Danmarksbloggen bragte ogs\u00e5 denne historie sidste \u00e5r p\u00e5 mors dag \u2013 og forrige \u00e5r og \u2026.<\/p>\n\n\n\n
Og normalt genbruger Danmarksbloggen ikke indl\u00e6g. Bloggens natur og form\u00e5l er at v\u00e6re aktuel og ny.<\/p>\n\n\n\n
Men lige denne historie, historien om en moder, der reddede 2500 b\u00f8rn, er langt mere sp\u00e6ndende og inspirerende end nogen blomster og nogen chokolade\u00e6sker nogensinde kan blive det.<\/p>\n\n\n\n
Danmarksbloggen har derfor besluttet at fort\u00e6lle denne historie hver eneste mors dag. For den er vigtig \u2013 ogs\u00e5 i nutiden og i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n
Historien, som er 100% autentisk, handler om en enkelt kvinde, en enkelt moders utrolige mod, udholdenhed og styrke. En kvinde, som mange ikke kender, og som endnu flere har glemt navnet p\u00e5. En kvinde, som levede i en tid og under nogle vilk\u00e5r, som s\u00e5 altfor let kan komme igen, hvis ikke vi husker.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 her kommer \u2013 som sidste \u00e5r og som til n\u00e6ste \u00e5r og \u00e5ret efter \u2013 historien om Irena Sendler:<\/strong><\/p>\n\n\n\n Befrielsestiden var mange ting. En af dem var Folke Bernadotte og de hvide busser, der kom hjem med de overlevende fra kz-lejrenes r\u00e6dsler. Senere hen h\u00f8rte en overv\u00e6ldet verden om nogle af de helte, der med fare for eget liv havde arbejdet for og iblandt tyskerne for at redde j\u00f8der og andre, som var forfulgte.<\/p>\n\n\n\n En af disse helte er Schindler og hans ber\u00f8mte liste, som Steven Spielberg lavede en film om. Men der er en heltinde, som de fleste ikke kender, men hvis navn burde st\u00e5 med flammeskrift:<\/p>\n\n\n\n Hendes navn er Irena Sendler: <\/strong>http:\/\/www.auschwitz.dk\/sendler.htm<\/a><\/p>\n\n\n\n Hun d\u00f8de i 2008. Irena Sendler var sm\u00e5b\u00f8rnsmor og kristen. Hun arbejdede i krigens f\u00f8rste \u00e5r som socialarbejder i Warszawas ghetto, hvor mere end 5000 j\u00f8der hver m\u00e5ned d\u00f8de af sult eller\/og sygdom. D\u00e9n gru og d\u00e9n n\u00f8d kunne Irena Sendler ikke bare st\u00e5 og se p\u00e5. Hun m\u00e5tte g\u00f8re noget.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 hver dag k\u00f8rte hun ind i lejren i sin lille bil, hvor hendes hund altid var passager. Irena havde l\u00e6rt hunden at g\u00f8 h\u00f8jt, n\u00e5r den s\u00e5 en tysk uniform, s\u00e5 hendes bil blev aldrig unders\u00f8gt. Der var ingen, der \u00f8nskede at komme i n\u00e6rheden af den gale hund.<\/p>\n\n\n\n Det var smart. For i en s\u00e6k i hendes bil kunne der ligge et st\u00f8rre barn eller to, mens Irena havde et mindre barn i hendes store, specialbyggede taske, der var lavet, s\u00e5 den passede lige til et lille barn. S\u00e5 hver gang hun k\u00f8rte ud, havde hun mindst to b\u00f8rn med sig \u2013 skilt fra deres for\u00e6ldre, men p\u00e5 vej ud i friheden og livet.<\/p>\n\n\n\n Og p\u00e5 den m\u00e5de gik ugerne og m\u00e5nederne. Irena Sendler smuglede barn efter barn ud, men efterh\u00e5nden fattede tyskerne mistanke til hende. Og i oktober 1943 slog de til og arresterede den unge mor, som blev sat i f\u00e6ngsel.<\/p>\n\n\n\n Her var hun i flere m\u00e5neder, men til trods for at nazisterne br\u00e6kkede hendes ben og f\u00f8dder, og lavede andet tortur p\u00e5 hende, sagde hun ikke en lyd. Fortalte ikke med en eneste stavelse, hvad der var sket med b\u00f8rnene. Nazisterne d\u00f8mte hende derfor ogs\u00e5 til sidst til d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n Men i sidste sekund lykkedes det den polske modstandsbev\u00e6gelse at bestikke en tysk soldat, s\u00e5 Irena Sendler blot kom p\u00e5 listen over henrettede. Mens hun i virkeligheden kom ud og levede skjult under resten af krigen, hvor hun dog stadig hjalp s\u00e5 mange j\u00f8der, som hun kunne.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 da krigen sluttede, kunne Irena Sendler tage tilbage til naboens have og grave de syltet\u00f8jsglas op, som hun under krigen havde gravet ned. Syltet\u00f8jsglas med lister i, hvor hun omhyggeligt havde noteret hvert eneste barns j\u00f8diske navn og familie sammen med barnets nye kristne navn.<\/p>\n\n\n\n De efterf\u00f8lgende m\u00e5neder brugte hun s\u00e5 p\u00e5 at ops\u00f8ge alle b\u00f8rnene og forene de familier, hvor for\u00e6ldrene stadig var i live. Det var ikke mange, og det smertede hende dybt.<\/p>\n\n\n\n Pr\u00e6cis som det havde v\u00e6ret frygteligt at tage b\u00f8rnene fra deres for\u00e6ldre.<\/p>\n\n\n\n For som Irena Sendler selv fortalte det: Jeg vil for altid h\u00f8re skrigene og gr\u00e5den, n\u00e5r jeg adskilte for\u00e6ldre og b\u00f8rn.<\/em><\/p>\n\n\n\n Men for alle b\u00f8rnene s\u00f8rgede hun for en god opv\u00e6kst hos k\u00e6rlige familier eller p\u00e5 tilsvarende k\u00e6rlige b\u00f8rnehjem og klostre. Jeg oplevede aldrig, at nogen sagde nej til mig, n\u00e5r jeg spurgte, om de kunne tage et barn<\/em>, fortalte Irena Sendler, da hun som en \u00e6ldre dame endelig fik verdensomsp\u00e6ndende anerkendelse for hendes enest\u00e5ende bedrift.<\/p>\n\n\n\n For hun var en helt. En af de f\u00e5. Men selv opfattede Irena Sendler sig ikke som helt:<\/p>\n\n\n\n \u201cJeg kunne have gjort mere, men jeg gjorde det ikke. Det fortryder jeg, og den fortrydelse vil f\u00f8lge mig til min d\u00f8dsdag,\u201d<\/em> sagde kvinden, der reddede 2500 b\u00f8rn fra nazisternes umenneskelige dj\u00e6velskab.<\/p>\n\n\n\n Kvinden, der udf\u00f8rte en bedrift, der er st\u00f8rre end det kan siges med ord. Og s\u00e5 alligevel. For nobelprisvinderen og holocaust-overleveren Elie Wiesel skrev om d\u00e9n tid og de f\u00e5 modige, der var:<\/p>\n\n\n\n \u201cDengang var der m\u00f8rke alle steder. I himlen og p\u00e5 jorden. Alle \u00e5bninger ind til medf\u00f8lelse s\u00e5 ud til at v\u00e6re lukkede. Dr\u00e6berne dr\u00e6bte, og j\u00f8derne d\u00f8de \u2013 og den omkringliggende verden var enten ligeglade eller medskyldige. Kun f\u00e5 havde modet til at g\u00f8re noget.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n En af de f\u00e5 var Irena Sendler. \u00c6re v\u00e6re hendes minde.<\/p>\n\n\n\n Ps. I 2007 var Irena Sendler indstillet til Nobels fredspris, men fik den ikke. Den gik i stedet til Al Gore og hans snak og slides om klimaforandringer. Information, som alle vidste i forvejen contra at redde 2500 b\u00f8rns liv med fare for sit eget liv.<\/p>\n\n\n\n D\u00e9n lader vi lige st\u00e5 et \u00f8jeblik!<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Danmarksbloggen bragte ogs\u00e5 denne historie sidste \u00e5r p\u00e5 mors dag \u2013 og forrige \u00e5r og \u2026. Og normalt genbruger Danmarksbloggen ikke indl\u00e6g. Bloggens natur og form\u00e5l er at v\u00e6re aktuel og ny. Men lige denne historie, historien om en moder, … L\u00e6s resten