Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
UNIONSTIDEN, CHRISTIERN D. 2 OG DYVEKE<\/strong><\/p>\n Den sidste store regent i den danske middelalder var Margrethe (d.1.) Valdemarsdatter, som vi h\u00f8rte om i sidste uge, og som d\u00f8de i 1412 – 15 \u00e5r efter at hun havde underskrevet Kalmarunionen, den union, der samlede Danmark, Norge og Sverige under een krone: Den danske.<\/p>\n Middelalderen varede godt 100 \u00e5r mere, indtil ren\u00e6ssancen overtog. Unionen holdt nogenlunde liges\u00e5 l\u00e6nge med meget svingende succes (dog mest nedad mod fiasko)\u00a0og aldrig\u00a0noget bare i n\u00e6rheden af det magtfulde styre, som det havde v\u00e6ret under Margrethe.<\/p>\n Allerede under Margrethes efterf\u00f8lger Erik af Pommern (konge 1412-1439) gik det … af Pommern til. Han indf\u00f8rte \u00d8resundstolden, som p\u00e5 den ene side virkede som en genial id\u00e9, da den gav penge i kassen. Men den var ogs\u00e5 medvirkende til, at mange skibe anl\u00f8b Helsing\u00f8r og ikke anl\u00f8b K\u00f8benhavn, som dermed mistede indt\u00e6gter (og det var skidt for landets hovedstad). Og s\u00e5 var \u00d8resundstolden den direkte \u00e5rsag til, at vi ikke fik Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge tilbage efter Store Nordiske Krig i 1720. Men lige det kunne Erik af Pommern ikke vide noget om i 1400-tallet, s\u00e5 her skal han ikke skoses for den del. Men Erik af Pommern tabte alligevel det hele, startende med S\u00f8nderjylland og til slut hele Unionen. For han blev faktisk fyret af adelsm\u00e6ndene, der hellere ville have hans s\u00f8sters\u00f8n Christoffer af Bayern til konge (konge 1440-1448).<\/p>\n Manden vidste stort set intet om Norden – vokset op som han var det i Sydtyskland. Uro og krig var ogs\u00e5 resultatet. Det endte dog med, at han blev kronet som konge af de tre riger, men ikke p\u00e5 een gang, men tre gange. Alts\u00e5 en gang pr. land. Unionen var godt i gang med\u00a0at smuldre.<\/p>\n Christoffer d\u00f8de som kun 31-\u00e5rig – og der blev hvisket om giftmord, men ingen ved det. Faktum er, at han og hans meget unge dronning Dorothea ikke n\u00e5ede at f\u00e5 nogen b\u00f8rn. Hun blev dog til geng\u00e6ld gift med efterf\u00f8lgeren Christian d. 1. (konge 1448-1481), der blev konge p\u00e5 et meget tyndt grundlag. Han var en datter-datter-s\u00f8nne-s\u00f8ns datters\u00f8n af Erik Klipping!!! Men konge blev Christian af Oldenburg, og han var ingen succes. Dels var han altfor hidsig, dels skrev han det usalige brev om, at hertugd\u00f8mmerne for evigt skulle v\u00e6re udelte (et brev som holstenerne brugte som juridisk dokument i 1848 f\u00f8r Tre\u00e5rskrigen), og dels var Sverige gledet ud af Unionen. En fortjeneste gjorde han dog – han s\u00f8rgede for, at Danmark fik sit f\u00f8rste universitet i 1474: K\u00f8benhavns Universitet. For nu var landets hovedstad endeligt placeret.<\/p>\n N\u00e6st p\u00e5 tronen var s\u00f8nnen Hans (konge 1481-1513), hvis lillebror Frederik var moderens Dorotheas yndling. B\u00e5de\u00a0Frederik og moderen mente, at han ogs\u00e5 skulle have noget af rigerne. Det mente Hans ikke, som var en handlekraftig herre, der fik sl\u00e5et fast, at kongen ikke ejer Danmark, men blot regerer landet. Og s\u00e5 var d\u00f8ren lukket for Frederik – i f\u00f8rste omgang. For han blev konge … men det vender vi tilbage til.<\/p>\n Nu var Hans konge, og efter b\u00e5de forhandlinger med de svenske unionstilh\u00e6ngere og diverse milit\u00e6re slag blev Hans kronet i Stockholm i 1497. De tre unionslande havde nu selvstyre under den samme konge – alts\u00e5 lidt et Commonwealth, som man ser det i United Kingdom idag. Her holdt det dog kun i tre \u00e5r til\u00a01500, hvor\u00a0Hans tabte et slag i Ditmarsken i S\u00f8nderjylland, som nok kunne v\u00e6re vundet i anden omgang. Men nu fl\u00f8j rygtet til Norge og Sverige, at en flok b\u00f8nder kunne besejre Kong Hans – og s\u00e5 fik modstanden mod den danske unionskonge n\u00e6ring – og Kong Hans\u00b4s dronning Christina m\u00e5tte efter syv m\u00e5neders belejring af Stockholms Slott, som dengang hed Tre Kronor, opgive.<\/p>\n Hans d\u00f8de p\u00e5 en rejse, og s\u00e5 blev hans s\u00f8n Christiern d. 2. (konge 1513-1523). Og ja, han hedder Christiern og ikke Christian.<\/p>\n Christiern havde haft en lidt us\u00e6dvanlig opv\u00e6kst, hvor han blandt andet havde v\u00e6ret i huset hos en bogbinder i K\u00f8benhavn. Livet igennem befandt Christiern d. 2. sig ogs\u00e5 bedre blandt borgere og k\u00f8bm\u00e6nd end blandt adelen, som han aldrig helt forstod og foragtede, fordi de havde arvet og ikke selv havde skabt sig deres rigdomme og privilegier.<\/p>\n Som andre tronf\u00f8lgere var\u00a0Christiern statholder i Norge, mens han var kronprins, og det var her, at han m\u00f8dte sit livs k\u00e6rlighed: Dyveke, som sammen med sin mor Sigbritt var kommet til Norge fra Holland for at s\u00e6lge kager. Begge blev de taget med til K\u00f8benhavn, da han rejste hjem for at blive konge<\/p>\n Der findes ikke meget konkret viden om Christiern d. 2, men det er sikkert, at han havde Holland som idealstat og \u00f8nskede at indrette Norden som en stat\u00a0\u00e1 la Holland. Pudsigt nok kom ogs\u00e5 hans dronning derfra. Som konge kunne\u00a0Christiern jo ikke gifte sig med den ligeledes hollandske Dyveke, der var borgerlig, men det kunne han med den habsburgske\u00a0Elisabeth. S\u00e5 det skete – dog med Christiern\u00b4s store modvilje, for han elskede Dyveke og n\u00e6gtede at sende hende v\u00e6k fra hoffet.<\/p>\n Det var man selvf\u00f8lgelig meget utilfreds med i Elisabeths bagland, det fine habsburgske kejserhof. Men om det var dem, eller om det var ham, der blev halshugget for ud\u00e5den, nemlig adelsmandenTorben Oxe, vides ikke. Men i 1517 d\u00f8de Dyveke af forgiftede kirseb\u00e6r.<\/p>\n Kongen – vild af sorg\u00a0– sk\u00f8d derp\u00e5 alle de adelige fra sig og regerede nu landene sammen med Malm\u00f6s borgmester og moder Sigbritt. D\u00e9t faldt mange for brystet, undtagen m\u00e5ske lige borgere og k\u00f8bm\u00e6nd, som fik mange frihedsrettigheder i disse \u00e5r, s\u00e5 handel og udvikling kunne ske mere frit og uden hensyntagen til de ofte mere gammeldags og feudale adelige. Forholdene blev ogs\u00e5 bedre for b\u00f8nderne.<\/p>\n Og Christiern d. 2 ville mere. NU skulle Sverige tilbage i Unionen, og Stockholm endte ogs\u00e5 med at overgive sig – og Christiern d. 2. blev kronet 4. november 1520 – og s\u00e5 skete katastrofen. Den svenske \u00e6rkebiskop Gustav Trolle h\u00e6vdede, at alle hans egne politiske modstandere havde beg\u00e5et synder mod kirken – og at det kunne kongen ikke acceptere.<\/p>\n Alligevel var Christiern d. 2. reaktion ekstrem og frygtelig og kendes under navnet “Det Stockholmske Blodbad”, hvor mere end 84 svenske adelige og gejstlige blev halshugget p\u00e5 Stortorget i Stockholm. Den dag i dag kaldes Christiern d. 2. ogs\u00e5 for Christiern Tyran i Sverige – undtagen i Sk\u00e5ne, hvor de kalder ham Christiern den Gode. M\u00e5ske fordi sk\u00e5ningene stadig f\u00f8ler et sl\u00e6gtsskab til og en l\u00e6ngsel efter at komme hjem til Danmark?!<\/p>\n Det vides ikke. Men\u00a0det var begyndelsen til enden for Kalmarunionen og for Christiern d. 2., der efterf\u00f8lgende tog til Holland, og senere m\u00e5tte opleve den tort at blive sat i f\u00e6ngsel, f\u00f8rst p\u00e5 S\u00f8nderborg og siden i Kalundborg. Dog i gode k\u00e5r, men uden dom og uden\u00a0rettergang i mere end 27 \u00e5r.<\/p>\n For i Danmark havde man mistet t\u00e5lmodigheden med den m\u00e6rkelige mand, der ikke rigtig kunne bestemme sig til, om han skulle k\u00e6mpe for sin krone. Han havde borgere og b\u00f8nder med sig, men selv kunne han end ikke finde ud af,\u00a0om han skulle blive i K\u00f8benhavn eller tage til Jylland, da hans farbror, den kommende Frederik d. 1. – alts\u00e5 faderens fork\u00e6lede lillebror, rejste op igennem Jylland som ny konge af tvillingeriget Danmark-Norge. Sverige var nemlig blevet sig selv igen under Gustav Vasa. Det siges, at\u00a0Christiern\u00a0p\u00e5 en dag sejlede mere end 20 gange frem og tilbage over Lilleb\u00e6lt – hver gang fordi nu havde han \u00e6ndret mening igen!!!<\/p>\n Som en kr\u00f8lle p\u00e5 halen skal ogs\u00e5 fort\u00e6lles, at da f\u00f8rst Dyveke,\u00a0den lille due, som Christiern d. 2. kaldte hende, var d\u00f8d, voksede kongens k\u00e6rlighed til Elisabeth, og deres \u00e6gteskab blev kort, men lykkeligt.<\/p>\n Christiern d. 2. ville s\u00e5 meget – is\u00e6r for borgere og b\u00f8nder, men istedet var hans udgang som konge i Danmark ogs\u00e5 indgangen til borgerkrigen i Danmark, bedre kendt under navnet Grevens Fejde. Og d\u00e9n skal vi h\u00f8re om n\u00e6ste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: UNIONSTIDEN, CHRISTIERN D. 2 OG DYVEKE Den sidste store regent i den danske middelalder var Margrethe (d.1.) Valdemarsdatter, som vi h\u00f8rte om i sidste uge, … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri
\nog konger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a>
\nValdemar Atterdag: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3773<\/a>
\nMargrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3956<\/a><\/p>\n