Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
CHRISTIAN D. 4. OG\u00a0K\u00d8BENHAVN G\u00d8RES STOR<\/strong><\/p>\n Christian d. 3. vandt borgerkrigen i Danmark og indf\u00f8rte Reformationen, altsammen\u00a0i 1536, som derfor ogs\u00e5 p\u00e5 mange m\u00e5der kan regnes som en skillelinie mellem middelalderen og ren\u00e6ssancen, omend b\u00e5de hans far og f\u00e6tter, hhv. Frederik d. 1. og Christiern d. 2., p\u00e5 mange m\u00e5der ogs\u00e5 var ren\u00e6ssance-fyrster.<\/p>\n Men fra 1536 og frem var det soleklart. Ren\u00e6ssancen var kommet til Danmark med dens fornyede interesse for videnskab,\u00a0kultur og\u00a0historie\u00a0– og is\u00e6r antikken, som blev anset for en gylden tidsalder. Ordet ren\u00e6ssance kommer ogs\u00e5 af fransk og betyder f\u00f8dt igen, og det henviser ikke til reinkarnation –\u00a0men til at de gamle ideer om individet kom til \u00e6re og v\u00e6rdighed igen efter en middelalder, hvor det handlede om familien, om gruppen, og som p\u00e5 baggrund af dens katolske kirkeliv ogs\u00e5\u00a0blev kaldt b\u00e5de m\u00f8rk og uoplyst.<\/p>\n At s\u00e5vel sygepleje som fattigforsorg s\u00e5 havde langt bedre forhold i middelalderen pga. munkenes hellighuse, og at hygienjen var langt bedre i middelalderen pga. de offentlige badstuer, valgte man at glemme i ren\u00e6ssancen.<\/p>\n For nok er ren\u00e6ssancen en gylden tid, n\u00e5r vi taler om kunst og kultur – og is\u00e6r udenfor Danmarks gr\u00e6nser, hvor en Shakespeare, en Eramus af Rotterdam, en Thomas More og flere endnu skrev deres store v\u00e6rker – og hvor de italienske ren\u00e6ssancekunstnere med Michelangelo og da Vinci som de fornemste malede de billeder og lavede de skulpturer, som vi stadig begejstres over.<\/p>\n I Danmark kunne vi ikke rigtig hamle op med noget af det, omend Christian d. 4.\u00b4s mest ber\u00f8mte datter Leonora Christine i 1600-tallet skrev hendes selvbiografi “Jammers minde”, der er den f\u00f8rste biografi skrevet\u00a0p\u00e5 dansk, men\u00a0den vender vi tilbage til i n\u00e6ste uge.<\/p>\n Men ren\u00e6ssancen var ogs\u00e5 en m\u00f8rk tid. Det var nemlig i disse \u00e5r, is\u00e6r i 1600-tallet, at hekseb\u00e5lene flammede i Europa, her de st\u00f8rste religionskrige p\u00e5 europ\u00e6isk jord fandt sted, og her de europ\u00e6iske lande rejste ud i verden og undertvang sig andre folkeslag som slaver, inden turen gik hjem til Europa med guld, s\u00f8lv og krydderier om bord. S\u00e5 ren\u00e6ssancen var alts\u00e5 meget mere end bare ideernes og idealernes tidsalder.<\/p>\n I Danmark m\u00e6rkede vi en del til det meste, selvom vikingernes \u00e6ra forl\u00e6ngst var forbi, og Danmark nu blot var et land h\u00f8jt op i nord langt fra de\u00a0lande, der k\u00e6mpede om magten i Europa.<\/p>\n Christian d. 3.\u00b4s s\u00f8n Frederik d. 2., der var konge fra 1559 til 1588, er glemt af de fleste danskere idag, men han gjorde det godt. S\u00e5 godt, at der blev talt om, at Danmark ikke havde v\u00e6ret i bedre stand siden Gamle Kong Valdemar\u00b4s dage.<\/p>\n Frederik d.2.\u00a0overtog ogs\u00e5 et land, der forl\u00e6ngst var kommet p\u00e5 fode efter borgerkrig og reformation, og hvor faderen havde f\u00e5et styr p\u00e5 administrationen. Og som en god arvtager i det familiefirma, som den danske kongemagt var blevet det, forstod\u00a0Frederik d. 2.\u00a0\u00a0– is\u00e6r efter 7-\u00e5rskrigen mod Sverige – at g\u00f8re Danmark endnu st\u00e6rkere.<\/p>\n Handlen – som altid har v\u00e6ret det, som\u00a0Danmark skal\u00a0leve af – stortrivedes, ogs\u00e5 fordi der kom gang i s\u00f8farten. Videnskaberne blomstrede – der sad fx en Tycho Brahe og kiggede p\u00e5 stjerner ude p\u00e5 Hven. Landbruget gik godt. Der blev bygget over hele landet. Og endelig udgav Anders S\u00f8rensen Vedel danske folkeviser samt oversatte Saxo\u00b4s Danmarkshistorie til dansk fra det latin, som Saxo selv havde skrevet p\u00e5.<\/p>\n S\u00e5 da\u00a0Frederik d. 2.\u00a0d\u00f8de i 1588, var det et p\u00e5 alle m\u00e5der rigt og blomstrende Danmark, som han kunne give videre til sin s\u00f8n, den da kun 10-\u00e5rige kronprins Christian, der i dag kendes af alle som Christian d. 4.<\/p>\n En af konger\u00e6kkens mest farverige og facetterede konger, ikke altid lige smart, faktisk dummede han sig gevaldigt af og til, og s\u00e5 drak han altfor meget og kunne ikke finde ud af sit k\u00e6rlighedsliv, men fik b\u00f8rn med en masse kvinder.<\/p>\n Men det er ogs\u00e5 ham, der med alle hans byggerier gjorde den lille hovedstad K\u00f8benhavn til en rigtig storby. Ham, der ville s\u00e5 meget, og som p\u00e5 alle m\u00e5der var meget dansk. En Anders And blandt konger, der troede, at han kunne det hele, men som tabte s\u00e5 meget og ikke sk\u00f8nnede p\u00e5 det, som han gjorde godt: Nemlig at s\u00f8rge for, at K\u00f8benhavn blev den smukke by, som den\u00a0stadig er. For d\u00e9t var en vision, der ville noget..<\/p>\n Og\u00a0var der noget, som Christian d. 4 havde, s\u00e5 var det dr\u00f8mme og visioner\u00a0for hans kongerige. Og\u00a0hans energi for f\u00e5 dem alle f\u00f8rt ud i livet var enorm.<\/p>\n Han kunne sidde og drikke til langt ud p\u00e5 natten, men kl.\u00a06 stod han op og gik igang med at skrive breve og ordne alt fra de st\u00f8rste sager til\u00a0sm\u00e5tingene. For ALT ville han have fingrene i – om det s\u00e5 var hvad for noget t\u00f8j, som b\u00f8rnene skulle have. Vi har bevaret mere end 3000 breve fra ham, og udover at han skrev godt, s\u00e5 var han ogs\u00e5\u00a0den f\u00f8rste konge, som skrev p\u00e5 dansk … og det kan vi jo godt lide.<\/p>\n Man lad os starte med begyndelsen. Christian d. 4. var en kvik dreng, der ogs\u00e5 fik en god uddannelse. Som kun 10-\u00e5rig mistede han dog sin far, s\u00e5 indtil han blev myndig,\u00a0blev landet regeret af en formynder-regering.<\/p>\n Men s\u00e5 i 1596 tog Christian d. 4. for alvor selv fat. Pga handlen, landbruget og s\u00f8farten var der h\u00f8jvande i kassen, s\u00e5 nu skulle der bygges – og han byggede, s\u00e5 det stadig her 400 \u00e5r efter er hans valg af bygninger, der kendetegner vores hovedstad: K\u00f8benhavn.<\/p>\n Bygninger som B\u00f8rsen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot,\u00a0Rundet\u00e5rn, T\u00f8jhuset og flere endnu kan alle tilskrives Christian d. 4., der derudover\u00a0stod for at\u00a0grundl\u00e6gge flere nye bydele, bl.a Nyboder med Kastellet.<\/p>\n For slet ikke at tale om\u00a0voldene, som f\u00f8rst blev sl\u00f8jfet midt i 1800-tallet. Og selv d\u00e9r ikke alle steder. Faktisk findes voldene stort set intakte i\u00a0en anden af hans bydele, nemlig den, der b\u00e6rer hans navn, Christianshavn. Men ogs\u00e5 ved Kastellet og andre steder er der rester. Tivolis\u00f8en er fx ogs\u00e5 en rest af Christian d. 4.\u00b4s volde.<\/p>\n Christian d. 4.\u00b4s forbillede var ogs\u00e5 den nederlandske ren\u00e6ssance, og K\u00f8benhavn skulle v\u00e6re Nordens Amsterdam med kanaler og handelshuse, og det lykkedes\u00a0ganske godt p\u00e5 Christianshavn, hvad man kan se endnu, hvis man tager turen over Knippelsbro og derud.<\/p>\n Under Christian d. 4. voksede K\u00f8benhavn simpelthen til dobbelt st\u00f8rrelse.<\/p>\n En hel enorm for\u00f8gelse, der\u00a0passer godt med mandens ide-rigdom og store dr\u00f8mme. Han ville fx ogs\u00e5 gerne reformere skolev\u00e6senet, s\u00e5 alle kunne l\u00e6re at l\u00e6se og skrive, men her var han\u00a0200 \u00e5r for tidligt ude. Tiden forstod ham simpelthen ikke. P\u00e5 samme m\u00e5de gik det hans dr\u00f8mme om at lave et dansk rigshospital\u00a0 – og det at forbedre forholdene for b\u00f8nderne. D\u00e9t sidste gik adelen ikke med til.<\/p>\n Men et b\u00f8rnehus til de for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rn blev det til. Og han skabte industri som silkespinderierne i K\u00f8benhavn. Og han fik bygget skibe, s\u00e5 den danske fl\u00e5de blev stor og m\u00e6gtig.<\/p>\n Det fik Christian d. 4. ogs\u00e5 brug for. For flere gang i hans regeringstid var Danmark involveret i krige, og endnu var kongen selv med, hvad man ogs\u00e5 kan\u00a0se p\u00e5 Marstrands ber\u00f8mte billede\u00a0fra Slaget p\u00e5\u00a0Kolberger Heide, hvor kongen rejser sig efter at have f\u00e5et skudt \u00f8jet i stykker og opfordrer til \u00f8get kamp. Heltemodigt, men det vandt ingen krige. Svenskerne var bedst p\u00e5 det tidspunkt.<\/p>\n Flest\u00a0gange stod kampen nemlig mod Sverige, men ogs\u00e5 i Tredive\u00e5rskrigen (den europ\u00e6iske storkrig mellem katolikker og protestanter), hvor han ikke gjorde nogen god figur, for Christian d. 4. var elendig i krig. Derfor var det ogs\u00e5 en ekstra \u00e6rgrelse for ham at opleve den svenske heltekonge Gustav d. 2. Adolf, som blev kaldt L\u00f8ven fra Norden, og som var en glimrende feltherre, indtil han faldt i slaget ved L\u00fctzen – og som efterlod sig en datter, Christina, der senere hen konverterede til\u00a0fordel for den tro, som hendes far havde k\u00e6mpet imod. En m\u00e6rkelig man\u00f8vre der bet\u00f8d, at hendes f\u00e6tter Karl d. 10. Gustav kom p\u00e5 troen – til stor skade for Danmark, men nu forgriber vi begivenhedernes gang.<\/p>\n Endnu var Christian d. 4. konge i Danmark –\u00a0og\u00a0han havde ogs\u00e5 travlt med andet end krig og byggeri. Han lavede blandt andet masser af b\u00f8rn. Langt over 20, m\u00e5ske 30\u00a0b\u00f8rn fik han, vurderes det. Seks med hans f\u00f8rste\u00a0kone, dronning\u00a0Anna Cathrine, der d\u00f8de ung, en del med hans anden kone, Kirsten Munk, der var adelsdatter og som derfor ikke kunne blive dronning (det var noget, som kun fyrsted\u00f8tre kunne p\u00e5 det tidspunkt), nogle stykker med hans tredje kone Vibeke Kruse, der var borgerlig – og endelig nogle stykker med diverse elskerinder.<\/p>\n Christian d. 4. elskede alle sine b\u00f8rn h\u00f8jt – og s\u00f8rgede godt for dem alle sammen, selvom han selvf\u00f8lgelig havde yndlinge: F\u00f8rst den udvalgte Prins Christian, som skulle have v\u00e6ret konge efter\u00a0ham selv,\u00a0men som i mods\u00e6tning til sin far ikke kunne t\u00e5le de store m\u00e6ngder rhinskvin, og som derfor d\u00f8de ung af et for h\u00f8jt\u00a0alkoholforbrug.<\/p>\n Og dern\u00e6st datteren Leonora Christine, som\u00a0Christian d. 4.\u00a0havde med Kirsten Munk, som kongen elskede h\u00f8jt, men som han tilsidst forst\u00f8dte, da hun var ham utro med Rhingreven – endda mens kongen var i krig. Der er ogs\u00e5 historier om, at hun fors\u00f8gte at forgive kongen, og det g\u00f8r man ikke ustraffet. Kirsten Munk var heldig, at hun kunne n\u00f8jes med at blive forvist til Fyn for d\u00e9n aff\u00e6re. I en del andre lande var hun formentlig blevet halshugget.<\/p>\n Ikke at Christian d. 4. afstod fra vold. For det gjorde han ikke. Et sort kapitel om den konge, der som den f\u00f8rste ville statsfinansieret velf\u00e6rd i Danmark, men var altfor tidligt ude, er\u00a0det faktum, at han afskyede og forfulgte de s\u00e5kaldte hekse i en grad, s\u00e5 n\u00e6sten halvdelen af alle de cirka 1000 mennesker, mest kvinder, der blev br\u00e6ndt\u00a0p\u00e5 b\u00e5let i Danmark, blev br\u00e6ndt i hans regeringstid. Han gik ogs\u00e5 flere gange egenh\u00e6ndigt ind og s\u00f8rgede for, at en frifindelsesdom blev lavet om, s\u00e5 den ulykkelige alligevel var skyldig og skulle br\u00e6ndes.<\/p>\n Christian d. 4. var alts\u00e5 p\u00e5 alle m\u00e5der en m\u00e6rkelig og mange-facetteret mand, ikke altid sympatisk og s\u00e5 alligevel s\u00e5 levende og sp\u00e6ndende.\u00a0Ikke til at blive tr\u00e6t af, ikke til at blive f\u00e6rdig med.<\/p>\n Tilsidst blev han dog selv tr\u00e6t af det hele og trak sig den sidste tid mere eller mindre tilbage til sit lystslot Rosenborg, der dengang l\u00e5 p\u00e5 landet lidt udenfor voldene, mens svigers\u00f8nnerne med yndlingsdatteren Leonora Christines mand Corfitz Ulfeldt i spidsen skaltede og valtede med rigets sager og fik k\u00f8rt et Danmark p\u00e5 vej ned endnu l\u00e6ngere ned, samtidig med at barokken\u00a0afl\u00f8ste ren\u00e6ssancen.<\/p>\n Og alt det,\u00a0Leonora Christines fald og h\u00e6vn, Frederik d. 3., tabet af Sk\u00e5ne og Enev\u00e6ldens indf\u00f8relse\u00a0skal vi h\u00f8re om n\u00e6ste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: CHRISTIAN D. 4. OG\u00a0K\u00d8BENHAVN G\u00d8RES STOR Christian d. 3. vandt borgerkrigen i Danmark og indf\u00f8rte Reformationen, altsammen\u00a0i 1536, som derfor ogs\u00e5 p\u00e5 mange m\u00e5der kan … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri
\nog konger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a>
\nValdemar Atterdag: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3773<\/a>
\nMargrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3956<\/a>
\nUnionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4019<\/a>
\nGrevens Fejde og Reformationen: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4129<\/a><\/p>\n