Det er meget f\u00e5 kunstnere og kunstnergrupper forundt at have deres helt egen scene-DNA.<\/p>\n\n\n\n
London Toast Theatre er s\u00e5 \u201done of those creatures\u201d, som man vil sige det p\u00e5 det engelsk, som de spiller p\u00e5 \u2013 ogs\u00e5 i forestillingen \u201dAnimal Farm\u201d p\u00e5 Teatret ved Sorte Hest, hvor de endnu engang excellerer i deres unikke samspil med publikum.<\/p>\n\n\n\n
Det i denne tid s\u00e5 vigtige stykke bliver ogs\u00e5 i deres ferme h\u00e6nder, undskyld klove til en i starten morsom fort\u00e6lling om nogle dyr, som anf\u00f8rt af den gamle, kloge gris dr\u00f8mmer om en verden og et liv med lighed, varme i stalden, mad nok og m\u00e5ske endda at afkommet ikke forsvinder, som det ellers har for vane.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 det tidspunkt er vi i publikum for l\u00e6ngst blevet dyr, inddelt i forskellige grupper som grise, k\u00f8er, f\u00e5r og h\u00f8ns med dertil h\u00f8rende lyde. Det er sjovt, og vi leger gerne med \u2013 ogs\u00e5 selvom smilene stivner, efterh\u00e5nden som tingene udvikler sig p\u00e5 Farmen, der nu hedder Animal Farm.<\/p>\n\n\n\n
For dyrene har gjort opr\u00f8r, og menneskeejeren er jaget p\u00e5 porten. S\u00e5 nu s\u00e6ttes dagsordenen \u2013 i en ellers alle-dyr-er-lige-verden – af grisene, som i begyndelsen ledes af makkerparret den idealistiske Snowball og s\u00e5 Napoleon, der viser sig at v\u00e6re noget af en despot in the making \u2013 og med despot menes tyran. En diktator, der ikke viger tilbage for hverken l\u00f8gn, mord, krig eller andre \u201dpolitiske n\u00f8dvendigheder\u201d for at tilrane sig den totale magt.<\/p>\n\n\n\n
Glidebanen fra et liv p\u00e5 farmen, hvor dyrene holdt s\u00f8ndagsm\u00f8der med f\u00e6llessang, debat og afstemninger om livets gang til en tilv\u00e6relse fuld af h\u00e5rdt arbejde, n\u00e6sten ingen mad og endnu f\u00e6rre rettigheder, bliver derfor motoren i \u201dAnimal Farm\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Stykket blev skrevet af George Orwell i 1945, og havde Rusland, den russiske revolution og det kommunistiske styre som direkte inspirationskilde.<\/p>\n\n\n\n
Hos Orwell var menneskeejeren Mr. Jones Zar Nikolaj d. 2, som blev henrettet af opr\u00f8rerne. Den gamle gris Old Major var Marx og Lenin. Grisen Napoleon var tyrannen Stalin. Grisen Snowball var magtkampens taber og senere syndebuk Trotskij. Hestene Boxer og Clover var den russiske arbejderklasse, som knoklede sig ihjel, uanset hvem der sad og \u00e5d og drak inde i stuehuset. Grisen Squealer var det russiske propaganda-apparat – og KGB. Hesten Mollie med de r\u00f8de pynteb\u00e5nd var den dekadente og nydelsessyge overklasse, som flygtede. Og endelig var \u00e6slet Benjamin de russiske intellektuelle, som s\u00e5 den anden vej, selvom de hurtigt gennemskuede, hvad der skete.<\/p>\n\n\n\n
MEN i Teatret ved Sorte Hest ser vi en opdateret udgave. For det er nemlig det geniale ved Orwells tekst, at den viser, hvad der sker til alle tider og alle steder, n\u00e5r gr\u00e5dighed og magtliderlighed g\u00e5r klov i klov.<\/p>\n\n\n\n
Det er s\u00e5 stadig de samme almindelige mennesker med de samme dr\u00f8mme om et liv i fred, harmoni og tryghed, som m\u00e5 tage sl\u00e6bet \u2013 ogs\u00e5 i vor tid som fx de s\u00e5kaldte working poor i USA, der har tre lavbetalte jobs, men stadig ikke r\u00e5d til deres eget hjem. Der findes ogs\u00e5 i vores tid mennesker, hvis verden best\u00e5r af r\u00f8de pynteb\u00e5nd \u2013 de hedder influencers, og de er stadig til salg for en sugardaddy eller sugarmama. De intellektuelle og dem med it-kompetencerne v\u00e6lger ogs\u00e5 stadig at holde k\u00e6ft og f\u00f8lge magtvinden fra hvem den end bl\u00e6ser i Det Hvide Hus. Og man skal ikke l\u00e6se nyhederne mange dage for at forst\u00e5, at det er l\u00e6nge siden, at der fandtes h\u00e6dersm\u00e6nd og h\u00e6derskvinder, som ikke f\u00f8rst og fremmest t\u00e6nker p\u00e5 at mele egen kage.<\/p>\n\n\n\n
Magt korrumperer som bekendt ogs\u00e5 og fjerner ethvert gran af moral, s\u00e5 man til sidst uden blusel tilf\u00f8jer et ord her og et andet ord der, s\u00e5 reglerne bliver mere tidssvarende \u2013 l\u00e6s: Mere i eget kram.<\/p>\n\n\n\n
Det kender vi ogs\u00e5 fra Europa, hvor man taler om, at konventionerne lavet p\u00e5 baggrund af 2. Verdenskrigs r\u00e6dsler og krigsherrers skalten og valten med mennesker skal laves om. De regler passer ikke til virkeligheden mere<\/em>, siger de mange grise, der i bedste grisestil stiller op til valg overalt i Europa i disse \u00e5r – og som h\u00f8ster mange stemmer p\u00e5 deres evne til at udslynge paroler, udpege syndebukke og komme med nemme l\u00f8sninger p\u00e5 komplekse problemstillinger.<\/p>\n\n\n\n Two legs bad, four legs good<\/em> \u2013 som det hedder p\u00e5 Animal Farm til stor bekymring for h\u00f8nsene, som jo ogs\u00e5 kun har to ben, men som f\u00e5r at vide, at fjer er lige s\u00e5 godt. I hvert fald s\u00e5 l\u00e6nge h\u00f8nsene kan de l\u00e6gge de \u00e6g, som grisene kan s\u00e6lge. Selvom det i grunden var forbudt i tiden lige efter revolutionen at profitere p\u00e5 andres arbejde. Men ingen siger noget. For f\u00f8rergrisen Napoleon har ogs\u00e5 fire bidske hunde.<\/p>\n\n\n\n Det er rovdyrenes tid p\u00e5 Animal Farm, og det vrimler med h\u00e5ndlangere, som er klar til at g\u00f8re det beskidte arbejde for fx en stor, orange gris, der, som det sker i stykket, river The East Wing ned af g\u00e5rdshuset for at bygge en ny gildesal. Som indg\u00e5r handler med dyrenes fjende no. 1 \u2013 mennesket, og hvad den store, orange gris ellers har lyst til for at rage til sig. For at f\u00e5 mere og mere, men ogs\u00e5 for at markere sig og sole sig i massernes beundring med erkl\u00e6ringer som big, beautiful deal, make Animal Farm great again, mens de sm\u00e5 h\u00e6nder lader tommel-og pegefingre m\u00f8des.<\/p>\n\n\n\n Vi skriger af grin, ogs\u00e5 selvom stykket bliver mere og mere uhyggeligt i takt med, at \u00e5rerne g\u00e5r, og vanviddet s\u00e6nker sig mere og mere over farmen, som endelig til sidst f\u00e5r den vindm\u00f8lle, der engang blev opfattet som svaret p\u00e5 dr\u00f8mmen om lys og varme til alle dyrene. Som et symbol p\u00e5 den animalisme, der var b\u00e5de m\u00e5l og mening med tilv\u00e6relsen. Men de dr\u00f8mme blev selvf\u00f8lgelig aldrig til noget.<\/p>\n\n\n\n For som altid s\u00e5 lover de store de sm\u00e5 alverden, s\u00e5l\u00e6nge de store har brug for de sm\u00e5 – men bagefter sker der ingenting. Det er livets lektie, som \u00e6slet Benjamin trist konkluderer det, inden vi til sidst direkte konfronteres med vores egen indre gris.<\/p>\n\n\n\n For nok vil de fleste s\u00e5 gerne v\u00e6re en VIP \u2013 very important person,<\/em> og det er vi ogs\u00e5 \u2013 bare i betydningen very impotent pig<\/em>, n\u00e5r det handler om at st\u00e5 op for f\u00e6llesskabet og mod vores egen indre gr\u00e5dighed.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 det er med en b\u00e5de sund, eftert\u00e6nksom og meget ubehagelig f\u00f8lelse i sind og krop, at man forlader Teatret ved Sorte Hest.<\/p>\n\n\n\n For \u201dAnimal Farm\u201d er nok morsom med sine hip til vores tid \u2013 som fx at v\u00e6re tilfreds med livet, s\u00e5l\u00e6nge man blot kan sidde og stirre ned p\u00e5 sin hov, som sjovt nok lignede 1:1 at glo ned p\u00e5 sin mobil og glemme alt andet end sig selv. <\/p>\n\n\n\n Men \u201dAnimal Farm\u201d er s\u00e5 meget mere. Den er dr\u00f8naktuel. Den er skr\u00e6mmende som ind i det helvede, som f\u00f8rergrisen lader bryde l\u00f8s. Og den er s\u00e5 superfantastisk godt spillet af stjernecastet Vivienne McKee, Andrew Jeffers og Kevin Kiernan-Molloy, som uden problemer er snart det ene, snart det andet dyr.<\/p>\n\n\n\n Vi har en fest med at se og h\u00f8re p\u00e5 dem, og de har en fest p\u00e5 scenen. Samtidig med at det, de laver, er \u00e9n stor velanbragt advarsel til en verden p\u00e5 randen af et kaos, som ikke er set, siden Orwell skrev stykket i 1945.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dAnimal Farm\u201d seks ud af seks af de vindm\u00f8ller, som spiller en stor rolle i stykket,<\/strong> men som det siden Don Quixote ikke har givet mening at k\u00e6mpe imod.<\/p>\n\n\n\n M\u00e5 man i stedet anbefale en ABC og andre uddannelsesb\u00f8ger – som sammen med London Toast Theatres spiddende morsomheder – er det bedste v\u00e6rn mod at hoppe med p\u00e5 magtgrisenes populistiske sludder.<\/p>\n\n\n\n \u201dAnimal Farm\u201d er en forrygende forestilling fuld af nerve. Vedkommende, voldsom og vittig. Lige til tiden.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er meget f\u00e5 kunstnere og kunstnergrupper forundt at have deres helt egen scene-DNA. London Toast Theatre er s\u00e5 \u201done of those creatures\u201d, som man vil sige det p\u00e5 det engelsk, som de spiller p\u00e5 \u2013 ogs\u00e5 i forestillingen \u201dAnimal … L\u00e6s resten