Det lyder m\u00e5ske besynderligt, men skal vi have medmenneskeligheden og tolerancen tilbage i samfundet, s\u00e5\u00a0g\u00e5r vejen via h\u00f8fligheden og de gode manerer.<\/p>\n
For n\u00e5r vi behandler hinanden godt i det sm\u00e5, i hverdagen, s\u00e5 vil vi ogs\u00e5 v\u00e6re mere tilb\u00f8jelige til at behandle hinanden godt i det store, i den m\u00e5de som vi indretter os og vores samfund p\u00e5.<\/p>\n
H\u00f8flighed og gode manerer f\u00f8rer simpelthen til f\u00e6llesskab!!!<\/strong><\/p>\n Lyder det underligt? I s\u00e5 fald, s\u00e5 pr\u00f8v at h\u00f8re historien om hvorfor kriminaliteten faldt i New York.<\/p>\n For 20 \u00e5r siden var New York en by med megen kriminalitet og en h\u00e5rd tone mellem indbyggerne. Det var hver new yorker for sig. Survival of the fittest og alt det andet liberalistiske sludder, som kun skaber junglesamfund, hvor ingen har det godt p\u00e5 den lange bane. Og det var netop ogs\u00e5, hvad der skete i den storbyjungle, der hed New York.<\/p>\n Men s\u00e5 kom den nye borgmester Rudolph Giuliani, som\u00a0forlangte, at fodg\u00e6ngere ikke gik over for r\u00f8dt lys, at man sagde undskyld, n\u00e5r man st\u00f8dte ind i hinanden og en masse andre sm\u00e5 – og p\u00e5 overfladen ligegyldige – ting. Men det var de ikke.<\/p>\n Giuliani\u00a0var ogs\u00e5 manden, der i 1998 sagde til pressen: “Obviously murder and graffiti are two vastly different crimes. But they are part of the same continuum, and a climate that tolerates one is more likely to tolerate the other.”<\/p>\n For s\u00e5dan er det. Tolererer man den lille overtr\u00e6delse, s\u00e5 starter en glidebane, s\u00e5 fodres uhyret – og s\u00e5 starter de mere alvorlige overtr\u00e6delser. Heldigvis sker det modsatte ogs\u00e5:\u00a0At fodrer man godheden og forventningen om, at vi skal behandle hinanden ordentligt, s\u00e5 starter opturen.<\/p>\n Og ja, det virkede i New York. Kriminaliteten raslede ned – og idag er New York en levende, venlig og tryg storby.<\/p>\n Nu er der selvf\u00f8lgelig forskel p\u00e5 kriminalitet, og p\u00e5 hvordan vi generelt er overfor hinanden og p\u00e5 m\u00e5den, som vi indretter vores samfund p\u00e5.<\/p>\n Og s\u00e5 alligevel. For n\u00e5r alt kommer til alt, s\u00e5 handler\u00a0det stadig\u00a0om, hvordan vi opfatter vores medmennesker – og\u00a0hvordan vi opfatter vores rolle i det f\u00e6llesskab, der hedder samfundet.<\/p>\n Mener vi, at vi har et ansvar for de andre? Eller er det istedet\u00a0okay kun at t\u00e6nke p\u00e5 os selv?<\/strong><\/p>\n Hvis vi mener sidstn\u00e6vnte, vil vi ikke kun mase os frem i en k\u00f8 eller blive siddende i bussen, selvom en \u00e6ldre dame st\u00e5r p\u00e5 og ikke kan finde en siddeplads. Vi vil ogs\u00e5 mene, at det er ok at sk\u00e6re ned p\u00e5 kontanthj\u00e6lp, s\u00e5 vi selv kan spare (lidt) i skat. Vi vil give fingeren til dem, som vi f\u00f8ler\u00a0generer os i trafikken, s\u00e5 vi ikke kan komme (lidt) hurtigere frem. Osv.<\/p>\n Mener vi derimod, at vi har et ansvar for andre – og at samfundet kun kan fungere, hvis vi er empatiske, vil vi give plads til andre p\u00e5 gaden, m\u00e5ske endda med et smil. Vi vil rejse os i bussen og i det hele taget pr\u00f8ve at sprede en god stemning, hvor vi er. Vi vil ogs\u00e5 vide, hvor vigtigt det er, at vi deles om goderne her i samfundet. S\u00e5 selvf\u00f8lgelig skal vi betale skat, s\u00e5 ogs\u00e5 de gamle, de syge, de arbejdsl\u00f8se og b\u00f8rnene kan have det godt. Osv.<\/p>\n Og nej, der er ikke nogen mellemvej. Vi er n\u00f8dt til at v\u00e6lge, hvad for et samfund vi vil leve i – og s\u00e5 agere derefter. Og det starter med os selv. Hver gang vi er p\u00e5 gaden, p\u00e5 jobbet, i cafeen, i butikkerne og alle de andre steder, hvor vi f\u00e6rdes og m\u00f8des med vore medmennesker. Vores samfund defineres nemlig simpelthen af fra de mindste til de st\u00f8rste ting, om vi m\u00f8der folk med en fuckfinger – eller et smil.<\/p>\n S\u00e5 hvad for et samfund vil vi leve i? Fuckfingerens og egoismens junglesamfund eller venlighedens og smilets varme f\u00e6llesskab?<\/strong><\/p>\n For det er h\u00e6vet over enhver tvivl, at h\u00f8flighed og gode manerer f\u00f8rer til f\u00e6llesskab – ogs\u00e5 i Danmark.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det lyder m\u00e5ske besynderligt, men skal vi have medmenneskeligheden og tolerancen tilbage i samfundet, s\u00e5\u00a0g\u00e5r vejen via h\u00f8fligheden og de gode manerer. For n\u00e5r vi behandler hinanden godt i det sm\u00e5, i hverdagen, s\u00e5 vil vi ogs\u00e5 v\u00e6re mere tilb\u00f8jelige … L\u00e6s resten