Hvad afg\u00f8rer et menneskes v\u00e6rdi?<\/p>\n
I dagens Danmark er det – tilsyneladende, udelukkende\u00a0og desv\u00e6rre – menneskets evne til at arbejde!!!<\/p>\n
Arbejdet er nemlig blevet en religion, hvor man kan dele folk\u00a0op i de frelste, tvivlerne og de fortabte.<\/p>\n
De frelste er de gode, de rigtige – dem, der f\u00e5r rigtige penge, alts\u00e5 en decideret l\u00f8n for det arbejde, som de udf\u00f8rer. Det er A-holdet<\/strong>. Dem, som alle gerne vil lege med. Dem, som sidder forrest i kirken, undskyld samfundet, og gerne snakker h\u00f8jt op om, hvor meget de bidrager. At en stor del af dem s\u00e5 ogs\u00e5 g\u00f8r, hvad de kan for at snyde systemet for derigennem at f\u00e5 mere til sig selv ved at f\u00e5 udf\u00f8rt sort arbejde, undlade at betale moms og skat og s\u00e5 videre synes\u00a0de frelste\u00a0selv er helt i orden.<\/p>\n S\u00e5 er der B-holdet<\/strong>. Tvivlerne. Dem, som med lidt flid – og held – og hvis de kender den rigtige pr\u00e6st, undskyld virksomhedsleder, kan komme p\u00e5 A-holdet. Det er dem, som nok arbejder, men som ikke f\u00e5r l\u00f8n for det arbejde, som de reelt udf\u00f8rer – men istedet dagpenge, kontanthj\u00e6lp og lignende. Deres arbejdsindsats er liges\u00e5 stor som A-holdets, men de vurderes ikke som\u00a0gode nok til at f\u00e5 l\u00f8n – og bliver det aldrig, hvis det st\u00e5r til en stor del af A-holdet, der ikke vil dele bare lidt af kagen med andre. Pr\u00e6sterne, undskyld arbejdslederne, kan derimod godt lide B-holdet. De kan nemlig bruges til at presse A-holdets l\u00f8nninger.<\/p>\n Endelig er der C-holdet<\/strong>. De fortabte, dem uden h\u00e5b. Dem som alle kan sparke til, fordi de allerede ligger ned. Det er de\u00a0hjeml\u00f8se, de psykisk syge, dem som ikke bare kan tage et arbejde af 117 grunde og alle de andre, som i disse \u00e5r kaldes dovne og l\u00f8gnagtige snyltere, der\u00a0med vilje\u00a0nasser p\u00e5 alle andre. De er de fortabte i denne Arbejdet-er-alt-verden, og der er altfor mange, som mener, at\u00a0C-holdet skal n\u00f8jes med krummerne fra de andres borde – og tilmed v\u00e6re glade til.<\/p>\n S\u00e5dan ser billedet ud. Danmarks f\u00f8rende religi\u00f8se overbevisning, Arbejds-religionen, har allerede i mange \u00e5r v\u00e6ret h\u00f8jrefl\u00f8jens foretrukne religion, men i de seneste \u00e5r er det ogs\u00e5 blevet religionen i store dele af de andre partier.<\/p>\n Og s\u00e5 er samfundet f\u00f8rst ilde ude. For s\u00e5 er f\u00e6llesskabet og solidariteten v\u00e6k. Og hvem skal s\u00e5 beskytte alle dem, der er bare lidt anderledes? Alle dem, som har brug for bare en smule forst\u00e5else for at f\u00e5 tingene til at h\u00e6nge sammen?<\/p>\n For Arbejds-religionen er en religion med f\u00f8lgende mantra som trosbekendelse: Man skal – uanset om man er rask eller syg – yde, men\u00a0kun hvis man er rigtig god, kan man f\u00e5 lov til at nyde.<\/em><\/p>\n Men\u00a0hvem\u00a0er s\u00e5 guden\u00a0i denne arbejds-religion?<\/p>\n Det er ihvertfald ikke den kristne, n\u00e6stek\u00e6rlige Gud. Ham, der elskede verden og menneskene s\u00e5 meget, at han sendte sin s\u00f8n herned – endda for at d\u00f8 p\u00e5 et kors.\u00a0Den s\u00f8n, der blev\u00a0ofret, for\u00a0derigennem at\u00a0sejre over d\u00f8den og vinde livet og frelsen til os allesammen.<\/p>\n Nej, en s\u00e5dan k\u00e6rlighedens Gud m\u00f8der man ikke\u00a0i vor tids arbejds-religion. Her er der derimod tale om en Gud, som gr\u00e5digt sluger alt, hvad hans disciple kommer med af “vi-knokler-r\u00f8ven-ud-af-bukserne-og-alligevel-skal-vi-betale-skat-det-er-bare-s\u00e5-d\u00e5rligt” samt “ja-os-der-arbejder-vi-holder-jo-hele-samfundet-sammen-s\u00e5-de-andre-har-bare-at-v\u00e6re-taknemmelige-over-det-som-vi-vil-give-dem-for-vi-er-mere-v\u00e6rd-end-dem-og-derfor-skal-vi-ogs\u00e5-have-mest-langt-mere-end-de-andre.”<\/p>\n Der var engang for ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden syd for gr\u00e6nsen, hvor man ogs\u00e5 troede p\u00e5, at nogle mennesker var mere v\u00e6rd end andre. De mennesker, som var mindst v\u00e6rd efter datidens normer i det store land sydp\u00e5, fik gule stjerner p\u00e5 t\u00f8jet og blev sendt i lejre, hvor der stod Arbeit macht frei.<\/em> Det gav ikke rigtig mening. Langt de fleste af dem kom nemlig kun til lejren for at d\u00f8. For at blive dr\u00e6bt af dem, som mente, at de var bedre end dem med stjernerne p\u00e5.<\/p>\n I Danmark er der ikke nogen, der vil dr\u00e6be dem fra C-holdet – eller B-holdet. Ikke endnu ihvertfald.<\/p>\n Men vi befinder os p\u00e5 en farlig glidebane i disse \u00e5r. En glidebane, hvor der i en krisetid skal findes – og ogs\u00e5 bliver fundet\u00a0syndebukke, som det er i orden at kalde neds\u00e6ttende ting som for eksempel Dovne-Robert og Fattig-Karina.<\/p>\n Men n\u00e5r det er i orden at omtale og behandle andre mennesker med s\u00e5 lidt respekt, s\u00e5 megen nedv\u00e6rdigelse og ydmygelse som man g\u00f8r det med C-holdet og tildels ogs\u00e5 B-holdet, s\u00e5\u00a0skubbes til gr\u00e6nserne om hvad der er okay. Og det n\u00e6ste skridt bliver, at det er i orden, at de udsatte f\u00e5r d\u00e5rligere betingelser end alle andre, for eksempel at de m\u00e5 vente l\u00e6ngere p\u00e5 en operation.<\/p>\n For dem, der arbejder og tjener l\u00f8n p\u00e5 det, har\u00a0if\u00f8lge denne arbejds-religion nemlig altid f\u00f8rsteret til alting.<\/p>\n Og\u00a0dermed er\u00a0samfundet for alvor delt op i klasser – og derfra er vejen til deciderede overgreb p\u00e5 de svageste, ogs\u00e5 fysisk, kort.<\/p>\n Og det er derfor, at der skal r\u00e5bes nu, hvor vi glider nedad – og direkte mod et samfund med altfor store forskelle. Der skal r\u00e5bes – og r\u00e5bes h\u00f8jt. For intet er mere farligt for et civiliseret samfund, som n\u00e5r\u00a0samme\u00a0samfund\u00a0begynder at behandle\u00a0dets borgere forskelligt.<\/p>\n S\u00e5 er junglesamfundet for alvor p\u00e5 vej tilbage. Et junglesamfund, hvor uro og vold h\u00f8rer til dagens orden, hvor de st\u00e6rkeste overlever og de svageste d\u00f8r, mens resten hutler sig igennem.<\/p>\n Og det er det, som\u00a0Danmark\u00a0i \u00f8jeblikket er godt p\u00e5 vej tilbage til med en religion, der lever efter devisen Arbeit macht ein Mensh<\/em>.<\/p>\n Vi bliver alts\u00e5 f\u00f8rst et menneske, der skal tages hensyn til og tages vare p\u00e5, n\u00e5r vi arbejder, er filosofien.<\/p>\n Men det paser ikke.<\/p>\n Se, hvilket menneske<\/em>, som Pilatus langfredag sagde om Jesus, som gav og gav det hele af k\u00e6rlighed.<\/p>\n For\u00a0Jesus gjorde det modsatte. Han satte sig selv nederst, sammen med de udsatte.\u00a0Han sled sig s\u00e5 meget op, at han d\u00f8de af det. Men p\u00e5 denne k\u00e6rlighed til\u00a0sine medmennesker\u00a0genopstod han ogs\u00e5 …<\/p>\n Som man kan l\u00e6se det i Hans Anker J\u00f8rgensens salme “Se, hvilket menneske”:<\/p>\n http:\/\/www.dendanskesalmebogonline.dk\/salme\/68<\/a><\/p>\n L\u00e6se at det drejer sig om at invitere de fattige til fest, dele ud af br\u00f8det, drive kr\u00e6mmerne ud og dermed f\u00e5 livsmodet og k\u00e6rligheden\u00a0tilbage, s\u00e5 vi kan leve i et\u00a0for alle lifligt f\u00e6llesskab.<\/p>\n Og det er det, som det drejer sig om, hvis vores danske samfund skal overleve. At\u00a0vi deler med hinanden, at vi elsker hinanden. Og det starter altsammen med at vi ser hinanden som mennesker –\u00a0som de menensker vi er.<\/p>\n At\u00a0vi dropper ideen om at\u00a0Arbeit macht ein Mensch<\/em>.<\/p>\n For nok\u00a0kan et menneske arbejde, og det vil stort set alle ogs\u00e5.<\/p>\n Men vores v\u00e6rdi som mennesker ligger i noget s\u00e5 enkelt som at det, at vi\u00a0er mennesker.<\/p>\n Deri\u00a0ligger det hele, deri finder man respekten for og kravet p\u00e5 at vi alle behandler og bliver\u00a0behandlet lige og ordentligt , uanset om vi er direkt\u00f8ren, skolel\u00e6reren, eller ham, der lever p\u00e5 gaden.<\/p>\n Og det kan v\u00e6re sv\u00e6rt i et samfund som det nuv\u00e6rende, hvor sammenh\u00e6ngskraften i samfundet sammen med f\u00e6lleskabet og solidariteten er under konstante angreb.<\/p>\n Men vi m\u00e5 r\u00e5be, vi m\u00e5 k\u00e6mpe. For\u00a0det er ikke okay, at noget arbejde er en l\u00f8n v\u00e6rd, mens andet arbejde ikke fortjener andet end kontanthj\u00e6lp – og at nogle slet ikke m\u00e5 v\u00e6re med, men bare m\u00e5 klare sig selv p\u00e5 smuler.<\/p>\n S\u00e5 der skal r\u00e5bes!!! Der skal k\u00e6mpes, og det\u00a0nu. Det er vores hele samfund, der er p\u00e5 spil, hvis vi fortsat skal kunne kigge p\u00e5 hinanden og sige<\/p>\n Se,\u00a0hvilket menneske<\/em> – og netop se et mennske og ikke et arbejdsdyr.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk\u00a0<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvad afg\u00f8rer et menneskes v\u00e6rdi? I dagens Danmark er det – tilsyneladende, udelukkende\u00a0og desv\u00e6rre – menneskets evne til at arbejde!!! Arbejdet er nemlig blevet en religion, hvor man kan dele folk\u00a0op i de frelste, tvivlerne og de fortabte. De frelste … L\u00e6s resten