Der er ikke noget publikum, der er sv\u00e6rere – og bedre – at spille for end b\u00f8rn. De sanser alt, og de reagerer prompte p\u00e5 det, som\u00a0de\u00a0h\u00f8rer og ser.<\/p>\n
Det ved man p\u00e5 Anemoneteatret i K\u00f8benhavn, der i g\u00e5r, l\u00f8rdag d. 8. februar,\u00a0havde re-premiere p\u00e5 Askepot.\u00a0Og lad det v\u00e6re sagt med det samme:\u00a0Forestillingen er substans, musik og eventyr hele vejen fra den f\u00f8rste tone sl\u00e5s an til det hele ender lykkeligt en lille time senere.<\/p>\n
Det er\u00a0\u00e6gte og indf\u00f8lt,\u00a0og der spilles med\u00a0stor humor og perfekt timing som altid p\u00e5 Anemoneteateret, der nu i mere end 25 \u00e5r har spillet teater for b\u00f8rn – og dermed ogs\u00e5 for voksne\u00a0med barnesindet og modet i behold.<\/p>\n
Anemoneteatrets version af Askepot er\u00a0tro mod eventyret i sin oprindelige form, som Brdr. Grimm nedskrev det, dengang de samlede eventyrerne. Det vil sige\u00a0den udgave med kvisten, der plantes p\u00e5 moderens grav\u00a0og de tre aftner med bal p\u00e5 slottet\u00a0– og ikke Disney-versionen med musene og gr\u00e6skarret.<\/p>\n
Og det er godt. For netop moderen\u00a0og hendes grav spiller en afg\u00f8rende rolle. Ja, uden moderens k\u00e6rlighed – ogs\u00e5 fra den anden side af graven – var det slet ikke g\u00e5et for Askepot, der f\u00f8ler sig ladt tilbage af moderen. Men som ikke skal d\u00f8 endnu, men leve l\u00e6nge og lykkeligt, f\u00f8r hun skal m\u00f8de moderen og Guds engle igen.<\/p>\n
Og Anemoneteatret t\u00f8r dv\u00e6le ved\u00a0sorgen. P\u00e5 scenen st\u00e5r forestillingen igennem\u00a0moderens grav, som vandes af\u00a0Askepots t\u00e5rer ved hendes talrige bes\u00f8g.\u00a0Den kristne tro vises ogs\u00e5\u00a0med korset, der plantes i moderens grav, da forestillingen starter – og som st\u00e5r som en reminder om, at d\u00f8den altid er med os, ogs\u00e5 midt i livet. Og at det er s\u00e5dan, at\u00a0det skal v\u00e6re. For kun sammen giver d\u00f8den og livet mening.<\/p>\n
Og b\u00f8rnene – som s\u00e5 mange for\u00e6ldre mener skal sk\u00e5nes for de ting, der\u00a0kan v\u00e6re sv\u00e6rt eller g\u00f8re ondt: Hvordan reagerer\u00a0b\u00f8rnene p\u00e5 en historie, der s\u00e5 direkte viser dem, at d\u00f8den er et grundvilk\u00e5r i livet? P\u00e5 en forestilling, der ikke kun antyder, men t\u00f8r dv\u00e6le ved, at\u00a0d\u00f8den,\u00a0sorgen og smerten h\u00e6nger sammen med\u00a0k\u00e6rligheden –\u00a0og at k\u00e6rligheden mellem mennesker er det st\u00f8rste, ogs\u00e5 p\u00e5 den anden side af d\u00f8den.<\/p>\n
Ja, de sidder helt stille, dybt grebne som vi voksne, og\u00a0tager det helt ind i deres f\u00f8lsomme b\u00f8rnesind. Og\u00a0det er slet\u00a0ikke for meget for dem. Tv\u00e6rtimod i en tid, hvor s\u00e5 meget er plastic,\u00a0overflade,\u00a0X-factor-kendis-ber\u00f8mmelse og fokus p\u00e5 at\u00a0have det sjovt, s\u00e5 l\u00e6nges b\u00f8rnene efter\u00a0fordybelsen, \u00e6gtheden og voksne, der t\u00f8r vise og fort\u00e6lle dem om de store f\u00f8lelser og de grundl\u00e6ggende ting i livet og d\u00e9t at v\u00e6re menneske.<\/p>\n
For kun ved at\u00a0l\u00e6re hele livet at kende, kan vi\u00a0blive hele mennesker – og det ved b\u00f8rn instinktivt. Men b\u00f8rnene l\u00e6rer det kun, hvis de voksne omkring dem har modet til at fort\u00e6lle dem om d\u00f8den, livet og k\u00e6rligheden.<\/p>\n
P\u00e5 Anemoneteatret har man det mod – og mere til. Det er\u00a0ogs\u00e5 derfor, at\u00a0man t\u00f8r vise menneskene, n\u00e5r de er allermest sorte i sj\u00e6len og livet: Fra stedmoderens og\u00a0steds\u00f8strenes ondskab, som f\u00e5r p\u00e5 alle tangenter over deres kr\u00e6ve-mentalitet og fokus p\u00e5 materielle goder til deres misundelse, da de ser, hvor fin Askepot bliver. Og uden at skulle r\u00f8be for meget kan siges, at hun bliver liges\u00e5 fin p\u00e5 ydersiden som hun er p\u00e5 indersiden.<\/p>\n
Og indeni er Askepot en smuk, smuk blomst af b\u00e5de godhed og k\u00e6rlighed, der trods alle de h\u00e5rde ord og uretf\u00e6rdigheder, som hun m\u00f8des med, bevarer sit varme hjerte og sin store ydmyghed.<\/p>\n
Og det hele bliver gjort med\u00a0humor, store dukker, masker\u00a0og levende mennesker, med middelalder-inspireret musik, moderne rap og f\u00e6ngende leg med ord. Askepot, Aske-snot. Snaske-pot.<\/em> B\u00f8rnene fanger dem med samme og m\u00e5 begejstret sige dem h\u00f8jt. Det er nye, gode ord.<\/p>\n Ja, faktisk er det imponerende, hvad de fire mennesker p\u00e5 scenen kan g\u00f8re med de store dukker, de to stykker stof, der danner ligesom to forh\u00e6ng, graven, korset, ravnen og de f\u00e5 andre rekvisitter, der er med. S\u00e5\u00a0enkle ting – og s\u00e5 f\u00e5r de fire skuespillere alligevel fortalt historien med s\u00e5 mange facetter og nuancer. Det kaldes\u00a0godt skuespil og samarbejde og at v\u00e6re der for hinanden.<\/p>\n Det er ovenik\u00f8bet s\u00e5 ogs\u00e5 en del af stykkets pointe, nemlig at vi n\u00e5r ingen vegne med at v\u00e6re egoistiske og selvtilstr\u00e6kkelige.<\/p>\n Tv\u00e6rtimod s\u00e5 er det kun k\u00e6rligheden, der kan f\u00e5 os til at vokse som netop den morb\u00e6rkvist, som Askepot planter p\u00e5 moderens grav. Den k\u00e6rlighed, der giver os alt. Men som ogs\u00e5 kr\u00e6ver mod. At v\u00e6re s\u00f8d og god k\u00e6ver styrke og mod, som det hedder.\u00a0<\/em>For ja,\u00a0k\u00e6rligheden kr\u00e6ver styrke.<\/p>\n Heldigvis har k\u00e6rligheden\u00a0i Anemoneteatrets Askepot\u00a0ogs\u00e5 selskab af humoren og visdommen i form af den sorte ravn, der er s\u00e5 meget klogere end den selv forst\u00e5r.<\/p>\n Du er aldrig alene, heller ikke selvom du tror du er alene<\/em>, som ravnen siger uden at forst\u00e5 det, men s\u00e5 pudsigt at alle griner.\u00a0Det er selvf\u00f8lgelig\u00a0Gud, som der snakkes om. Den Gud, som altid er der – og som passer p\u00e5 os alle sammen. D\u00e9t er ogs\u00e5 klassisk Anemoneteater: Nemlig at troen og den dybeste alvor formidles med masser af humor og v\u00e6sner af en anden verden. Og som altid s\u00e5 virker det.<\/p>\n Her leder det videre til Gudmor Morb\u00e6rtr\u00e6, som der er s\u00e5 meget dybde og poesi i – og hj\u00e6lp at hente hos for Askepot, der af Gudmor Morb\u00e6rtr\u00e6 f\u00e5r alle de gaver, som hun skal bruge for at kunne f\u00e5 opfyldt den dr\u00f8m, der vokser gennem forestillingen. En dr\u00f8m om bal p\u00e5 slottet, dans og at blive gift med\u00a0prinsen.<\/p>\n Men ogs\u00e5 en dr\u00f8m, der stik mod den normale version af eventyret, kun bliver virkelighed, fordi faderen siger til prinsen, at han har en datter mere, da de to steds\u00f8stre sidder \u00f8mme i f\u00f8dderne efter tre dages dans og en afhugget h\u00e6l og en afklippet t\u00e5.<\/p>\n Faderen t\u00f8r alts\u00e5 noget i Anemoneteatrets version – og det samme g\u00f8r Askepot. De er ikke bare ofre for omst\u00e6ndigheder. De t\u00f8r tage initiativ. Igen modet til at turde, ogs\u00e5 n\u00e5r det er sv\u00e6rt.<\/p>\n Danmarks store eventyrdigter H. C. Andersen sagde altid, at hans eventyr var fortalte for b\u00f8rn. P\u00e5 samme m\u00e5de kan man sige, at Anemoneteatrets Askepot er et eventyr spillet for b\u00f8rn. Men ligesom at H.C. Andersens eventyr ogs\u00e5 var for voksne, s\u00e5 er denne version af Askepot det i h\u00f8j grad ogs\u00e5.<\/p>\n For det er eventyr i den store stil, ikke med magi og svingende tryllestave og bu-bi-du-ord og Disneysl\u00f8jfer, men med troen,\u00a0godheden\u00a0– og med fastholdelsen af k\u00e6rligheden som det, der betyder noget i livet som i d\u00f8den.<\/p>\n Eventyret lever alts\u00e5 endnu. Det er ikke for sent. Vi kan endnu n\u00e5 at leve lykkeligt til vores dages ende. Der er h\u00e5b.<\/p>\n Bed og I skal f\u00e5<\/em>, som\u00a0Askepot g\u00f8r det til Gudmor Morb\u00e6rtr\u00e6, der\u00a0gavmildt giver Askepot,\u00a0hvad hun har brug for, s\u00e5 hun kan sprede sin k\u00e6rlighed endnu mere. For livets og himlens gave er k\u00e6rlighed.\u00a0Den k\u00e6rlighed, som det hele drejer sig om her i verden, og som vokser og trives, n\u00e5r den gives bort.<\/p>\n Det ved man ogs\u00e5 p\u00e5 Anemoneteatret, hvor man med Askepot giver sit publikum endnu en eventyrlig stor bid af et brag af en forestilling. Danmarksbloggen anbefaler den p\u00e5 det varmeste.<\/p>\n L\u00e6s mere p\u00e5 www.anemoneteatret.dk<\/a><\/p>\n Askepot spiller til og med 9. marts.<\/p>\n Medvirkende: Lisbet Lipschitz, L\u00e6rke Schj\u00e6rff Engelbrecht, Jens Tolsgaard og Andreas Berg Nielsen Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/em><\/em>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der er ikke noget publikum, der er sv\u00e6rere – og bedre – at spille for end b\u00f8rn. De sanser alt, og de reagerer prompte p\u00e5 det, som\u00a0de\u00a0h\u00f8rer og ser. Det ved man p\u00e5 Anemoneteatret i K\u00f8benhavn, der i g\u00e5r, l\u00f8rdag … L\u00e6s resten
\nInstruktion: Albert Nielsen
\nInstrukt\u00f8rassistent: Embla Egelund
\nDramatisering:Bjarne Sloth Torup og Albert Nielsen
\nScenografi: Niels Secher
\nTeknik, lys og v\u00e6rksted: Mikael J\u00f8rgensen og Christoffer D. Pihl
\nMusiker\/ komponist: Jens Tolsgaard
\nKostumer og dukker: Maria Inez Retmales og Isa \u00d8sterbye
\nSangtekster: Gunvor Reynberg og Albert Nielsen<\/p>\n