Der var engang, hvor man talte om at v\u00e6re oppe p\u00e5 lakridserne, alts\u00e5 opm\u00e6rksom og parat. Det var nogenlunde samtidig med dengang, hvor det var i orden at sige lille-sorte-Sambo, spiser negerboller og andre ting, som idag forl\u00e6ngst er forsvundet, fordi de bliver anset for kr\u00e6nkende og st\u00f8dende.<\/p>\n
Og nu er det s\u00e5 maskernes tur i Haribo\u00b4s Skippermix, som er en lakridsblanding, hvor de bl\u00f8de, sorte lakridser forestiller de ting, som en s\u00f8mand kan erhverve sig p\u00e5 sine rejser rundt om i verden, heriblandt alts\u00e5 de afrikanske masker, der ellers h\u00e6nger p\u00e5 diverse museer, hvor de roses for deres originalitet og st\u00e6rke udtryk.<\/p>\n
Men at lave dem i lakrids\u00a0var imidlertid for meget for nogle svenskere, som mente, at de afrikanske lakrids-masker var og er rendyrket racisme. Haribo erkl\u00e6rede sig enig, og fremover vil maskerne derfor ikke v\u00e6re at finde i Skippermix-poserne i Danmark og Sverige.<\/p>\n
Det er jo helt sort, for nu er bruge et\u00a0mere eller mindre\u00a0malplaceret udtryk.<\/p>\n
For hvad er det, som man pr\u00f8ver at opn\u00e5 ved at forbyde nogle lakridser, der forestiller en kulturarv fra et andet kontinent?<\/p>\n
Det kan ikke v\u00e6re rummelighed og\u00a0tolerance, som man g\u00e5r efter. For i s\u00e5\u00a0fald,\u00a0s\u00e5 skulle maske-lakridserne have lov til at blive i posen.<\/p>\n
Ja, der skulle m\u00e5ske endda opfindes et kultur-m\u00e6rke til lejligheden, s\u00e5 man kunne spise Skippermix og v\u00e6re politisk korrekt. Sp\u00f8g til\u00a0side. Det er latterligt at tro, at vi kommer nogen vegne ved at forbyde lakridserne. Vi skaber ikke tolerance og rummelighed med forbud eller stramme regler om, hvad vi m\u00e5 og ikke m\u00e5 sige, g\u00f8re – eller spise. D\u00e9t\u00a0sker i\u00a0stedet med\u00a0\u00e5benhed og accept – og humor.<\/p>\n
Derfor skal vi langt hellere g\u00e5 den anden vej og gen-indf\u00f8re ikke kun lakrids-maskerne, men ogs\u00e5 negerbollerne og\u00a0kineserne (fyrv\u00e6rkeri) og alt det andet, som hedder noget geografisk og\/eller kulturelt, der m\u00e5ske vil provokere og st\u00f8de nogen.<\/p>\n
Vi kan ogs\u00e5 opfinde en masse herlige nye ting, som fx at omd\u00f8be p\u00f8lse-mix til jyde-mix, idet spisen er mest udbredt i netop Jylland.<\/p>\n
For hvad er det eneste v\u00e6rre, end at nogen kan blive provokerede og st\u00f8dte? Det er at leve i et samfund s\u00e5 sterilt og str\u00f8mliniet, at provokation og forn\u00e6rmelse er en umulighed.<\/p>\n
D\u00e9t er nemlig b\u00e5de sundt og godt at kunne blive forarget, provokeret og st\u00f8dt. For s\u00e5 ved man, at man lever i et samfund med liv og bev\u00e6gelse, et samfund, hvor der er plads til mennesker, til meninger og til forskellighed, ogs\u00e5 n\u00e5r det kommer til lakridserne.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/em><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der var engang, hvor man talte om at v\u00e6re oppe p\u00e5 lakridserne, alts\u00e5 opm\u00e6rksom og parat. Det var nogenlunde samtidig med dengang, hvor det var i orden at sige lille-sorte-Sambo, spiser negerboller og andre ting, som idag forl\u00e6ngst er forsvundet, … L\u00e6s resten