Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
VALDEMAR ATTERDAG<\/strong><\/p>\n Lykkemanden og\u00a0heltekongen Valdemar Sejr d\u00f8de i 1241, og det blev startskuddet til\u00a0100 \u00e5r med ufred, brodermord, kongemord og den kongel\u00f8se tid.<\/p>\n Valdemar Sejrs s\u00f8n med danskernes elskede dronning Dagmar var allerede d\u00f8d af et v\u00e5deskud, og nu blev alle tre s\u00f8nner med den forhadte efterf\u00f8lger dronning Bengerd konge efter tur.<\/p>\n Det var ingen lykke for Danmark. Den f\u00f8rste Erik Plovplenning blev myrdet i 1250\u00a0p\u00e5 ordre fra sin bror Abel, der blev den n\u00e6ste konge. Han faldt p\u00e5 slagmarken i 1252, og s\u00e5 var det Christoffer d. 1.\u00b4s tur. Han d\u00f8de i 1259 og blev if\u00f8lge et rygte forgiftet, men det er dog aldrig blevet bevist.<\/p>\n N\u00e6st p\u00e5 tronen kom Christoffers s\u00f8n Erik Klipping, der kun var 10 \u00e5r gammel, da hans far d\u00f8de. S\u00e5 hans mor regerede i hans sted de f\u00f8rste \u00e5r. Hun hed Margrethe Sambiria og havde alts\u00e5 samme formynderrolle som hende vi idag kalder Margrethe d. 1 – men Margrethe Spr\u00e6nghest, som hun blev\u00a0kaldt,\u00a0var meget upopul\u00e6r, s\u00e5 hende har man helst ville glemme.<\/p>\n Det ville s\u00f8nnen ogs\u00e5, da han blev voksen. For\u00a0der var nok at sl\u00e5s med udover en mor, der stadig mente, at hun vidste, hvad der var bedst for Danmark. Kirken var blevet stor og magtfuld, de tidligere storm\u00e6nd var nu adel og sad p\u00e5 deres jorde og ville helst styre alting selv uden for meget indflydelse fra en konge, s\u00f8farten, handlen og landbruget\u00a0var for nedadg\u00e5ende, og alt og alle blev fattigere.<\/p>\n Danmark var med andre ord i krise – og Erik Klipping indf\u00f8rte den primitive skat, der gav ham hans tilnavn. Han s\u00f8rgede for, at der blev\u00a0klippet et stykke af hver s\u00f8lvm\u00f8nt. Det br\u00f8d man sig ikke om, og den st\u00e6rke danske adel fik i 1282 p\u00e5 det \u00e5rlige storm\u00f8de i Nyborg, det s\u00e5kaldte Danehof, Erik Klipping til at skrive under p\u00e5 en\u00a0h\u00e5ndf\u00e6stning, dvs en lov der begr\u00e6nsede kongens ret til at handle og g\u00f8re, som han selv \u00f8nskede.<\/p>\n Kongen skrev under. Men Erik Klippings dage var alligevel talte. 22. november 1286 skete det ber\u00f8mte kongemord i Finderup Lade, hvor han blev stukket ihjel. Den dag idag ved ingen, hvem der gjorde det. Samtiden gav Marsk Stig og otte andre af rigets f\u00f8rende m\u00e6nd skylden.<\/p>\n Den n\u00e6ste konge var endnu en drengekonge, Erik Klippings kun 12-\u00e5rige s\u00f8n Erik Menved, der var konge helt frem til 1319. Erik Menved havde store dr\u00f8mme om at g\u00f8re Danmark rigt og m\u00e6gtigt igen.<\/p>\n Men n\u00e6sten alt gik galt. Hansa\u00b4en, alts\u00e5 prim\u00e6rt k\u00f8bm\u00e6ndene fra L\u00fcbeck,\u00a0sad\u00a0p\u00e5\u00a0det meste af handlen, s\u00e5 pengene gik mod syd, ogs\u00e5 mange af de enorme summer, der kom fra det store sildefiskeri i \u00d8resund. Danmark var p\u00e5 ingen m\u00e5de et rigt og blomstrende land, da Erik Klipping d\u00f8de – og det blev kun fattigere i Erik Menveds regeringstid.<\/p>\n Men det skulle blive endnu v\u00e6rre. Erik Menveds\u00a0bror Christoffer d. 2 blev den n\u00e6ste konge, og under ham blev Danmark direkte ruineret, pantsat og kom p\u00e5 randen af undergang. Retf\u00e6rdigvis skal ogs\u00e5 siges, at han blev svigtet og forr\u00e5dt af dem, der kunne have hjulpet ham. Men alligevel … da Christoffer d. 2 d\u00f8de i 1332, blev der ikke valgt nogen ny konge.<\/p>\n Danmark var istedet pantsat til greverne Gert og Johann, der sammen med andre tyske adelige havde pant i hele Danmark, fordi de havde l\u00e5nt de danske konger penge.<\/p>\n For mange – is\u00e6r \u00f8stdanskere, der var styret af Johann,\u00a0har det betydet intet eller meget lidt i deres hverdag, at den \u00f8verste magt var en anden. Alligevel \u00f8nskede man sig under en dansk konge igen – eller en svensk som i Sk\u00e5ne, der hellere ville v\u00e6re under den svenske konge end under en tysk greve.<\/p>\n Som tiden gik, blev de to grever dog uvenner, og is\u00e6r grev Gert, der bestemte vest for Storeb\u00e6lt, mens grev Johann bestemte \u00f8st for Storeb\u00e6lt, begyndte at fare h\u00e5rdere frem, og man blev mere og mere utilfreds med ham, b\u00e5de fra den jyske adels side – og fra grev Johanns side, der derfor hj\u00e6lp den sidste danske konge Christoffer d.2\u00b4s s\u00f8n Valdemar frem.<\/p>\n Skillelinien faldt 1. april 1340, hvor Niels Ebbes\u00f8n dr\u00e6bte grev Gert. Den sidste danske konges s\u00f8n Valdemar Atterdag – for ham var det – var nu konge af Danmark, hvilket i starten ikke var meget. For stort set hele landet var stadig pantsat.<\/p>\n Valdemar Atterdag var p\u00e5 det tidspunkt 20 \u00e5r gammel, og han gik straks igang med den blanding af politisk snilde, list og hensynsl\u00f8shed, der er uden sidestykke i Danmarkshistorien og som gjorde, at han p\u00e5\u00a0under tre \u00e5rtier kunne samle Danmark igen til \u00e9t rige og genskabe kongemagten som en st\u00e6rk, samlende kraft.<\/p>\n Han lovede fx som regel alt og alle, hvad de gerne ville h\u00f8re – og s\u00e5 gjorde han derefter, som det passede ham. Og hvis nogen brokkede sig over, at han svigtede en aftale, s\u00e5 gjorde han dem tavse – som regel blot med ord. Men historien fort\u00e6ller ogs\u00e5 om tre jyske storm\u00e6nd, der ville noget andet, men som d\u00f8de ved stranden i Middelfart, dr\u00e6bte af fiskere, som det hed. Valdemar svor, at han intet havde med\u00a0det at g\u00f8re – og s\u00e5 var den sag ikke l\u00e6ngere.\u00a0Andre dele af landet k\u00f8bte\u00a0Valdemar Atterdag\u00a0fri bid for bid eller han fik det for\u00e6ret – eller tog det i kamp. Og s\u00e5dan gik det \u00e5r efter \u00e5r med lige dele forhandling og af og til mere direkte magt.<\/p>\n Valdemar Atterdag havde nemlig en evne for politisk strategi\u00a0og taktik som ingen andre konger i Danmark – og\u00a0allermest\u00a0kunne han den kunst, som det er at vente til eksakt det rette \u00f8jeblik – og rette sted. Og kombineret med en 100% fokusering p\u00e5 m\u00e5let og absolut 0% hensyn til andre og andet end m\u00e5let, s\u00e5 gav\u00a0indsatsen pote.<\/p>\n Hans energi skal have v\u00e6ret overmenneskelig – og ingen turde g\u00e5 ham imod, heller ikke adelen, da han i 1346 solgte Estland til Den Tyske Ridderorden. Samme \u00e5r red han i \u00f8vrigt frem og tilbage til Jerusalem, hvor han blev sl\u00e5et til Ridder af Den Hellige Grav. Desv\u00e6rre findes der ingen beskrivelse af den rejse.<\/p>\n F\u00e5 \u00e5r efter i 1348 kom pesten, der var et \u00f8del\u00e6ggende slag for Europa – og for Danmark. Selv blev Valdemar ikke ramt, og som det politiske geni han var, skyndte han sig at tage al den jord, som nu ingen ejere havde og sige, at det var hermed kongens jord.<\/p>\n Adelens m\u00e6nd\u00a0blev sure, men det nyttede ingenting. Valdemar Atterdag var 100% ligeglad, og adelen m\u00e5tte acceptere, at kongemagten igen var blevet st\u00e6rk, og at de ikke l\u00e6ngere kunne g\u00f8re, som de selv ville.<\/p>\n Og s\u00e5dan fortsatte Valdermar Atterdag. Fx da han i\u00a01360 fik Sk\u00e5ne tilbage – efter selvf\u00f8lgelig at have lovet den svenske konge landsdelen. Men\u00a0et l\u00f8fte var som bekendt i Valdemars \u00f8jne kun\u00a0et l\u00f8fte, s\u00e5l\u00e6nge det gav mening for ham selv og hans m\u00e5l.<\/p>\n I 1361 erobrede han Gotland – og det var\u00a0en direkte erobring. Gotland havde aldrig v\u00e6ret dansk f\u00f8r, men Estland var jo solgt, og Valdemar ville gerne have et sted, der var dansk i den indre \u00d8sters\u00f8. S\u00e5 en erobring m\u00e5tte der til.<\/p>\n Med s\u00e5dan en fremf\u00e6rd m\u00e5 man f\u00e5 fjender, og det fik Valdemar Atterdag ogs\u00e5. Fra alle sider kom de: Tyskland, Sverige og s\u00e5gar hans egen svigers\u00f8n Kong H\u00e5kon af Norge. Men det afskr\u00e6kkede ikke Valdemar Atterdag, der er kendt for at at have Atter en Dag<\/em> som sit valgsprog,\u00a0eller som det hed dengang:\u00a0Ter Tage,<\/em> alts\u00e5 Sikke tider<\/em> – og ikke hverken: Der kommer atter en dag<\/em> i betydningen\u00a0Du har altid muligheden for at n\u00e5 dine m\u00e5l, eller: Atter dag over Danmark.\u00a0<\/em><\/p>\n S\u00e5 skete pludselig det uventede: Valdemar Atterdag rejste fra Danmark, og hans h\u00f8jre h\u00e5nd Henning Podebusk overtog ledelsen. Eller s\u00e5dan s\u00e5 det ud. For i virkeligheden virkede Valdemar Atterdag stadig bag linierne,\u00a0hvor\u00a0det lykkedes ham at splitte de f\u00e6lles fjender, der ellers var g\u00e5et i koalition mod Danmark.<\/p>\n S\u00e5 n\u00e5r historikere h\u00e6vder, at Valdemar Atterdag ene mand reddede Danmark, er der faktisk meget om sagen.<\/p>\n Som altid for de danske regenter skulle S\u00f8nderjylland blive det \u00f8mme punkt. Just som Valdemar Atterdag planlagde et felttog derned for en gang for alle at f\u00e5 orden p\u00e5 det s\u00f8nderjyske sp\u00f8rgsm\u00e5l, d\u00f8de han p\u00e5 hans elskede Gurre Slot 24. oktober 1375 uden at efterlade sig s\u00f8nner.<\/p>\n Men han havde en datter, liges\u00e5 klog, ja m\u00e5ske klogere end sin far, den mand der ene mand frelste et helt land. En bedrift, der\u00a0ikke er overg\u00e5et. Men det er datterens heller ikke. For hun samlede Norden. Vi kalder hende Margrethe d. 1, men hendes rette titel var\u00a0frue og husbond og Rigets fuldm\u00e6gtige formynder. Dronning var hun “kun” af Norge – og Sverige. Og hende skal vi h\u00f8re om i n\u00e6ste uges Danmarkshistorie.<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: VALDEMAR ATTERDAG Lykkemanden og\u00a0heltekongen Valdemar Sejr d\u00f8de i 1241, og det blev startskuddet til\u00a0100 \u00e5r med ufred, brodermord, kongemord og den kongel\u00f8se tid. Valdemar Sejrs … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri og
\nkonger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a>
\nValdemar Sejr: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3687<\/a>
\nDen farverige middelalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3767<\/a><\/p>\n