Man b\u00f8rster stadig t\u00e6nder i New York om morgenen \u2013 ogs\u00e5 i 2026, hvor \u201dThe Devil wears Prada 2\u201d ligesom sin forg\u00e6nger, den ikoniske \u201dThe Devil wears Prada\u201d, begynder med, at vi ser Andy i gang med at g\u00f8re sig klar til endnu en h\u00e5rd dag i den myldrende storby.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 skal ikke r\u00f8bes eller fort\u00e6lles mere konkret fra filmen. For som i alle gode historier, s\u00e5 skal man selv se den, og overraskes, overrumples, overv\u00e6ldes.<\/p>\n\n\n\n
Og det bliver man i \u201dThe Devil wears Prada 2\u201d, hvor en ny tids muligheder nemt bliver til trusler, l\u00f8fter bliver til udfordringer \u2013 og m\u00e5ske ogs\u00e5 omvendt i en verden, hvor AI, sociale medier og den nye digitale virkelighed truer det h\u00e6derkronede og p\u00e5 papir skabte modemagasin \u201dRunway\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Begivenhederne afl\u00f8ser i hurtigt tempo og l\u00e6kre billeder hinanden i filmen, hvor stjernecastet Meryl Streep, Anne Hathaway, Emily Blunt og Stanley Tucci er tilbage i en handling, der hvirvler os rundt fra Manhattans h\u00f8jhuse over Hamptons gr\u00f8nne idyl og til Italien, hvor vi b\u00e5de bes\u00f8ger Milanos historiske bykerne, og er ude ved den bl\u00e5 Como-s\u00f8.<\/p>\n\n\n\n
Og som\u201d The Fab Four\u201d performer: Meryl Streeps Miranda er stadig skarp i b\u00e5de replikker og beslutninger, Stanley Tuccis Nigel er som altid omsorgsfuld og k\u00e6rlig, Emily Blunts Emily k\u00e6mper stadig for at f\u00e5 opfyldt sine dr\u00f8mme \u2013 og Anne Hathaways Andy har beholdt troen p\u00e5 solidaritet, moral og etik.<\/p>\n\n\n\n
Men der er ogs\u00e5 sket en udvikling, og alle fire hovedroller i \u201dThe Devil wears Prada 2\u201d viser mere af sig selv end i den f\u00f8rste film \u2013 ogs\u00e5 til hinanden i takt med, at handlingen intensiveres. Det kl\u00e6der filmen, at man m\u00e6rker, at der er noget for alvor p\u00e5 spil hos disse modemennesker, hvis liv p\u00e5 overfladen ellers nemt ligner den rene glamour.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 derfor, men ikke<\/em> kun derfor, overg\u00e5r den ellers s\u00e5 notorisk sv\u00e6re toer den f\u00f8rste The Devil wears Prada-film, selvom den definerede flere generationer. De to film h\u00e6nger sammen, s\u00e5 Danmarksbloggen opfordrer til et gensyn med den f\u00f8rste, inden man ser \u201dThe Devil wears Prada 2\u201d.<\/p>\n\n\n\n For som i alle modemagasiner \u2013 ja, alle blade og tidsskrifter, har man en skabelon. Man ved, hvad der skal p\u00e5 forsiden, p\u00e5 side 17 \u2013 og p\u00e5 side 54, og s\u00e5dan er det ogs\u00e5 i de to The Devil wears Prada-film.<\/p>\n\n\n\n Mange m\u00f8nstre, mange settings gentager sig i b\u00e5de filmens store linier og i de sm\u00e5 detaljer, men i 2026-versionen sker det med replikker og punchlines, som ikke blot afleveres med st\u00f8rre pr\u00e6cision, men som ogs\u00e5 i endnu h\u00f8jere grad taler ind i b\u00e5de historien \u2013 og i den tid, som vi lever i alle sammen.<\/p>\n\n\n\n L\u00e6g dertil en god portion humor og en historie, som er endnu mere sammenh\u00e6ngende og dramatisk, fordi den inkluderer en b\u00e5de indre og ydre udvikling hos alle fire hovedroller, og fordi den t\u00f8r tr\u00e6kke p\u00e5 en meget kendt historie fra Biblen om svigt og menneskelighed.<\/p>\n\n\n\n Dertil kommer et bl\u00e6ndende cast af stjerneskuespillere i birollerne som Lucy Liu som den rige Sasha Barnes, Kenneth Branagh som Mirandas nye mand, Justin Theroux som Emilys nye k\u00e6reste og Simone Ashley som en af de nye ansatte p\u00e5 Runway samt mange andre.<\/p>\n\n\n\n Ja, og s\u00e5 skal man ikke glemme den lange-lange liste af verdensber\u00f8mte kendisser, designere og andre fra \u00f8verste hylde, som medvirker som sig selv. Der er flere af dem end en flok groupies til en popkoncert. Ingen skal n\u00e6vnes, fordi det ogs\u00e5 vil r\u00f8be noget om filmens handling, som skal ses, ikke fort\u00e6lles.<\/p>\n\n\n\n Det er alt sammen, hele filmen som en MET-galla, mere med mere p\u00e5 \u2013 og stadigv\u00e6k nyt i sigte. Den rene overd\u00e5dighed. Man overv\u00e6ldes \u2013 p\u00e5 den gode m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dThe Devil wears Prada 2\u201d seks ud af seks af Andys ber\u00f8mte Ceruleanbl\u00e5 sweater.<\/strong> Det er en film, som er st\u00f8rre end sin egen myte. Dybere i sin menneskeskildring, mere overbevisende i sin dramaturgi, morsommere i sine replikker og flottere i b\u00e5de kostumer og kulisser.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em> The Devil wears Prada \u2013 men Anne Hathaway er en Engel<\/strong><\/p>\n\n\n\n Kort inden premieren p\u00e5 \u201cThe Devil wears Prada 2\u201d var Anne Hathaway g\u00e6st hos Stephen Colbert i hans talkshow, hvor hun fortalte, at hun, mens de for 20 \u00e5r siden lavede den f\u00f8rste \u201dThe Devil wears Prada\u201d, havde p\u00e5 fornemmelsen, at filmen ville blive en stor succes.<\/p>\n\n\n\n Men aldrig havde jeg forventet, at filmen skulle blive til et forhold \u2013 a relationship – med hele verden. Men s\u00e5dan er det blevet, <\/em>sagde Anne Hathaway.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Hun er spot-on. En hel verden er i et s\u00e5 fast forhold med TDWP (The Devil wears Prada-universet), at filmen ses igen og igen \u2013 ogs\u00e5 selvom moden siden den f\u00f8rste film har \u00e6ndret sig tusind gange, mobilerne er blevet nogle andre, de sociale medier er kommet til \u2013 og ogs\u00e5 de mere alvorlige dagsordner fylder markant mere.<\/p>\n\n\n\n Men relationen til TDWP er s\u00e5 still going strong, at selv Anna Wintour, som kraftigt inspirerede til Meryl Streeps Miranda-karakter, har overgivet sig \u2013 og medvirket i flere trailers sammen med netop Meryl Streep op til premieren p\u00e5 \u201cThe Devil wears Prada 2\u201d, hvor Vogues Grande Dame udviser b\u00e5de selvironi og skuespils-talent. Ja, de to damer kan tilmed dele en elevator!!!<\/p>\n\n\n\n Det holder en hel verden af. Pr\u00e6cis som vi er begejstrede over at se det originale cast \u2013 The Fab Four: Meryl Streep, Anne Hathaway, Emily Blunt og Stanley Tucci \u2013 genforenet som et andet superband. For det er de \u2013 bare p\u00e5 film – her i anden omgang, som faktisk er endnu bedre end den f\u00f8rste runde.<\/p>\n\n\n\n Men hvad er det ved TDWP, som g\u00f8r universet s\u00e5 enest\u00e5ende? <\/strong>Ja,at det tilmed tiltr\u00e6kker dem, som enten ikke var f\u00f8dt, eller som var sm\u00e5 piger mere optaget af Hannah Montana end af Miranda, Andy, Emily og Nigel, dengang den f\u00f8rste film kom i 2006?<\/p>\n\n\n\n M\u00e5ske det er fordi, at filmene griber ned i noget arketypisk omkring det at v\u00e6re kvinde.<\/strong> Noget, som engang handlede om at v\u00e6re et passivt objekt, men hvor kvinder nu ogs\u00e5 kan v\u00e6re et aktivt subjekt, der handler \u2013 som det netop sker i \u201dThe Devil wears Prada 2\u201d.<\/p>\n\n\n\n For i centrum er \u2013 trods alt \u2013 stadig de forskellige sk\u00f8nhedsidealer, som de har v\u00e6ret det gennem hele historien. Fra Venus i antikken med hendes topmave til barokkens store kvinder, som var fede, fordi det var et tegn p\u00e5 rigdom. Fra bleghedsidealet i oplysningstid og 1800-tal, som bet\u00f8d, at man ikke beh\u00f8vede at arbejde i marken, til den brune hud i 1900-tallet, som signalerede overskud, sundhed og fritid. Fra heroin-chic-lookets selvdisciplin i 1990\u2019erne over kropspositivismen, som qua Wegowy led en krank sk\u00e6bne, s\u00e5 tyndheden er back in fashion.<\/p>\n\n\n\n Alligevel er noget forandret.<\/strong> Siden den f\u00f8rste film har vi haft Metoo og diversiteten \u2013 og det er blevet ikke kun legalt, men ogs\u00e5 prisv\u00e6rdigt, n\u00e5r kvinder tager styringen \u2013 og det adresseres ogs\u00e5 i \u201dThe Devil Wears Prada 2\u201d, hvor kvinder i alle farver er med, hvor der er flere st\u00f8rrelser end tynd \u2013 selvom det lave BMI dominerer, men ikke s\u00e5 meget, som det kunne have gjort.<\/p>\n\n\n\n Anne Hathaway fik nemlig stoppet, at man brugte s\u00e5 syletynde modeller, som hun og Meryl Streep s\u00e5 p\u00e5 runwayen til Milano Fashion Week, mens de filmede 2\u00b4eren. Anne Hathaway er nemlig ikke kun p\u00e5 l\u00e6rredet, men ogs\u00e5 i virkeligheden en moderne kvindek\u00e6mper<\/strong> \u2013 som t\u00f8r tage bladet fra munden, og sige de ting, som alle kvinder har brug for at h\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan en s\u00f8ster, mor, datter, veninde eller kollega, som man gerne vil have \u2013 eller v\u00e6re. Det er igen den med, at vi kan relatere til filmen. Anne Hathaway bruger ogs\u00e5 gerne sig selv som eksempel, som da hun kort inden verdenspremieren p\u00e5 \u201dThe Devil wears Prada 2\u201d i New York kommenterede p\u00e5, at Peoples Magazine lige havde k\u00e5ret hende til verdens smukkeste kvinde.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Anne Hathaway sagde (forst\u00e5elsescitat): Sk\u00f8nhed h\u00e6nger sammen med at v\u00e6re \u00e6gte, v\u00e6re sit autentiske jeg. Selv brugte jeg mange \u00e5r p\u00e5 hele tiden at kritisere mig selv og presse mig selv. Jeg troede, at det \u2013 hvis jeg gjorde det godt nok – ville ende med, at jeg blev perfekt. Men nu slapper jeg mere af. Jeg ved, at jeg ikke er og aldrig bliver perfekt, og at det er helt ok. Og n\u00e5r man indser det, s\u00e5 kommer alt b\u00e5de nemmere, med et bedre resultat og et st\u00f8rre perspektiv.<\/em><\/p>\n\n\n\n V\u00e6rsgo \u2013 mine damer. Her er noget at spejle sig i og t\u00e6nke over, mens man l\u00e6ser historiker Anna Frederiksens gennemgang af Kvindeidealet gennem historien.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Et kvindeideal, der altid har handlet om at str\u00e6be efter perfektion. At man er en bedre kvinde, fordi man ser ud p\u00e5 en bestemt m\u00e5de, og som i vores forbrugsorienterede tidsalder ogs\u00e5 inkluderer udvalgte m\u00e6rker t\u00f8j, sko, tasker, parfumer, b\u00e6lter, t\u00f8rkl\u00e6der og smykker for at opn\u00e5 en bestemt identitet.<\/p>\n\n\n\n Kvindeidealet gennem historien<\/strong><\/p>\n\n\n\n Antikke gr\u00e6ske og romerske kvindefigurer<\/strong> er lavet ud fra datidens kvindeideal. De har runde former og symmetriske tr\u00e6k, og er en afspejling af ideen om sj\u00e6lens sk\u00f8nhed, hvor det indre og det ydre blev opfattet som sammenh\u00e6ngende. At v\u00e6re smuk var alts\u00e5 at v\u00e6re god. Men ogs\u00e5 blegere hud var popul\u00e6rt, da det signalerede, at man ikke skulle slide i marken.<\/p>\n\n\n\n Ren\u00e6ssancens <\/strong>syn p\u00e5 kvindekroppen var stort set det samme, hvilket giver mening, da antikken som periode var det store hit i ren\u00e6ssancen. Som en reaktion blev en stor krop popul\u00e6r i barokken<\/strong>, da den store, ja fede krop signalerede overskud og velstand.<\/p>\n\n\n\n I slutningen af 1800-tallet<\/strong> skulle den mindre, men stadig runde kvindekrop s\u00e5 have en meget smal talje, s\u00e5 kvinder blev sn\u00f8ret ind i stramme korsetter, som \u00f8delagde kroppen \u2013 pr\u00e6cis som nutidens skyh\u00f8je stiletter ogs\u00e5 smadrer s\u00e5vel f\u00f8dder som krop.<\/p>\n\n\n\n Da mangel p\u00e5 mad stort set ikke l\u00e6ngere var en risiko i Europa, kom tynde kroppe p\u00e5 mode. Det var omkring 1. verdenskrig<\/strong>, da kvinderne for alvor rykkede ud p\u00e5 andre arbejdspladser end dem p\u00e5 marken og p\u00e5 fabrikken. For dem har kvinderne nederst i hierarkiet altid haft. De talte bare ikke hos det borgerskab, som dikterer moden.<\/p>\n\n\n\n De br\u00f8lende 20\u2019ere<\/strong> og flapper-moden med de androgyne tr\u00e6k fortsatte med at g\u00f8re den slanke\/tynde krop \u201cin\u201d, inden 30\u00b4ernes krise<\/strong> og 40\u00b4ernes 2. verdenskrig<\/strong> ramte. Her hvor bare det at f\u00e5 nyt t\u00f8j var stort, ja bare at f\u00e5 mad \u2013 og at overleve var, hvad det handlede om i et s\u00f8nderbombet Europa, mens de amerikanske kvinder gik amok i nye opfindelser som nylonstr\u00f8mper, og vi i Danmark lavede sko af r\u00f8dsp\u00e6tteskind.<\/p>\n\n\n\n Resten af 1900-tallet<\/strong> var pr\u00e6get af skiftende moder og dermed forskellige kropsidealer. T\u00e6nk Marilyn Monroe og 50\u2019ernes<\/strong> timeglas-figur p\u00e5 b\u00e5de kjoler og krop, versus 60\u2019ernes <\/strong>kortere og firkantede kjoler, som ikke skulle vise former \u2013 men var en fornyet 20\u2019erne flapper-stil.<\/p>\n\n\n\n 70\u00b4erne<\/strong> var deres egen brun-orange-fl\u00f8jl-og-ingen-bh-periode, inden en fit krop ikl\u00e6dt st\u00e6rke farver, brede skulderpuder, stort h\u00e5r og kraftig make-up kom p\u00e5 mode i 80\u00b4erne<\/strong> anf\u00f8rt af den fiktive karakter Alexis Carrington fra Dollars\/Dynasty, som var en kvinde af et format, s\u00e5 selv Miranda Priestley havde m\u00e5ttet vige for hende, hvis de to nogensinde havde m\u00f8dtes.<\/p>\n\n\n\n Med 90\u2019ernes<\/strong> modeller som is\u00e6r Kate Moss blev \u201cheroin chic\u201d in. Kvinden skulle have kontrol over sin krop \u2013 og en st\u00f8rrelse 34 blev en st\u00f8rrelse 32, som det ogs\u00e5 siges i den f\u00f8rste The Devil wears Prada-film. Tynd og bleg var det nye sort, som ogs\u00e5 var farven til alt.<\/p>\n\n\n\n Efter \u00e5rtusindskiftet kommer farverne p\u00e5 b\u00e5de hud og t\u00f8j \u2013 og formerne, is\u00e6r de fyldige bagdele, s\u00e5 tilbage. Body-positivity-bev\u00e6gelsen bliver stor i 2010\u2019erne<\/strong>. Ja, kvinder med noget p\u00e5 sidebenene bliver ligefrem supermodeller.<\/p>\n\n\n\n Men idealerne flytter sig konstant \u2013 og senest med v\u00e6gttabsmedicin som Wegovy\/Ozempic, hvor kvinder \u2013 ogs\u00e5 normalv\u00e6gtige – taber sig voldsomt p\u00e5 kort tid. Det kaldes derfor \u201cozempic pandemic\u201d<\/strong>, n\u00e5r kendte skuespillere, sangere m.fl. viser sig p\u00e5 den r\u00f8de l\u00f8ber, og man kan se, at de har smidt en betydelig m\u00e6ngde kilo p\u00e5 ingen tid.<\/p>\n\n\n\n Det nye er s\u00e5, at nu rammer kravene om et bestemt udseende ogs\u00e5 m\u00e6nd<\/strong>. Det er \u2013 stort set \u2013 f\u00f8rste gang siden antikken. For dengang var der seri\u00f8s fokus p\u00e5 m\u00e6nds kroppe, hvad enhver kan forvisse sig om, n\u00e5r man ser p\u00e5 gamle gr\u00e6ske og romerske statuer.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 m\u00e5ske er en form for ligestilling p\u00e5 vej? I hvert fald i kravene til udseende. For n\u00e5r det kommer til den reelle magt, s\u00e5 er det stadig dem, der har pengene, produktionsmidlerne og den politiske kapital, som styrer showet \u2013 ogs\u00e5 i 2026, og her er kvinderne som k\u00f8n stadig underlagt m\u00e6ndene<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Det har Metoo, den store ligestillingsdebat \u2013 og det lige s\u00e5 store fokus p\u00e5 diversitet ikke \u00e6ndret afg\u00f8rende p\u00e5. S\u00e5 vi har alts\u00e5 brug for h\u00e5bet, som Anne Hathaway som en anden engel har v\u00e6ret budbringer af i forbindelsen med lanceringen af \u201dThe Devil wears Prada 2\u201d. Om filmen s\u00e5 bakker op om det h\u00e5b, kan man g\u00e5 i biffen og finde ud af.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Skrevet af Anna M. T. Frederiksen og Dorte J. Thorsen<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Man b\u00f8rster stadig t\u00e6nder i New York om morgenen \u2013 ogs\u00e5 i 2026, hvor \u201dThe Devil wears Prada 2\u201d ligesom sin forg\u00e6nger, den ikoniske \u201dThe Devil wears Prada\u201d, begynder med, at vi ser Andy i gang med at g\u00f8re sig … L\u00e6s resten
L\u00e6s ogs\u00e5 Danmarksbloggens kulturartikel om f\u00e6nomenet The Devil wears Prada<\/strong><\/p>\n\n\n\n