Det er mandag, og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
VALDEMAR SEJR<\/strong><\/p>\n Valdemar Sejr var s\u00f8n af Valdemar den Store, der sammen med Absalon pr\u00e6sterede mesterstykket at f\u00e5 Danmark p\u00e5 fode igen som en st\u00e6rk, samlet nation efter mange urolige \u00e5r.<\/p>\n Valdemar\u00a0den Store\u00a0d\u00f8de dog som kun 51-\u00e5rig i 1182, og efter ham blev hans \u00e6ldste s\u00f8n Knud konge under navnet Knud den Sjette. Han var konge i 20 \u00e5r\u00a0af navn, men i gavn havde bisp Absalon, faderens gamle ven, stadig et meget stort ord at skulle have sagt, og mange af de ting, som skete i Knuds regeringstid b\u00e6rer Absalons m\u00e6rke. Knud fik aldrig b\u00f8rn og d\u00f8de kun 39 \u00e5r gammel, og efter ham kom hans bror Valdemar p\u00e5 tronen.<\/p>\n Valdemar – med tilnavnet Sejr – var af statur som sin far: En h\u00f8j og statelig mand, der indg\u00f8d respekt, hvor han kom frem. I Danmark blev\u00a0Valdemar Sejr\u00a0ogs\u00e5 betragtet som en lykkemand, som det skabte lykke at r\u00f8re ved, hvis man var s\u00e5 heldig at komme ham n\u00e6r. P\u00e5 hans rejser rundt i landet rakte m\u00f8drene derfor ogs\u00e5 deres sm\u00e5 b\u00f8rn op til ham, s\u00e5 han kunne r\u00f8re ved dem og dermed velsigne\u00a0b\u00f8rnene og deres f\u00e6rd i livet.<\/p>\n I Valdemar Sejrs regeringstid, som varede i n\u00e6sten 40 \u00e5r fra 1202 til 1241, var Danmark\u00a0ofte truet sydfra af tyske fyrster, der mente de havde rettigheder til Danmark og danske omr\u00e5der. I Valdemars f\u00f8rste \u00e5r som\u00a0konge undlod han fx at blande sig i kejserstriden efter den tyske kejser Henrik den Sjettes d\u00f8d, men\u00a0s\u00f8rgede til geng\u00e6ld via erobringer\u00a0for at store dele af Nordtyskland blev dansk, blandt andet byerne Hamburg og L\u00fcbeck. Valdemar Sejr skabte sig med andre ord masser af fjender i det tyske, som senere hen skulle vide at h\u00e6vne sig.<\/p>\n Men i f\u00f8rste omgang tegnede alt godt for danskernes elskede kong Valdemar Sejr, der i 1205 giftede sig med Dagmar, som de fleste kender fra visen om “Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg”, der er baseret p\u00e5\u00a0legenden om kongens vilde ridt fra hans hovedby Ringsted til netop Ribe for at n\u00e5 at sige farvel til hans elskede Dagmar. Og sandt var det ogs\u00e5, at den popul\u00e6re dronning\u00a0d\u00f8de kun\u00a0syv \u00e5r efter brylluppet, og at kongen f\u00e5 \u00e5r efter giftede sig igen med Bengerd, som aldrig blev n\u00e6r s\u00e5 popul\u00e6r som Dagmar, men som ogs\u00e5 d\u00f8de efter kun syv \u00e5rs \u00e6gteskab.<\/p>\n Fremgangen for landets handel og skibsfart fortsatte dog uhindret, og Valdemar Sejr s\u00f8rgede for at f\u00e5 sin s\u00f8n med Dagmar Valdemar den Unge hyldet som konge og tronf\u00f8lger. Landet var ellers stadig et valgkonged\u00f8mme. Dog havde kirken f\u00e5et indf\u00f8rt, at den skulle kunne acceptere valget af konge.<\/p>\n Men alts\u00e5 alting fungerede i grunden ganske godt. Nu skulle en af de vigtigste sejlruter, den gennem \u00d8sters\u00f8en, sikres, og det kr\u00e6vede en god base i Estland, som p\u00e5 det tidspunkt blev regeret af de vilde estere, som man kaldte dem, da de stadig var hedninge. S\u00e5 Valdemar Sejr tog p\u00e5 korstog.<\/p>\n Nede i Europa rejste store skarer af riddere, pr\u00e6ster, pilgrimme og andre til Det Hellige Land for at k\u00e6mpe mod de s\u00e5kaldte vantro og sikre Kristi Grav. Det var\u00a0midt i korstogenes storhedstid, og selvf\u00f8lgelig var der ogs\u00e5\u00a0danske riddere med dernede. Men det var n\u00e6ppe\u00a0mange, dels var det en meget lang tur ned igennem Europa, og dels havde danskerne deres egne sager at tage sig af.<\/p>\n Men alligevel ville en middelalderkonge midt i korstogs-tiden gerne p\u00e5 korstog, og nu havde Valdemar Sejr chancen. Esterne var hedninge, s\u00e5 et raskt lille erobringstogt ovre \u00f8stp\u00e5 kunne sagtens d\u00e6kkes ind under at v\u00e6re et korstog. Paven gav ogs\u00e5 sin velsignelse dertil, og i 1219\u00a0tog Valdemar afsted til det, som han troede ville blive en let kamp. Men det blev det langtfra.<\/p>\n Tv\u00e6rtimod k\u00e6mpede esterne bravt, men Danmark vandt alligevel tilsidst, fordi vi if\u00f8lge legenden fik hj\u00e6lp fra oven, idet vores flag faldt ned fra Himlen midt under kampens tumult d\u00e9r d. 15. juni 1219.<\/p>\n Dagen hedder ogs\u00e5 stadig Valdemarsdag i vores kalendere, fordi det var den dag, hvor vi fik Dannebrog, vores smukke flag, som m\u00e5ske oprindeligt var en pavelig korstogsfane …<\/p>\n Vel hjemme igen gik det galt. En af Valdemar Sejrs vasaller, alts\u00e5 stedfortr\u00e6dende regenter, i det nordtyske Sorte grev Heinrich von Schwerin var blevet alvorlig vred p\u00e5 Valdemar Sejr p\u00e5 grund af en indviklet sag om arv, hvor han mente sig snydt af netop Valdemar Sejr, hvad greven m\u00e5ske ogs\u00e5 var.<\/p>\n Dramaet handlede om en s\u00f8ster, et barn udenfor \u00e6gteskab, to ejere af samme gods, en korstogsrejse til Det Hellige Land og\u00a0ville – selv for en nutidig ret\u00a0– v\u00e6re\u00a0en meget indviklet arve-sag at finde ud af.<\/p>\n Under alle omst\u00e6ndigheder f\u00f8lte grev Heinrich sig snydt, s\u00e5 i forbindelse med en jagt p\u00e5 den sydfynske \u00f8 Ly\u00f8 kidnappede han Valdemar Sejr og s\u00f8nnen Valdemar den Unge og f\u00f8rte dem til Nordtyskland. L\u00f8sesummen var enorm: 8 tons s\u00f8lv samt masser af\u00a0guld og juveler. Men den blev betalt. Alle danskere gav, hvad de kunne – og 2\u00bd \u00e5r efter tilfangetagelsen kom Valdemar Sejr hjem igen.<\/p>\n Men han var ingen lykkemand mere. Tyskerne havde igen kontrollen med de nordtyske omr\u00e5der, de danske gr\u00e6nser var p\u00e5n\u00e6r Estland som f\u00f8r Valdemar Sejr kom p\u00e5 tronen, og f\u00e5 \u00e5r\u00a0efter hjemkomsten d\u00f8de s\u00f8nnen med Dagmar Valdemar den Unge. Valdemar Sejr delte s\u00e5 riget imellem hans tre s\u00f8nner med Bengerd: Erik, Abel og Christoffer.<\/p>\n Og det var ingen succes. Tv\u00e6rtimod blev det startskuddet til 100 \u00e5r med ufred, brodermord, kongemord og den kongel\u00f8se tid. D\u00e9t skal vi h\u00f8re mere om n\u00e6ste mandag, hvor det ogs\u00e5 skal handle om middelalderens hverdagsliv, feudalsamfund,\u00a0de store sildemarkeder, den katolske tro\u00a0og Den Sorte D\u00f8d.<\/p>\n Inden skal dog\u00a0tilf\u00f8jes, at Valdemar Sejr f\u00e5 dage f\u00f8r sin d\u00f8d i 1241 f\u00e6rdiggjorde\u00a0arbejdet med Jyske Lov, der er Nordens \u00c6ldste Lovbog givet med kongelig stadf\u00e6stelse. Den er den, hvor der st\u00e5r: “Med Lov skal Land bygges”, som stadig er et grundprincip i dansk lovpraksis og juridisk forst\u00e5else.<\/p>\n Fortalens f\u00f8rste s\u00e6tning “METH LOGH SCAL LAND BYGGIES” st\u00e5r i \u00f8vrigt ogs\u00e5 skrevet over indgangen til folketingssalen.<\/p>\n Jyske Lov\u00a0kom i \u00f8vrigt f\u00f8rst hjem til Danmark igen i 2011\u00a0efter i mere end 300 \u00e5r at have v\u00e6ret i svensk besiddelse.<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag, og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: VALDEMAR SEJR Valdemar Sejr var s\u00f8n af Valdemar den Store, der sammen med Absalon pr\u00e6sterede mesterstykket at f\u00e5 Danmark p\u00e5 fode igen som en st\u00e6rk, … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri og
\nkonger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a>
\nValdemar den Store og Absalon: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3601<\/a><\/p>\n