Sig 1864, og alle historiekyndige vil begynde at tale om Danmarks store nationale traume: Slaget ved Dybb\u00f8l og tabet af S\u00f8nderjylland, hvoraf\u00a0dog cirka to tredjedele af det i 1864 tabte land kom hjem igen ved Genforeningen\u00a0i 1920.<\/p>\n
Men Dybb\u00f8l er ikke l\u00e6ngere et nationalt traume.\u00a0150 \u00e5r er lang tid,\u00a0og 1864 er p\u00e5 alle planer meget l\u00e6nge siden i vor travle moderne tid. L\u00e6g\u00a0dertil at\u00a0danskernes historiske viden\u00a0heller ikke er den st\u00f8rste, og det bliver indlysende, at 1864 ikke er et nationalt traume l\u00e6ngere.<\/p>\n
Ja, selv 2. verdenskrig og bes\u00e6ttelsen 1940-45\u00a0er for is\u00e6r de unge generationer en tid og krig, der er l\u00e6nge siden – og det er, som det skal v\u00e6re.<\/p>\n
Vi skal nemlig ikke h\u00e6nge fast i fortiden. Vi skal kende den, og vi skal l\u00e6re af den, men vi skal ikke blive ved med at h\u00e6ge om minderne. For s\u00e5 fyldes vi af fortiden istedet for at bruge energien og pengene p\u00e5 nutiden og fremtiden.<\/p>\n
Ellers ville der ogs\u00e5 v\u00e6re nok at mindes: Da vikingetiden begyndte i 792, da vi indtog Lindisfarne, nederlaget ved Stamford Bridge i 1066, Slaget p\u00e5 Grathe Hede i 1157, Nedslagtningen af venderne i 1169, Valdemar Sejrs sejr i Estland 1219, Kalmarunionen i 1397, Det Stockholmske Blodbad i 1520, Grevens Fejde 1534-36, Reformationen i 1536, Tabet af Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge i 1658, Store Nordiske Krig i 1720, Slaget p\u00e5 Rheden i 1801, Tabet af Norge i 1814, Tre\u00e5rskrigen fra 1848-1850, Dybb\u00f8l 1864, Bes\u00e6ttelsen 9. april 1940, Samarbejdspolitikens sammenbrud 29. august 1943, Befrielsen 4. – 5- maj 1945,\u00a0diverse FN- og NATO-operationer over det meste af verden og is\u00e6r da Danmark gik i krig\u00a0i Irak i 2003-2007 – og i Afghanistan 2002-idag.<\/em><\/p>\n Efter Danmarksbloggens mening er det derfor\u00a0rigeligt at n\u00e6vne de forskellige dage i kalendere,\u00a0skrive artikler om dem o.lign. Men n\u00e5r det kommer til fejringer, s\u00e5 vil Danmarksbloggen opfordre til at se kritisk p\u00e5, hvor mange midler der skal bruges – og hvad de bruges til.<\/p>\n Sk\u00e5ret ind til benet kan vi nemlig sagtens n\u00f8jes med at fejre Befrielsen d. 4. – 5. maj og Flagdagen\u00a0d. 5. september. Det f\u00f8rste fordi der blev danskerne igen herrer i eget hus, og\u00a0det andet fordi det\u00a0er en nutidig fejring af de unge m\u00e6nd og kvinder, der i vor tid k\u00e6mper Danmarks sag i alverdens\u00a0br\u00e6ndpunkter – og af og til betaler den h\u00f8jeste pris.<\/p>\n Flagdagen i september st\u00e5r nemlig i mods\u00e6tning til fejringen af 1864 ikke for\u00a0fjerne historiske minder. Flagdagen i september repr\u00e6senterer nutids virkelighed af k\u00f8d og blod, d\u00f8d, lidelse, sorg, mareridt, stress og et Danmark, der er bedre til at fejre et 150 \u00e5r gammelt nederlag – end vi er det til at hj\u00e6lpe de soldater, der lever imellem os,\u00a0og som har v\u00e6ret i krig med alt, hvad det indeb\u00e6rer.<\/p>\n Og d\u00e9t er i virkeligheden det st\u00f8rste nationale traume ….<\/strong><\/p>\n Og det mener Danmarksbloggen p\u00e5 en 9. april, som ogs\u00e5 er en mindedag, da det var den dag, hvor\u00a0Tyskland for 74 \u00e5r siden besatte Danmark.<\/p>\n Men det er som sagt l\u00e6nge siden, og det giver mere mening og mindre traume\u00a0at leve i de levendes land og bruge ressourerne p\u00e5 de m\u00e6nd og kvinder, der ligenu lever med krigens eftervirkninger.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Sig 1864, og alle historiekyndige vil begynde at tale om Danmarks store nationale traume: Slaget ved Dybb\u00f8l og tabet af S\u00f8nderjylland, hvoraf\u00a0dog cirka to tredjedele af det i 1864 tabte land kom hjem igen ved Genforeningen\u00a0i 1920. Men Dybb\u00f8l er … L\u00e6s resten