Hella Joofs nye film \u201dN\u00f8jsomheden\u201d, som har premiere i dag, er en film om ord. De ord, som er n\u00f8dvendige for at mennesker kan m\u00f8des, udvikle sig og finde hinanden. De ord, som b\u00e5de skal siges, skrives – og l\u00e6ses.<\/p>\n\n\n\n
For som moster Tut altid har sagt det til filmens hovedperson den purunge Mona, der er i gang med at skabe sig et voksenliv: Hvis du kan l\u00e6se, s\u00e5 kan du alt.<\/em><\/p>\n\n\n\n Det er ogs\u00e5 rigtigt \u2013 n\u00e6sten. For en god portion mod til at vove at bruge sine ord \u2013 og en lige s\u00e5 stor vilje til at lade sine ord bygge bro skal der nu ogs\u00e5 til.<\/p>\n\n\n\n Om de s\u00e5 har det, de mennesker, som vi m\u00f8der i filmen, der udspiller sig over en sommers tid i Helsing\u00f8r og omegn, m\u00e5 man se filmen for at finde ud – hvis alts\u00e5 ikke man allerede har l\u00e6st Stine Askovs anmelderroste roman af samme navn fra 2022, som filmen er baseret p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n For s\u00e5 kender man godt handlingen om den l\u00e6seglade Mona, der livet igennem har dr\u00f8mt om at v\u00e6re en slags sekul\u00e6r Harry Potter, n\u00e5r hun l\u00e5 i lommelygtens sk\u00e6r, og slugte den ene bog efter den anden i skabet derhjemme hos sin social-fobiske mor, der ikke kan smide noget ud.<\/p>\n\n\n\n Men qua Monas moster, den livsglade, men ogs\u00e5 i ordets bogstavelige betydning d\u00f8dssyge Tut f\u00e5r Mona et job i den lokale boghandel, og s\u00e5 kan handlingen begynde. En handling, der er hurtigt centreres omkring et romantisk m\u00f8de mellem boghylderne med en ung mand fra den anden og rige side af byen.<\/p>\n\n\n\n Et milj\u00f8, som er s\u00e5 meget anderledes end det sociale boligbyggeri \u201dN\u00f8jsomheden\u201d, hvor Mona kommer fra, og nu har f\u00e5et egen lejlighed. S\u00e5 hun er stadig omgivet af de mennesker, som hun har kendt hele sit liv som fx f\u00e6tteren Frederik, der s\u00e6lger h\u00e6lervarer og hjemmedyrket hash fra hans s\u00e5kaldte haveservice-firma.<\/p>\n\n\n\n Kulturclashet er derfor til at tage og f\u00f8le p\u00e5, selvom mennesker grundl\u00e6ggende er ret ens med de samme dr\u00f8mme om n\u00e6rhed og k\u00e6rlighed. Der bruges ogs\u00e5 vold i alle milj\u00f8er. Og ikke kun en knytn\u00e6ve i fj\u00e6set kan g\u00f8re ondt. Ord kan ogs\u00e5 lave dybe s\u00e5r. Men ord kan ogs\u00e5 g\u00f8re godt. De kan f\u00e5 os til at grine, gr\u00e6de p\u00e5 den gode m\u00e5de og t\u00e6nke.<\/p>\n\n\n\n Det er i hvert fald moralen i \u201dN\u00f8jsomheden\u201d, som faktisk er alt andet end n\u00f8jsom, n\u00e5r man ser p\u00e5 b\u00e5de manuskript og skuespilspr\u00e6stationer i filmen, der s\u00e5 lige topper kagen med at servere en bred palette af tilstedev\u00e6relsen af kendte danske forfattere i den litteraturfestival, som er en n\u00f8dvendig, men ogs\u00e5 bitters\u00f8d erfaring for Mona undervejs.<\/p>\n\n\n\n Det er Andrea Heick Gadeberg, der spiller Mona, og det g\u00f8r hun med s\u00e5 k\u00e6mpestor charme og s\u00f8dme, s\u00e5 man uvilk\u00e5rligt hepper p\u00e5 hende hele vejen igennem. Clint Ruben gestalter med enorm overbevisning den stammende Nikolaj, som Mona m\u00f8der i boghandlen.<\/p>\n\n\n\n Maria Rossing spiller med den for hende s\u00e5 vante styrke en alt andet end st\u00e6rk person, nemlig Monas angste mor. Iben Hjejle bev\u00e6ger sig hjemmevant og med slagkraft rundt i hendes karakter, den syge og med den brogede fortid og det store hjerte moster Tut, som ser alt og alle \u2013 m\u00e5ske med undtagelse af s\u00f8nnen, som Joachim Kubel gestalter med stor sikkerhed.<\/p>\n\n\n\n Endelig er Lene R\u00f8dbroe helt igennem fortryllende som en anden god fe, her bare i skikkelse af en boghandlerske, der svinger med de b\u00f8ger, der for Mona er som sekul\u00e6re tryllestave.<\/p>\n\n\n\n I andre roller ser vi Lotte Andersen og Ulrich Thomsen boltre sig som kulturelle overklassefor\u00e6ldre, Mikael Birkkj\u00e6r nyde at spille en lokal snob-forfatter med mere attitude end talent, Thomas Hwan hygge sig som pedantisk og bange pedel og mange flere endnu som venner, hjeml\u00f8se, narkobaroner og overklassepiger.<\/p>\n\n\n\n Et helt overfl\u00f8dighedshorn af str\u00e5lende skuespilskunst. For \u201dN\u00f8jsomheden\u201d er en film, der kr\u00e6ser for os, som var vi med til den \u00e5rlige sommerfest i den store villa lige ned til \u00d8resund.<\/p>\n\n\n\n \u201dN\u00f8jsomheden\u201d er derfor en slags virkelighedens eventyrfilm, som det er let at blive revet med af. Men som i alle gode historier findes et ekstra lag, en pointe som med lige dele humor, varme og inderlighed viser, at mennesker beh\u00f8ver mennesker.<\/p>\n\n\n\n At den korteste vej mellem to mennesker ikke er et smil, men ord. For tale ER guld, og vi overlever nok lidt flovhed undervejs.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver derfor med st\u00f8rste forn\u00f8jelse \u201dN\u00f8jsomheden\u201d fem ud af seks b\u00f8ger<\/strong>, som dem Mona s\u00e6lger mange af i boghandlen, fordi hun rent faktisk l\u00e6ser b\u00f8gerne, og fordi hun p\u00e5 hver eneste bog s\u00e6tter en gul post-it med en kort anmeldelse.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 hvorfor ikke g\u00f8re Mona kunsten efter? Teksten ville lyde s\u00e5ledes: <\/p>\n\n\n\n Der er intet n\u00f8jsomt over filmen \u201dN\u00f8jsomheden\u201d. Tv\u00e6rtimod. Den er et overfl\u00f8dighedshorn af humor, t\u00e5rer p\u00e5 den gode m\u00e5de og de spejle, som vi alle har brug for \u2013 n\u00e5r vi skal finde modet til at bruge vores ord, s\u00e5 vi kan n\u00e5 hinanden.<\/em><\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hella Joofs nye film \u201dN\u00f8jsomheden\u201d, som har premiere i dag, er en film om ord. De ord, som er n\u00f8dvendige for at mennesker kan m\u00f8des, udvikle sig og finde hinanden. De ord, som b\u00e5de skal siges, skrives – og l\u00e6ses. … L\u00e6s resten