Det er idag 50\u00a0\u00e5r siden, at Dr. Martin Luther\u00a0King holdt sin ber\u00f8mte “I have a dream-tale” i Washington DC.<\/p>\n
Talens\u00a0ber\u00f8mthed og stadige p\u00e5virkning p\u00e5 vores f\u00f8lelser kender vi alle, s\u00e5 det er i grunden ikke s\u00e5 sp\u00e6ndende. Det interessante er derimod, om vi kan bruge talens indhold\u00a0til noget idag – og i s\u00e5 fald til hvad.<\/p>\n
Ja, vi kan ihvertfald konkludere, at det er g\u00e5et fremad for de sorte i USA. Selvom den hvide amerikaner stadig har langt flere fordele og goder end den sorte amerikaner eller for den sags skyld\u00a0dem med\u00a0mexicanske r\u00f8dder og alle de andre, der\u00a0bor i det store land, som i de forl\u00f8bne 50 \u00e5r har v\u00e6ret verdens f\u00f8rende land – og det land, som vi i Danmark har hentet mest inspiration fra p\u00e5 godt og ondt.<\/p>\n
Det er i de samme fem \u00e5rtier, at Danmark har \u00e6ndret sig fra at v\u00e6re et monokulturelt til et multikulturelt samfund. Indvandringen startede\u00a0i 60\u00b4erne, tog fart i 70\u00b4erne og har siden 80\u00b4erne v\u00e6ret en politisk varm kartoffel, hvor nogle som fx Dansk Folkeparti mener at alle, der ikke spiser fl\u00e6skesteg, har et problem, mens andre som fx Radikale og Enhedslisten mener, at der slet ikke er nogen problemer udover manglende tolerance.<\/p>\n
Sandheden er selvf\u00f8lgelig et sted imellem. Danmark bliver aldrig igen som det nostalgiske glansbillede fra 1950\u00b4erne med sommer, sol og s\u00f8ndag – ja, Danmark\u00a0var ikke engang s\u00e5dan i 1950\u00b4erne udover p\u00e5 film. Det multikulturelle samfund er kommet for at blive – og hurra for d\u00e9t og mangfoldigheden. Punktum.<\/p>\n
MEN der er problemer med visse grupper indvandrere\u00a0– ikke med hele nationaliteter eller religioner, men med udvalgte grupper. Og det er vi n\u00f8dt til at snakke \u00e5bent om, hvis vi skal have en chance for at finde l\u00f8sninger.<\/p>\n
Danmarksbloggen har derfor en dr\u00f8m om, at vi bliver bedre til at rumme hinanden. Men ogs\u00e5 bedre til \u00e5bent og \u00e6rligt at tale om tingene – og stille og roligt l\u00f8se dem sammen.<\/p>\n
For vi er allesammen mennesker. Og vi skal v\u00e6re her allesammen, sidde ved det samme bord, tage hinanden i h\u00e5nden og sammen l\u00f8fte det danske samfund. Og d\u00e9t, mine damer og herrer, kan vi bruge Dr. Martin Luther Kings tale til.<\/p>\n
Danmarksbloggen har derfor en dr\u00f8m – ikke kun i dag, men alle dage. En dr\u00f8m om at vi bliver bedre til at tage hensyn til og b\u00e6re over med hinanden, hvad enten vi er\u00a0muslimer, j\u00f8der, kristne, ateister\u00a0eller\u00a0alle mulige andre ting. Hvad enten det drejer sig om\u00a0et juletr\u00e6\u00a0i en boligforening,\u00a0frikadeller i b\u00f8rnehaven,\u00a0Eid-fester, vielser af homoseksuelle\u00a0og s\u00e5 videre.<\/p>\n
Vi skal v\u00e6re her allesammen, og det mindste vi kan forvente og forlange af hinanden er gensidig respekt og rummelighed.<\/p>\n
Danmarksbloggen har en dr\u00f8m … og en m\u00e5ls\u00e6tning om at arbejde i d\u00e9n retning.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk\u00a0<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er idag 50\u00a0\u00e5r siden, at Dr. Martin Luther\u00a0King holdt sin ber\u00f8mte “I have a dream-tale” i Washington DC. Talens\u00a0ber\u00f8mthed og stadige p\u00e5virkning p\u00e5 vores f\u00f8lelser kender vi alle, s\u00e5 det er i grunden ikke s\u00e5 sp\u00e6ndende. Det interessante er … L\u00e6s resten