsten Munks d\u00f8tre, den samme Kirsten Munk, som havde pr\u00f8vet at forgive kongen.<\/p>\n Nogle af d\u00f8trene holdt med moderen, men ikke Leonora Christine, der var faderens yndlingsdatter. Prinsesse var\u00a0Leonora Christine\u00a0derimod ikke, for hendes mor havde ikke v\u00e6ret dronning, da Kirsten Munk “kun” var adelig af f\u00f8dsel. S\u00e5 Leonora Christine var af navn kongedatter, men af gavn (og mangel p\u00e5 en dronning) Rigets F\u00f8rstedame, ogs\u00e5 fordi hendes mand Corftiz Ulfeldt var rigshovmester, en titel nogenlunde svarende til at v\u00e6re statsminister.<\/p>\n Parret var alts\u00e5 den absolutte top\u00a0i Danmark, og de kunne lide b\u00e5de magten, ber\u00f8mmelsen og pengene i en grad, s\u00e5 de fik mange fjender, der pr\u00f8vede at f\u00e5 skovlen under dem og h\u00e5bede, at det ville g\u00e5 skidt for parret.<\/p>\n Man indtil videre prellede alt af p\u00e5 datidens powerpar. Leonora Christine var i \u00f8vrigt ogs\u00e5 b\u00e5de begavet og kvik og forstod at beg\u00e5 sig ved hoffet.<\/p>\n Derfor var det ogs\u00e5 mere end almindeligt \u00e6rgerligt for hende, da den kommende Frederik d. 3. og hans hustru Sophie Amalie ankom til K\u00f8benhavn. Sophie Amalie, der med tiden ville blive dansk dronning, kom fra et lille tysk fyrstehof, og\u00a0hun var\u00a0b\u00e5de yngre, mindre begavet og mindre vant til at beg\u00e5 sig end Leonora Christine, der istedet for at tage godt imod den unge prinsesse ikke lod en chance for at jorde hende\u00a0g\u00e5 fra sig.<\/p>\n D\u00e9t glemte Sophie Amalie ikke, og fjendskabet mellem de to kvinder blev bittert og varede livet ud. Allerv\u00e6rst da Sophie Amalie efter Christian d. 4.\u00b4s d\u00f8d skulle krones i Vor Frue Kirke dagen efter hendes mand, Frederik d. 3. var blevet kronet. Om natten havde Leonora Christines og Corfitz Ulfeldts folk nemlig \u00f8delagt \u00e6resportene, der stod rundt om i byen.\u00a0S\u00e5 det var en skamferet by, som\u00a0den unge dronning m\u00e5tte k\u00f8re igennem for at blive kronet med en billig og ikke s\u00e6rlig p\u00e6n erstatningskrone. Den flotte dronningekrone kunne nemlig ikke bruges. Den havde Leonora Christine ved “et uheld” f\u00e5 dage f\u00f8r kroningen\u00a0tabt, s\u00e5 den var g\u00e5et i stykker. Det tilgav Sophie Amalie aldrig, og hun h\u00e6vnede sig grusomt ved at s\u00f8rge for, at Leonora Christine kom til at sidde\u00a022 \u00e5r i Bl\u00e5t\u00e5rn, som var et f\u00e6ngsel inde i slotsg\u00e5rden p\u00e5 det dav\u00e6rende K\u00f8benhavns Slot.<\/p>\n Leonora Christine tog dog sidste stik, da hun i Bl\u00e5t\u00e5rn skrev Danmarks f\u00f8rste selvbiografi “Jammers Minde” om sin ulykkelige sk\u00e6bne. Den er ikke dokumentarisk, selvom den blev l\u00e6st s\u00e5dan, da den midt i 1800-tallet blev fundet p\u00e5 et loft af nogle af hendes efterkommere. Danmark havde lige v\u00e6ret igennem nederlaget i 1864, s\u00e5 en historie om en dansk kongedatter, der s\u00e5 skammeligt blev f\u00e6ngslet\u00a0pga en tysk prinsesse var lige, hvad danskerne gerne ville l\u00e6se dengang. Men det holder ikke vand. Der var store fejl p\u00e5 begge sider i d\u00e9n historie. Alligevel er “Jammers Minde” et fantastisk v\u00e6rk om en sk\u00e6bne og en tid – og det er godt skrevet. For Leonora Christine var p\u00e5 mange punkter hendes fars datter, og Christian d. 4. skrev godt.<\/p>\n Om hans s\u00f8n, den n\u00e6ste konge Frederik d. 3. skrev godt, kan man formode. Manden var ihvertfald ligesom sin far intelligent, myreflittig og ogs\u00e5 berejst, men ellers havde han ikke arvet det mindste af sin fars munterhed,\u00a0store armbev\u00e6gelser og visioner. Tv\u00e6rtimod var Frederik d. 3. en stille og bel\u00e6st type, der gik stille med d\u00f8rene. Tiden kr\u00e6vede det ogs\u00e5.<\/p>\n Danmark var nemlig i krise, da Frederik d. 3. blev konge i 1648. Sammenst\u00f8dene med Sverige havde v\u00e6ret hyppige i flere \u00e5r, og det trak op til det, der blev en af de\u00a0mest sk\u00e6bnesvangre begivenheder i Danmarkshistorien, nemlig tabet af Sk\u00e5nelandene: Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge, som fra 1658\u00a0blev og stadig er svenske, tiltrods for at en del is\u00e6r\u00a0i\u00a0Sk\u00e5ne stadig den dag i dag snakker om at komme hjem til Danmark.<\/p>\n At det kunne lykkes svenskerne skyldes til dels god krigskunst udf\u00f8rt af generalerne og kongen Carl d. 10 Gustav, der havde overtaget tronen efter sin kusine Christina, der havde abdiceret, fordi hun ville v\u00e6re katolik. Men ogs\u00e5 den kolde vinter, der tillod svenskerne at krydse Lilleb\u00e6lt og Storeb\u00e6lt TIL FODS, fordi s\u00e5 tyk var isen, gjorde sit.<\/p>\n Danskerne – med g\u00f8ngerne, eller snaphanerne som de ogs\u00e5 kaldes, i spidsen\u00a0– k\u00e6mpede ind\u00e6dt, men kampen var forg\u00e6ves. Afst\u00e5elsen af Sk\u00e5ne-landene blev underskrevet i Roskilde i 1658 – med Leonora Christines mand Corfitz Ulfeldt som svensk forhandler. En handling, der endeligt stemplede svensker-sympatis\u00f8ren Ulfeldt som\u00a0landsforr\u00e6der foruden at han havde taget enorme summer fra statskassen – og som p\u00e5 den lange bane bet\u00f8d, at Sophie Amalie havde den bedste grund af alle til at s\u00e6tte sin livsfjende Leonora Christine i Bl\u00e5t\u00e5rn, hvor hun sad i 22 \u00e5r – eller s\u00e5l\u00e6nge Sophie Amalie levede. F\u00f8rst da kom Christian d. 4.\u00b4s datter nemlig ud – med man\u00e9r, som hun sagde det, da hun n\u00e6gtede at blive lempet ud i ly af m\u00f8rket. Nej, det skulle ske\u00a0i fuldt dagslys.<\/p>\n Det var s\u00e5 en helt anden virkelighed, som hun kom ud i. Manden var d\u00f8d for mange \u00e5r siden i en b\u00e5d p\u00e5 Rhinen, og kongen var Christian d. 5., den f\u00f8rste konge der var “f\u00f8dt” Enev\u00e6ldskonge. En gennemreel mand, men ikke s\u00e6rlig bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig, omend han dog\u00a0s\u00f8rgede for at f\u00e5 lavet Danske og Norske Lov. Foruden at han – uden held – pr\u00f8vede at f\u00e5 Sk\u00e5ne-landene hjem igen.<\/p>\n Det var ogs\u00e5 under ham, at Griffenfeld virkede – en af de bedste politiske begavelser, som Danmark har haft, men som lod sig beruse for meget af magtens s\u00f8dme, og som ligesom Struense 100 \u00e5r senere begyndte at bestemme for meget udenom Kongen – og is\u00e6r de andre ved hoffet og administrationen. For nu var Danmark et enev\u00e6ldigt land ligesom Frankrig, hvor Solkongen glimtede p\u00e5 det pr\u00e6gtige Versailles Slot udenfor Paris.<\/p>\n Men hvor kom enev\u00e6lden i Danmark fra? Ja, den kom fra Frederik d. 3., der ovenp\u00e5 forsvaret af K\u00f8benhavn mod svenskerne, hvor han sammen med Sophie Amalie red rundt p\u00e5 voldene, i efter\u00e5ret 1660\u00a0samlede alle st\u00e6nder til m\u00f8de, deriblandt ogs\u00e5 adelen. Og s\u00e5 lavede han\u00a0statskuppet.<\/p>\n Stille og roligt lod\u00a0Frederik d. 3.\u00a0nemlig sine soldater omringe K\u00f8benhavn, og s\u00e5 fortalte han de forsamlede foran B\u00f8rsen, at nu syntes han, at\u00a0de skulle overveje at skrive under p\u00e5 et dokument, der gjorde ham til enev\u00e6ldig hersker i Danmark.<\/p>\n Alle skrev under, og hermed var adelens rolle som magthaver i Danmark udspillet. Det samme var kongens rolle paradoksalt nok, som\u00a0den der blandede sig i alt. For\u00a0nok blev han nu enev\u00e6ldig, men ledelsen af landet blev samtidig p\u00e5 kompleks, at der nu blev oprettet ministerier. For nu begynder historien om Danmarks administration, den administration, som er r\u00f8dderne og baggrunden for vor tids ministerier.<\/p>\n En ny tid var p\u00e5 vej – en tid, hvor 1600-tallets svulstige barok skulle afl\u00f8ses af den lettere rokoko, men ogs\u00e5 en tid, hvor magten formelt set Europa rundt blev centreret p\u00e5 nogle f\u00e5 fyrster, men reelt spillede embedsm\u00e6ndene en stadig st\u00f8rre rolle. Videnskab og logik var ogs\u00e5 p\u00e5 vej frem, selvom religionen stadig spillede en stor rolle i folks liv.<\/p>\n For den almindelige dansker har 1600-tallet derimod ikke betydet ret meget andet end slid og sl\u00e6b, masser af krige og dermed v\u00e6ret et sp\u00f8rgsm\u00e5l om simpel overlevelse i en h\u00e5rd tid med ingen social mobilitet eller sikkerhed. Handlen har ogs\u00e5 – tiltrods for etableringen af kolonier som Tranquebar og Guldkysten – lidt under de konstante krige, s\u00e5 der er med andre ord plads til forbedring i 1700-tallet.<\/p>\n N\u00e6ste mandag d. 21. april er det 2. p\u00e5skedag, s\u00e5 Danmarksbloggen vender f\u00f8rst tilbage med n\u00e6ste afsnit i Danmarksbloggens Danmarkshistorie om to uger, mandag d. 28. april, hvor det skal handle om mere enev\u00e6lde, imponerende kroninger, oplysningstid, Store Nordiske Krig, det florissante eventyr, pietisme og Holberg. Vel m\u00f8dt.<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: FREDERIK D. 3, ENEV\u00c6LDEN, KVINDEFEJDEN OG TABET AF SK\u00c5NE-LANDENE Allerede i Christian d. 4.\u00b4s sidste tid var meget af magten gledet den aldrende konge af … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri og
\nkonger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a>
\nValdemar Atterdag: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3773<\/a>
\nMargrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3956<\/a>
\nUnionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4019<\/a>
\nGrevens Fejde og Reformationen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4129<\/a>
\nChristian d. 4 og K\u00f8benhavn g\u00f8res stor: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4142<\/a><\/p>\n