Sagen fra Fyn om det psykiske overgreb p\u00e5 et barn, der blev filmet af et andet barn, forts\u00e6tter p\u00e5 anden uge i medierne.<\/p>\n
Men hvor det i starten handlede om b\u00f8rnene og det indlysende forkerte i at behandle b\u00f8rn p\u00e5 den m\u00e5de, som plejemoderen g\u00f8r det, n\u00e5r hun overfalder det\u00a0barn,\u00a0som hun er ansat til at tage sig godt af. S\u00e5 er vinklen nu flyttet over p\u00e5 moderen og\u00a0det tilsyneladende uretf\u00e6rdige i, at\u00a0hun ikke m\u00e5 have nogen af sine ialt syv b\u00f8rn boende hjemme.<\/p>\n
Og ja, hvis der er sket noget, som der ikke burde ske, er det forf\u00e6rdeligt – is\u00e6r fordi b\u00f8rnene m\u00e5ske kunne have det bedre hos deres biologiske for\u00e6ldre, end de har det hos plejefor\u00e6ldrene, hvor plejefaderen tidligere er d\u00f8mt for vold og plejemoderens adf\u00e6rd m\u00e5 stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved hendes evne til\u00a0at have med plejeb\u00f8rn at g\u00f8re.<\/p>\n
Men uanset om fjernelsen af b\u00f8rnene fra den biologiske mor i sin tid\u00a0var rigtig eller ej, s\u00e5 skal\u00a0fokus stadig v\u00e6re alene p\u00e5 b\u00f8rnene og deres vilk\u00e5r. Det er dem,\u00a0der betaler prisen for en opv\u00e6kst, der ikke indeholder den tryghed og den k\u00e6rlighed, som skulle v\u00e6re en naturlighed for alle b\u00f8rn, men som desv\u00e6rre langtfra altid er det, s\u00e5vel i pleje- som i biologiske familier – men som kunne v\u00e6re det, hvis vi turde tr\u00e6de mere i karakter.<\/p>\n
I Danmark er vi nemlig n\u00e6rmest hysterisk ber\u00f8ringsangste overfor at sige noget til hinanden, n\u00e5r det drejer sig om vores b\u00f8rn. Men hvorfor i grunden?<\/p>\n
B\u00f8rn er – uden sammenligning – de mest s\u00e5rbare mennesker i vores samfund. De f\u00f8rste mange \u00e5r af deres liv kan de intet selv g\u00f8re for at lave om p\u00e5 deres vilk\u00e5r, men er 100% afh\u00e6ngige af deres omgivelser og de mennesker, der er omkring dem. De skal n\u00e6rme sig teenage-alderen som drengen fra Fyn, f\u00f8r de kan begynde at g\u00f8re noget – m\u00e5ske, og selv d\u00e9r kun med hj\u00e6lp fra de voksne, der er\u00a0omkring dem.<\/p>\n
Det er ogs\u00e5 derfor, at vi skal r\u00e5be op og sige noget til hinanden\u00a0– og til myndighederne – n\u00e5r vi oplever et barn, som lever i en familie, hvor der er mistrivsel. Og her t\u00e6nker jeg ikke kun p\u00e5 de \u00e5benlyse tilf\u00e6lde, hvor det drejer sig om\u00a0alkohol, vold – b\u00e5de psykisk og fysisk – og andre former for overgreb.<\/p>\n
Men ogs\u00e5 om at sige noget til de for\u00e6ldre, der “blot er h\u00e5rde” ved\u00a0deres b\u00f8rn. G\u00f8re dem opm\u00e6rksom p\u00e5, at de er godt igang med at knuse en lille barnesj\u00e6l – uden m\u00e5ske selv at vide det.<\/p>\n
Et samfund er nemlig ikke bedre end dets m\u00e5de at behandle dets svageste p\u00e5 – og her er der (for nu at sige det positivt) i d\u00e9n grad plads til forbedring i Danmark, fra b\u00e5de myndighedernes og alle os andres side, n\u00e5r det kommer til det dyrebareste i hele samfundet:\u00a0B\u00f8rnene.<\/p>\n
Men ikke vores b\u00f8rn. For ingen for\u00e6ldre ejer deres b\u00f8rn. D\u00e9t er en udbredt misforst\u00e5else, som m\u00e5ske er \u00e5rsagen til at mange tror, at de kan behandle deres b\u00f8rn efter forgodtbefindende.<\/p>\n
Men det hverken kan eller skal vi. N\u00e5r man f\u00e5r et barn, f\u00e5r man den eksklusive ret til at tage sig af det barn i de n\u00e6ste cirka 18 \u00e5r. Og det er en ret, mine damer og herrer, som fordrer store m\u00e6ngder af k\u00e6rlighed og rummelighed, men som ogs\u00e5 giver de st\u00f8rste gl\u00e6der og den dybeste lykke i hele verden.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Sagen fra Fyn om det psykiske overgreb p\u00e5 et barn, der blev filmet af et andet barn, forts\u00e6tter p\u00e5 anden uge i medierne. Men hvor det i starten handlede om b\u00f8rnene og det indlysende forkerte i at behandle b\u00f8rn p\u00e5 … L\u00e6s resten