Det er mandag, og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:<\/p>\n
VALDEMAR DEN STORE OG\u00a0ABSALON<\/strong><\/p>\n Valdemar den Stores vej til tronen var bekl\u00e6dt med blod. F\u00f8rst kom en m\u00e6ngde sl\u00e6gtsfejder mellem hans farbr\u00f8dre og f\u00e6tre, der efter hans fars (Knud Lavards) d\u00f8d i 1131 slog hinanden ihjel i et tempo, som man ellers kun m\u00f8der i de islandske sagaer.<\/p>\n Enden p\u00e5 alle drabene\u00a0blev, at Valdemar den Stores farbror Erik Emune blev konge – i tre \u00e5r, inden han ogs\u00e5 blev dr\u00e6bt af en stormand. Efter det kom endnu en Erik – Erik Lam – der langt ude var i familie med den danske helgenkonge Knud den Hellige, og som han endte ogs\u00e5 Erik Lam i Odense. Han frasagde sig frivilligt kronen i 1146\u00a0og gik i kloster – og d\u00f8de n\u00e6sten med det samme.<\/p>\n Danmark var s\u00e5 uden konge, og et mellemspil, der varede i mere end ti \u00e5r, begyndte. Historien er en af de mest kendte i Danmarkshistorien.<\/p>\n Det er den om Svend, Knud og Valdemar (den Store). Svend var s\u00f8n af Erik Emune, Knud var s\u00f8n af Magnus, der var s\u00f8n af kong Niels – og s\u00e5 Valdemar (den Store), der var s\u00f8n af Knud Lavard, der blev myrdet af Magnus, alts\u00e5 Niels s\u00f8n. De var alts\u00e5 alle tre i familie med hinanden, og alle havde gammelt had og blodh\u00e6vn i forhold til hinanden.<\/p>\n Alligevel blev de p\u00e5 papiret – efter en masse stridigheder\u00a0og interne kampe – enige om at dele Danmark imellem sig. Svend fik Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge, Knud Sj\u00e6lland og de sydlige \u00f8er\u00a0og Valdemar (den\u00a0Store)\u00a0Jylland og Fyn.<\/p>\n Situationen var selvf\u00f8lgelig uholdbar, men alligevel m\u00f8dtes man i Roskilde til gilde. Det var Knud, der inviterede – for sidste gang. For midt under festen udbr\u00f8d tumult, lyset blev slukket, og Knud fik banes\u00e5r, som det hedder. Med andre ord: Knud d\u00f8de. Det vides ikke med sikkerhed, hvem der dr\u00e6bte ham – men meget tyder p\u00e5 Valdemar (den Store).<\/p>\n Saxo skriver det godtnok ikke i sin Danmarkshistorie, den f\u00f8rste Danmarkshistorie. Men Saxo var skriver hos Hviderne, alts\u00e5 den sl\u00e6gt, hvorfra Absalon, Valdemar den Stores fostbroder, kommer, s\u00e5 Saxo har haft en klar interesse i at beskytte Valdemar den Stores rygte. Spindoktorer er som bekendt ikke noget nyt.<\/p>\n Sandt er det imidlertid, at Valdemar (den Store) tog til Jylland, hvor han var konge. I h\u00e6lene p\u00e5 ham kom en rasende Svend, og\u00a0 23. oktober 1157 stod slaget p\u00e5 Grathe Hede, hvor Svend d\u00f8de – og Valdemar den Store nu stod alene tilbage som konge i Danmark. Og det var han i de n\u00e6ste 25 \u00e5r.<\/p>\n Tiden var urolig, men\u00a0landet blev ledet af\u00a0Valdemar den Store og hans fostbroder Absalon, der hurtigt blev bisp i\u00a0Roskilde og senere ogs\u00e5 Lund (noget der faktisk ikke skulle kunne lade sig g\u00f8re, men for den \u00e6rgerrige Absalon var alt muligt), s\u00e5 der kom\u00a0hurtigt styr p\u00e5 sagerne.<\/p>\n Den vigtigste opgave var venderne, som var et folk, der boede p\u00e5 Rygen i det nordtyske, og som i \u00e5rtier havde h\u00e6rget de danske \u00f8er og kyster p\u00e5 vikingeman\u00e9r med b\u00e5de plyndringer og bortf\u00f8relser. Nu skulle det v\u00e6re slut.<\/p>\n Og det lykkedes. Med base i Vordingborg sejlede ledningsfl\u00e5den ud \u00e5r efter \u00e5r allerede fra 1159, og i 1169 var man klar til at rette hovedst\u00f8det mod venderne. En k\u00e6mpefl\u00e5de med b\u00e5de Valdemar den Store og Absalon ombord stod ud. M\u00e5let var hovedbyen Arkona, som blev indtaget. Vendernes afgud Svantevit – en stor tr\u00e6-figur – blev \u00f8delagt, og de hedenske vendere blev d\u00f8bt. Valdemar den Store havde sejret.<\/p>\n I det hele taget blev Danmark styrket i de \u00e5r, hvor Valdemar den Store var konge. Over hele landet blev der bygget borge af b\u00e5de Valdemar den Store selv, men ogs\u00e5 af Absalon og hans bror Esben Snare.<\/p>\n Mest kendt er nok det lille fiskerleje Havn, som blev overtaget af Absalon, der i den lille by ved Sj\u00e6llands kyst ud mod Amager byggede en borg, hvis ruiner stadig kan ses under Christiansborg. For Absalon grundlagde ikke K\u00f8benhavn, men det var ham, der s\u00f8rgede for at give byen de betingelser, der senere gjorde den til\u00a0Danmarks\u00a0hovedstad.<\/p>\n Men som sagt Valdemar den Store viste sig at v\u00e6re en klog konge, der udover krig ogs\u00e5 forstod sig p\u00e5 at forhandle med b\u00e5de kirke og andre landes fyrster som Henrik L\u00f8ve af Sachsen og kejser Frederik Barbarossa. Valdemar den Store var en konge, der trods \u00e5relang strid med \u00e6rkebiskop Eskil\u00a0forstod at komme i m\u00e5l med b\u00e5de pavevalg, kongens rolle i forhold til kirken og at f\u00e5 sin far Knud Lavard helgenk\u00e5ret.<\/p>\n Under det hele stod Absalon sin ven bi – s\u00e5dan nogenlunde. For de var ogs\u00e5 konkurrenter til magten, de to, hvad man ogs\u00e5 s\u00e5 ved, at de byggede hver deres store kirke (Valdemar den Store Skt. Bendts kirke i Ringsted og Absalon Sor\u00f8 Klosterkirke)\u00a0– og Absalons magt var liges\u00e5 stor som han var en h\u00e5rd mand, der ikke uden grund kaldtes for krigerbispen.<\/p>\n Som gammel mand i Sor\u00f8 elskede Absalon s\u00e5ledes ogs\u00e5 at have sine sv\u00e6rd og \u00f8kser hos sig som k\u00e6re minder om de gode gamle dage – og om Valdemar den Store, der d\u00f8de mange \u00e5r f\u00f8r Absalon.<\/p>\n Valdemar den Store blev nemlig kun 51 \u00e5r – og det siges, at Absalon gr\u00e6d, da han l\u00e6ste messen over kongens lig.<\/p>\n Det er meget sandsynligt. For nok var begge m\u00e6nd magtmennesker f\u00f8rst og sidst, men sammen havde de pr\u00e6steret ikke kun at samle Danmark, men ogs\u00e5 at g\u00f8re landet st\u00e6rkere i en meget urolig tid med b\u00e5de ydre fjender og indre stridigheder.<\/p>\n N\u00e6ste mandag skal det handle om Dannebrog, korstoge og Valdemar den Stores mest ber\u00f8mte s\u00f8n Valdemar Sejr, der f\u00f8rst slet ikke skulle have v\u00e6ret konge, men som alligevel endte med at blive det.<\/p>\n L\u00e6s tidligere afsnit her:<\/strong><\/p>\n Danmark f\u00f8des: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er mandag, og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om: VALDEMAR DEN STORE OG\u00a0ABSALON Valdemar den Stores vej til tronen var bekl\u00e6dt med blod. F\u00f8rst kom en m\u00e6ngde sl\u00e6gtsfejder mellem hans farbr\u00f8dre og f\u00e6tre, der … L\u00e6s resten
\nSten-, bronze- og jernalder: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3190<\/a>
\nVikingerne kommer:http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3283<\/a>
\nVikingernes tro og de f\u00f8rste konger: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3389<\/a>
\nTidlig middelalder, kirkebyggeri og
\nkonger i massevis: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3542<\/a><\/p>\n