{"id":3089,"date":"2014-01-13T06:26:33","date_gmt":"2014-01-13T05:26:33","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089"},"modified":"2014-01-13T06:42:02","modified_gmt":"2014-01-13T05:42:02","slug":"danmarksbloggens-danmarkshistorie-del-1-landet-fodes","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089","title":{"rendered":"Danmarksbloggens Danmarkshistorie &#8211; del 1: Danmark f\u00f8des"},"content":{"rendered":"<p>S\u00e5 starter Danmarksbloggens Danmarkshistorie som lovet f\u00f8r nyt\u00e5r:<\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=2952\">http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=2952<\/a><\/p>\n<p>Det er Danmarksbloggens h\u00e5b, at Danmarksbloggens Danmarkshistorie vil blive til b\u00e5de gl\u00e6de, oplysning og forn\u00f8jelse for alle, der l\u00e6ser med hver mandag. I f\u00f8rste omgang hver mandag frem til medio juni &#8211; og s\u00e5 igen fra medio august og indtil ultimo november.<\/p>\n<p>Vel m\u00f8dt \u2013 og NU starter historien:<\/p>\n<p><strong>DANMARK\u00a0F\u00d8DES<\/strong><\/p>\n<p>Danmark anno 2014 udg\u00f8res af halv\u00f8en Jylland og 443 navngivne \u00f8er, hvoraf Sj\u00e6lland og Fyn er de to st\u00f8rste. Danmark er en af de \u00e6ldste stater i Europa. Landet blev samlet til \u00e9t rige for mere end 1000 \u00e5r siden og har stort set v\u00e6ret at betragte som et selvst\u00e6ndigt land siden da &#8211; dog med store territoriale forskelle gennem \u00e5rene.<\/p>\n<p>De landomr\u00e5der, der alts\u00e5 i dag kendes som Danmark, er p\u00e5n\u00e6r Bornholm af s\u00e5kaldt yngre geologisk alder. Det vil i geologiens verden sige under 150 millioner \u00e5r.<\/p>\n<p>L\u00e6ngere tid er det nemlig ikke siden, at dinosaurerne\u00a0sv\u00f8mmede over den havbund, der senere h\u00e6vede sig, og nu danner Jylland, Fyn,\u00a0Sj\u00e6lland og \u00f8vrige \u00f8er (minus alts\u00e5 Bornholm), hvis senere tidsaldres sedimenter og jordlag alle ligger\u00a0p\u00e5 de kridtaflejringer, der blev skabt i kridttiden, der varede fra for 140 millioner til for 65 millioner \u00e5r siden.<\/p>\n<p>Bornholm, Danmarks eneste klippe\u00f8, best\u00e5r derimod i sit grundfjeld\u00a0af bjergarterne granit og gnejs,\u00a0der kan dateres helt tilbage\u00a0til den geologiske tidsalder Pr\u00e6kambrium,\u00a0 som i denne sammenh\u00e6ng ligger svimlende 1,4 &#8211; 1,7 milliarder \u00e5r tilbage i tiden.<\/p>\n<p>Et grundfjeld, som stadig ses over hele \u00f8en. Ja, faktisk kan man finde spor af stort set alle geologiske tidsaldre p\u00e5 Bornholm, som oprindelig var en del af det store f\u00e6lles kontinent Pang\u00e6a, der l\u00e5 ved \u00c6kvator. Et superkontinent, der\u00a0for cirka 200 millioner \u00e5r siden blev delt op i to, hvor Danmark\u00a0tilh\u00f8rer\u00a0den del,\u00a0der fl\u00f8d nordp\u00e5 &#8211; og endnu senere delte sig igen og blev til blandt andet Europa og Nordamerika.<\/p>\n<p>Fra kridttiden &#8211; hvor alle andre dele af Danmark end alts\u00e5 Bornholm blev f\u00f8dt &#8211; til s\u00e5kaldt historisk tid, alts\u00e5 der hvor der er fundet rester af menneskelig aktivitet, gik der endnu mange millioner \u00e5r.<\/p>\n<p>F\u00f8rst fra omkring 100.000 \u00e5r siden har man fundet\u00a0mulige spor af mennesker i Danmark, mennesker som m\u00e5ske var\u00a0neanderthalere, som intet har at g\u00f8re med vores forf\u00e6dre, der ankom langt senere.<\/p>\n<p>Her skal vi nemlig endnu l\u00e6ngere frem i tiden til for cirka 10.000 \u00e5r siden, hvor den (indtil videre) sidste istid sluttede, og nutidens Danmark begyndte at tage form. I starten med noget st\u00f8rre landomr\u00e5der end idag.\u00a0For s\u00e5 steg vandstanden, og Danmark fik det omrids, som landet nogenlunde har idag.<\/p>\n<p>Netop nogenlunde. For de geologiske og\u00a0 naturgeografiske processer foreg\u00e5r hele tiden. Mest i\u00f8jnefaldende er dem,\u00a0som vandet skaber ved vores kyster, n\u00e5r vandet tager ler, grus og sand\u00a0et sted for at transportere og aflejre\u00a0det et andet sted. En anden\u00a0er det\u00a0faktum,\u00a0at\u00a0det sydlige Danmark stadig synker, og det nordlige fortsat h\u00e6ver sig, s\u00e5dan som det er sket i de sidste cirka\u00a010.000 \u00e5r.<\/p>\n<p>Dertil kommer af vandstanden i verdenshavene m\u00e5 formodes at stige kraftigt i de kommende \u00e5rtier\u00a0&#8211; og at det vil have en stor effekt p\u00e5 Danmarks mere end 7.300 km lange kystlinie. S\u00e5 som altid er naturens orden forandring &#8211; ogs\u00e5 i Danmark.<\/p>\n<p>L\u00e6s videre p\u00e5 mandag d. 20. januar, hvor det skal handle om sten-,\u00a0bronze- og jernalder i Danmark.<\/p>\n<p>Kig endelig ogs\u00e5 forbi i l\u00f8bet af ugens andre dage, hvor der som altid er indl\u00e6g om aktuelle emner.<\/p>\n<p><em><em><em>Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/em><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>S\u00e5 starter Danmarksbloggens Danmarkshistorie som lovet f\u00f8r nyt\u00e5r: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=2952 Det er Danmarksbloggens h\u00e5b, at Danmarksbloggens Danmarkshistorie vil blive til b\u00e5de gl\u00e6de, oplysning og forn\u00f8jelse for alle, der l\u00e6ser med hver mandag. I f\u00f8rste omgang hver mandag frem til medio juni &hellip; <a href=\"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=3089\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27,14,30,29],"tags":[437,172,988,1041,1039,1038,1037,1043,1042],"class_list":["post-3089","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danske-vaerdier","category-hverdagsliv-i-danmark","category-miljo-natur","category-viden-teknologi","tag-bornholm","tag-danmarksbloggen","tag-danmarkshistorie","tag-geologi","tag-gnejs","tag-granit","tag-istid","tag-kridttid","tag-naturgeografi"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3089","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3089"}],"version-history":[{"count":21,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3089\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3138,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3089\/revisions\/3138"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3089"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=3089"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=3089"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}