Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
GREVENS FEJDE OG REFORMATIONEN<\/strong><\/p>\n Christiern d. 2. ville s\u00e5 meget. Danmarks skulle ud af middelalderen og ind i den ren\u00e6ssance, som her i starten af 1500-tallet kom buldrende.<\/p>\n Men\u00a0istedet for fremgang og velstand\u00a0blev slutningen af hans tid som\u00a0konge den sp\u00e6de start p\u00e5 den eneste\u00a0borgerkrig, som vi nogensinde har haft i Danmark – dog nok\u00a0bedre kendt under navnet Grevens Fejde.<\/p>\n Christiern d. 2\u00b4s farbror bliver konge i 1523, da Christiern d. 2. afs\u00e6ttes og snart efter f\u00e6ngsles i S\u00f8nderborg. Tiden er urolig. Nede i Tyskland sidder en bisp ved navn Martin Luther og er godt igang med sit opr\u00f8r mod den katolske kirke. I virkeligheden ville han vist helst reformere romerkirken indefra, men s\u00e5dan endte det som bekendt ikke.<\/p>\n Tv\u00e6rtimod er Reformationen den anden store skilsmisse i den kristne tros historie. Den f\u00f8rste (Det Store Skisma) fandt sted flere \u00e5rhundreder tidligere og p\u00e5virkede kun lidt Danmark, da landet stort set ikke var kristnet endnu. Men alts\u00e5 nu blev vi mere end p\u00e5virkede i kampen mellem p\u00e5 den ene side den gamle katolske kirke, der havde og har paven som overhoved og s\u00e5 den nye lutherske, protestantiske kirke, der har fyrsten, alts\u00e5 kongen, som overhoved.<\/p>\n Mens Frederik d. 1. var konge, lykkes det at holde gemytterne i ro. Han spillede lidt p\u00e5 begge heste – og ingen ved pr\u00e6cis, hvad han selv troede p\u00e5. Og var han ikke d\u00f8d, kunne Reformationen i Danmark m\u00e5ske v\u00e6re g\u00e5et igennem uden ballade, men s\u00e5dan skulle det ikke ske.<\/p>\n Nu handlede borgerkrigen – alts\u00e5 Grevens Fejde – ogs\u00e5 om mere end religion. Den handlede ogs\u00e5 om kongemagt – og om adel versus borgere og b\u00f8nder. P\u00e5 den ene side stod borgerne og b\u00f8nderne, som ville have deres st\u00f8tte Christiern d. 2. tilbage – og p\u00e5 den anden stod adelen, der ville have Frederik d. 1.\u00b4s s\u00f8n Christian d. 3.<\/p>\n At adelen for en stor dels vedkommende var katolske, mens Christian d. 3. var s\u00e5 ivrig en lutheraner, at han som kronprins var brudt ind i Oslos domkirke, og d\u00e9r havde h\u00e6rget og \u00f8delagt mange hellige genstande, kan virke som et paradoks. Det samme at Christiern d. 2. (ihvertfald det meste af tiden – han skiftede nemlig ikke kun mening hele tiden, men ogs\u00e5 tro) var katolsk ligesom de fleste b\u00f8nder var det\u00a0– mens hans anden store fan-skare borgerne var protestantiske.<\/p>\n Men ihvertfald: Der var lagt i kakkelovnen, da Frederik d. 1. d\u00f8de i 1533.<\/p>\n Og f\u00f8rst var Christian d. 3 ikke sikker p\u00e5, at han ville\u00a0v\u00e6re konge over et Danmark, som han faktisk ikke forstod, f\u00f8dt og opvokset i hertugd\u00f8mmerne\u00a0som han var det.<\/p>\n Men\u00a0s\u00e5\u00a0en dag i 1534 gik grev Christoffer af Oldenborg (deraf navnet Grevens Fejde)\u00a0i land p\u00e5 Sj\u00e6lland for at erobre landet i Christiern d. 2\u00b4s navn. Samtidig med det ledte Skipper Clement fra Aalborg et opr\u00f8r mod de jyske adelsfolk, hvor den ene nordjyske herreg\u00e5rd efter den anden blev angrebet og br\u00e6ndt af. Og s\u00e5 m\u00f8dtes Christian d. 3 med\u00a0de jyske og fynske adelsfolk og sagde ja til at\u00a0blive konge i Danmark.<\/p>\n Borgerkrigen var igang – og den skulle vare indtil juli 1536. Adelsborge blev br\u00e6ndt af, b\u00f8nder og borgere dr\u00e6bt i massevis, byer blev plyndret\u00a0 osv. D\u00e9t var et stort og meget langvarigt blodbad, der endte med at hele landet – p\u00e5n\u00e6r K\u00f8benhavn – tilh\u00f8rte\u00a0Christian d. 3.<\/p>\n For landets hovedstad holdt ud, lige indtil alle rotter og alt gr\u00e6s bogstaveligt talt var spist – og Grevefejden endelig slut.<\/p>\n Christian d. 3. red ind i den besejrede hovedstad, og s\u00e5 blev reformationen i Danmark en realitet. Christian d. 3. d\u00f8mte for evigt de katolske bisper fra embedet i Danmark og kn\u00e6kkede ved en stort anlagt ceremoni midt i byen bispestaven foran de forsamlede k\u00f8benhavnere. Derp\u00e5 blev kirkens store rigdomme konfiskeret, og\u00a0bisperne f\u00e6ngslet.<\/p>\n Men resten af de gejstlige fik lov til at blive ved deres kirker. Nu skulle de bare pr\u00e6dike den nye lutherske l\u00e6re – og den blev pr\u00e6diket p\u00e5 dansk og ikke p\u00e5 latin. S\u00e5 nu kunne folk faktisk forst\u00e5, hvad der blev sagt i kirken. Det var nyt. Der var heller ikke andet at lave end at lytte til pr\u00e6sten.<\/p>\n For hele middelalderens farverige mylder af figurer i kirken – b\u00e5de i troen med helgenerne og historierne, p\u00e5 v\u00e6gge og lofter\u00a0med kalkmalerierne og i kirkerummet med alle figurerne af Maria, Jesus og alle de andre forsvandt. Lofterne og v\u00e6ggene blev hvidtet, figurerne smadret eller gemt v\u00e6k ligesom rosenkransen og alt det andet katolske fiks-fakseri. Nu skulle fokus v\u00e6re p\u00e5 ORDET – og kun ORDET.<\/p>\n Og det store ord havde Christian d. 3., der faktisk blev b\u00e5de meget dansk og en god regent, da f\u00f8rst uroen var forbi. Han s\u00f8rgede ogs\u00e5 for, at hans f\u00e6tter, den tidligere konge Christiern d. 2., fik et noget bedre f\u00e6ngsel i Kalundborg, hvor han kunne ride ud og faktisk leve et liv, der materielt var p\u00e5 h\u00f8jde med det, som han havde levet som konge. Ja, de to f\u00e6tre m\u00f8dtes endda og havde det dejligt i hinandens selskab.<\/p>\n Christian d. 3. var konge indtil 1559, og da f\u00f8rst Grevens Fejde og Reformationen var forbi, satte han skik p\u00e5 embedsv\u00e6rket og s\u00f8rgede i det hele taget for, at Danmark gled let og elegant ind i ren\u00e6ssancen, der p\u00e5 mange m\u00e5der er en mere moderne tid end middelalderen.<\/p>\n En tid, hvor individet spiller en st\u00f8rre rolle, selvom man stadig var en del af en stand.<\/p>\n Og\u00a0netop\u00a0ren\u00e6ssancen, forholdene p\u00e5 land og by, Christian d. 3\u00b4s s\u00f8n og is\u00e6r s\u00f8nnes\u00f8n,\u00a0en af Danmarkshistoriens mest ber\u00f8mte konger\u00a0Christian d. 4.\u00a0skal vi h\u00f8re om n\u00e6ste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: GREVENS FEJDE OG REFORMATIONEN Christiern d. 2. ville s\u00e5 meget. Danmarks skulle ud af middelalderen og ind i den ren\u00e6ssance, som her i starten af … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri
\nog konger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a>
\nValdemar Atterdag: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3773<\/a>
\nMargrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3956<\/a>
\nUnionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=4019<\/a><\/p>\n