En civilisation, som ikke kender og v\u00e6rner om sine egne historier, er en kultur, der er p\u00e5 vej ned. Det er et samfund, som er i gang med at falde fra hinanden, hvad vi har set mange gange i historien \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 vores eget kontinent med Romerriget og de gr\u00e6ske bystater som de mest kendte eksempler.<\/p>\n\n\n\n
Og nu tyder meget p\u00e5, at det er ved at ske igen. Denne gang i hele den vestlige verden, hvor vi p\u00e5 den ene side har travlt med at hylde friheden og individet \u2013 mens vi p\u00e5 den anden glemmer det, som vi er bygget p\u00e5 og af. <\/p>\n\n\n\n
Og nej, jeg taler ikke om kristendommen som institution, selvom det ellers er s\u00e5 popul\u00e6rt i denne tid. Jeg taler om de historier, som er blevet fortalt gennem de sidste tusinde, ja to tusinde \u00e5r plus det l\u00f8se, og som har givet os r\u00f8dder, selvforst\u00e5else og fremtidsdr\u00f8mme.<\/p>\n\n\n\n
De historier er selvsagt de bibelske fort\u00e6llinger. Men det er ogs\u00e5 de historier, som vi har fra de tidligere civilisationer p\u00e5 vores breddegrader, hvor en af de mest kendte beretninger er Homers \u201dOdysseen\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Det er en fantastisk – og trods b\u00e5de tragedier og masser af action – humoristisk fort\u00e6lling om en mand, Odysseus som forn\u00e6rmer guderne \u2013 is\u00e6r Havets gud Poseidon, men ogs\u00e5 b\u00e5de Solens gud Helios og Chefguden Zeus. Odysseus m\u00e5 derfor m\u00e5 lide alverdens modgang i de 10 \u00e5r, som det tager ham at komme hjem til Ithaka efter han har v\u00e6ret i krig i Troja.<\/p>\n\n\n\n
Og at Odysseus overhovedet vender hjem, skyldes en fjerde guds \u2013 eller rettere gudindes mellemkomst, nemlig selveste Athene, der er gudinde for krig, kunst og h\u00e5ndv\u00e6rk \u2013 og som ikke er bange for at udfordre selveste Zeus, der i \u00f8vrigt er hendes far. \u00a0<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 nej, man kan ikke fort\u00e6lle om Odysseus uden at fort\u00e6lle om guderne. De er liges\u00e5 centrale i historien om Odysseus selv. Men det kan den ber\u00f8mmede filminstrukt\u00f8r Christopher Nolan s\u00e5 godt i hans nye film \u201dThe Odessey\u201d, hvor guderne er helt v\u00e6k – og det blot handler om en PSTD-ramt mand p\u00e5 vej hjem fra krig.<\/p>\n\n\n\n
Det holder ikke. Men en ting er et d\u00e5rligt filmmanuskript. Det v\u00e6rste er, at filmen roses i lange baner \u2026 og at n\u00e6rmest ingen, heller ikke anmeldere, sender gr\u00e6ske klagesange, de s\u00e5kaldte elegier<\/em>, ud i verden over det h\u00e5bl\u00f8se filmmanuskript, som Nolan har filmatiseret, og som er det rene asebi<\/em>, en respektl\u00f8s holdning over for guderne, som var en alvorlig forbrydelse p\u00e5 Homers tid, men som nu blot accepteres. <\/p>\n\n\n\n For s\u00e5 stort er videns- og dannelsestabet blevet \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 Parnasset.<\/p>\n\n\n\n Det er skr\u00e6mmende. Man skal kunne sin Homer, sin Holberg, sin Heiberg og alle de andre sk\u00f8n\u00e5nder, n\u00e5r man besk\u00e6ftiger sig professionelt med kunst og kultur i Danmark. For s\u00e5 er man b\u00e6rer af de historier, som skal bringes videre til kommende generationer. De historier, som vi forst\u00e5r os selv og vores kultur og historie og identitet igennem. De historier, som skal fort\u00e6lles igen og igen \u2013 og som skal drages ind i nye beretninger, som Karen Blixen og H. C. Andersen gjorde med man\u00e9r.<\/p>\n\n\n\n De historier, som handler om det almene ved at v\u00e6re menneske og livet. For hvis ikke vi fort\u00e6ller de historier, s\u00e5 mister vi os selv og vores kultur \u2013 og s\u00e5 er vi og vores civilisation d\u00f8mte til undergang.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En civilisation, som ikke kender og v\u00e6rner om sine egne historier, er en kultur, der er p\u00e5 vej ned. Det er et samfund, som er i gang med at falde fra hinanden, hvad vi har set mange gange i historien … L\u00e6s resten