Hikari er japansk og betyder lys.<\/p>\n\n\n\n
Det er ogs\u00e5 navnet p\u00e5 den nye \u2013 japanske – del af Tivoli, som er et omr\u00e5de ovre ved D\u00e6monen, der er konstrueret, s\u00e5 det skal f\u00f8les som at g\u00e5 rundt i en gade i Tokyo eller en anden japansk storby.<\/p>\n\n\n\n
Det virker ikke helt. Man er stadig i Tivoli, og det ved man godt \u2013 og ikke kun fordi \u201dD\u00e6monen\u201d nu i japansk indpakning suser over hovedet p\u00e5 \u00e9n.<\/p>\n\n\n\n
Men ogs\u00e5 fordi man m\u00f8der s\u00e5vel den fra Pantomimeteatret s\u00e5 kendte p\u00e5fugl som en lysreklame – samt skilte- og kawaii-versioner af Harlekin, Columbine og Pjerrot. Ja, den sidste optr\u00e6der endda ogs\u00e5 som en hvid, japansk lykkekat.<\/p>\n\n\n\n
For allevegne er der japanske lykkekatte og japanske koi-fisk sammen med japanske tegn, skilte og neonlys. Det skal – som H. C. Andersen ville have sagt det – v\u00e6re s\u00e5 ganske japansk altsammen. <\/p>\n\n\n\n
Og man kan ogs\u00e5 i madboderne k\u00f8be mange japanske eller japansk-inspirerede madvarer, alt fra mochi-is over bubble-tea til kaarage og endnu flere eksempler p\u00e5 japansk streetfood. Mest k\u00f8 var der ved den bod, hvor man kunne k\u00f8be soft-ice i vafler formet som en koi-fisk. Duften fortalte s\u00e5, at i hvert fald vaflen m\u00e5 smage ret dansk.<\/p>\n\n\n\n
Det er m\u00e5ske ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt for at lokke kunder til. For forskellen p\u00e5 dansk og japansk madkultur er trods danskernes gl\u00e6de ved sushi massiv, hvad man kan forvisse sig om, hvis man g\u00e5r ind i UME-butikken, som ligger helt nede i bunden.<\/p>\n\n\n\n
Her er det \u2013 reelt \u2013 som at tr\u00e6de ind i Japan. I hvert fald n\u00e5r man som jeg aldrig har v\u00e6ret i hverken Japan eller et japansk supermarked f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
D\u00e9t var n\u00e6sten som en skattejagt at g\u00e5 rundt mellem hylderne, og jeg bestemte mig til at pr\u00f8ve mig frem. S\u00e5 jeg k\u00f8bte \u00e6gte japanske tang-chips (der viste sig at smage af fisk p\u00e5 den d\u00e5rlige m\u00e5de) samt nogle Kit-Kat, der smager af japanernes yndlingste \u2013 matcha. N\u00e6ste gang tror jeg, at jeg napper dem med jordb\u00e6r eller en af de cirka syv andre smage.<\/p>\n\n\n\n
Men indimellem m\u00e5 man pr\u00f8ve noget nyt<\/em>, t\u00e6nkte jeg, da jeg efterf\u00f8lgende stod og drak noget kold og l\u00e6kker matcha-te, mens jeg s\u00e5 p\u00e5 den nye attraktion \u201dTyfonens \u00d8je\u201d, der er bygget som en japansk lygte.<\/p>\n\n\n\n D\u00e9n v\u00e6kker ens nysgerrighed. For den er som et mysterium. For en ting er at vide, at den suser rundt s\u00e5 hurtigt, at folk bliver v\u00e6gtl\u00f8se. Noget andet er at st\u00e5 og se skyggerne derinde og h\u00f8re deres skrig, men alligevel ikke rigtig kunne se, hvad der sker derinde. Det kan fantasien godt lide. <\/p>\n\n\n\n Det kan noget \u2013 og jeg gik derfra med et aldrig n\u00e6ret \u00f8nske f\u00f8r om at komme til det rigtige Japan, mens jeg gl\u00e6dede mig til at f\u00e5 de indk\u00f8bte mochier med calamansi-smag i k\u00f8leskabet. For n\u00e5r de er nedk\u00f8let, s\u00e5 smager de sm\u00e5 l\u00e6kkerbiskener, der f\u00f8les som at tygge p\u00e5 en klump gummi, v\u00e6ldig godt. Det ved jeg. For dem kender jeg.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r jeg ogs\u00e5 med de lyser\u00f8de kirseb\u00e6rblomster og deres h\u00f8jtid Sakura, som er navnet p\u00e5 den anden butik, hvor man dog ikke skal forvente at finde den kvalitetskeramik, som kendere forbinder med Japan. Men \u00f8nsker man sig Kawaii-produkter, alts\u00e5 alt hvad der er nuttet p\u00e5 den japanske m\u00e5de, s\u00e5 er man kommet til rette sted.<\/p>\n\n\n\n Man kan selvsagt ogs\u00e5 k\u00f8be b\u00e5de Hello Kitty og Pok\u00e9mon i Hikari i Tivoli, var meldingen – om end jeg ikke s\u00e5 det selv. Jeg var vist lidt for optaget af skattejagten i det japanske snack-skattekammer.<\/p>\n\n\n\n Hikari i Tivoli skal nok blive en succes, M\u00e5ske fordi det er, som vi i Vesten forestiller os Japan – og som Japan ogs\u00e5 var indtil for f\u00e5 \u00e5r siden. <\/p>\n\n\n\n For i dag er Japan s\u00e5 meget andet. Japan anno 2026 er f\u00f8rerl\u00f8se biler p\u00e5 gaderne. Det er robotter, der bringer varer og mad rundt, og som k\u00f8rer p\u00e5 fortorvene. Det er robotter, som laver hotdogs p\u00e5 gaden. Det er humanoide robotter p\u00e5 restauranter og i plejesektoren og ved receptionen – og meget mere.<\/p>\n\n\n\n Intet af det m\u00f8der man i Hikari i Tivoli. Og det er \u00f8v. For Japan har ligesom Vesten en aldrende og skrumpende befolkning, og Japans svar p\u00e5 den udfordring er ikke \u00f8get indvandring, men en massiv satsning p\u00e5 teknologien. Det kunne det v\u00e6re sp\u00e6ndende at f\u00e5 en smagspr\u00f8ve p\u00e5 i Hikari – ogs\u00e5 mere sp\u00e6ndende og m\u00e5ske inspirerende end eksotiske japanske snacks og l\u00e6kker japansk streetfood.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hikari er japansk og betyder lys. Det er ogs\u00e5 navnet p\u00e5 den nye \u2013 japanske – del af Tivoli, som er et omr\u00e5de ovre ved D\u00e6monen, der er konstrueret, s\u00e5 det skal f\u00f8les som at g\u00e5 rundt i en gade … L\u00e6s resten