Er der to skikkelser, der kendetegner julen, s\u00e5 er det Julemanden og Jesus.<\/p>\n
Om dem skriver mediemand og pastor Mogens Hansen i bogen “\u00c5rets gang i tekst og sang”:<\/p>\n
Der er to personer i vente i decembers julespil. F\u00e6lles for dem er pudsigt nok, at vi p\u00e5 forskellig m\u00e5de diskuterer, om de overhovedet eksisterer. De to er: Jesus og Julemanden.<\/em><\/p>\n Julemanden, denne besynderlige figur, som er en genspejling og en gensplejsning af vore dr\u00f8mme og \u00f8nsker. Problemet med ham er, at han er rektor for flinkeskolen. Kun de s\u00f8de b\u00f8rn f\u00e5r deres \u00f8nske opfyldt hos ham. Julegaven gives kun til den, der har fortjent den. Det er lige pr\u00e6cist det modsatte af indholdet i det kristne evangelium og dermed alts\u00e5 den kristne jul. Julemanden er derfor ganske ukristelig. <\/em><\/p>\n Der er ikke noget at g\u00f8re ved det. Det er enten Julemanden eller Jesus!<\/em><\/p>\n Hvem vi venter p\u00e5 i det offentlige rum, er der ikke tvivl om. Julemanden er p\u00e5 s\u00e6son-overarbejde\u00a0i mennesker, medier og marked. Og han sidder ved bordenden ved de v\u00e5de julefrokoster.<\/em><\/p>\n P\u00e5 den anden side g\u00e5r vi i december i kirke som ingensinde ellers. S\u00e5vel landsbykirke som katedral danner ramme om musik og sang. Og selv om der ved en skole-juleafslutning kan smutte et par enkelte nisser op p\u00e5 nodestativet, s\u00e5 er der ingen tvivl i kirken: Der er det Jesus, der er p\u00e5 vej!<\/em><\/p>\n Danmarksbloggen er enig med pastor Mogens Hansen. Julen er en fest, hvor alle er velkomne, ogs\u00e5 dem, der ellers\u00a0ikke holder jul.<\/p>\n Og for os, der holder jul og siger vi er kristne, er h\u00f8jtiden i sidste instans et valg.<\/p>\n Et valg, hvor den ene mulighed er\u00a0Julemanden og den p\u00e5 alle m\u00e5der ekskluderende forbrugerisme, hvor den der har penge og artighed kan f\u00e5, mens de andre m\u00e5 g\u00e5.<\/p>\n Mens den anden\u00a0mulighed er Jesus og troen p\u00e5 Ham som verdens lys – og har man f\u00f8rst f\u00e5et troens n\u00e5degave, s\u00e5 kan man ikke lade v\u00e6re med at lade denne identitet blive til diakoni. Alts\u00e5 en slags julens ID: Indre identitet f\u00f8rer til ydre diakoni, til praktisk n\u00e6stek\u00e6rlighed. Levet n\u00e6stek\u00e6rlighed IRL, som det hedder.<\/p>\n For den hjeml\u00f8se, misbrugeren, den ensomme, det udsatte barn og alle de andre, der har det sv\u00e6rt, f\u00e5r det ikke bedre af gode \u00f8nsker og masser af likes p\u00e5 Facebook eller s\u00f8de billeder p\u00e5 Instagram. Her skal der levende mennesker til af k\u00f8d og blod, der r\u00e6kker h\u00e5nden frem og byder indenfor til varme og f\u00e6llesskab – uden at kigge i karakterbogen f\u00f8rst.<\/p>\n S\u00e5 bliver det – endelig – jul, jul igen.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Er der to skikkelser, der kendetegner julen, s\u00e5 er det Julemanden og Jesus. Om dem skriver mediemand og pastor Mogens Hansen i bogen “\u00c5rets gang i tekst og sang”: Der er to personer i vente i decembers julespil. F\u00e6lles for … L\u00e6s resten