Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
MARGRETHE (D.1) VALDEMARSDATTER<\/strong><\/p>\n Valdemar Atterdag stod for Danmarkshistoriens formentlig st\u00f8rste bedrift, da han n\u00e6rmest ene mand samlede Danmark igen efter landet var pantsat. Og s\u00e5 alligevel overgik datteren\u00a0m\u00e5ske\u00a0faderen. Hun samlede nemlig hele Norden.<\/p>\n Men lad os starte med begyndelsen. Der stod ikke skrevet over den lille prinsesse Margrethes vugge, at hun skulle blive den st\u00f8rste regent i Norden igennem alle tider. Men det blev hun.<\/p>\n Ret hurtigt stod det dog klart, at\u00a0Margrethe ville blive dronning af Norge. Kun 10 \u00e5r gammel\u00a0blev den unge prinsesse nemlig gift med Norges kong H\u00e5kon. \u00c6gteskabet blev dog f\u00f8rst fuldbyrdet – som det hedder – flere \u00e5r senere. 17 \u00e5r gammel fik Margrethe s\u00e5ledes sit eneste barn s\u00f8nnen Oluf.<\/p>\n Da Margrethe var 22 \u00e5r i 1375, d\u00f8de hendes far Valdemar Atterdag – og s\u00e5 kom Margrethe rejsende ned fra Norge med Oluf ved h\u00e5nden og h\u00e6vdede, at hendes s\u00f8n i d\u00e9n grad havde arveret til tronen. Teknisk set var der andre, der m\u00e5ske var t\u00e6ttere p\u00e5. Og endnu mere teknisk set var Danmark et valgrige.<\/p>\n Men Margrethe stod\u00a0som altid fast p\u00e5 sit,\u00a0og storm\u00e6ndene har nok regnet med, at de sagtens kunne magte den unge pige, Margrethe, der i sin 5-6-\u00e5rige s\u00f8ns navn skulle regere. S\u00e5 man\u00a0besluttede, at Oluf skulle v\u00e6re konge, og hans mor regere p\u00e5 hans vegne, indtil han blev myndig.<\/p>\n Storm\u00e6ndene kunne s\u00e5 ikke styre Margrethe. Tv\u00e6rtimod. Margrethe viste sig i den grad at v\u00e6re sin fars – Valdemar Atterdags – datter. Hun ville styre alt, og det lykkedes. For\u00a0hun\u00a0var klog, smidig og totalt skruppell\u00f8s.<\/p>\n Fx fik hun de sk\u00e5nske borge tilbage fra lybeckerne 10 \u00e5r f\u00f8r tid ved en kombination af smidig forhandling – og s\u00f8r\u00f8veri, som hun selvf\u00f8lgelig ben\u00e6gtede ethvert kendskab til.<\/p>\n Margrethe fik ogs\u00e5 s\u00f8nnens Oluf\u00b4s ret til den svenske trone p\u00e5 dagsordenen. Oluf\u00b4s farfar havde trods alt v\u00e6ret svensk konge, og hans far norsk konge. S\u00e5 den norske trone\u00a0gav jo sig selv, og med farfaderen som gammel svensk konge\u00a0og dermed en medf\u00f8dt ret til Sveriges trone var grunden lagt til det, der blev hendes livs mesterstykke: Kalmar-unionen.<\/p>\n Men s\u00e5 skete katastrofen. I 1387 d\u00f8de Oluf kun 17 \u00e5r gammel. Og s\u00e5 ville spillet normalt v\u00e6re ude. Kvinder kunne ikke arve tronen – s\u00e5 n\u00e5r Oluf var v\u00e6k, skulle en ny konge v\u00e6lges. Og desuden var Margrethe jo ikke blodbesl\u00e6gtet med hverken Norge eller Sveriges nylige konger, s\u00e5 de lande burde v\u00e6re helt udenfor r\u00e6kkevidde. Der var ogs\u00e5 emner i Danmark, som kunne v\u00e6re blevet konge.<\/p>\n Men det skete ikke. I stedet blev Margrethe af landets rigsr\u00e5der valgt til\u00a0FRUE OG HUSBOND OG HELE RIGETS M\u00c6GTIGSTE FORMYNDER.<\/strong> En mere m\u00e6rkelig titel i Danmarkshistorien findes ikke. I praksis bet\u00f8d den, at Margrethe nu ikke mere officielt\u00a0regerede p\u00e5 sin nu afd\u00f8de s\u00f8ns vegne, men p\u00e5 egne.<\/p>\n Kort efter skete det samme i Norge. Margrethe havde dermed officielt magten i b\u00e5de Danmark og Norge, men dronning var hun ikke i Danmark, kun i Norge og d\u00e9r teknisk set enkedronning.<\/p>\n Rygterne gik, at hun havde ladet Oluf dr\u00e6be eller bortf\u00f8re til Sydeuropa, fordi han var uduelig. Men det er kun\u00a0rygter. Fakta er derimod, at da Margrethe havde styr p\u00e5 Danmark og Norge, vendte hun for alvor blikket mod Sverige, hvor svenskerne ville af med deres konge, Albrecht af Mecklenburg, og hvor Margrethe alts\u00e5 stadig – selv uden s\u00f8n – mente, at hun havde noget at g\u00f8re.<\/p>\n Og selvf\u00f8lgelig lykkedes det for hende med masser af forhandlinger, ogs\u00e5 under h\u00e5nden med svenske storm\u00e6nd, og et enkelt slag. Det eneste slag, som Margrethe stod i spidsen for. Hun foretrak ellers at undg\u00e5 krige og milit\u00e6re slag, da man aldrig kender udfaldet af en krig. Hvorimod\u00a0man – hvis\u00a0man var Margrethe –\u00a0kendte udfaldet, n\u00e5r man\u00a0selv forhandlede.<\/p>\n Men her m\u00e5tte der et slag til, og s\u00e5\u00a0blev Sverige ogs\u00e5 hendes, og samtidig adopterede hun en datters\u00f8n af en af hendes s\u00f8stre, den kun 5-\u00e5rige Erik af Pommern, der\u00a0blev valgt til konge og kronet som konge af samtlige tre riger. Og S\u00c5 kunne\u00a0Margrethe i 1397 (ti \u00e5r efter Oluf\u00b4s d\u00f8d) underskrive Kalmar-unionen.<\/strong><\/p>\n Norden var nu samlet – f\u00f8r f\u00f8rste og eneste gang i historien. Og unionen holdt i mere end 100 \u00e5r. Dog mest og bedst under Margrethe, da selvf\u00f8lgelig aldrig slap t\u00f8jlerne, mens hun levede. Det gjorde hun indtil 1412, hvor hun kun 59 \u00e5r gammel d\u00f8de ombord p\u00e5 et skib p\u00e5 Flensborg fjord, godt i gang med at f\u00e5 S\u00f8nderjylland helt hjem til Danmark.<\/p>\n Margrethe, der ogs\u00e5 var meget religi\u00f8s, og som\u00a0var blevet opdraget af Den Hellige Birgittas datter,\u00a0blev derp\u00e5 gravlagt i Sor\u00f8 Klosterkirke, som hun \u00f8nskede det.<\/p>\n Men hendes ven bisp Lodehat fik hendes kiste\u00a0flyttet til Roskilde\u00a0Domkirke, hvor hun den dag i dag stadig ligger p\u00e5 den fineste plads bag alteret i kirkens kannikekor. Hendes\u00a0hvide sarkofag med hende selv p\u00e5 toppen if\u00f8rt lang kjole og krone er\u00a0kendt af de fleste – og st\u00e5r som et monument over en af de\u00a0st\u00e6rkeste og mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige danske regenter gennem alle tider. M\u00e5ske den st\u00e6rkeste, den mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige.<\/p>\n Efter Margrethe kom en r\u00e6kke konger, der mere eller mindre heldigt k\u00e6mpede for at holde sammen p\u00e5 Unionen. I n\u00e6ste uge skal vi h\u00f8re om dem – og is\u00e6r om ham, som det g\u00e5r galt for p\u00e5 s\u00e5 mange planer: Christiern d. 2.<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: MARGRETHE (D.1) VALDEMARSDATTER Valdemar Atterdag stod for Danmarkshistoriens formentlig st\u00f8rste bedrift, da han n\u00e6rmest ene mand samlede Danmark igen efter landet var pantsat. Og s\u00e5 … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri
\nog konger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a>
\nValdemar Atterdag: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3773<\/a><\/p>\n